You are here
Home > NFL >

HUDDLE UP-TAKT, 2020 – CONFERENCE CHAMPIONSHIPS

NFC Championship Game – kl. 21.05:
Tampa Bay Buccaneers @ Green Bay Packers
Kun fire gange i historien er et hold nået i Super Bowl efter at have vundet tre kampe på udebane i slutspillet. New England Patriots gjorde det i 1985, Pittsburgh Steelers i 2005, New York Giants i 2007 og senest Green Bay Packers i 2010. Nu skal Bruce Arians’ Buccaneers-mandskab forsøge at blive det femte til at præstere det. Packers anno 2010 vandt den eneste Super Bowl Aaron Rodgers hidtil har nået, New York Giants sænkede Tom Brady og Patriots i 2007 og Steelers i 2005 vandt også Super Bowl efter back-to-back Super Bowl-sejre til Brady og Patriots. Kun Patriots anno 1985 kunne ikke færdiggøre arbejdet, da de rendte ind i en gevaldig øretæve mod Buddy Ryans 1985-Bears-forsvar.

Kan Bucs færdiggøre arbejdet i NFC med en sejr, har de altså umiddelbart historikken på deres side når de om to uger skal forsøge at vinde deres anden Super Bowl nogensinde – den første klemt inde mellem Tom Bradys tre første Super Bowl-sejre i 2002. At tage til Lambeau og vinde er dog ikke nogen let opgave, og mens der ventes temperaturer lige under frysepunktet, er der ikke umiddelbart lagt op til nedbør eller hård vind, så betingelserne vil ikke være ligeså slemme som vi tidligere har set til konferencefinaler i Green Bay.

Aaron Rodgers og Packers havde ikke de store problemer med at avancere mod Rams i sidste uge. Rams-forsvaret, der havde gjort livet surt for Seahwaks ugen inden, fandt aldrig for alvor en løsning mod Packers-offensiven, og selvom Rams formåede at holde fast med det yderste af neglene og fik bolden, nede 18-25 i fjerde quarter med mulighed for at udligne, gjorde Packers det nødvendige og lukkede siden selv kampen med Allen Lazards 58-yard touchdown. Det lignede et Packers-mandskab, der generelt var i god kontrol og ikke behøvede spille sig fuldt ud for at sikre sejren, men der bør være behov for mere fra dem i denne kamp.

Packers har revanche til gode efter det ydmygende 10-38-nederlag for lidt over tre måneder siden. Packers startede godt i den kamp og kom foran 10-0, men en pick-six af Jamel Dean vendte kampen på hovedet, og var startskuddet til 38 ubesvarede point fra Bucs’ side. Rodgers føjede endnu en interception til i løbet af kampen og opgøret blev hans eneste i den regulære sæson uden et touchdownkast – og én af kun to kampe hvor han ikke kastede mindst to touchdowns (Panthers, Week 15). De to interceptions udgjorde samtidig 40% af totalen for sæsonen. Det var en ukarakteristisk præstation af Rodgers, der også blev sacket fire gange i kampen – igen én af kun to gange i sæsonen han tog flere end to sacks i et opgør (Panthers igen – de fik lavet fem). Mod Rams’ stærke defensive front i sidste uge blev Rodgers holdt fri af sacks, trods fraværet af skadede David Bakhtiari. Aaron Donald var ikke på fuld styrke, men der blev lukket ned, og kombineret med at Rodgers var i stand til at komme hurtigt af med bolden, gjorde det opgaven noget lettere for ham.

Turnovers – eller i hvert fald dét at undgå dem – kan meget vel være nøglen i denne kamp. Mod Saints i sidste uge spillede Tom Brady en ret middelmådig omgang football, men han og holdet var kyniske og dygtige til at udnytte de muligheder de fik. Alle tre touchdowns Bucs satte på tavlen i søndags kom efter Saints-turnovers – alle tre drives startede på Saints’ banehalvdel, og den samlede længde af de tre drives var blot 63 yards (3, 20, 40). Kun ét andet touchdowndrive i hele Divisional Playoffs-runden var kortere end 63 yards – et Packers-drive på 47 yards.

