You are here
Home > NFL

ROSTERANALYSE 2019 – POWER RANKING: #8-1

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, er vi nu klar til, i den sidste uge frem mod sæsonstarten, at løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store Rosteranalyse anno 2019.

Ligesom de foregående år har vi gradet hver enkelt spiller på samtlige 32 53-mandsrosters – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. De samlet 1824 spillere og trænere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:

  • Best at Position (11)
  • Elite (10)
  • High Quality (8)
  • Good (6,5)
  • Above Average (5)
  • Average (3)
  • Below Average (1)
  • Unknown (0,5)
  • Replacement Level (-1)
  • Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Rookie-grades er baseret på den draft grade, vi gav dem tidligere på året, baseret på følgende kriterier:

  • Spillere med en førsterundegrade hos os, grades til Above Average
  • Spillere med en andendagsgrade grades til Average
  • Spillere med en tredjedagsgrade grades til Below Average
  • Spillere vi havde gradet som Undraftable er i Replacement Level
  • Rookies, vi ikke har gradet får tildelt en grade ud fra hvor de er draftet, ligesom ovenstående (1. runde = Above Average, 2.-3. runde = Average, 3. dagen = Below Average), mens undraftede spillere vi ikke havde gradet er placeret i Unknown-kategorien. Eneste undtagelse herfra er kickers og punters, hvor vi har rykket dem én kategori højere op
  • Dertil kommer yderligere én betingelse: Spillere, der gik undrafted sidste år, og ikke var blevet gradet af os, er blevet rykket til Replacement Level i år, hvis ikke de har været i aktion som rookies

For hvert hold er gradet 57 spillere og trænere (de 52 spillere på holdets 53-mandsroster – long snappers som nævnt undtaget – foruden en grade til kick returner og punt returner, samt tre grades til coaches (head coach samt offensive og defensive coordinator).

Foruden en grade på hver enkelt spiller er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST, Coaches), samt en vægtning der tager forbehold for, om en spiller er listet som starter eller som backup.

I forbindelse med gennemgangen af hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:

  • Team total (Det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
  • Player average (Rent gennemsnit af de 57 grades – ingen hensyntagen til positionel værdi, status som starter/backup ol.)
  • Starting 25 (Vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker og punter)

Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen (ikke at forveksle med hvilken enhed der på holdet er den bedste/dårligste), samt holdets rangering i Strength of Schedule, baseret på deres modstanderes Team Total i år (#1 = sværeste kampprogram, #32 = letteste kampprogram).

Bud på rosters er låst fast pr. 1/9 ovenpå holdenes cutdowns til 53-mandsrosters. Den sidste transaktion, der er indregnet, er Dolphins’ trade med Saints, der sendte Kiko Alonso til New Orleans og Vince Biegel den anden vej.

8. CLEVELAND BROWNS
Team total:
5,117 (#8)
Player average: 3,632 (#19)
Starting 25: 6,792 (#5)
Bedst rangerede enhed: WR (#1)
Dårligst rangerede enhed: ST (tied-#30)
Strength of Schedule: #27 (Home: #24, Away: #27)

There’s a first for everything. Og Browns i top 8 af rosteranalysen er i hvert fald noget vi ikke har prøvet før. Men efter – alt for sent – at have smidt Hue Jackson på porten og leveret en flot afslutning på sidste sæson – 5-2 i sæsonens sidste syv kampe – er kursen nu rettet ind mod den første slutspilsdeltagelse siden 2002. Rosteret er styrket og der virker så småt til at være kommet ro på de indre linjer. Dermed dog ikke sagt at der ligger en helt åben motorvej foran Browns med divisionstitel/slutspil ved 16. afkørsel, men betingelserne har ikke været bedre end de er i øjeblikket. Resten af divisionen er lidt i opbrud, og Browns’ mangeårige plan – startende under Sashi Brown, videreført (eller… ommøbleret, måske nærmere) under John Dorsey – er klar til at toppe. I hvert fald for nuværende.

En helt ny trænerstab er kommet til. Freddie Kitchens overtog som offensive coordinator fra Todd Haley efter han og Hue Jackson blev fyret, og viste god kemi med quarterback Baker Mayfield. Det har ganske givet bidraget til at få ham forfremmet til head coach i offseason. Todd Monken, der leverede nogle stærke kampe som play-caller hos Bucs sidste år, er kommet til som ny offensive coordinator, mens Steve Wilks – fyret som head coach hos Cardinals efter blot én sæson – skal varetage forsvaret.

Topvalget i sidste års draft, Baker Mayfield (High Quality), leverede en særdeles lovende rookiesæson, og det var ikke mindst efter Kitchens overtog som play-caller at han tog fart. Med et styrket receiverkorps omkring sig, og en hel offseason til at forberede sig som starter, er forventningerne store i år. Drew Stanton (Below Average) sikrer en erfaren backup, der dog helst ikke skal starte kampe for holdet.

Odell Beckham Jr. (Elite) er blevet hentet ind i offseason for at hjælpe Mayfield, og med en opgradering på quarterback, skulle der være gode muligheder for at han kan levere en sæson, der i rå stats minder mere om hvad han præsterede i sine første sæsoner end hvad han har vist de seneste år. Han slutter sig til sin holdkammerat fra college, Jarvis Landry (Good), i receiverkorpset, hvor Rashard Higgins (Above Average) runder starterne af. Antonio Callaway (Above Average) åbner sæsonen med fire spilledages karantæne, men kan også presse på for spilletid, hvis han kan stabilisere sit spil lidt. Taywan Taylor (Above Average) blev tilføjet i en trade ved cut downs, og vil udfylde Callaways begrænsede rolle i de første uger, og siden skulle kæmpe for spilletid. På tight end er David Njoku (Good) endnu et stærkt og atletisk kort for Mayfield, men bag ham er dybden ikke imponerende.

