You are here
Home > Draft >

PETERS 2020 NFL MOCK DRAFT 1.0

Med én uge til draften er tiden kommet til min første mock draft. Mocken dækker første runde og inkluderer trades – hele ni af slagsen endda.

Det er en draft, der grundet de aktuelle verdensomstændigheder er svær at forudsige. Hvor meget vil det spille ind at holdene ikke har haft mulighed for at mødes med spillere in-person, at talrige Pro Days er blevet aflyst og at holdenes egne læger ikke har mulighed for at se nærmere på prospects – ikke mindst Alabama-quarterback Tua Tagovailoa?

Dertil kommer en draftklasse med flere spillere indenfor positioner, der er svære at skille ad – tre receivers og fire offensive tackles skiller sig umiddelbart ud indenfor deres klasser, men ét holds OT1 vil være et andet holds OT4 og ét holds WR3 er ti andre holds WR1. Rækkefølgen spillerne bliver valgt er sværere end længe at gennemskue – og ved receiverne besværliggøres det yderligere af at receiverklassen er exceptionel dyb, så vil de bedste spillere hér falde lidt fordi holdene føler de kan vente med at adressere positionen til en senere runde? Og hvordan ser holdene gruppen af cornerbacks bag Jeff Okudah og C.J. Henderson?

Jeg kan kun gætte – mere eller mindre kvalificeret – og det er så dét jeg gør med dette bud nedenfor. Var draften i aften og dette mit endelige bud, ville mocken nok tage sig noget anderledes ud, men med en uge endnu til at blive klogere, har jeg altså valgt at ryste posen lidt, selvom mange valg stadig nogenlunde følger strømmen.

Away we go.

#1: Cincinnati Bengals – QB Joe Burrow, LSU
Det rigtige at gøre. Og efter alt at dømme også hvad Bengals har tænkt sig at gøre. Er Dolphins ikke solgt på alternativerne, vil de sikkert gøre et forsøg på at komme herop – og de har ammunition med bl.a. tre førsterundevalg i år – men jeg har svært ved at se Bengals takke ja. Holdet har været sjældent aggressive i free agency og selvom de ikke ”bare” er en quarterback væk, så er det ikke et talentfattigt hold. Men quarterbacken mangler. Indtil dette valg bliver annonceret.

#2: Washington Redskins – EDGE Chase Young, Ohio State
Ligeså sikkert det ser ud til at være at Bengals går med Burrow, ligeså sikkert virker det til at være at Redskins går med Chase Young. Han vil fra dag 1 kunne gå ind og hjælpe et forsvar, der uanset hvad bør tage store skridt fremad i år under en mere kompetent trænerstab. Eneste alternativ jeg ser er at Ron Rivera vil have sin egen quarterback og Redskins har set sig lun på Tua/Herbert/Love. Men den snak der for en stund var om det, virker til at være forstummet.

#3: Detroit Lions – DL Derrick Brown, Auburn
Mens de første to valg ligner gimmies, er der straks mere tvivl når vi kommer til tredjevalget, så det er hér det bliver spændende (og lidt langt… beklager). Jeg er ikke i tvivl om at Lions gerne vil handle ned, men selvom der – siden jeg lagde mig fast på hvordan denne mock skulle tage sig ud – har været tiltagende buzz omkring trademarkedet, så har jeg simpelthen bare svært ved for alvor at tro på det. En trade op MÅ næsten være efter en quarterback, men vil Dolphins handle op – de har kapitalen til det – for at være sikker på at få den quarterback der ellers næsten med sikkerhed vil falde til dem? Er Chargers tilpas solgt på Tua eller Herbert til at ville gå aggressivt efter den ene? Hvis de har dem gradet tæt, kan de ”bare” afvente og vælge den der formentlig vil falde til dem. Jeg kæmper gevaldigt med hvad der sker her, men aktuelt køber jeg ikke al den snak om en trade – men jeg er absolut villig til at lade mig overbevise, hvis den fastholdes over den kommende uge.

