You are here
Home > NFL >

DEN STORE PLAYOFFOVERSIGT

It’s the most wonderful time of the year. Slutspillet nærmer sig, og med én runde tilbage, kan vi nu for alvor dykke ned i alle de scenarier, der kan udspille sig på søndag, når vi skal have fundet de sidste slutspilsdeltagere og fordelt seedningerne i de to konferencers slutspil.

I forhold til tidligere år er det langt hen af vejen ganske overkommeligt i år. Vi har de fleste slutspilspladser på plads og flere hold låst fast på specifikke seedninger, men det betyder ikke at der ikke er noget på spil – absolut ikke. Vi slipper bare – med et par enkelte undtagelser – for at skulle ud i de helt store udregninger for at få tiebreakers til at gå op.

Inden vi kaster os ud i gennemgangen, så klik evt. ind på NFLs oversigt over tiebreakers, så du er helt med på hvorfor der ses på hvad hvornår i nedenstående gennemgang.

Og lad os så se på det:

AFC:
Aktuelle slutspilsseedninger:
1. Baltimore Ravens (13-2)
2. New England Patriots (12-3)
3. Kansas City Chiefs (11-4)
4. Houston Texans (10-5)
5. Buffalo Bills (10-5)
6. Tennessee Titans (8-7)

In the hunt:
Pittsburgh Steelers (8-7)
Oakland Raiders (7-8)

I det store hele er det ret ligetil når seedningerne skal fordeles i AFC. Alle fire divisionsvindere er fundet, Ravens har clinched førsteseedningen, og Bills er låst fast som femteseedet med det ene wild card.

I kampen om andenseedningen holder Chiefs tiebreakerfordel over Patriots (1-0 H2H). og Texans kan ikke nå derop, så Chiefs sikrer sig andenseedningen hvis de vinder og Pariots taber – i alle andre scenarier får Patriots en friuge.

Texans holder tiebreakerfordel over Chiefs (1-0 H2H), så hvis de vinder og Chiefs taber, vil Texans tage tredjeseedningen og Chiefs få fjerdeseedningen. Hvis Chiefs vinder sin kamp er Texans låst fast som fjerdeseed, uanset om Chiefs får anden- eller tredjeseedningen.

Sjetteseedningen:
Den største spænding er kampen om den ene slutspilsplads, der endnu ikke er fordelt – sjetteseedningen. Raiders har en perifær chance for at komme bagfra og stjæle slutspilspladsen, men det kræver at fire resultater går deres vej: De skal selv vinde, mens Titans og Steelers taber – således alle tre hold er på 8-8 – og så skal de bruge en Colts-sejr, således at Colts også kommer på 8-8. Hvis det sker, vil Colts tage andenpladsen i AFC South foran Titans (4-2 i divisionen mod Titans’ 2-4), således at det bliver Colts og Steelers i stedet for Titans og Steelers som Raiders skal op imod i en three-way tiebreaker.

Her vil Colts straks elimineret i kraft af at de har tabt til både Steelers og Raiders, og herefter skal Raiders og Steelers afgøre seedningen mellem sig. De har ikke mødt hinanden, de vil begge være 6-6 indenfor konferencen, samt 4-1 mod fælles modstandere (Bengals (x2 for Steelers), Chargers (x2 for Raiders), Jets og Colts), og vi skal dermed have afgjort det i en Strength of Victory-tiebreaker.

Sier man hold fra som begge har slået (med forbehold for at Bengals kun fjernes én gang hos Steelers og Chargers én gang hos Raiders), står begge tilbage med fem sejre:
Raiders: 2x Broncos, Bears, Lions og Chargers
Steelers: Bengals, Dolphins, Rams, Browns og Cardinals

De fem sejre for Raiders er kommet mod hold med samlet 27,5 sejre, mens Steelers’ modstandere ovenfor har kombineret for 24,5 sejre. Raiders har altså som udgangspunkt tiebrekerfordelen hér. Men kan Steelers udligne den? Bengals og Browns mødes, det samme gør Cardinals og Rams, så der kan max hentes tre sejre for de fem hold. Da Broncos ikke møder Chargers (og vi forudsætter at Broncos taber til Raiders for overhovedet at nå hertil) og Bears og Lions ikke mødes, kan det godt blive til lutter nederlag, og dermed en udligning i Strength of Victory.

