You are here
Home > NFL >

HUDDLE UP-TAKT, 2020 – DIVISIONAL SUNDAY

Divisional Sunday:
Kl. 21.05: Cleveland Browns @ Kansas City Chiefs
26 års sejrstørke i slutspillet blev afsluttet med den imponerende sejr over Steelers i sidste uge for Browns. Nu venter så endnu en svær udekamp, når turen går til Arrowhead Stadium til et møde med de forsvarende Super Bowl-mestre. Andy Reids meritter efter en friuge er velkendte, og mod et Browns-mandskab, der kan få svært ved at matche intensitets- og motivationsniveauet fra sidste uges sejr, er der bestemt risiko for et blowout i den her kamp.

Men Chiefs skal ikke uden videre tage for givet at de vinder den her kamp – uanset om vi snakker et blowout eller en snæver sejr. Spillet har ladet meget tilbage at ønske i den seneste måned, selvom sejrene blev hentet hjem på vej mod tilsikringen af førsteseedningen i AFC. I de syv kampe, der bragte Chiefs fra 7-1 til 14-1, vandt de aldrig med mere end 6 point – 33-31, 35-31, 27-24, 22-16, 33-27, 32-29 og 17-14 – og mens det vidner om et hold, der har formået at gøre det nødvendige for at vinde, så vidner det også om et hold, der har kæmpet med at lukke deres kampe, i flere tilfælde mod hold, der ikke var slutspilskaliber. Mod både Bucs og Saints – de to hold, der nåede slutspillet blandt de syv – var Chiefs i god kontrol med kampen i fjerde quarter (foran 27-10 ved starten af fjerde mod Bucs, bragte sig på 29-15 tidligt i fjerde mod Saints), inden modstanderen fik bragt kampen indenfor tre point. Begge gange overtog Patrick Mahomes og Chiefs-angrebet så bolden (med hhv. 4.10 og 2.06 på klokken) og lod modstanderen brænde deres sidste to timeouts på vej mod de sidste konverteringer, der tillod et kneel-down for sejren. Når det var nødvendigt, mod de bedste hold, leverede Chiefs altså dét der skulle til for at vinde. Men at det overhovedet var nødvendigt er en smule bekymrende.

Nu står de overfor et Browns-mandskab, der kom flyvende fra start mod Steelers i sidste uge, og mens de fik lukket Steelers lidt ind i kampen, holdt de foden på speederen og sluttede af med 48 scorede point mod et forsvar, der for sæsonen havde tilladt blot 19,5 i snit, tredjefærrest i ligaen. Steelers startede sløvt, som vi også havde set dem gøre i nogle andre kampe tidligere på året, og Browns var skarpe til at udnytte det. Nu møder de så et Chiefs-mandskab, der i sidste års slutspil også kæmpede gevaldigt med at komme ud af startblokken – bagud 0-24 mod Texans tidligt i andet quarter og nede 0-10 mod Titans lidt over midtvejs gennem første quarter i deres første to kampe i slutspillet – og hvis Chiefs starter ud på samme måde, og Browns er klar til at udnytte det, så kan det blive en ubehagelig oplevelse for Chiefs at skulle kæmpe sig tilbage. Med Mahomes under center skal det absolut ikke udelukkes at det vil ske – som vi jo netop så sidste år – men mod et Browns-hold, der har vist sig gode til at flytte kæderne og tage tid af klokken, vil det kunne blive en svær opgave.

Det kræver formentlig en noget nær fejlfri kamp for Browns at levere overraskelsen, og formentlig også at Chiefs er lidt rustne. Vi har dog set flere gange at hold, der har en friuge i slutspillet og vælger at hvile starterne i Week 17, kommer lidt rustent fra land efter tre uger uden betydningsfulde snaps, og det er en risiko at det er noget der kommer til at hjemsøge værterne hér.

Men jeg går med Chiefs, og det bliver ud fra en forventning om at Browns ikke kan levere en ligeså helstøbt præstation som i sidste uge. Der virkede uhyre opsatte til Steelers-kampen, men det var en kamp mod en divisionsrival, de i den regulære sæson havde tabt 7-38 til og hvis reserver de kun havde slået snævert ugen forinden. Kombineret med de COVID-19-relaterede fravær både på banen og sidelinjen var Browns stærkt undertippede, og de virkede ganske enkelt klar til at modbevise alle. De går også undertippede ind til denne kamp, og skal også nok prøve at modbevise fjolser som mig, men den modgang de havde op til kampen i sidste uge og som de virkede til at bruge positivt, er der ikke denne gang. Jeg håber på en spændende kamp, men jeg kan godt frygte at Chiefs tromler over Browns. Jeg skyder på en mellemting.