Så hvis Lions bliver her, hvad så? Jeff Okudah ligner bedste mand og cornerback er et behov, men drafthistorikken taler klart imod Okudah her – vi skal tilbage til 1997 for at finde den sidste cornerback valgt i top 3. Isaiah Simmons? Vi skal tilbage til 2000 for at finde den seneste linebacker valgt i top 3. Er Okudah eller Simmons gode nok til at man kan bryde den trend? Måske, og hvis det her var mit endelige bud på en mock ville jeg nok spille det lidt sikkert og gå med Okudah. Lions har under Bob Quinn bestemt også vist sig villige til at gå imod drafthistorikken (Hockenson ved #8 sidste år – tredjehøjeste valg brugt på en tight end; Ragnow for to år siden er også bladt de højest valgte centers). Men hvis jeg følger drafthistorikken skal jeg tænke lidt mere ud af boksen – de kunne godt selv vælge en quarterback og gøre klar til at skippe Stafford afsted næste år, men den køber jeg ikke. Det virker lidt højt for en tackle eller en receiver.

Og dermed – næsten pr. default – ender vi ved Derrick Brown. Jeg er ikke overbevist om at han kan/vil vise sig dette valg værd, men praktisk talt alle drafteksperter der virker ret plugged in omkring hvad der rører sig i ligaen taler i meget rosende ord om Brown, så måske han faktisk kan gå endnu tidligere end mange venter. Lions har ikke det store indvendt på linjen – trods signingen af Danny Shelton – og både Matt Patricia og Quinn er kommet til Lions fra en organisation, der flere gange har adresseret denne position tidligt i draften.

#4: New York Giants – LB/S Isaiah Simmons, Clemson
Også med Giants florerer der en del snak om en trade ned, men Dave Gettleman har aldrig handlet ned i første runde, og jeg ved sgu ikke hvor stærkt markedet er – igen med forbehold for at et hold vil foran Dolphins for at vælge en quarterback. For nu tror jeg Giants bliver og at valget så står mellem Simmons og en offensive tackle. Jeg har hældt mest mod tackle, og ville nok også gå den vej hvis det her skulle være mit endelige bud, men jeg kunne godt se Joe Judge presse mere på for en spiller som Simmons og den alsidighed han tilbyder på forsvaret, og der virker også til at være lidt tiltagende snak om Simmons her, så so be it.

#5: Miami Dolphins – QB Justin Herbert, Oregon
Tua eller Herbert? Eller Jordan Love? Det kan godt være al snakken gik på at Dolphins tankede for Tua, men det ligner efterhånden mere at de hungrer efter Herbert. Jeg mener ikke han er et så højt valg værd, men det her handler nu engang ikke om hvad jeg ville gøre. De skal have fundet en quarterback i år og indikationerne peger på at det bliver Herbert ved dette valg.

#6: Jacksonville Jaguars (f/Chargers) – CB Jeff Okudah, Ohio State
TRADE: Jags sender #9 og #73 til Chargers for #6 og #186
Med Okudah i frit fald slår Jaguars til for at vælge draftens bedste cornerback. Jalen Ramsey er væk og Rashaan Melvin/D.J. Hayden er ikke en duo, der er værd at gå ind til næste sæson med som startere. Ohio State har sendt talrige glimrende corners ind i ligaen over de senere år – som prospect er Okudah muligvis den bedste af dem alle.

#7: Cleveland Browns (f/Panthers) – OT Andrew Thomas, Georgia
TRADE: Browns sender #10 og #74 til Panthers for #7 og #184
Som draften falder og med ingen tackles af brættet efter de første seks valg, kan Browns ret beset bare læne sig tilbage og tage en tackle ved nummer 10 – at worst falder ét af de fire topnavne dertil. Men left tackle er et så massivt hul på Browns’ roster – det største enkeltstående behov, og et akut af slagsen – at jeg sagtens kan se dem handle sig op for at være sikker på at få den bedste af dem. Hvem af dem det så er, aner jeg ikke. Thomas er ikke min etter på positionen, men han er en bundsolid plug-and-play starter, der vil kunne hjælpe beskyttelsen af Mayfield og sikre løbeangrebet et boost.