Dybde er generelt det store issue på angrebet. Blandt skill position-spillerne er de to Above Average-receivers de eneste, der opnår en grade bedre end Below Average. Der ville dog være endnu en spiller til den oversigt, hvis vi inkluderede running back Kareem Hunt (Good) blandt holdets running backs. Men med otte spilledages karantæne, er han sikret at misse så meget af sæsonen at vi ikke tæller ham med. Nick Chubb (High Quality) er den utvetydige starter i de første to måneder af sæsonen, og baseret på hvad han viste som rookie, er der masser af grund til at sætte forventningerne højt. Dontrell Hilliard (Below Average) vil være den primære backup indtil Hunt er tilbage fra karantæne.

Den offensive linje var en stor styrke for få år siden, men ser efterhånden lidt ramponeret ud, og det er anledning til lidt bekymring på vegne af angrebet. Kevin Zeitler var en del af de to handler der blev lavet med Giants i offseason for at sikre sig Odell Beckham Jr. og Olivier Vernon, og allerede sidste år – efter Joe Thomas’ karrierestop – var left tackle en bekymring. Det er det stadig med det tidligere førsterundeflop Greg Robinson (Below Average) som den udsete starter. Eric Kush (Below Average) ser ud til at starte på den right guard-position Zeitler har efterladt sig. De øvrige tre startere, i form af left guard Joel Bitonio (Elite), center J.C. Tretter (Good) og right tackle Chris Hubbard (Above Average), ser straks bedre ud. Dybden har et par solide kort i Austin Corbett og Kendall Lamm (begge Average).

Forsvaret har en uhyggelig front, med en startende defensiv linje, der grader ud som den næstbedste blandt 4-3-forsvar i ligaen hos os. Det tidligere topvalg Myles Garrett (én af to Best at Position) har hurtigt slået sit navn fast som en af ligaens allerbedste edge rushers og med tilføjelsen af Olivier Vernon (High Quality), har Browns sikret sig én af ligaens allerbedste duoer. Chris Smith (Average) er en kapabel backup, men niveauet er langt efter starterne. Indvendigt på linjen er Larry Ogunjobi og Sheldon Richardson (begge Good) også en fin duo, der både kan stoppe løbet og skabe pres – men også her er dybden udfordet; Devaroe Lawrence (Below Average) trækker den højeste grade af reserverne.

I linebackerkæden er Joe Schobert (High Quality) klart bedste mand, men det ser lidt tyndt ud bag ham. Christian Kirksey og Genard Avery (begge Average) er anstændige startere, men ikke meget mere. De primære backups, Mack Wilson (Average) og Sione Takitaki (Below Average), er rookies.

Denzel Ward (High Quality) leverede en fremragende rookiesæson sidste år, og fører an i et backfield, der har spændende talent, men foruden Ward mangler noget etableret topniveau. T.J. Carrie (Above Average) og rookie Greedy Williams (Average) er de øvrige topcornerbacks, og især i tilfældet Williams er der absolut potentiale til at han kan overgå sin grade, hvis han spiller op til sit talent. I dybden er Terrence Mitchell (Average) bedste mand.

På safety er Damarious Randall og Morgan Burnett (begge Above Average – og begge tidligere Packers-spillere) en solid duo. Burnett har været en glimrende safety tidligere i karrieren, men ser ud til at have toppet – i en alder af 30 år er han dog ikke så gammel, at det komplet skal afvises at han kan genfinde noget af det – og mens Randall viser gode ting i perioder, har det været så som så med at få stabiliseret spillet. Eric Murray (Average) sikrer en solid reserve.

7. SEATTLE SEAHAWKS
Team total:
5,181 (#7)
Player average: 3,640 (#18)
Starting 25: 6,556 (#8)
Bedst rangerede enhed: ST (#4)
Dårligst rangerede enhed: DB (#31)
Strength of Schedule: #1 (Home: #6, Away: #1)

Mange havde udset Seahawks som et hold, der ville få en uhyre svær 2018-sæson, og det startede da heller ikke godt, men trods en 0-2-start og en 4-5-record i midten af november, leverede holdet en stærk afslutning. Med seks sejre i de sidste syv kampe fik de sikret sig et wild card til slutspillet, hvor det dog blev til et hurtigt exit mod Cowboys. Vi havde Seahawks som nummer syv i sidste års rosteranalyse, og var altså nået frem til, at der – trods alle usikkerhederne – stadig var et stærkt roster, som kunne bringe holdet længere end mange havde spekuleret i.

I et NFL, hvor størstedelen af eliten på den vigtigste position, har rundet 35 år, ligger Russell Wilson (Elite), sammen med Patrick Mahomes, i den yngre del, med realistisk mulighed for stadig at have mange år med spil på højt niveau foran sig. Med 35 touchdowns, 7 interceptions, en passer rating på 110,9 og en touchdownprocent på 8,2%, havde Wilson sin statistisk bedste sæson på alle disse parametre (“kun” en tangering af laveste antal interceptions på en sæson). Geno Smith (Replacement Level) indtager tjansen som reserve, men Wilson har i syv sæsoner endnu ikke misset en kamp, til trods for at han har taget talrige sacks og hits gennem årene, herunder 51 sacks sidste år – flest i en sæson hidtil for ham.

Wide receiver Doug Baldwin har indstillet karrieren pga. skader, og det svækker receiverkorpset, der dog i rookie D.K. Metcalf (Above Average) har fundet en spiller med spændende upside – men også en spiller, der næppe vil komme i nærheden af Baldwins niveau allerede i år. Tyler Lockett (High Quality) er den mest etablerede af Wilsons pass catchers, og Russell Wilson havde i sidste sæson en perfekt 158,3 passer rating når han kastede bolden i Locketts retning. David Moore (Average) er ude med en brækket arm i øjeblikket, men ligner i skadesfri tilstand den sidste starter. Kan han komme tilbage og bygge ovenpå sidste sæson, kan han sagtens ende med at overgå vores grade. Dybden er ren Below Average, dog med to ookies i form af Gary Jennings og John Urusa. Fra tight end-positionen skal der næppe ventes det helt store offensive output, men det er solide blockers, der kan bidrage lidt i kastespillet. Både Nick Vannett og Will Dissly trækker en Average-grade fra os.

