You are here
Home > Rankings > 2020 >

2020 NFL DRAFT: OFFENSIVE RANKINGS

Vi er under tre uger fra NFLs 2020-draft, og mens vi stadig arbejder løs på at pløje os igennem et væld af prospects for at kunne afsløre vores komplette rangeringer i løbet af den sidste uge op til draften, så er tiden kommet til at give det første indblik i vores rangeringer.

Det gør vi med dette kig på de offensive prospects i årgangen. Her vil vi afsløre vores top 10 på de respektive positioner (top 15 på receiver, fordi den klasse bare er så helt absurd dyb).

Vi mangler stadig at se prospects på den offensive side af bolden, så der er stadig mulighed for at nogen kan snige sig ind senere i processen.

Bemærk, at der i gradingen ikke er taget hensyn til positionel værdi, så at en quarterback er rangeret i 3. runde er ikke ensbetydende med at vi først vil vælge ham dér. Husk også, at sammenligningerne ud for spillerne ikke skal betragtes som et forøg på at spå hvordan det vil gå for en spiller, men skal ses som et udtryk for hvilken slags spiller han er.

Og med en lille håndfuld uger endnu til draften er det selvsagt klart, at de endelige grades stadig kan blive justeret en lille smule. Vi har trods alt stadig mulighed for at blive klogere.

QUARTERBACKS:

Vi starter på den vigtigste position i football. “Tank for Tua” var mantraet forud for 2019-sæsonen, men efterhånden som året skred frem stod det klart at topvalget nok nærmere ville blive brugt på LSUs Joe Burrow. Bag Burrow og Tagovailoa er det en mere blandet landhandel uden nogle “sikre” kort. Mange er glade for Justin Herbert, men vi har vores reservationer omkring især hans evne til at gå gennem reads og manøvrere i lommen. Oklahomas Jalen Hurts er det store wild-card, og en spiller der meget vel kan nyde godt af de evner som den forgangne sæsons MVP, Lamar Jackson, fremviste. Selvom Hurts er spændende, er han bare ikke ligeså talentfuld som passer eller ligeså elektrisk med bolden i hænderne som Jackson. At Shea Patterson er på som nummer ti er med al sandsynlighed udelukkende en konsekvens af at vi ikke har gradet flere end ti quarterbacks – han har måske nok en draftable grade, men han er ikke et godt prospect, og skal om noget nok nærmere satse på at kunne gøre sig fortjent til en Taysom Hill-agtig rolle frem for at spille ren quarterback.

#NameSchoolGradeRound GradeComparisonHeightWeightAgeSPARQ
1Joe BurrowLSU6,011AAndrew Luck602422123,7
2Tua TagovailoaAlabama5,851BDrew Brees / Russell Wilson600021722,6
3Jordan LoveUtah State5,463ADeShone Kizer603622421,875,5
4Justin HerbertOregon5,403CCarson Wentz606223622,591,6
5Jacob EasonWashington5,334AEarly-career Matthew Stafford605723122,816,7
6Jake FrommGeorgia5,324AAaron Murray / Kirk Cousins601721922,122,4
7Jalen HurtsOklahoma5,324AKyler Murray / Dak Prescott601022222,195,6
8Anthony GordonWashington State5,115BGraham Harrell602320524,0
9Steven MontezColorado4,867AJosh Allen / Jameis Winston / John Skelton604023123,675,4
10Shea PattersonMichigan4,707BTrace McSorley600721223,657,5

RUNNING BACKS

Toppen af runningback-hierarkiet i årets klasse er temmelig svært at blive klog på, og alt efter hvem man spørger er der forskellige holdninger til top-5 på positionen. Hos os grader J.K. Dobbins fra Ohio State ud som den eneste runningback med førsterundegrade i år, men som de fleste efterhånden har opfanget, så er vi ikke de store tilhængere af at drafte runningbacks højt – eller betale dem for den sags skyld – og det ville vi formentlig heller ikke gøre med Dobbins. At Dobbins grader så højt skyldes, at han fremstår som en komplet back med den fornødne størrelse, bygning og eksplosivitet til at blive en succes på alle tre downs. Det samme gør sig langt hen ad vejen gældende for både Jonathan Taylor og D’Andre Swift, men hvor Taylor mangler en lille smule agility og speed, så har Swift en tendens til at danse for meget i backfielden. Zack Moss og Clyde Edwards-Helaire, der lidt er blevet en darling nogle steder, ligner også startende runningbacks i ligaen. A.J. Dillon placerer sig også – for nogle måske lidt overraskende – højt i vores rankings, men hans størrelse, fysik og elite SPARQ-score gør ham til et spændende projekt – især med Derrick Henrys succes in mente. Resten af top-10 byder på en række ret forskellige skill-sets, og en af vores personlige favoritter er Darrynton Evans fra Appalachian State, der for eksempel vil trives fænomenalt i et zone blocking scheme a la 49ers.