Bucs var dog i stand til at levere nogle halvlange drives, og deres tre field goals i kampen kom på tavlen efter drives på 61, 63 og 67 yards, hvilket gjorde dem til tre af de længste field goal-drives i runden. Havde Bruce Arians været mere villig til at spille procenterne og gå på fjerde down i nogle situationer, skulle det ikke afvises at i hvert fald det første field goal kunne være blevet til et touchdown i stedet, men han valgte altså at sparke på 4. og 1 fra Saints’ 8-yard linje.

Til denne kamp må Bruce Arians’ mandskab klare sig uden Antonio Brown, der er ude med en skade, men kan glæde sig over at få Vita Vea tilbage på den defensive linje. Veas tilbagevenden bør opgradere løbeforsvaret, men vil næppe have det helt store at sige i forhold til at skabe pres på Rodgers, mens fraværet af Brown er en bét, men næppe heller i sidste ende betyder det helt store, med tanke på de erstatninger Bucs har klar på positionen.

Det er et matchup mellem to kommende first ballot Hall of Famers og mellem to hold, der begge har leveret deres bedste spil i slutningen af sæsonen og tilsyneladende ramt formen på det rigtige tidspunkt, og det kan forhåbentlig lægge op til at vi kan få noget af den spænding i dette opgør, som vi generelt har manglet i slutspillet i år – ikke mindst i NFC. Jeg vil ikke forvente en kamp hvor både Rodgers og Brady leverer deres bedste – der er desværre ikke den store historik for at de her kampe mellem nogle af ligaens bedste quarterbacks byder på storspil fra begge, men vi har lov at håbe. Brady har historisk set typisk haft i hvert fald én ret middelmådig kamp i slutspillet – hos Patriots sørgede forsvaret eller en elendig modstander dog for at han stadig avancerede fra flere af disse. Kampen i sidste uge var ret middelmådig, så spørgsmålet er om det var dér den kamp blev overstået, og han så er klar til at levere sit bedste i denne uge. Hans foregående 13 konferencefinaler har kastet 18 touchdowns og 14 interceptions af sig – dog seks touchdowns og kun to interceptions i de seneste tre. Ikke at Aaron Rodgers har været meget bedre i sine konferencefinaler – i fire forsøg har han seks touchdowns mod syv interceptions, og hans eneste sejr kom hos Bears i 2010 i en kamp hvor han kastede to interceptions og ingen touchdowns. Så in short: Hold forventningerne til quarterbackspillet lidt nede, men håb på det bedste.

Og hvem vinder så? Fornemmelsen siger egentlig Bucs, men jeg går med Packers. Bucs er slet ikke et så komplet hold som deres record indikerer, og før eller siden må det blive udstillet, og hvis Rodgers og Packers kan undgå at falde bagud fra start, satser jeg på at de kan køre den hjem.

Tampa Bay Buccaneers 24 @ 27 Green Bay Packers

AFC Championship Game – kl. 00.40:
Buffalo Bills @ Kansas City Chiefs
Mens det er den gamle garde i NFC, når den står på en duel mellem to quarterbacks med en gennemsnitsalder på 40, er det Young Guns i AFC, når 24-årige Josh Allen og 25-årige Patrick Mahomes tørner sammen. Ligesom i NFC er der tale om en revanchekamp fra tidligere i sæsonen (begge i Week 6 – og begge med hjemmebanefordelen byttet rundt denne gang) og ligesom Bucs-Packers endte det desværre som lidt af en fuser første gang. Begge hold gik ind til kampen med et nederlag i bagagen efter en 4-0-start, og skulle forsøge at undgå at falde til 4-2. Men trods hjemmebane formåede Bills ikke for alvor at gøre det spændende. Første halvleg var tæt, men Chiefs trak fra efter pausen, og da Bills i fjerde quarter fik gjort det til en one-score game med 6.34 tilbage, gjorde Chiefs som de så ofte har gjort før – tog tid af klokken og lukkede effektivt kampen, med et field goal ved two-minute warning, der sendte dem i front med den 26-17-score som kampen også endte med.