Og dét scenarie bringer os så til en Strength of Schedule-tiebreaker. Her er Steelers aktuelt syv sejre foran Raiders, og i kraft af de forudsætninger der er sat op for at vi når til denne tiebreaker, og det faktum at der spilles lutter divisionsopgør, er der ingen måde hvorpå Raiders kan opnå tiebreakerfordel i dette scenarie – de er altså afhængige af at vinde Strength of Victory-tiebreakeren.

I det mere realistiske scenarie, hvor det står mellem Steelers og Titans, holder Titans fordelen efter weekenden.

Steelers og Titans har ikke mødt hinanden, begge er 6-5 indenfor konferencen før sidste runde og 3-2 mod fælles modstandere (Colts, Browns, Bills, Chargers). Dermed skal vi også hér til en Strength of Victory-tiebreaker. De otte hold Titans har slået har samlet vundet 54 kampe, mens de otte Steelers har sænket blot har kombineret for 37,5 sejre. Hvis vi ser på et scenarie hvor begge vinder på søndag, vil det kun mindske afstanden med tre (Ravens på 13 sejre, Texans på 10), og hvordan man end vender og drejer det, vil det ikke være muligt for Steelers at indhente Titans i denne tiebreaker. Skulle begge hold tabe på søndag, vil Colts afgøre hvem der går i slutspillet: Hvis Colts vinder, går de forbi Titans i divisionen og eliminerer dem – og Steelers vinder divisionen i kraft at indbyrdes sejr over Colts (that is, medmindre Raiders vinder sin kamp og dermed tager pladsen). Hvis Colts taber, bevarer Titans andenpladsen i AFC South og tager sjetteseedninen på Strength of Victory.

1st seed:
Ravens:
Clinched

2nd seed:
Patriots:
NE win
ELLER
KC loss

Chiefs:
KC win OG NE loss

3rd seed:
Chiefs:
KC win OG NE win
ELLER
NE win OG HOU loss
ELLER
KC loss OG HOU loss

Patriots:
NE loss OG KC win

Texans:
HOU win OG KC loss

4th seed:
Texans:
HOU loss
ELLER
KC win

Chiefs:
KC loss OG HOU win

5th seed:
Bills:
Clinched

6th seed:
Titans:
TEN win
ELLER
PIT loss OG IND loss

Steelers:
PIT win OG TEN loss
ELLER
PIT loss OG TEN loss OG IND win OG OAK loss
ELLER
PIT loss OG TEN loss OG IND win OG OAK win OG LAC loss OG CHI loss OG DET loss OG MIA win

Raiders:
OAK win OG IND win OG TEN loss OG PIT loss
OG mindst én af følgende: LAC win, CHI win, DET win, MIA loss

NFC:
Aktuelle slutspilsseedninger:
1. San Francisco 49ers (12-3)
2. Green Bay Packers (12-3)
3. New Orleans Saints (12-3)
4. Philadelphia Eagles (8-7)
5. Seattle Seahawks (11-4)
6. Minnesota Vikings (10-5)

Mens billedet er ret klart i AFC – lige med undtagelse af de lidt obskure scenarier omkring sjetteseedningen – er der kun tre ting der er sikre i NFC: At vinderen af NFC East får fjerdeseedningen, at Vikings bliver sjetteseedet og at toeren i NFC West får femteseedningen. At der er få ting der er sikre, betyder dog ikke at det behøver være specielt kompliceret.

Hvem der vinder NFC East er i hvert fald ret enkelt. Eagles er én sejr foran Cowboys aktuelt, så hvis Eagles vinder eller Cowboys taber er det Eagles der er inde. Hvis Cowboys vinder og Eagles taber, så de begge slutter 8-8, tager Cowboys pladsen i kraft af en 5-1-record indenfor divisionen, hvor Eagles kun vil være 4-2.

