You are here
Home > NFL >

HUDDLE UP-TAKT, 2020 – WEEK 1: TEXANS @ CHIEFS

NFL KICKOFF – kl. 02.20:
Houston Texans @ Kansas City Chiefs (3+)
For første gang siden Super Bowl skal NFL-spillere i kampaktion når de forsvarende mestre fra Chiefs åbner sæsonen med besøg fra Deshaun Watson og Texans, der er på jagt efter revanche for nederlaget i Divisional Playoffs – deres seneste kamp.

Efter en offseason, ulig nogen anden vi har oplevet, er det svært at vurdere præcis hvor vi har de 32 mandskaber, og uden preseasonkampe og med øvrige restriktioner henover offseason, kan kontinuitet vise sig vigtigere end ofte før i jagten på Lombardi-trofæet i denne sæson. Det vil tale til Chiefs’ fordel, da de har fastholdt stort set hele kernen på det Super Bowl-vindende mandskab fra februar. Laurent Duvernay-Tardif og Damien Williams er optet ud, men der er fundet nogle solide erstatninger – ikke mindst med valget af Clyde Edwards-Helaire, der ligner et ideelt fit i Andy Reids angreb, i første runde af årets draft – og alt andet lige er det ikke nøglespillere Chiefs har må undvære.

Texans har sagt farvel til DeAndre Hopkins og hentet to nye receivers ind, i form af Brandin Cooks og Randall Cobb, ligesom running back David Johnson kom til i Hopkins-traden. Selvom Cooks, Cobb og Johnson er fine spillere, er det svært at se Texans stå stærkere med Hopkins væk. Defensivt er J.J. Watt den store profil, men foruden Benardrick McKinney og Justin Reid er der ikke mange nævneværdige profiler på forsvaret, og det bageste forsvar kan få sin sag for mod Patrick Mahomes, Tyreek Hill, Sammy Watkins, Mecole Hardman og Travis Kelce – ligesom Edwards-Helaire også bør kunne volde lidt problemer.

I slutspilskampen kom Texans forrygende fra land, mens Chiefs kæmpede med at få spillet til at fungere, men i sidste ende var det underordnet. 24-0 blev hentet på kort tid og Texans’ forsvar havde simpelthen ikke noget modsvar over fire quarters mod Mahomes. Åbningskampe – og generelt de tidlige runder af sæsonen – er altid svære at spå om, og vil nok kun være det endnu mere i år, men Chiefs er hjemme (dog uden tilskuere), har den bedste coach og den bedste quarterback, og generelt bare det bedste hold. Og mest kontinuitet fra sidste sæson. Advantage: Chiefs.

Houston Texans 20 @ 38 Kansas City Chiefs

 230 total views,  2 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top