Intet hold mestrer at lukke en kamp som Chiefs, som vi så dem gøre det i sidste uge. Får de bolden, foran med én scoring med 4-5 minutter tilbage på klokken, er de eminente til enten at køre ned og sætte flere point på tavlen, så det bliver en two-score game, der i praksis er udenfor rækkevidde for modstanderen, eller bare skaffe de nødvendige første downs til at modstanderen ikke får bolden tilbage. Selv uden Patrick Mahomes under center formåede Chiefs med 4.09 på klokken at levere de nødvendige første downs til at lukke opgøret. Chad Henne konverterede en 3. og 4, der tvang Browns til at brænde deres sidste timeout, og på 4. og 1 med 1.14 tilbage, med bolden på egen 48-yard linje, foran med fem point, lod Andy Reid sin backupquarterback kaste bolden og konvertere med en kort completion til Tyreek Hill, der lukkede kampen. I en liga, hvor head coaches med milevidt bedre quarterbacks (looking at you, Pete Carroll), enten ville punte i en sådan situation (og hvis endelig de går på den, så bliver det et løbespil), viste Andy Reid nok engang at han har nosserne til at gøre det nødvendige for at lukke kampen, i stedet for at give modstanderen endnu en chance. Han spiller procenterne til sin fordel – og skulle det gå galt, så er det jo op til forsvaret at lave det nødvendige stop. Det kan selvfølgelig tolkes som manglende tro på forsvaret ikke at sparke bolden væk, men der er vel alt andet lige også et eller andet sted en vis tiltro til forsvaret når man er villig til at risikere at sende dem på banen for at lave et stop på egen banehalvdel frem for dybt på modstanderens banehalvdel?

Mens Reid spillede procenterne, viste Bills at de også er i touch med dagens NFL, da de leverede én af de mest kasteglade første halvlege vi nogensinde har set. Ét designet løbespil i hele første halvleg blev det til mod Ravens, mens Josh Allen ellers bare fik lov at kaste løs. Med tanke på at vejret var som det var, kan man diskutere om en kasteglad gameplan var den rette strategi, og de tre point ved pausen var heller ikke just en klar indikation på at det var det rette at gøre. Men sejren blev hentet hjem i sidste ende, trods kun ti offensive point – og syv defensive – og det var i sidste ende det vigtige. Og bare dét at vise at man er klar til at putte kampen i hænderne på Josh Allen er et stærkt signal at få sendt.

Jeg vil forvente flere løb i denne uge i et forsøg på at kontrollere kampen. Så længe Sean McDermott og co. er opmærksomme på at man udover at styre klokken også skal sørge for at få sat point på tavlen når man har bolden mod Chiefs. Patrick Mahomes og Chiefs-angrebet har over de seneste to sæsoner sat point på tavlen på lige under halvdelen af deres boldbesiddelser – Bills var foran dem i den statistik i år, og scorede også marginalt flere point pr. drive – og Chiefs har fået touchdown ud af en større andel af de scoring drives end Bills har (Bills har også flere brændte field goal-forsøg end Chiefs). Bills’ forsvar, der i den regulære sæson ni gange havde mindst to takeaways har i de første to slutspilskampe blot samlet én sammen – men den pick-six var så også ret afgørende i sidste uge – og chancerne for takeaways hober sig typisk ikke op mod Chiefs.

Patrick Mahomes er – heldigvis for kampen – blevet klar, men vil spille med en turf toe, og hvordan den skade påvirker ham kan blive afgørende for kampens udfald. Vil den begrænse hans mobilitet og hæmme hans evne til at træde ordentligt ind i kast, vil det være en klar fordel for Bills – også i forhold til at kunne lave store spil på forsvaret. Omvendt virker det efterhånden tosset at gå imod Mahomes, der har vist sig i stand til at lave alverdens magi. På den anden side af bolden har Josh Allen taget et enormt skridt frem i sin udvikling i denne sæson, og alt peger i retning af at Brian Daboll ikke får et head coach-job i denne offseason, hvilket lover godt i forhold til at kunne bygge ovenpå i næste sæson. Han og angrebet har dog endnu ikke leveret sit allerbedste i dette slutspil, og har nydt godt af at stå overfor et par mandskaber, der har manglet noget skarphed på dagen. Dér har jeg noget mere tiltro til hvad Andy Reid kan få ud af sit hold, selv med en småskadet Mahomes.

Chiefs har ikke formået at vinde en kamp med mere end seks point siden 1. november – tretten dage efter sejren over Bills – og selvom jeg tror de ville have fået det gjort i sidste uge hvis ikke Mahomes var udgået, så rejser det da en lille bekymring ift. hvor stærke de er. Men jeg har efterhånden lært ikke at gå imod Mahomes og Reid medmindre betingelserne klart taler for det. Og det synes jeg ikke de gør her.

Buffalo Bills 27 @ 31 Kansas City Chiefs

 590 total views,  1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top