#NameSchoolGradeRound GradeComparisonHeightWeightAgeSPARQ
1J.K. DobbinsOhio State5,811BJosh Jacobs509420921,7
2Jonathan TaylorWisconsin5,572BNick Chubb/Frank Gore510222621,689,9
3D’Andre SwiftGeorgia5,532CAlvin Kamara508221221,659,8
4Zack MossUtah5,512CKareem Hunt509322322,727,6
5Clyde Edwards-HelaireLSU5,463ARay Rice / Doug Martin507220721,468,4
6A.J. DillonBoston College5,453ALaGarette Blount600324722,496,7
7Eno BenjaminArizona State5,433BDevin Singletary508720721,472,3
8Cam AkersFlorida State5,393CMark Ingram510321721,254,1
9Anthony McFarlandMaryland5,314ADevonta Freeman / Darwin Thompson508120822,118,3
10Darrynton EvansAppalachian State5,264BRonald Jones II510120322,284,0

WIDE RECEIVERS

Årets wide receiver-klasse er noget af det mest imponerende, vi har set længe – både i forhold til topniveau og dybde. I skrivende stund har vi gradet 26 receivers, og ikke en eneste har en grade dårligere end 5. runde. Derfor er det også tætpakket i den her top-15, og at der akkurat ikke er plads til Devin Duvernay, Bryan Edwards og Van Jefferson (alle 3rd round grades) vidner om, hvor fænomenalt stærk klassen er. De tre øverste receivers (Lamb, Ruggs og Jeudy) kæmper hos forskellige eksperter om at være første WR af brættet, og langt hen ad vejen kommer det an på det enkelte holds behov for et specifikt skill-set. Alle tre er helt fantastiske receivers, men misser man en af de tre, behøver man ikke ligefrem fortvivle. Justin Jefferson er efterhånden ved at være konsolideret som et førsterundevalg også, og både Aiyuk og Jaelen Reagor bør have en chance for at gå tidligt også. Herefter følger flere store, fysiske receivers som Tee Higgins, Donovan Peoples-Jones og Chase Claypool, mens vi måske er en smule lavere på Laviska Shenault og Denzel Mims end mange andre. De er dog stadig fantastiske spillere, og draften igennem er der masser af talent at hente på netop WR.

#NameSchoolGradeRound GradeComparisonHeightWeightAgeSPARQ
1Ceedee LambOklahoma5,871BDeAndre Hopkins601519821,470,5
2Henry RuggsAlabama5,871BJohn Ross / DeSean Jackson511018821,699,0
3Jerry JeudyAlabama5,731CStefon Diggs601019321,421,8
4Justin JeffersonLSU5,681CMarvin Jones601220221,281,8
5Jalen ReagorTCU5,661CMecole Hardman / Curtis Samuel510520621,793,3
6Brandon AiyukArizona State5,642AMichael Gallup511520522,589,4
7Tee HigginsClemson5,572BMartavis Bryant603521621,6
8Donovan Peoples-JonesMichigan5,562BDarius Slayton / Josh Gordon601521221,599,0
9Chase ClaypoolNotre Dame5,532CMiles Boykin / Darren Waller604223822,298,0
10K.J. HamlerPenn State5,512CTavon Austin / Tyreek Hill 508517821,2
11Laviska Shenault Jr.Colorado5,473ASammy Watkins / Cordarrelle Patterson600522721,9
12Denzel MimsBaylor5,433BKenny Golladay602720722,994,6
13Michael Pittman Jr.USC5,433BMichael Floyd604022322,985,7
14Antonio Gandy-GoldenLiberty5,383CDeVante Parker604022322,457,0
15Tyler JohnsonMinnesota5,383CKeenan Allen / Tyler Boyd601320622,0

TIGHT ENDS

Lige nu er der de fleste steder én konsensus top TE i dette års klasse i skikkelse af Cole Kmet. Således er han da også vores nummer ét i en relativt talentfattig TE-klasse – takket være blandt andet hans størrelse, alder og overraskende gode atletiske score. Vi er dog stadig ikke blæst helt bagover af hverken hans fart på banen, hans styrke eller erfaring, men der er nok rå tools at arbejde med til at gøre en startende TE ud af ham. At vi først har Kmet sent i 2. runde betyder ikke, at der ikke er spændende spillere at finde igennem draften, men det vælter ikke med gode muligheder, hvis man leder efter en komplet TE, der både kan blokere og gribe bolde. Efter Kmet begynder der at være enten væsentlige mangler eller ret specifikke skill-sets hos de enkelte spillere, men skulle man pege på en potentiel overraskelse i dette års TE-årgang, så er det Adam Trautman fra Dayton. Han har alle de rette fysiske tools og kan vinde på alle niveauer af banen, men til gengæld er der et stort spring fra at spille mod Drake, Butler Bulldogs og Morehead State til at blive en succes i NFL. Efter de tre første i vores rangering danner der sig en klump, hvor man snarere skal se på deres skill-set end deres rene grade for at finde ud af, hvem man vil have på sit hold. Blandt andet er der flere H-back-typer som blandt andre Josiah Deguara, Hunter Bryant og Thaddeus Moss, der kan bruge sin alsidighed til at line op flere steder. Af de tre er Bryant den klart dårligste blokeringsspiller og et mere rent mismatch-våben. Det vil ikke undre os, hvis der går lang tid, før den første TE ryger af brættet senere på måneden, og det vil nok overraske os, hvis der overhovedet er gået en håndfuld før tredjedagen.