#8: Las Vegas Raiders (f/Cardinals) – CB C.J. Henderson, Florida
TRADE: Raiders sender #12 og #80 til Cardinals for #8
Snakken om C.J. Henderson i top 10 er begyndt at tage til – måske fordi springet fra ham til de cornerbacks næste er relativt klart. Raiders valget Trayvon Mullen i anden runde sidste år, men har ikke meget andet af værdi at byde på på positionen. Der er en del behov at adressere for Raiders, og jeg ved ikke hvor stor fan jeg ville være af det her move – selvom jeg godt kan lide Henderson – men jeg kan sagtens se det for mig.

#9: Los Angeles Chargers (f/Jaguars) – OT Tristan Wirfs, Iowa
Nej, ingen quarterback. Det er absolut muligt at Chargers har udset sig Tua som deres mand for fremtiden – i givet fald tager de ham nok ved nummer seks uden at handle ned – men jeg har bare en sneaky fornemmelse af at Tua kan stå foran et halvgrimt slide på draftday. It only takes one, og Chargers kan sagtens være dét hold, men hans skadeshistorik giver anledning til bekymring, og uagtet et bestået lægetjek, har holdene ikke selv haft mulighed for at se ham an. Han er god, men er det en chance et hold vil tage i top 10? Vi har ikke haft en quarterback med så store spørgsmålstegn omkring skader som Tua tidligt i draften i nyere tid – det tætteste vi kommer er Sam Bradford, og det er dels længe siden, dels en spiller der ikke just viste sig i stand til at holde sig på banen. Det bliver spændende at se hvad der sker med Tua, og han kan sagtens gå top 5-6 uden at det vil overraske mig. Men her og nu hælder jeg mere mod at han kommer til at skulle vente tålmodigt på at få sit navn råbt op. Og hvis ikke Tua, hvem så til Chargers? Simmons ville være en overvejelse værd hvis han var her, men når ikke det er tilfældet, så er det bare endnu mere oplagt at finde en left tackle. Hverken Bryan Bulaga eller Sam Tevi hører til på den position – det gør til gengæld den atletiske freak Tristan Wirfs, der måske nok er den mindst polerede pass protector af topnavnene, men er eminent on the move og har oceaner af upside.

#10: Denver Broncos (f/Browns via Panthers) – WR Henry Ruggs III, Alabama
TRADE: Broncos sender #15 og #83 til Panthers for #10
Matt Rhule handler atter ned og samler endnu et tredjerundevalg op. Og John Elway sender et femterundevalg afsted for at sikre sig det idelle fit til Drew Lock. Courtland Sutton er et solidt kort på receiver, men der er ikke meget at arbejde med bag ham. Lock har en stærk arm og skal have et dybt våben – det får han i Ruggs. Der er en ret klar top tre på receiverpositionen i år – rækkefølgen er umiddelbart det eneste spørgsmål – men Ruggs bør stå højt på Broncos’ ønskeseddel, og med nogle hold on deck, der har receiverbehov, er der en klar risiko for at Ruggs ikke er der ved nummer 15.

#11: New York Jets – OT Jedrick Wills Jr., Alabama
Det kan umiddelbart gå to veje for Jets her – en receiver eller en tackle. CeeDee Lamb vil være et oplagt valg og opgradere en svagt besat position. Omvendt er denne draft så dyb på receiver, at det bør være muligt at finde spillere, der kan gøre en forskel i løbet af de kommende runder. Der er et markant større drop-off på tackle bag topnavnene, og Jets vil stå bedre med en tackle hér og en receiver i anden runde end ved at tage Lamb og vente med tackle. Går de så med Wills eller Becton? Jeg aner det ikke, men min fornemmelse er at Wills går først af de to – og han er også min egen etter på positionen i år.

