You are here
Home > Blogs >

“RUNNING BACKS DON’T MATTER” – STATISTISK GENNEMGANG AF UDSAGNET

“Running backs don’t matter”. En provokerende overforsimpling man ofte læser på Twitter fra folk som mig, der bruger en ret stor del af deres fritid på at undersøge amerikansk fodbold gennem kvantitative briller og især højaktuelt i disse dage, efter at Cowboys running back, Ezekiel Elliott, har underskrevet en 6 årig forlængelse til $15M årligt, der binder ham til Dallas Cowboys til og med 2026. Men i hvor stort et omfang er “running backs don’t matter” sandt? Det vil jeg her forsøge at give et svar på.

Du har formentlig hørt folk bruge argumenter som “X antal hold i playoffs var top rushing hold ift. total attempts eller yards”. For det første, så skal vi som NFL fan-community holde helt op med at bruge volume stats, da de er decideret ubrugelige i forhold til at fortælle noget om kvaliteten af det spil, der bliver leveret på banen. Vi bliver simpelthen nødt til at blive bedre og bruge rate stats, per play stats og lignende. Hvorvidt en running back har løbet for 100 yards i en kamp, siger intet om, hvor effektiv han har været per forsøg, han har fået. Fantasy football har en del af skylden for, hvordan vi ser football nu om dage, men der er så mange bedre alternativer. Rant over, back on track. Ja, hold der løber bolden ofte, vinder flere kampe:

Det er pga. ovenstående, at folk bruger argumentet, “X antal rushing leaders kom i playoffs”. Men det snyder. Holdene bruger løbet til at lukke kampen, fordi det er en effektiv måde at trække tid af uret på. Hvis man i stedet ser på antallet af løb i neutral game scripts, altså situationer hvor det ene hold har mere end 25% chance for at vinde kampen og under 75% chance for at vinde kampen (hvor kampen altså stadig ikke hælder til et hold, hvilket giver os et meget bedre sammenligningsgrundlag), så er der sammenhæng mellem antallet af løb kaldt og Win Percentage, men med omvendt fortegn.

Ovenstående viser altså med alt tydelighed, at det ikke bidrager positivt til dit hold at løbe bolden meget.

For at understrege min pointe, vil jeg prøve at opstille et tænkt eksempel.

Forestil dig, at der ligger to reb på jorden, som begge er 10 meter lange. For enden af hvert reb ligger en pose med 1 million kroner. For at vinde pengene, skal man sidde ned og trække rebet til sig, og man har undervejs to forskellige muligheder – enten et træk på 40 cm eller et træk på 70 cm. Ved hvert reb står en mand med en lang pind og forsøger at slå en over fingrene. For at undgå at blive slået over fingrene, vil man selvfølgelig forsøge at bruge en optimal kombination af træk på hhv. 40 og 70 cm, så han ikke kan forudse, hvor ens hænder er, og derfor minimerer risikoen for at ramme dem.

Hvis du skulle maksimere dine chancer for at vinde 1 million kroner, hvad ville din fordeling af træk så være? 50% af 40 cm og 50% af 70 cm? Eller mener du, at færre 40 cm træk ville være tilstrækkeligt til at gøre det uforudsigeligt, hvor dine hænder ville være placeret ift. manden med pinden? Det er omtrent som sådan et eksempel, jeg pt. ser rushing vs. passing i NFL. NFL har valgt mere eller mindre at “balancere” deres offenses (cirka 50% rushes, 50% passes), men jeg mener ikke, at dette er en optimal fordeling af spil. Hvad er optimal fordeling? Det ved ingen endnu, for ingen kaster bolden nok til, at vi har en chance for at undersøge det. Jeg vil dog vove den påstand, at fordelingen af rushes vs. passes skal være nærmere 25/75%, end den skal være 50/50.

Men hvis det ikke bidrager positivt til dit hold at løbe bolden meget, hvor meget er en running back så værd? Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvis man spørger mange Dallas Cowboys fans, så er Ezekiel Elliott alle pengene værd, for han er en elite back (er han nu også det? Det vender vi tilbage til). Et af de argumenter man ofte støder på ift. Zeke, Gurley, Bell, etc., er, at de er pengene værd, fordi:

“De gode running backs skiller sig ud, fordi de kan opretholde effektivitet på trods af høj volumen”.

Well… Actually… Der er ingen sammenhæng mellem antallet af carries og effektivitet. Faktisk er det ret spektakulært, hvor flad den blå linje på nedenstående graf er. Hvis du lægger mærke til prikkerne, så er der heller ingen outliers. Det er delvist pga. nedenstående, at vi kan konkludere, at “running backs don’t matter”.

Er Ezekiel Elliott så en elite back? Det kommer an på, hvordan vi definerer en elite back i et moderne NFL.

Ezekiel Elliott er uden tvivl en af de bedre rushers i NFL. Han gør det også mere end de fleste andre i NFL. Nedenstående graf viser også, hvordan Zeke på dette område ligger lunt i svinget (des længere oppe mod højre top hjørne, des bedre).


Som receiver er Ezekiel Elliott dog langt fra en af de bedre i NFL. Her ligger han meget gennemsnitligt i ligaen.



Når man ser på de to ovenstående grafer er det dog også tydeligt, at spændet mellem gode og dårligere rushers (-0.15 EPA til 0.00 EPA cirka) er markant mindre end spændet mellem gode receivers på running back (-0.3 til 0.3). Det betyder, at der ikke er stor forskel i produktion mellem at betale en middelmådig og elite running back i forhold til deres produktion på jorden (altså er de relativt lette at erstatte), hvorimod en virkelig god receiving running back kan bidrage med meget mere positiv værdi til dit hold, og dermed burde være værd at betale mere.

I øvrigt fandt ProFootballFocus at running backs’ produktion i meget høj grad er forklaret af den offensive linje, de spiller bag, og at running backs er let erstattelige. Deres artikel kan læses her (kræver betalt adgang til PFF).

Cowboys har skrevet under med Zeke frem til 2026, men kontrakten tillader dem dog at komme ud af den tidligere. Zeke er en af de backs, der har fået allerflest touches i ligaen, siden han blev draftet, og på baggrund af det, kan man spekulere i, at han tidligere akkumulerer touches nok til, at hans aldringskurve i forhold til nedenstående graf vil være kortere. Hvorvidt det var en god idé for Cowboys at skrive så lang en kontrakt med Elliott er derfor tvivlsomt, men det er selvfølgelig blot spekulation. Måske Zeke er den næste Frank Gore.

Zeke er altså en rigtig god runner, men som Eric Eager fra ProFootballFocus har slået fast, så er en kæmpe del af running backs’ effektivitet forklaret af den offensive linje, og ingen er vel i tvivl om, at Cowboys’ offensive line er blandt de bedste i ligaen. Han er derimod ikke nogen god receiver, og giver heller ikke en play caller den fleksibilitet, at de fx kunne line ham up i slotten, selvom det at være en god receiver måske er det område, hvor running backs har den største chance for at adskille sig fra resten af ligaen. I det hele taget virker det til, at running backs er forholdsvis lette at erstatte. Hver gang du løber bolden, så sætter man i princippet sig selv bagud kontra, hvis man havde valgt at kaste bolden. Så er Ezekiel Elliott så efter vores mening overbetalt? Med tanke på ovenstående, så vil jeg vove pelsen og sige uden tvivl.

340 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top