You are here
Home > Draft >

PETER 2020 MOCK DRAFT – VOL 2.0

I nat går det løs! Vi er blot 4½ time fra starten af årets NFL Draft.

Dermed er tiden også kommet til at offentliggøre mit endelige bud på hvordan første runde kommer til at forløbe. Det er et bud jeg har lavet med markant mere rysten på hænderne end tidligere år. Jeg føler hvert år, at det er mere uforudsigeligt end nogensinde – i år tror jeg vitterligt at det ikke bare er en fornemmelse.

Jeg føler jeg har et nogenlunde read på nogle ting, men de ting jeg er i tvivl er bare ting, der kan have et stort impact på resten af draften: Hvad gør Lions? Tager Dolphins og/eller Chargers quarterback ved 5/6? Hvis kun ét hold gør, hvem bliver det så? Og hvor langt falder den der ikke bliver valgt?

Dertil kommer usikkerheden om rækkefølgen de fire toptackles vælges i, og for den sags skyld også de tre topreceivers, ligesom rækkefølgen af de næste cornerbacks efter Okudah og Henderson, er et stort spørgsmålstegn.

Og hvad med Isaiah Simmons? Talentet er uomtvisteligt, men vi skal kun to år tilbage for at finde Derwin James, der faldt til nummer 17, selvom han var et top 5-talent, fordi hans position ikke er så værdsat og hold måske var i tvivl om hvordan han bedst blev brugt; den usikkerhed kan være endnu større med Simmons.

Men nok intro – du er her for at se hvordan mocken tager sig ud, så her er den:

#1: Cincinnati Bengals – QB Joe Burrow, LSU
No-brainer 1.0

#2: Washington Redskins – EDGE Chase Young, Ohio State
No-brainer 2.0 – med forbehold for en stærkt usandsynlig trade.

#3: Detroit Lions – DL Derrick Brown, Auburn
Og så bliver det interessant. Tvivler på en trade ned, men det er et toss-up mellem Brown og Okudah. Historikken taler imod et valg af Okudah og det får lov at trumfe, selvom Lions sagtens kan vise sig at være ligeglade med historik.

#4: New York Giants – OT Jedrick Wills Jr., Alabama
Der har været snakket om at trade ned, men Gettleman skal have sin hog molly. Om det så er Wills, Wirfs, Thomas eller Becton… jeg satser på Joe Judges Alabama-ties sender Wills til tops.

#5: Miami Dolphins – QB Justin Herbert, Oregon
Jeg aner ikke hvem Dolphins foretrækker af Herbert og Tua. Jeg aner ikke om de vitterligt vil gå tackle først og så QB senere. Men jeg vælger at stole på røgen om Herbert.

#6: Los Angeles Chargers – OT Tristan Wirfs, Iowa
Trade ned er en mulighed med Okudah på brættet, men Chargers bliver hængende og tager Wirfs, der hjælper et hold, der kan være tvunget til at præstere i år.

#7: Carolina Panthers – CB Jeffrey Okudah, Ohio State
Jeg tror gerne Panthers vil handle ned, men med Okudah på brættet er trangen nok ikke helt så udtalt som hvis han var væk. Cornerbackgruppen skal opgraderes.

#8: Arizona Cardinals – WR CeeDee Lamb, Oklahoma
The rich get richer. Cards har et spændende receiverkorps og tilføjede Hopkins for nylig. Men Fitzgerald nærmer sig et karrierestop og Kingsbury skal ikke gå ned på receivers. Tackle er absolut en mulighed, men kan godt se Cardinals vælge at gå anden vej. Udeluk ikke Simmons eller en en trade ned.

#9: PROJECTED TRADE – Tampa Bay Buccaneers (f/Jaguars) – OT Andrew Thomas, Georgia
Bucs er all-in på i år, og de kan ikke tillade sig et hul på den offensive linje foran Tom Brady. Thomas er måske den mest NFL-klare af de fire topnavne, og Bucs hopper op efter ham inden en gruppe tackle-hungrende hold kommer på klokken.