#NameSchoolGradeRound GradeComparisonHeightWeightAgeSPARQ
1Cole KmetNotre Dame5,522CGreg Olsen605626221,577,4
2Brycen HopkinsPurdue5,363CEric Ebron603724523,450,7
3Adam TrautmanDayton5,363CDallas Goedert605025566,9
4Albert OkwuegbunamMissouri5,294BO.J. Howard605425822,4
5Harrison BryantFlorida Atlantic5,254CDennis Pitta604624322,414,7
6Josiah DeguaraCincinnati5,244CTyler Conklin602324223,658,4
7Hunter BryantWashington5,165AJordan Reed602224822,032,3
8C.J. O’GradyArkansas5,155AMaxx Williams603625324,039,8
9Thaddeus MossLSU5,135BMyCole Pruitt601725022,3
10Jared PinkneyVanderbilt5,135BDwayne Allen604025723,0

OFFENSIVE TACKLES

En særdeles stærk årgang i toppen med fire soleklare førsterundevalg i vores bog i form af Wills, Thomas, Wirfs og Becton. Der er delte meninger om hvem der hører til på toppen, og spillerne tilbyder hver især noget forskelligt, så det kan også meget vel variere fra hold til hold og system til system hvem der ligger øverst. Vi er lidt lavere på Houstons Josh Jones end konsensus, men han holder dog stadig fast i pladsen bag top 4. Derfra bliver klassen lidt sværere at få et godt greb på. Ét fællestræk er dog at det er spillere med spændende upside, men klare bekymringer når det handler om teknisk formåen. Ezra Cleveland falder lidt udenfor dér, da han både er en fremragende atlet og har god teknik, men til gengæld mangler en masse styrke. Et navn, der ikke klarede cuttet til top 10 (lige akkurat) er Austin Jackson, som mange har fidus til, men som vi simpelthen føler er for rå og frusterende.

#NameSchoolGradeRound GradeComparisonHeightWeightAgeSPARQ
1Jedrick Wills Jr.Alabama6,131AJason Peters604231221,372,0
2Andrew ThomasGeorgia6,071AD’Brickashaw Ferguson605131521,653,8
3Tristan WirfsIowa5,891BEreck Flowers604732021,699,1
4Mekhi BectonLouisville5,811BBryant McKinnie607336421,4
5Joshua JonesHouston5,602BDavid Edwards605031923,244,7
6Ben BartchSt. John’s (MN)5,502CJoe Haeg605630922,1
7Lucas NiangTCU5,493AYodny Cajuste606031522,1
8Isaiah WilsonGeorgia5,443BPhil Loadholt606435021,667,6
9Prince Tega WanoghoAuburn5,443BT.J. Clemmings605030822,8
10Ezra ClevelandBoise State5,423BBrian O’Neill606031191,7

INTERIOR OFFENSIVE LINEMEN

Mens der er en suveræn top at glæde sig over på offensive tackle, ser det knapt så inspirerende ud når vi arbejder os indvendigt på linjen. Cesar Ruiz er vores klare etter blandt interior linemen, men derefter er der et pænt spring ned til de næste. Det er en årgang, der er præget af mange spillere, der mangler alsidighed i forhold til systemer – enkelte har et skill-set der er tilpas alsidigt, men i det store hele er der klare begrænsninger på den front. Louisiana-Lafayettes Robert Hunt har vi rangeret som guard her, da vi anser det for hans bedste fit, men det skal ikke afvises at et hold vil tage chancen på ham som tackle.

#NameSchoolGradeRound GradeComparisonHeightWeightAgeSPARQ
1OC Cesar RuizMichigan5,711CBilly Price602630721,277,5
2OC Matt HennessyTemple5,522CWeston Richburg603730722,866,6
3OG Netane MutiFresno State5,503ARonald Leary602731521,4
4OG John SimpsonClemson5,503AQuinton Spain604132123,156,5
5OG Robert HuntLouisiana-Lafayette5,453ACody Ford605132324,0
6OG Kevin DotsonLouisiana-Lafayette5,413BNate Davis604031024,0
7OG Damien LewisLSU5,413BGabe Jackson602032723,560,8
8OG Shane LemieuxOregon5,393CLaken Tomlinson603731023,318,5
9OC Tyler BiadaszWisconsin5,383CPeter Konz6035314
10OC Jake HansonOregon5,354APat Elflein6043303

 536 total views,  2 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top