#12: Arizona Cardinals (f/Raiders) – OT Mekhi Becton, Louisville
Skulle Derrick Brown være der ved nummer 8 tror jeg han er valget for Cardinals, men han var væk, og så gav det mening at handle ned og samle noget værdi op. Javon Kinlaw kunne godt være valget her, og trods traden for DeAndre Hopkins vil det give mening at hente en receiver i løbet af draften – men første runde virker for tidligt til det som situationen er nu. En opgradering af den offensive linje og beskyttelsen af sidste års topvalg, Kyler Murray, vil dog give god mening, og Cardinals samler det sidste af de fire topnavne på positionen op og får i Becton en stor, nasty motherfucker, der har movement skills som en spiller på den størrelse simpelthen ikke burde besidde.

#13: San Francisco 49ers (f/Colts) – WR CeeDee Lamb, Oklahoma
49ers har flere muligheder ved dette valg, og jeg vil ikke afvise en trade ned, hvis et hold melder sig med et interessant bud. Jeg kan dog også sagtens se for mig at de bare bliver ved valget og samler bedste mand op. Med Emmanuel Sanders’ skifte er der behov for en receiver, og mens Ruggs ville være et oplagt bud, er både Lamb og Jerry Jeudy også fine fits til angrebet. Jeg kunne sagtens se Jeudy være valget, men fornemmelsen for nuværende er at Lamb går først af de to – og hans evner i blokeringsspillet giver ham i hvert fald en lille fordel over Jeudy.

#14: Dallas Cowboys (f/Buccaneers) – EDGE K’Lavon Chaisson, LSU
TRADE: Cowboys sender #17 og #83 til Bucs for #14 og #117
Demarcus Lawrence er fremragende og Cowboys har signet Aldon Smith, men er det nok til at afholde dem fra at adressere behovet for en forstærkning af pass rushet? Smith har ikke spillet siden 2015, så det er anyone’s guess hvad han har at byde ind med. Chaisson vil kunne afrunde en god defensiv front, der har fået tilføjet Gerald McCoy og Dontari Poe i midten i denne offseason, og give Mike Nolan et skræmmende front-seven at arbejde med.

#15: Carolina Panthers (f/Broncos) – DL Javon Kinlaw, South Carolina
Efter to trades ned kommer det første valg i Matt Rhules-æraen. Angrebet har været omdrejningspunktet i denne offseason med signings af Teddy Bridgewater, Robby Anderson og traden for Russell Okung på left tackle. Der har været mere stille på den anden side af bolden, hvor der er behov i alle enheder. Kawann Shorts produktion er dykket over de seneste år, og han fik blot to kampe i sidste sæson inden en skade afsluttede sæsonen. Der er behov for at få skabt pres fra fronten igen og det bør Kinlaw kunne hjælpe med.

#16: Las Vegas Raiders (f/Falcons) – WR Jerry Jeudy, Alabama
TRADE: Raiders sender #19 og #121 til Falcons for #16
Falcons har blot seks valg i dette års draft, men alligevel er der masser af snak om at de skulle være klar til at trade op i år – som Thomas Dimitroff har gjort det så ofte før. Jeg vil skyde på at en cornerback er målt i en sådan trade, men både Okudah og Henderson var væk efter otte valg her. Chaisson kunne også være et target, men her er de altså også gået glip af ham. Med de oplagte kandidater væk, handler Dimitroff i stedet ned og samler et ekstra fjerderundevalg op, mens Gruden og Mayock igen vælger at handle sig nogle få pladser op for at sikre sig den spiller de gerne vil have. Jeudy har talentet til et noget tidligere valg, men receiverne falder lidt her, og det skubber ham altså ned til midten af første runde. Raiders har mange needs, men hvis de vitterligt vil satse på Derek Carr, så er de også nødt til at give ham bedre betingelser. Det bør Jeudy give.

#17: Tampa Bay Buccaneers (f/Cowboys) – OT Josh Jones, Houston
Efter at have misset de fire topnavne på positionen handler Bucs sig lidt ned og samler Josh Jones op. Med Tom Brady hentet ind på quarterback, bør en opgradering af beskyttelsen af ham være en topprioritet i år. Jones er stadig rå – tre head coaches på fire år har ikke hjulpet – og kommer bestemt ikke uden bustpotentiale, men han har alle de fysiske forudsætninger for at kunne blive en glimrende spiller, hvis man også er i stand til at give ham gode, stabile betingelser.

