You are here
Home > NFL >

HUDDLE UP-TAKT, 2020 – WEEK 3: DOLPHINS @ JAGUARS

Thursday Night Football – kl. 02.20:
Miami Dolphins @ Jacksonville Jaguars (3+)
Ligesom sidste år har Dolphins åbnet denne sæson med to nederlag på stribe. Men hvor de blev kørt over med samlet 10-102 i de første to kampe i Brian Flores-æraen, har mandskabet ydet noget bedre modstand i år, senest i det snævre nederlag til Bills i søndags. For Jaguars er Minshew Mania i fuld gang efter en stærk start på sæsonen fra holdets quarterback. Den fine sejr over Colts blev ganske vist fulgt op af et nederlag hos Titans i søndags, men holdet viste god moral da de fik kæmpet sig tilbage fra 7-21 og 17-30 til 30-30 inden Titans fik sat et sent field goal på tavlen for sejren.

For Dolphins er det den første kamp i sæsonen hvor modstanderens quarterback ikke er en markant trussel på jorden. Det er i stedet undrafted rookie running back James Robinson, der har gjort god figur i sine første kampe, de skal forsøge at lukke ned for på jorden. En anden rookie, receiver Laviska Shenault Jr., har vist lidt prøver på sin alsidighed i de seneste uger med seks catches og syv carries. For Dolphins’ secondary er det dog umiddelbart Keelan Cole der skal lukkes ned for med D.J. Chark ude for værterne. Dolphins selv må undvære Byron Jones, der måtte udgå med en skade i søndags.

For gæsterne har Mike Gesicki fået givet lidt prøver på sit talent i de seneste par kampe og skal nu op mod et forsvar, der tillod Jonnu Smith at gribe to touchdowns i søndags. Preston Williams, der havde en stærk rookiesæson inden han fik den afsluttet af en skade, har kæmpet gevaldigt med at få hevet bolden ind i år og har blot omsat 12 targets til tre catches.

Dolphins er bestemt ikke uden chancer, men Jaguars’ offensive spil de første kampe, kombineret med hjemmebanefordelen, er nok til at få mig til at give dem fordelen.

Miami Dolphins 20 @ 27 Jacksonville Jaguars

 197 total views,  3 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top