I NFC West er det endnu enklere, da Seahawks og 49ers mødes. 49ers er én sejr foran, men Seahawks vandt det første møde, så hvis de vinder søndag vil de være 2-0 indbyrdes og dermed tage divisionen i kraft af den indbyrdes record. Vinder 49ers vil de både vinde divisionen og sikre sig førsteseedningen. De har slået både Packers og Saints i løbet af sæsonen, så de vil have tiebreakerfordelen.

Packers og Saints har ikke mødt hinanden, så deres tiebreaker vil skulle afgøre på hvem der er bedst indenfor konferencen, og her er Packers én sejr foran (9-2 mod Saints’ 8-3), så de vil vinde enhver direkte tiebreaker mod Saints.

Hvis Seahawks skulle vinde NFC West, mens både Packers og Saints taber, vil Seahawks ende med førsteseedningen. Først elimineres Saints (selvom de har slået Seahawks) i kraft af dårligste record indenfor konferencen (8-4 i dette scenarie, mens både Packers og Seahawks vil være 9-3, og derefter tager Seahawks så førsteseedningen fordi de er bedre end Packers mod fælles modstandere (5-0 mod Vikings, 49ers, Panthers og Eagles – Packers vil kun være 3-2 i disse kampe).

Hvis Packers vinder sin kamp, vil Seahawks falde til tredjeseedningen, da de er 0-1 mod Saints og dermed falder på dén tiebreaker. Hvis Saints vinder og Packers taber, vil Seahawks tage andenseedningen foran Packers i kraft af tiebreakeren om kampe mod fælles modstandere.

1st seed:
49ers:
SF win

Packers:
GB win OG SEA win

Saints:
NO win OG GB loss OG SEA win

Seahawks:
SEA win OG GB loss OG NO loss

2nd seed:
Packers:
GB win OG SF win
ELLER
GB loss OG SEA win OG NO loss

Saints:
NO win OG SF win OG GB loss
ELLER
GB win OG SEA win

Seahawks:
SEA win OG GB win OG NO loss

3rd seed:
Packers:
GB loss OG NO win

Saints:
NO loss OG SF win
ELLER
NO loss OG GB loss OG SEA win

Seahawks:
SEA win OG GB win

4th seed:
Eagles:
PHI win

Cowboys:
DAL win

5th seed:
Seahawks:
SEA loss

49ers:
SF loss

6th seed:
Vikings:
Clinched

Draftens topvalg:
På denne tid af året er der ofte også tvivl om hvem der vil komme til at eje topvalget i draften, men også hér er der i år afklaring allerede inden sidste runde. Bengals på 1-14 kan ikke indhente nogle hold, og er dermed officielt on the clock.

Sidste spillerunde:
Kl. 19.00:
New York Jets @ Buffalo Bills
New Orleans Saints @ Carolina Panthers (Saints spiller for førsteseedningen i NFC)
Cleveland Browns @ Cincinnati Bengals
Green Bay Packers @ Detroit Lions (Packers spiller for førsteseedningen i NFC)
Los Angeles Chargers @ Kansas City Chiefs (Chiefs spiller for andenseedningen i AFC)
Chicago Bears @ Minnesota Vikings
Miami Dolphins @ New England Patriots (Patriots spiller for andenseedningen i AFC)
Atlanta Falcons @ Tampa Bay Buccaneers

Kl. 22.25:
Pittsburgh Steelers @ Baltimore Ravens (Steelers spiller for AFCs sjetteseedning)
Washington Redskins @ Dallas Cowboys (Cowboys spiller for divisionstitlen)
Oakland Raiders @ Denver Broncos (Raiders spiller for AFCs sjetteseedning)
Tennessee Titans @ Houston Texans (Titans spiller for AFCs sjetteseedning – Texans potentielt for tredjeseedningen)
Indianapolis Colts @ Jacksonville Jaguars
Arizona Cardinals @ Los Angeles Rams
Philadelphia Eagles @ New York Giants (Eagles spiller for divisionstitlen)

Kl. 02.20:
San Francisco 49ers @ Seattle Seahawks (begge spiller for divisionstitlen i NFC West – 49ers 1st seed i NFC med sejr; Seahawks alt fra 1st til 3rd. Taberen bliver 5th seed)

Hvilke kampe der vises i TV er i skrivende stund ikke meldt ud.

 509 total views,  1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top