#18: Miami Dolphins (f/Steelers) – S Xavier McKinney, Alabama
Der er næppe tvivl om at Dolphins gerne havde set Jones falde hertil, så de kunne adressere det store behov på left tackle og sikre beskyttelsen af Justin Herbert. Med Jones væk må de kigge andetsteds, og her kan de så passende kigge mod den defensive side af bolden. McKinney er den næste i rækken af Alabama-safeties, der har fundet vej til NFL, og Dolphins har med traden af Minkah Fitzpatrick i den forgangne sæson og fritstillelsen af Reshad Jones i år åbnet et hul i det bageste forsvar. Jeg ser lidt en ny Fitzpatrick i McKinney, og spørgsmålet er om Dolphins vitterligt vil vælge hans erstatning med det valg de fik for ham, eller om de har interesse i en sådan spiller. Men han vil passe fint ind på holdet, og selvom jeg ikke selv ville tage ham helt heroppe, er der indikationer af at han kan gå i top 20.

#19: Atlanta Falcons (f/Bears via Raiders) – LB Patrick Queen, LSU
Falcons har fået samlet et førsterundeangreb i – 11 potentielle startere, der alle har været valgt i første runde – og det vil dermed give mening at bruge draften på at fokusere på at få styr på defensiven. En cornerback kunne godt være i spil her, men jeg tror vi skal lidt længere ned inden det store run på corners begynder. Med Chaisson og de to topnavne på defensive tackle af brættet, kan fokus i stedet rettes mod linebackerkæden. Deion Jones er et stærkt navn i enheden, men der kan godt være behov for at finde en god makker til ham. Queen tilbyder meget af det samme som Jones – der også spillede for LSU – og om noget kan man være bekymret for om man får to spillere, der ligger for tæt op ad hinanden, men jeg tror ikke det er nok til at afholde Falcons fra at tage chancen.

#20: Jacksonville Jaguars (f/Rams) – WR Justin Jefferson, LSU
Efter traden for Okudah, der kan erstatte Jalen Ramsey, er tiden nu kommet til at bruge det valg Jags fik af Rams for netop Ramsey. Der er mange muligheder, og jeg vil ikke afvise en spiller som Yetor Gross-Matos til at sikre pass rushet – Yannick Ngakoue-situationen ligner ikke umiddelbart én, der slutter med at han går på banen for Jaguars igen. Med valget af Josh Allen sidste år har Jags dog et stærkt kort til pass rushet, så måske de ikke føler et helt så stort pres for at adressere det med endnu et tidligt valg. I stedet rettes fokus mod angrebet. Det virker til at Jags er indstillet på at lade Gardner Minshew få chancen endnu et år – Nick Foles blev tradet væk og der har ikke været nævneværdigt buzz omkring draftens quarterback, men med Tua fortsat på brættet hér må han også lokke lidt. Jeg køber dog for nu at Jags er villige til at give Minshew chancen i år, og i stedet vil forsøge at give ham bedre betingelser. D.J. Chark har gjort glimrende figur, men bag ham er det et mere mudret billede med spillere so Westbrook, Conley og Lee, der alle i større eller mindre grad har vist lidt i løbet af deres karriere. Men er det nok til at fravælge en spiller som Justin Jefferson? Som draften falder vil det give mening at samle ham op hér.

#21: Indianapolis Colts (f/Eagles) – QB Tua Tagovailoa, Alabama
TRADE: Colts sender #34 og et 2021-2nd til Eagles for #21
Så stopper faldet. Patriots venter om et par valg, og selvom de har virket fast indstillet på at committe sig til Stidham i 2020, så vil en spiller som Tua være svær at takke nej til for Belichick. Med de mange valg de har, vil jeg bestemt heller ikke afvise at de kunne finde på at handle nogle få valg op efter ham, hvis Tua skulle falde så langt som her. Men det bliver altså Colts, der trykker på aftrækkeren og finder deres mand til fremtiden. Philip Rivers er hentet ind til denne sæson, men der mangler langtidssikring. Tua får et år til at rehabbe helt og lære systemet og kan så stå klar til at tage over i 2021 og holde vinduet åbent i Indy – eller han kan tage over i slutningen af sæsonen, hvis Rivers’ arm skulle falde af.