Trods investeringen af et førsterundevalg i Rashaad Penny i sidste års draft, var det 2017-syvenderundevalget Chris Carson (High Quality), der førte an i Seahawks’ backfield, og samlede 1151 yards og ni touchdowns sammen. Penny (Average) var begrænset til 85 carries, kun tredjeflest blandt holdets running backs – Mike Davis er dog nu skiftet væk i free agency, og det sikrer Penny som den klare backup til Carson. Bag Carson og Penny tynder det hurtigt ud med rene Below Average-grades, men det kan kræve skader til begge spillere foran, før de for alvor vil komme i spil.

Den offensive linje har været en bekymring i årevis, og mens den ser ud til at have fået stabiliseret sig en smule over de seneste år, ligger den stadig i den tunge ende af feltet i ligaen – grader ud som den sjettedårligste hos os. Duane Brown (High Quality) er en stærk starter på venstre side af linjen, og han har i Mike Iupati og Justin Britt (begge Average) et par kapable startere direkte til højre for sig. Højresiden er dog stadig en udfordring med D.J. Fluker og Germain Ifedi (begge Below Average). George Fant (Above Average) er en god swing tackle, der i virkeligheden nok burde trække starten over Ifedi på højre side. Bag Fant er der dog ikke meget at komme efter i dybden.

Under Pete Carroll har Seahawks stort set aldrig sendt et dårligt forsvar på banen, og det giver forhåbning om, at selvom der er nogle klare udfordringer på den defensive side af bolden i år, vil vi atter se forsvaret levere stærkt spil. Defensive coordinator Ken Norton Jr. (Good) har, sammen med Carroll, en stor opgave i vente, når de skal erstatte spillere som Frank Clark (tradet til Chiefs), Earl Thomas (skiftet til Ravens) og Justin Coleman (skiftet til Lions), samt overkomme fraværet af defensive tackle Jarran Reed (Good) i de første seks runder, hvor han sidder ude med karantæne.

Ved siden af Poona Ford (Good) vil Reed, når han er tilbage, udgøre en stærk duo i midten. Reed samlede 10,5 sacks sammen fra indersiden af linjen sidste år, mens Ford, som undrafted rookie – i begrænset spilletid – flashede aldeles dominerende spil. Kan han som fast starter på linjen bygge ovenpå det, kan han ende med at overgå vores grade. Al Woods og Branden Jackson (begge Average) er kapable backups, men der bør alt andet lige være en niveauforskel i de kampe Reed er ude.

Med Frank Clark sendt til Chiefs, blev Ziggy Ansah (Good) hentet ind for at fastholde lidt kvalitet i pass rushet fra ydersiden, og han fik følgeskab af førsterundevalget i årets draft, L.J. Collier, som vi dog slet ikke anså som et førsterundetalent – vi havde en femterundegrade på ham, og han opnår derfor kun en Below Average-grade hos os. Det lignede længe at edge-gruppen skulle være en svaghed i år, men med tilføjelsen af Jadeveon Clowney (Elite), der blev hentet på cut day i en trade hos Texans, har holdet nu på papiret fået det vendt til en styrke. Dybden er stadig et issue med lutter Below Average-grades, men Ansah og Clowney ligner en stærk startende duo.

I linebackerkæden er Bobby Wagner én af to Best at Position blandt off-ball-linebackers, og med K.J. Wright (Good) og Mychal Kendricks (Above Average) på hver side, står Seahawks med en stærk startende trio, der fuldender et front-seven, der grader ud som det bedste i ligaen hos os. Kendricks afventer dog afgørelsen på en straffesag om insiderhandel; en afgørelse, der ventes i slutningen af september, og potentielt kan få indflydelse på hans tilgængelighed for holdet. Dybden består af Shaquem Griffin og rookies Cody Barton og Ben Burr-Kirven (alle Below Average).

Ingen af spillerne fra det oprindelige Legion of Boom er længere at finde i en Seahawks-uniform, og holdet står nu med en gruppe af defensive backs, der nok har potentiale, men ikke har megen merit. Safety Brad McDougald (Good) er den eneste etablerede spiller i enheden. Tedric Thompson (Average) startede ti kampe sidste år, uden for alvor at skille sig ud positivt eller negativt. Dybden er ikke uinteressant, men heller ikke erfaren – Delano Hill (Average) har startet to kampe på to sæsoner, og derudover udgøres dybden af to rookies (begge Below Average).

På cornerback er alle startere gradet til Average. Tre Flowers viste nogle ting sidste år, der kan give forhåbninger om at han kan overgå den grade i denne sæson, mens Shaquill Griffin uomtvisteligt har potentialet, hvis han kan levere mere stabilt spil. Akeem King runder trioen af, og den primære backup på positionen, Neiko Thorpe, trækker også en Average-grade fra os. Bag ham er der kun Parry Nickerson (Replacement Level), som er kommet til en trade hos Jets op til sæsonstart; vi havde god fidus til Nickerson i draften, men han intet har indtil nu ikke gjort noget for at leve op til den tiltro.

6. MINNESOTA VIKINGS
Team total:
5,195 (#6)
Player average: 3,895 (#12)
Starting 25: 6,434 (#10)
Bedst rangerede enhed: EDGE (#2)
Dårligst rangerede enhed: IDL (#29)
Strength of Schedule: #14 (Home: #26, Away: #4)

Forventningerne var store i Vikings-land forud for 2018, efter NFC-finaledeltagelsen i 2017. Kirk Cousins blev hentet ind til at starte bag center, mens John DeFilippo var kommet til som offensive coordinator efter Pat Shurmur havde overtaget head coach-jobbet hos Giants, men ellers var størstedelen af 2017-mandskabet tilbage til endnu en sæson.

