You are here
Home > NFL >

HUDDLE UP-TAKT, 2019 – WEEK 15: JETS @ RAVENS

Thursday Night Football – kl. 02.20:
New York Jets @ Baltimore Ravens (3+)
Ravens kan tilspille sig matchbold i jagten på hjemmebanefordel gennem slutspillet, hvis de på hjemmebane kan slå Jets i 15. rundes første kamp. En sejr her vil betyde at Ravens ”bare” skal vinde én af de to sidste kampe – hos Browns i næste uge eller hjemme mod Steelers i sidste runde – eller bruge et nederlag til både Patriots og Chiefs i én af de sidste runder, for at tilsikre at vejen til Super Bowl går gennem Baltimore i AFC.

For Jets er der ikke noget på spil, udover æren – og måske nogle jobs i offseason. Efter floppet mod Bengals, fik Jets hentet en snæver sejr hjemme mod Dolphins i søndags, men rygterne om at flere profiler vil være tilgængelige i trades i offseason, vil næppe styrke sammenholdet i truppen frem mod de sidste runder. På en kort uge på udebane mod konferencens (og vel også ligaens) bedste hold vil det selv for et formstærkt hold med harmoni i truppen blive svært.

Ravens-offensiven har ikke funklet i de seneste to kampe, men 49ers og Bills kan også begge mønstre nogle stærke forsvar, så en alt for stor bekymring er det ikke. Jets har spillet solidt på defensiven i de seneste uger, men har heller ikke stået overfor et angreb af Ravens’ kaliber. De har dog spillet løbet meget fint indtil nu i år, og bliver det afspejlet i denne kamp, vil det være med til at lægge presset over på Lamar Jacksons arm – ikke at det behøver være en stor fordel som han har kastet bolden i flere kampe i år.

Hvilken udgave af Jets’ angreb der møder op til kamp er anyone’s guess, men skal Sam Darnold og co. få skovlen under Ravens-defensiven, skal det være den absolut bedst tænkelige udgave der skal være klar til kamp. Og det har jeg svært ved at tro på sker.

New York Jets 13 @ 34 Baltimore Ravens

215 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top