#22: Carolina Panthers (f/Bills via Vikings) – LB Kenneth Murray, Oklahoma
TRADE: Panthers sender #38, #74 og #113 til Vikings for #22 og #205
Efter de to trades ned tidligere i runden har Panthers fået samlet lidt valg sammen til at navigere rundt i draften efter de spillere de gerne vil have. Det udnytter de her til at handle op og finde Luke Kuechlys afløser i midten af forsvaret. Der er næppe meget håb for at Murray falder forbi både Patriots, Saints og Ravens og helt til bunden af første runde, så hvis Panthers vil have ham, må de op efter ham. Vi har ofte set trænere der kommer ind fra collegerækkerne og vælger spillere, de enten har trænet, forsøgt at rekruttere eller fået lov at opleve som modstandere. Matt Rhule har i sin tid hos Baylor fire gange stået overfor Oklahoma og Kenneth Murray fire gange – alle fire kampe er endt med nederlag, herunder to tætte nederlag i løbet af november-december sidste år, hvor Murray samlede 18 tackler, 5 TFLs og 1 sack sammen. Jeg kan godt forestille mig at Rhule er træt af at møde Murray og hellere vil have ham på sit eget forsvar

#23: New England Patriots – EDGE A.J. Epenesa, Iowa
Der er næppe tvivl om at Pats’ største behov er en quarterback, men jeg ser ikke Jordan Love og Bill Belichick som et oplagt match, og Pats virker ikke desperate efter at adressere positionen tidligt. Queen og Murray er væk, så fokus bliver i stedet rettet mod forsvaret, hvor Epenesa sikrer holdet en alsidig linjemand, der kan spille udvendigt på den defensive front uanset om Pats liner op med tre eller fire mand på linjen.

#24: Los Angeles Chargers (f/Saints) – QB Jordan Love, Utah State
TRADE: Chargers sender #37, #71 og et 2021-4th til Saints for #24
Love ved 24 ligner ikke et skidt bud – selv hvis der ikke bliver tradet. Med kun fem valg i årets draft og lidt huller på rosteret – og et Super Bowl-vindue der godt kunne lukke i når Drew Brees stopper – er det bare begrænset hvor meget Saints kan gøre for at hjælpe sig selv både kort- og langsigtet ved at tage Love her. Nu handler de ned og samler både et ekstra valg op i å til at kunne tilføje noget talent i en dyb draft – og et mellemrundevalg næste år oveni. Og Chargers finde sin quarterback for fremtiden. Måske. Love er et boom/bust-prospect, der udsender lidt flere DeShone Kizer-vibes end jeg bryder mig om – Kizer var dog ikke et dårligt prospect, men en spiller der havde behov for stabile betingelser for at kunne indfri sit potentiale; betingelser han aldrig fik under Hue Jackson. Situationen er lidt den samme med Love – giv ham tid og stabilitet og han kan blive en helt fantastisk quarterback. Stoler jeg så på at Chargers kan give ham det? Lad os bare sige at jeg ikke nødvendigvis er stor fan af at det her valg foretages af et hold, der med en middelmådig sæson kan stå foran et trænerskifte i næste offseason. Men det er desværre absolut ikke ensbetydende med at det er urealistisk.

#25: Minnesota Vikings – CB Jaylon Johnson, Utah
Efter at have sagt farvel til både Xavier Rhodes, Trae Waynes og Mackensie Alexander er der ikke meget tilbage i Vikings’ cornerbackenhed. Mike Zimmer har altid sat pris på cornerbacks, så det her lugter af en draft der kommer til at byde på mere end bare ét valg til positionen. Og det starter med det første valg – efter hér at have tradet ud af første runde med det valg, der blev erhvervet i Stefon Diggs-traden. Kun to corners er røget af brættet på dette tidspunkt, så Vikings har frit valg i det næste tier når de skal finde en erstatning. A.J. Terrell er en mulighed, men Johnson passer for mig at se ganske godt på en Zimmer-cornerback, og han virker mere og mere som en en oplagt kandidat til at være den tredje cornerback til at ryge af brættet.