Men det blev ikke til hverken en gentagelse eller en forbedring af 2017-sæsonen. Det blev end ikke til slutspil. Forsvaret kunne ikke holde niveau, og mens Kirk Cousins er en bedre quarterback end Case Keenum, kunne han ikke levere spil på samme niveau som Keenum havde gjort i 2017. Kulminationen kom efter Week 14, efter Vikings på to kampe blot havde scoret 17 point (på udebane mod Patriots og Seahawks, bevares), da DeFilippo blev fyret. Tilsyneladende var han og head coach Mike Zimmer bare ikke filosofisk enige om hvordan angrebet skulle køres, og det endte så med at koste DeFilippo jobbet. Kevin Stefanski overtog og fik rettet lidt op på angrebet i de sidste kampe. Det var i hvert fald nok til at sikre at han har fastholdt jobbet til denne sæson.

Selvom Vikings gik offseason i møde lidt presset på cappen, lykkedes det at fastholde de vigtigste free agents, og dermed står holdet atter godt positioneret til at kunne kæmpe med om slutspilspladser, hvis forsvaret kan genfinde det niveau, det – i hvert fald spiller for spiller – bør have, og tidligere har vist.

Kirk Cousins (Good) spillede ikke en dårlig sæson for Vikings sidste år, men nogle af hans begrænsninger blev udstillet henover sæsonen, og det blev highlightet igen, at han er mere afhængig af at holdet omkring ham leverer varen, før han selv kan præstere på allerhøjeste niveau. Den offensive linje bør være styrket til denne sæson, og det skulle om ikke andet være med til at hjælpe det på vej. Backup Sean Mannion (Below Average) er kommet til fra Rams, men er ikke startermateriale.

Den offensive linje har fået tilføjet Garrett Bradbury (Above Average) i første runde af draften, og det bør hjælpe hele linjen på vej at få opgraderet i midten. Pat Elflein (Below Average) havde en svag sæson i midten sidste år, men rykker til left guard i år. Riley Reiff (Good) på let tackle er – med forbehold for Bradburys præstation i år – stærkeste kort på linjen. På højre side opnår Josh Kline og Brian O’Neill begge en Average-grade – O’Neill har til tider vist spil, der kan berettige en højere grade, men der skal lidt mere stabilitet til før vi hæver graden. I dybden er det rookie Dru Samia (Average), der skiller sig ud som den eneste, der ikke kun grader ud som Below Average. Det er stadig ikke en stærk linje, men ethvert fremskridt fra den er værd at tage med.

Kan linjen holde Cousins nogenlunde fri af pres, er der ikke mange undskyldninger for ikke at præstere. I Adam Thielen og Stefon Diggs (begge Elite) har Cousins såldes den måske bedste receiverduo i ligaen til rådighed, og de suppleres af tight end Kyle Rudolph (Good). Derfra tynder det lidt ud, og mens Chad Beebe og rookie Olabisi Johnson (Below Average) begge er spændende, er de unproven. Det samme er rookie-tight end Irv Smith Jr. (Average), der blev samlet op i anden runde af draften.

Løbeangrebet har i Dalvin Cook (Good) et stærkt kort, der i begge sine sæsoner har leveret stærkt spil, men også kommer med skadesbekymringer – rookiesæsonen blev afsluttet før tid af et overrevet korsbånd og han missede fem kampe i løbet af sidste sæson. Kan han holde sig skadesfri, bør han dog præstere godt, og her skulle tilføjelsen af Gary Kubiak som offensiv konsulent også hjælpe. Rookie Alexander Mattison (Below Average) er en ganske spændende backup, men han er ikke et ligeså stærkt kort som Latavius Murray, der er skiftet til Saints i free agency. Mike Boone og Ameer Abdullah (begge Below Average) runder enheden af – Boone har spændende potentiale, men er unproven, og mens Abdullahs upside er uomtvistelig, har han aldrig formået at indfri det.

Defensiven er på papiret nok engang den store styrke. Det startende forsvar overgås kun af Bears i vores grades, og hele otte af de tolv listede startere grader ud som mindst High Quality – dertil kommer to i Good-kategorien. 2018-sæsonen var i det store hele ret skuffende for forsvaret, og skulle vi basere vores grades udelukkende på sidste år, ville flere spillere ende en del lavere. Vi har ladet tvivlen komme dem til gode i flere tilfælde, men der skal rettes op på spillet i år. 

Det bageste forsvar grader ud som ligaens bedste startende kvintet. Safetyduoen Harrison Smith (Elite) og Anthony Harris (High Quality) fører an i enheden – Smith er for første gang ikke at finde som én af de to safeties vi har gradet som bedst på positionen, hvilket bl.a. hænger på at han var under vanlig standard sidste år. Han er dog stadig en fremragende spiller, der kan levere varen i alle facetter af spillet. Cornerbacktrioen Xavier Rhodes (High Quality), Trae Wayne og Mackensie Alexander (begge Good) er også stærk – også Rhodes var et pænt stykke under vanlig standard sidste år, og er faldet ud af Elite-kategorien. Dybden i det bageste forsvar er en smule udfordret med kun to spillere på Average. Cornerback Holton Hill (Above Average) vil kunne styrke dybden i anden halvdel af sæsonen, når han har udstået sine otte spilledages karantæne.

I linebackerkæden er Eric Kendricks og Anthony Barr (begge Good) en stærk duo – som dog (stop me if you’ve heard this before) underpræsterede gevaldigt sidste år – mens Ben Gedeon (Average) som sidste mand i trioen er solid, men ganske uspektakulær. Eric Wilson (Average) sikrer en anstændig backup i enheden, men går Barr eller Kendricks ned med skade, bør faldet i niveau være til at mærke.

Den defensive front har i Danielle Hunter (Elite) og Everson Griffen (High Quality) en af de bedste pass rush-duoer i ligaen, og Stephen Weatherly (Above Average) sikrer en dygtig backup. Indvendigt på linjen er Linval Joseph (High Quality) endnu en spiller, der er droppet siden sidste år (bedste nose tackle) ovenpå en skuffende sæson. Shamar Stephen (Below Average) er efter en sæson hos Seahawks vendt tilbage til Vikings, hvor han tilbragte sine første fire sæsoner. Jalyn Holmes (Average) er, sammen med Weatherly, den eneste reserve på linjen, der ikke grader ud som Below Average. Nogle af spillerne har bestemt potentiale til at kunne overgå den grade, men spørgsmålet er hvor meget spilletid de vil få.