Cleveland Browns 24 @ 38 Kansas City Chiefs

Kl. 00.40: Tampa Bay Buccaneers @ New Orleans Saints
To dage efter sin 42-års fødselsdag skal Drew Brees forsøge at avancere Saints til NFC-finalen for anden gang på tre sæsoner, mens Tom Brady i en alder af 43 år i sin første sæson hos Bucs skal forsøge at avancere til sin første NFC-finale – men konferencefinale nummer ni på ti sæsoner og nummer fjorten i karrieren (et antal kun fire hold i historien har formået at nå – Steelers og 49ers på 16, Patriots på 15, Cowboys på 14).

For Bucs er der i dén grad revanche på spil når de gæster New Orleans. Under Arians er det blevet til fire nederlag i fire forsøg mod Saints, og de to opgør mod i denne sæson har kastet sæsonens to største nederlag af sig – 23-34 i New Orleans i premieren, fulgt op af en 3-38-ydmygelse på hjemmebane (de tre øvrige blev tabt med hhv. 1, 3 og 3 point) – men der er sket meget siden det seneste møde for lidt over to måneder siden. Bucs tabte tre af deres fire kampe frem mod friugen, men virkede til at have fået fundet formlen på succes i deres bye. Fire sejre på stribe sikrede femteseedningen, og selvom Magnus Heunicke Taylor Heinicke spillede bedre end ventet i sidste uge og fik skabt noget spænding til sidst, var Bucs generelt i god kontrol kampen igennem mod Washington.

Saints avancerede uden større besvær da Bears kom på besøg i søndags. Det var langt fra overbevisende på angrebet, men forsvaret lukkede relativt problemfrit ned for Bears’ offensiv, og med to touchdowns i anden halvleg fik Sean Paytons mandskab trukket endegyldigt fra. For forsvaret venter der en markant sværere opgave mod Brady, Godwin, Evans, Brown, Gronk og co., mens angrebet får en umiddelbart lidt mere overkommelig, om end på ingen måde let, opgave mod Bucs-forsvaret. Defensiven har set ganske stærk ud i flere omgange i denne sæson, men Heinicke flyttede bolden markant lettere end ventet, og alt andet lige bør Saints’ angreb være bedre klædt på til at skabe problemer for Todd Bowles’ enhed.

Historisk har slutspilskampe mellem hold divisionsrivaler, hvor der har været lavet et sweep i den regulære sæson, endt med et flertal (to tredjedele) af sejre til holdet, der i forvejen var 2-0, så historikken taler på den front for Saints. Men mens Bucs virker til at være blevet bedre siden de første møder, har Saints ikke nødvendigvis været helt så skarpe, om end deres afslutning på sæsonen var imponerende med sejrene over Vikings og Panthers, i hvert fald offensivt (defensiven var ikke superimponerende mod Vikings, men som angrebet spillede var der heller ikke det store behov for det). Det åbner for en mere lige kamp end historiekken umiddelbart ville pege på.

Tre sæsoner på stribe har Saints måttet forlade slutspillet på hjerteskærende vis – Stefon Diggs’ sidste sekunds 61-yard touchdown i 2017-sæsonen blev fulgt op af den manglende defensive pass interference på Nickell Robey-Coleman i 2018-sæsonen i NFC-finalen, og sidste år var det atter Vikings, der på et lidt kontroversielt touchdown i overtiden afholdt Saints fra at røre bolden igen efter de fik udlignet til 20-20 som de sidste sekunder tikkede af klokken i fjerde quarter – og det er lige før jeg tror Saints hellere vil blive blæst af banen end lide den samme skæbne igen. Sådan tror jeg dog ikke det går. Det bør blive en tæt kamp, og selvom jeg har Saints som smalle favoritter, går jeg med Bucs.

(Note: Dette afsnit blev skrevet inden meldingen om at Taysom Hill muligvis misser kampen med en knæskade, men jeg vil ikke slette det, så derfor denne note) Intet vil overraske mig mere end hvis Sean Paytons årelange besættelse af at give snaps til Taysom Hill på bekostning af Drew Brees i situationer hvor Brees burde være på banen, ender med at afslutte Hall of Fame-karrieren med en back-breaking turnover i crunch time – og jeg kan ikke forestille mig nogen quarterback, der mere sandsynligt ender med at nyde godt af en sådan end Tom Brady. Pick-six? Fumble-six? Ingen anelse. Men nu er det kaldt!

Mere seriøst (næsten): Jeg ser gæsterne umiddelbart være det mest formstærke af de to hold. Brady har været skarp i den seneste halvanden måned, mens Brees – trods en solid kamp i sidste uge – virker meget mere begrænset, hvilket dog har været et issue i en stor del af sæsonen, og ikke afholdt Saints fra at tæve Bucs to gange. Hjemmebanefordelen har reelt aldrig betydet så lidt som i denne sæson, og selvom Saints er klar til at lukke 3500 tilskuere ind, så tror jeg ikke det får nogen indflydelse. Tiden må være kommet til at Arians som Bucs-træner får skovlen under Payton og Brees (1-2 hos Cardinals og altså 0-4 foreløbig hos Bucs).

Tampa Bay Buccaneers 26 @ 21 New Orleans Saints

 337 total views,  2 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top