#10: PROJECTED TRADE – Atlanta Falcons (f/Cleveland Browns) – CB C.J. Henderson, Florida
Thomas Dimitroffs tradehistorik i betragtning er jeg absolut villig til at købe at han gerne vil handle op i år – overvejede sågar at lade dem handle helt op til nummer seks efter Okudah, men jeg er ikke sikker på at det lader sig gøre. Browns og MoneyPaul DePodesta vil til gengæld uden tvivl gerne ned og samle flere valg sammen. Cornerbackgruppen skal opgraderes og der er et drop i niveau efter Henderson.

#11: New York Jets – OT Mekhi Becton, Louisville
Den offensive linje har været prioriteret i offseason, men det behøver bestemt ikke afholde Jets fra at bruge et tidligt valg på linjen. Sam Darnold skal holdes oprejst.

#12: Las Vegas Raiders – WR Jerry Jeudy, Alabama
Isaiah Simmons kan friste, og med Tua på brættet vil han måske også blive overvejet. Det bliver dog en af Tuas holdkammerater i stedet. Jeg har svært ved at se at Mayock ikke vil være stor fan af Jeudy, og receiverkorpset skal opgraderes.

#13: PROJECTED TRADE – Denver Broncos (f/Colts via 49ers) – WR Henry Ruggs III, Alabama
49ers har to førsterundevalg, men vælger derefter ikke før ved nummer 156, så de takker ikke nej til en mulighed for at samle lidt ekstra draftkapital sammen. Broncos skal prioritere receiverkorpset og med Lamb og Jeudy af brættet, tager de ingen chance og handler op efter Ruggs, der ligner et glimrende fit med Drew Lock.

#14: Jacksonville Jaguars (f/Buccaneers) – LB Isaiah Simmons, Clemson
Vi så det med Derwin James for to år siden, og vi kan se det igen med Simmons – et fald, der er længere end talentet berettiger. Defensive weapon er ikke en prioriteret position fra NFL-holdene – og udfordringen med at finde ud af hvor han hører til, kan sagtens føre til et fald. Jags hungrer efter defensivt talent, og det får de i Simmons.

#15: San Francisco 49ers (f/Broncos) – WR Justin Jefferson, LSU
Der er lidt buzz om at Niners har kig på Jefferson, og en adressering af receiverkorpset vil absolut give mening efter Emmanuel Sanders’ skfite til Saints.

#16: Cleveland Browns (f/Falcons) – OT Ezra Cleveland, Boise State
Cleveland til Cleveland? Match made in heaven. Også fra et perspektiv, der ikke handler om efternavnet, vil det give mening hvis DePodesta og co. har blikket rettet mod Boise State-tacklen.

#17: Dallas Cowboys – EDGE K’Lavon Chaisson, LSU
Der er ikke meget der er consensus i denne draft når vi kommer forbi top 2. Dette er dog tæt på. Chaisson kan sagtens være væk – jeg kunne sagtens se et hold handle op foran Cowboys efter ham – men er han der, giver han alverdens mening for Jerruh og Cowboys. Cesar Ruiz er en dark horse.

#18: Miami Dolphins (f/Steelers) – OT Austin Jackson, USC
Jeg ville ikke røre Austin Jackson i første runde, men det virker til spørgsmålet i højere grad er hvor tidligt i første runde han bliver taget, end om han bliver taget på førstedagen. Talentet er der, men det kræver masser af arbejde – og det passer jo så på sin vis meget godt med en quarterback, der også kræver en del arbejde.

#19: PROJECTED TRADE – New England Patriots (f/Bears via Raiders) – QB Tua Tagovailoa, Alabama
Jeg kommer til at tude hvis det sker, men skulle Tua falde, har jeg svært ved at se at Belichick ikke som minimum vil overveje at handle op. De har gjort meget for at tale Stidham op, og det er også muligt at han får chancen i år, mens Tua kommer tilbage på 100% og lærer holdets playbook, men det er svært at tro at Stidham er den langsigtede løsning. Det kan Tua til gengæld være. Belichick-Saban-ties mindsker bestemt ikke sandsynligheden i min bog.