5. LOS ANGELES RAMS
Team total:
5,827 (#5)
Player average: 4,404 (#4)
Starting 25: 6,664 (#7)
Bedst rangerede enhed: ST (#1)
Dårligst rangerede enhed: IDL, Off-ball LB (#23/tied-#23)
Strength of Schedule: #8 (Home: #12, Away: #7)

År tre i Sean McVay-æraen står for døren hos Rams. Efter den første sæson bød på slutspil med exit i første kamp, leverede Rams så en fantastisk sæson sidste år, der kulminerede med en Super Bowl-optræden, der dog ikke just stod mål med resten af sæsonen. 3-13 tabte de til Patriots i den Super Bowl i historien med færrest point. For et hold, der i sæsonens første tolv kampe scorede mindst 29 point, var det noget af en antiklimatisk offensiv præstation mod et Patriots-mandskab, der ganske enkelt bare virkede til at have luret McVay og hans angreb.

Generelt var der, over den sidste del af sæsonen, nogle tegn på at modstandere havde “luret” McVay, og efter to sæsoners overvejende dominerende spil på angrebet, er spørgsmålet om man kan tillade sig at så tvivl om hvorvidt det kan fortsætte. Vi havde nogle af de samme bekymringer forud for sidste sæson, hvor de blev gjort til skamme, og mens vi langt fra føler os overbevist om at Rams kan fastholde det exceptionelle, kreative, offensive spil, føler vi ikke at vi, for nuværende, kan gøre andet end at lade tvivlen komme McVay til gode.

Jared Goff (High Quality) leverede endnu en fornem sæson, og har i to sæsoner under McVay kastet 60 touchdowns mod 19 interceptions med flotte 8,2 yards pr. attempt. Der var nogle grimme udfald sidste år – ikke mindst 6-15-nederlaget til Bears i den regulære sæson, hvor Goff blev intercepted fire gange, uden at kaste et touchdown. Gennem slutspillet var Goff heller ikke overbevisende, men han fik gjort nok, trods blot ét touchdownkast i tre kampe (mod to interceptions). Vi har placeret Goff i High Quality-kategorien, men skal ikke lægge skjul på at han kun er kommet med i den på yderste mandat. Det vidner dog meget godt om springet der er fra Rams på femtepladsen til de efterfølgende hold, at selv hvis vi havde Goff i Good-kategorien, ville Rams stadig indtage samme placering. Blake Bortles (Average) er kommet til og bør sikre en opgradering over Sean Mannion som backup.

Goff har en dygtig gruppe af pass catchers til rådighed, og selvom ingen af de startende receivers grader ud som Elite, opnår den startende trio stadig den delt fjerdebedste grade i ligaen – Robert Woods (High Quality) er bedste mand i enheden, men både Cooper Cupp og Brandin Cooks (Good) er stærke receivers. Dybden er dog lidt udfordret, og ingen reserver i enheden grader ud bedre end Below Average. Tight end-gruppen mangler lidt etableret topniveau, men har i Tyler Higbee og Gerald Everett en duo, der begge grader ud som Above Average, mens Johnny Mundt (Average) er en solid dybdespiller.

Efter en fremragende 2017-sæson gi running back Todd Gurley (High Quality) ind til sidste sæson med store forventninger, og han leverede varen med 1251 yards og 17 touchdown i 14 kampe. En knæskade hæmmede ham i de sidste kampe, hvor hans effektivtet også faldt. Gurley sad over i de sidste to kampe i den regulære sæson, og har trådte backup C.J. Anderson ind og leverede overbevisende spil med 299 yards og to touchdowns. Uagtet at alle insisterede på at Gurley var skadesfri i slutspillet, forblev Anderson den mest aktive af de to backs – begge løb dog for over 100 yards mod Cowboys – og Gurley fik blot 14 carries i NFC-finalen og Super Bowl, mod 23 til Anderson; Gurley havde dog flest carries i Super Bowl. Det begrænsede brug af Gurley i ikke mindst Super Bowl var ganske forbløffende, hvis han vitterligt var skadesfri, og har også rejst spørgsmålstegn omkring hans helbred ind i offseason. Vi har rykket Gurley en enkelt kategori ned siden sidste år, men ser ham gerne modbevise os.

Anderson er skiftet væk i free agency, og veteranen Malcolm Brown (Above Average) og den lovende rookie Darrell Henderson (Average) er nu de primære reserver. Som udgangspunkt er Brown backup, men det kan meget vel blive Henderson der varetager den rolle inden sæsonen er forbi.

Den offensive linje har sagt farvel til to startere siden sidste sæson – left guard Rodger Saffold og center John Sullivan – og skal nu have to draftvalg fra sidste år til at gå ind og overtage. Sullivans spil dykkede gevaldigt sidste år, så Brian Allen (Below Average) har den “letteste” opgave med at forsøge at fastholde, eller forbedre, niveauet på den position han overtager. Sværere bliver det for Joseph Noteboom (Average), der skal overtage fra Saffold. Han har dog en rutineret, og fortsat uhyre velspillende, Andrew Whitworth (Elite) ved sin side til at hjælpe ham på vej. Sammen med right tackle Rob Havenstein (Elite) udgør han den stærkeste tackleduo i ligaen. Austin Blythe (Above Average) runder linjen af. Mens tackleduoen er den bedste i ligaen, rangerer indersiden af linje blot som den delt 18. bedste i ligaen, og det placerer samlet set den startende linje som den delt syvendebedste. I dybden er rookie Bobby Evans (Average) eneste mand, der grader ud bedre end Below Average.

