You are here
Home > NFL >

HUDDLE UP-TAKT, 2019 – WEEK 3: TITANS @ JAGUARS

Thursday Night Football – kl. 02.20:
Tennessee Titans @ Jacksonville Jaguars (3+)
Uge 3 åbnes med divisionsopgør. Både Jaguars og Titans lev snævre nederlag i sidste runde til de øvrige to hold i divisionen, og mens Titans på 1-1 deler føringen i AFC South med Colts og Texans (men kun er nummer tre, fordi de er 0-1 i divisionen, mens Colts og Texans er 1-0), er Jags startet med back-to-back nederlag.

Gardner Minshew er atter under center for Jaguars, og efter hans fine indhop mod Chiefs, var han ikke i nærheden af at gentage dét niveau mod Texans’ forsvar i søndags. Titans’ offensiv kom også ned på jorden efter maltrakteringen af Browns, da de blev holdt til 17 point mod Colts. Gæsterne lignede i lange stræk det samme hold som sidste år – et stærkt forsvar, der kan holde modstandernes score nede og give en skrantende offensiv mulighed for at hive en snæver sejr hjem; det lykkedes ikke mod Colts, men det blev en lavtscorende affære, som vi også ofte oplevede det med dem sidste år.

Værterne er igen plaget af lidt intern ballade efter Doug Marrone og Jalen Ramsey var oppe at toppes på sidelinjen under kampen mod Texans. Ramsey har bedt om at blive tradet, og selvom han insisterer på at han har fokus på denne kamp (og jeg køber skam også at han ikke har nogen interesse i at levere en dårlig kamp), så er det ikke fordrende for en god præstation for holdet at den defensive stjernespiller aktivt søger væk fra klubben.

Titans har domineret de indbyrdes møder over de senere år med sejr i seks af de seneste syv opgør – herunder en dræbende kedelig 9-6 i Week 3 sidste år i det seneste møde i Jacksonville, inden Derrick Henry tromlede henover Jaguars-forsvaret på hjemmebane senere på sæsonen. I en formodet lavtscorende affære, hvor to stærke forsvar er i aktion, skal intet afvises – et stort defensivt spil kan sagtens blive afgørende, og begge hold har spillerne til at lave et sådant spil – men jeg går med det på papiret bedste af holdene i form af Titans.

Tennessee Titans 13 @ 9 Jacksonville Jaguars

281 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top