#20: Jacksonville Jaguars (f/Rams) – DL Javon Kinlaw, South Carolina
Lidt skadesbekymringer kan få Kinlaw til at falde længere end han bør fra et talentmæssigt synspunkt, men Jaguars bør være klar til at slå til. Med Simmons og Kinlaw vil de få to spillere med talent til klart tidligere valg end de ender som hér – og Jags vil næsten vanen tro bruge tidlige valg på spillere jeg er gla for.

#21: Philadelphia Eagles – WR Jalen Reagor, TCU
Carson Wentz skal have noget hjælp, og der er lidt snak om at Raegor skulle være manden de har udset sig til dette valg.

#22: Minnesota Vikings (f/Bills) – CB Jaylon Johnson, Utah
Vikings og Jaylon Johnson er et oplagt match både ud fra behov og fit, og det går også igen i mange mocks i dag. Således også her. Om det så er ved dette eller det næste valg…?

#23: Las Vegas Raiders (f/Patriots) – CB A.J. Terrell, Clemson
Terrell kan sagtens gå tidligere, og jeg vil bestemt ikke afvise at han bliver Vikings’ valg i dette scenarie. Nu falder han forbi og Raiders samler den spiller op med 23 de ville have taget ved nummer 19.

#24: New Orleans Saints – LB Patrick Queen, LSU
Receiver er en mulighed. Trade ned vil give mening for et hold med blot fem valg. En quarterback til fremtiden kan også overvejes. Men linebacker er måske det største behov og Saints samler den lokale profil op.

#25: Minnesota Vikings – EDGE Yetur Gross-Matos, Penn State
En tackle er også en mulighed, men det defensive fokus fortsætter. Everson Griffen kan stadig komme tilbage, og der er allerede lidt dybde på positionen – men jeg tror ikke det er nok til at afholde Vikings fra at tage Gross-Matos, der bør være bedre end de andre spillere bag Danielle Hunter.

#26: Miami Dolphins (f/Texans) – RB D’Andre Swift, Georgia
Man skal ikke drafte running backs i første runde. Men det vil nok ikke afholde nogle hold fra at gøre det. Sidste år gjorde Raiders det med sit tredje af tre førsterundevalg – nu gør Dolphins det samme. Cesar Ruiz er også i spil her.

#27: PROJECTED TRADE – Indianapolis Colts (f/Seahawks) – QB Jordan Love, Utah State
Jordan Love kan sagtens ende med at falde helt ud af første runde, men Colts – der har valg nummer to på andendagen – kan sagtens hoppe op og sikre sig ham og en fifth-year option. Colts har styr på QB i år, men mangler en mand til fremtiden. Love har brug for tid og stabilitet hvis han skal indfri sit potentiale – det kan han få hos Colts.

#28: Baltimore Ravens – LB Kenneth Murray, Oklahoma
Jeg kender til indtil flere Ravens-fans, der ikke vil bryde sig om det – men det virker altså til at kunne ske. Og det giver altså også mening på mange fronter.

#29: Tennessee Titans – CB Kristian Fulton, LSU
Isaiah Wilson er en mulighed, og jeg vil heller ikke afvise at Titans går med Jeff Gladney i stedet på denne position, men Fulton virker mere sandsynlig som et førsterundevalg, og han bør også kunne passe fint ind hos Titans.

#30: Green Bay Packers – WR Brandon Aiuyk, Arizona State
Packers kan gå flere retninger end receiver, især i en så dyb receiverdraft som denne, men Aiyuk vil passe perfekt ind i det her angreb.

#31: San Francisco 49ers – OT Josh Jones, Houston
Josh Jones virker til at have tabt lidt momentum i dagene op til draften, og det er bestemt også muligt at han ender med at falder ud af runden – men er han stadig på brættet her, bør han være en overvejelse værd for et Niners-hold, der skal tænke på tiden efter Joe Staley. Endnu en trade ned vil ganske givet også være i spil her.

#32: Kansas City Chiefs – OG/C Cesar Ruiz, Michigan
Ruiz kan gå så højt som 17, men kan også ryge ud af runden. Han vil dog give meget god mening til Chiefs.

 664 total views,  3 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top