På forsvaret er Aaron Donald (én af to Best at Position – men lad os bare være ærlige; dén bedste) den store profil. To år på stribe har Donald vundet Defensive Player of the Year – noget kun Lawrence Taylor og J.J. Watt tidligere har præsteret – og hans 20,5 sacks er delt syvendeflest i historien; og tangerer Watt for flest nogensinde af en ikke-edge rusher; Watt havde, ligesom Donald har nu, Wade Phillips som defensive coordinator i den ene af de to sæsoner hvor han opnåede det. Med Ndamukong Suh væk, er der mistet et stærkt kort på linjen, hvor Sebastian Day-Jones (Below Average) nu træder ind som starter. Michael Brockers (Good) er dog et stærkt sidste kort. Dybden består af lutter Below Average-grades.

Pass rush fra ydersiden har været en udfordring for Rams, og generelt har det knebet med at få skabt pres fra andre end Donald – Suh var toer på holdet med 4,5 sacks og inside linebacker Cory Littleton var treer med 4 sacks. Samson Ebukam havde flest blandt edge rushers med 3.

Ebukam (Above Average) er dog umiddelbart degraderet til en reservetjans – eller i hvert fald fastholdt i en rolle som situational pass rusher – efter tilføjelsen af Clay Matthews (Above Average), der er kommet til fra Packes. Det tidligere førsterundevalg Dante Fowler Jr. (Good) kom til midt i sidste sæson, og leverede tilpas stærkt spil til at man kan gøre sig forhåbninger om at han endelig er klar til at leve op til sit potentiale. Foruden to sacks i den regulære sæson samlede han 1,5 sammen i slutspillet. Ogbonnia Okoronkwo (Average) sikrer yderligere dybde. Indvendigt på linjen er Littleton (Above Average) stærkeste kort og den eneste, der opnår en grade bedre end Below Average.

Det startende bageste forsvar grader ud som det næstbedste i ligaen, og Marcus Peters (Good) er den eneste starter, der ikke opnå en High Quality-grade hos os. Peters blev hentet forud for sidste sæson i en trade hos Chiefs, men leverede spil langt under vanlig standard. Præcis hvad der gik galt er svært at pinpointe – han spillede noget af sæsonen småskadet, men det virkede mere til at være et spørgsmål om at han bare ikke tog de rette beslutninger, lod sig snyde i opdækning (fx i kraft af flere double-moves i de ruter han skulle dække). Den lidt chancebetonede spillestil han havde succes med hos Chiefs, som var med til at sikre ham 19 touchdowns på tre sæsoner, fungerede ikke ligeså godt sidste år; han havde dog stadig tre interceptions og returnerede det ene for touchdown. Der skal andre boller på suppen i år, men han bør være for talentfuld en spiller til ikke at få rettet op på det – og Wade Phillips bør også være en dygtig nok træner til at få styr på ham.

Safety LaMarcus Joyner er skiftet væk i free agency, men veteranen Eric Weddle (High Quality) er kommet til, og bør tilsikre at niveauet ikke daler for meget. Sammen med de øvrige High Quality-startere – slot corner Nickell Robey-Coleman, outside corner Aqib Talib og safety John Johnson – er betingelserne på plads for at forsvaret viser bedre spil end vi så sidste år. Dybden er også solid med to cornerbacks på Average (bl.a. den spændende rookie David Long) og rookie Taylor Rapp (Average) som en spændende backup på safety. Der er dog et klart spring i niveau fra startere til reserver.

Special teams-enheden har i punter Johnny Hekker ligaens bedste på positionen, mens kicker Greg Zuerlein (High Quality) også er blandt ligaens bedste – der er få kickers med samme benstyrke som “Greg the Leg”, og over de seneste to sæsoner har han ramt på 10 af 13 spark fra 50+ yards.

4. KANSAS CITY CHIEFS
Team total:
6,091 (#4)
Player average: 4,105 (#7)
Starting 25: 7,087 (#2)
Bedst rangerede enhed: QB (#1)
Dårligst rangerede enhed: RB, Off-ball LB (t#30)
Strength of Schedule: #24 (Home: #28, Away: #22)

Hvad Super Bowl manglede i spænding, havde AFC-finalen – alene i fjerde quarter. Det var et medrivende drama, hvor Chiefs kæmpede sig fra 7-17 nede ved indgangen til fjerde quarter, til en 28-24-føring, for blot at se Patriots komme i front med under et minut tilbage – og så et udlignende field goal. Overtiden tillod desværre ikke samme drama, da Patriots tre gange konverterede 3. og 10 og til slut med tre løb kunne afgøre kampen, uden at Chiefs fik mulighed for at røre bolden. De nye overtidsregler har løst noget af udfordringen med overtidskampe, men når en kamp om at nå i Super Bowl – hvor holdene næsten på skift har sat point på tavlen gennem fjerde quarter, og man sad med følelsen af at hvem end der vandt lodtrækningen, ville køre ned og score det afgørende touchdown – bliver afgjort uden at begge hold får muligheden, er det svært ikke at sidde tilbage med en lidt tom følelse.

Den følelse har Chiefs også skulle bearbejde, men de bør kunne finde trøst i at de langt hen af vejen stadig er et ungt hold, med fremtiden foran sig. Og trods offseasondrama wide receiver Tyreek Hills privatliv, ligner Chiefs et hold, der er klar til at byde Patriots op til dans igen i denne sæson – og med ny defensive coordinator og en styrkelse af kasteforsvaret, er det svært at nægte Chiefs-fans retten til at drømme om at de kan komme længere end i 2018.

Chiefs er det eneste af holdene i top 10 i denne gennemgang, der har fem spillere, der grader ud som Replacement Level eller værre (heraf endda tre, der starter); at de alligevel ender på en fjerdeplads hjælpes godt på vej af at de samtidig er ét af blot to hold, der opnår fire Best at Position-grades, og så naturligvis at de er blot ét af tre hold i ligaen, der grader ud i top 5 i de to vigtigste kategorier – quarterbacks og coaches; intet hold opnår en højere grade til sit holds quarterbackgruppe end Chiefs, og kun fire hold kan overgå Chiefs blandt coaches.