#26: Miami Dolphins (f/Texans) – RB D’Andre Swift, Georgia
Om man kan lide det eller ej, er der stadig hold der gerne vil bruge førsterundevalg på running backs – også selvom de ikke er generational talens. Raiders gjorde det sidste år, da de brugte deres tredje førsterundevalg på Josh Jacobs. I år gør Dolphins det så med deres tredje førsterundevalg på D’Andre Swift. Swift er ikke den running back jeg selv ville tage først, men han virker til at være den bedste kandidat til at gå i første runde, hvis der skulle være en spiller på positionen der gør det.

#27: Seattle Seahawks – EDGE Yetur Gross-Matos, Penn State
Jadeveon Clowney er væk og selvom det ikke er udelukket at han vender tilbage, så kan Seahawks nok ikke bare forvente at han gør det. En trade for Yannick Ngakoue kunne være en mulighed, men hvis ikke den går igennem inden draften, så vil det give mening at kigge mod positionen for Seahawks. Jeremy Chinn er en dark horse her.

#28: Baltimore Ravens – OG/C Cesar Ruiz, Michigan
Ravens kan gå i flere retninger, men uden en linebacker af værdi til at samle op, vil det give masser af mening at rette blikket mod den offensive linje. Linjen har haft stor andel i den offensive succes og med Marshal Yandas karrierestop er der åbnet et hul. Cesar Ruiz er den bedste interior lineman i år, og selvom jeg ville foretrække ham som center, så vil han også sagtens kunne line op som guard og gøre god figur.

#29: Detroit Lions (f/Titans) – CB A.J. Terrell, Clemson
TRADE: Lions sender #35 og #109 til Titans for #29
Efter at have fravalgt Jeff Okudah med tredjevalget vil Lions ikke risikere at et run på cornerbacks fjerner de bedste kandidater inden deres valg i toppen af anden runde, så de handler sig seks pladser op og sikrer sig A.J. Terrell, der får til opgave at erstatte Darius Slay.

#30: Green Bay Packers – WR Brandon Aiyuk, Arizona State
Packers forsømte receiverpositionen sidste år, og selvom Davante Adams leverede fremragende spil og Allen Lazard viste lovende takter, så er en adressering af Aaron Rodgers’ gruppe af pass catchers det største behov til i år. Der er mange muligheder her og jeg har ingen supergod fornemmelse af hvordan receiverne kommer til at ryge af brættet, men Aiyuk er en dygtig receiver, der har et stort vingefang, løber gode ruter og kan skabe noget med bolden i hænderne.

#31: San Francisco 49ers – CB Kristian Fulton, LSU
Niners er ikke skidt besat på cornerback, men Richard Sherman er 32 og free agent efter den kommende sæson. Også Akhello Witherspoon og evigt skadesplagede Jason Verrett står til at ramme det frie marked om et år. Det er ikke givet at Fulton vil få en massiv mængde spilletid i år – det skal dog absolut ikke afvises at han får det – men med øjnene mod fremtiden vil et valg af en cornerback bestemt give mening for Niners her.

#32: Kansas City Chiefs – CB Noah Igbinoghene, Auburn
Med kun fem valg at arbejde med vil Chiefs nok gerne handle ned, men jeg er ikke overbevist om at det lader sig gøre som draften falder ud hér. Med re-signingen af Bashaud Breeland er det mest akuette behov for en cornerback blevet adresseret, men Breeland var langt fra imponerende i år, og dybden på positionen lader også noget tilbage at ønske. Igbinoghene har blot to års erfaring som cornerback, og er uhyre rå, men han har stor upside, og kan om ikke andet bidrage som returner i år, mens han finder sig til rette i systemet og bliver rettet til i kanterne.

 528 total views,  2 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top