You are here
Home > NFL >

HUDDLE UP-TAKT, 2019 – WEEK 7: CHIEFS @ BRONCOS

Thursday Night Football – kl. 02.20:
Kansas City Chiefs @ Denver Broncos (3+)
Siden sin 0-4-start har Broncos vundet to på stribe. Chiefs har vundet tabt to på stribe siden deres 4-0-start, og skal forsøge at undgå at gå Rams og Cowboys i bedene med at følge en ubesejret sæsonstart op med tre nederlag på stribe når de gæster divisionsrivalerne. Chiefs havde store problemer med Broncos i Denver sidste år, og mens de hentede sejren hjem, var det et tæt opgør, hvor Broncos-defensiven fik presset Mahomes til at vise sin MVP-kaliber i comebacket fra 13-23 til 27-23-sejr i sidste del af fjerde quarter.

Mahomes spillede sin måske dårligste kamp hidtil i karrieren i søndagens nederlag til Texans, og må atter klare sig uden flere stamspillere i denne uge. Sammy Watkins, Eric Fisher og Andrew Wylie er ude på angrebet, mens Chris Jones og Kendall Fuller mangler på forsvaret. Broncos har fået gang i defensiven i de seneste kampe og holdt Chargers og Titans til samlet 13 point – med et shutout af Titans i søndags. I begge opgør har forsvaret fremtvunget til takeaways (efter nul i hver af de første fire kampe), og defensiven, der ikke fik samlet et sack sammen i de første tre kampe, samlede fem sammen mod Jaguars for tre runder siden og havde syv i søndagens sejr over Titans. Så galt går det næppe for Mahomes, men han kan sagtens komme under pres og skulle oppe niveauet for at få skovlen under et forsvar, der endelig så småt ser ud til at have fundet sig selv, uagtet at kvaliteten af modstanderne i de seneste kampe kan diskuteres.

Broncos-offensiven er formentlig afhængig af at forsvaret kan levere varen, for selvom Chiefs-forsvaret i lange stræk har set elendigt ud, er det ikke just et skræmmende angreb Broncos kan sende på banen til opgøret, og Joe Flacco og co. har kæmpet gevaldigt med at flytte bolden kontinuerligt.

Selvom det langt fra altid har været overbevisende har Chiefs haft taget på divisionsrivalerne over de seneste år med syv sejre på stribe i de indbyrdes opgør, siden de fik Peyton Manning bænket i november 2015. Fire af de syv sejre, herunder de tre seneste, er afgjort indenfor én scoring, og jeg har ikke set meget fra Chiefs de seneste uger, der indikerer for mig at de skulle stikke voldsomt af hér. Broncos kan sagtens hente sejren, men jeg stoler bare stadig ikke på dem.

Kansas City Chiefs 26 @ 23 Denver Broncos

280 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top