Chiefs’ startende angreb rangerer som ligaens bedste, mens det må se sig overhalet af ét hold, når vi taler angrebet som helhed, inkl. dybde. Og mens det startende forsvar grader ud som blot det 19. bedste i ligaen, er der god nok dybde til at det kan kravle helt op som nummer ni, når denne indregnes.

Patrick Mahomes (Best at Position) leverede en mageløs første sæson som starter. Mahomes havde i sin ene start i 2017 vist lovende takter, og efter Alex Smith var blevet sendt til Redskins, var han den soleklare starter. Og baseret på spillet sidste år, kan man næsten kun ærgre sig over at han ikke fik lov at vise sig frem mere som rookie. Mahomes blev den blot tredje spiller i historien til at nå 50 touchdowns i en sæson – tangerede Tom Bradys rekord fra 2007, som Peyton Manning slog i 2013 med 55 – og med Mahomes ved roret satte Chiefs mindst 26 point på tavlen i samtlige kampe de spillede i sæsonen, og leverede nogle fremragende comebacks undervejs; og som AFC-finalen viser, også comebacks, der var forgæves. Chiefs er ikke ude af en kamp så længe Mahomes er i aktion, og i Andy Reids offensiv, er det svært at have andet end store forventninger. Matt Moore (Below Average) erstatter Chad Henne som backup.

Receiverkorpset har i Tyreek Hill (Elite) og Sammy Watkins (Good) en glimrende duo. Watkins var plaget af skader sidste år, men når han endelig var i aktion skadesfri, leverede han stærkt spil. Mecole Hardman (Below Average) er kommet til i draften og kan sagtens vise sig klar til at overgå sin draftbestemte grade. Dybden grader ud som Below Average, men en spiller som Demarcus Robinson har vist nogle positive takter og fandt vej til end zone fire gange sidste år. De suppleres af tight end Travis Kelce (Best at Position), der har tre sæsoner på stribe med over 1000 yards, og har samlet 18 touchdowns sammen de seneste to sæsoner; hans 1336 yards fra sidste sæson overgås kun blandt tight ends af 49ers’ George Kittle fra sidste sæson. Bag Kelce er tight end-positionen dog tyndt besat.

Gruppen af running backs lader noget tilbage at ønske. Det så stærkt ud med Kareem Hunt sidste år, men efter hans fyring in-season, trådte Damien Williams (Average) ind og leverede kompetent spil. Williams kan både løbe og gribe bolden, men er ikke noget fantastisk talent – men han er i en situation hvor betingelserne for at være produktiv er gode. LeSean McCoy (Average) er blevet hentet ind til at sikre dybde – og måske presse på for spilletid. Hans spil er dog gået den forkerte vej over de senere år, men han har en fortid under Andy Reid, og det kan være han kan genfinde noget af sit spil i systemet. Darrel Williams (Below Average) og rookie Darwin Thompson (Average) sikrer at der er god dybde, uagtet at topniveauet umiddelbart mangler i startformationen.

På den offensive linje grader Mitchell Schwartz ud som Best at Position på right tackle. Eric Fisher (Good) på left tackle sikrer at der er en stærk duo på ydersiden. Indvendigt på linjen daler niveauet dog hurtigt. Laurent Duvernay-Tardif (Above Average) er en fin starter på right guard, mens Austin Reiter (Average) har overtaget fra Mitch Morse, der skiftede væk i free agency – han udfyldte pladsen på anstændig vis i Morses skadesfravær i nogle kampe sidste år. Left guard Andrew Wylie (Replacement Level) er linjens absolut svageste punkt, og dybden er ikke meget bedre. To af tre reserver grader ud som Replacement Level og den sidste er en, som vi ikke havde gradet, som i kraft af at være valgt i syvende runde får hentet en Below Average-grade.

Defensiven har fået Steve Spagnuolo ind som defensive coordinator, og under Spagnuolo er holdet skiftet til 4-3. Det har betydet et farvel til edge rusher Dee Ford, der ikke blev vurderet at være et godt fit til systemet, og Justin Houston, der var for dyr i forhold til sin produktion. Ind er i stedet kommet hele fire nye spillere – Frank Clark (High Quality) og Emmanuel Ogbah (Above Average) via trades, samt Alex Okafor (Good) og Jeremiah Attaochu (Above Average) i free agency. Tanoh Kpassagnon (Above Average) er den eneste i gruppen, der returnerer fra sidste år. Det er en stærkt besat gruppe med to dygtige startere og tre kompetente reserver.

Indvendigt på linjen havde Chris Jones (Elite) en forrygende sæson og samlede 15,5 sacks sammen sidste år. Ved siden af store Derrick Nnadi (Abvoe Average) udgør han en solid duo i midten og med Xavier Williams (Above Average) er der også en fin reserve. Den startende firemandsfront grader ud som den delt fjerdebedste i ligaen.

Hvad Chiefs har på linjen, mangler de dog i dén grad i linebackerkæden. To af tre startere på Replacement Level – Damien Wilson og Anthony Hitchens – omgiver Reggie Ragland (Average) i midten, i hvad der grader ud som den dårligste trio af linebackers blandt 4-3-forsvar, og får det startende front-seven til at falde til nummer 17. Dybden er noget mere interessant, og det kan undre at Darron Lee (Above Average) ikke umiddelbart er udset som starter. Dorian O’Donnell (Average) og Ben Niemann (Below Average) er i vores optik også begge bedre end de to af starterne.

Det bageste forsvar var en udfordring sidste år, men ser på papiret nogenlunde kompetent ud op til denne sæson. Safety Tyrann Mathieu (High Quality) er kommet til og ligner bedste mand i enheden, ved siden af Daniel Sorensen (Above Average). Rookie Juan Thornhill (Average) kan dog også presse på for spilletid bagest i forsvaret. På cornerback er Kendall Fuller (Good) bedste mand, mens Bashaud Breeland (Above Average) er en solid veteran. Charvarius Ward (Average) viste lovende, men også ustabilt, spil sidste år – han kan dog godt ende med at overgå sin grade. Veteranen Morris Claiborne (Average) er hentet ind, men åbner sæsonen med fire spilledages karantæne, og her kan rookie Rashad Fenton (Below Average) så agere primær reserve. Hvis behovet er der kan fx Mathieu dog godt rykke i slotten og give plads til fx Thornhill bagtil.

3. NEW ORLEANS SAINTS
Team total:
6,239 (#3)
Player average: 4,553 (#3)
Starting 25: 6,991 (#3)
Bedst rangerede enhed: QB, RB (#2/tied-#2)
Dårligst rangerede enhed: OL (#16)
Strength of Schedule: #15 (Home: #21, Away: #11)

De var så tæt på… Med en 13-3-record i den regulære sæson, bl.a. hjulpet på vej af en sejr over Rams, sikrede Saints sig hjemmebanefordel gennem slutspillet. Det blev dog netop Rams, der i NFC-finalen sikrede at Saints ikke vendte tilbage til Super Bowl for første gang siden 2009. Et manglende pass interference-kald på Rams’ cornerback Nickell Robey-Coleman, der forhindrede Tommylee Lewis i at gribe bolden for en første down, har medført muligheden for nu at bruge en challenge på pass interference-situationer.

Offensiven leverede en stærk præstation, anført af quarterback Drew Brees (Elite), der dog dykkede i niveau i den sidste del af sæsonen. Brees havde i de første elleve kampe i sæsonen kastet 29 touchdowns mod blot to interceptions, men over den sidste måned blev det blot til tre touchdowns mod tre interceptions og noget mere ujævnt spil. Der er mange mulige forklaringer, men det var et påfaldende dyk, der rejser lidt spørgsmålstegn frem mod denne sæson; har Brees kurs mod at ramme muren på samme måde som Peyton Manning gjorde det for fire år siden? Trods lidt usikkerhed har vi dog uden større tøven fastholdt Brees i Elite-kategorien. Teddy Bridgewater (Average) agerer backup, mens Tayson Hill (Below Average) ganske givet vil fortsætte i sin gadget- og special teams-rolle.

I Michael Thomas (én af to Best at Position) har Brees en fremragende receiver til rådighed – i tre sæsoner siden han kom ind i ligaen, har Thomas samlet 321 catches (flest af alle i perioden), og kun fire spillere har flere receiving yards end Thomas 3787, mens kun fem overgår hans 23 touchdowns. Bag Thomas lader receiverkorpset lidt tilbage at ønske, og ingen af de andre receivers opnår en grade bedre end Average, om end der er potentiale til mere. Ted Ginn Jr. var begrænset til fem kampe i sidste sæson, men har vist gode ting i systemet tidligere – og havde to touchdowns i sine fem optrædener. Også Tre’Quan Smith har potentiale til mere, hvis han får chancen.

På tight end er Jared Cook (Good) kommet til efter to sæsoner hos Raiders. Cook samlede 896 yards og 6 touchdowns sammen i Oakland sidste år, og med en opgradering både på trænerfronten og på quarterback, er der potentiale for at Cook kan få sin hidtil bedste sæson, om end der blev skruet ned for mængden af kast fra Saints’ side sidste år, og hvis den tendens fortsætter, kan det blive svært at opnå samme produktion; til gengæld burde hans effektivitet være bedre. Josh Hill (Average) er en solid, men uspektakulær, backup.

Løbeangrebet har i Alvin Kamara (Elite) én af ligaens bedste running backs, og med sine evner i kastespillet, vil Kamara ganske givet atter være Brees’ bedste våben bag Michael Thomas, selv efter Jared Cooks ankomst. På to sæsoner har Kamara næsten ligeså mange yards gennem luften (1535) som på jorden (1611). I 2018 stod han for 18 touchdowns, hvilket dog ganske givet også blev hjulpet på vej af at Mark Ingram missede en lille håndfuld kampe. I år er Ingram væk, men ind er kommet Latavius Murray (Good), der har leveret stærkt spil som backup – og starter, i Dalvin Cooks fravær – for Vikings de seneste sæsoner.

Tidligt i Brees’ tid hos Saints, var det i høj grad indersiden af den offensive linje, der var stærk, mens tacklepositionen var nedprioriteret. Nu er det i dén grad på tackle Saints er stærkt – Terron Armstead (Elite) og Ryan Ramczyk (High Quality) er en glimrende duo på ydersiden – mens det ser noget mere bekymrende ud på indersiden. Det tidligere førsterundevalg Andrus Peat (Replacement Level) starter på left guard, men er ganske enkelt ikke startermateriale. Larry Warford (Above Average) er en fin mand på right guard, mens rookie Erik McCoy (Average) i midten har noget potentiale. Det er ikke en skrækindjagende dårlig trio på indersiden, men Peat trækker ned, og der er ingen garanti for at McCoy går ind som rookie og leverer varen. Dybden på linjen består af tre spillere gradet Below Average og en undrafted rookie på Unknown.

Styrken ved Saints’ roster er i høj grad, at der er få positioner hvor de er svagt besat. Set over hele ligaen rangerer den offensive linje som nummer 16 hos os, og det er den laveste rangering for en af holdets positionsgrupper – intet andet hold har sin laveste rangering for en positionsgruppe så højt oppe som Saints, der ligesom Eagles har otte af de elleve gradede grupper rangeret i top 10 – det højeste antal i ligaen.

På forsvaret er defensive end Cam Jordan (Elite) det stærkeste kort. Pass rushet ser generelt lovende ud, ikke mindst hvis Marcus Davenport (Above Average) kan hæve niveauet yderligere ovenpå en lovende rookiesæson, hvor han fik samlet 4,5 sacks. Trey Hendrickson (Above Average) er en fin reserve, der dog endnu har til gode for alvor at leve op til sit potentiale som pass rusher. Indvendigt på linjen er Sheldon Rankins (Good) og Malcom Brown (Average) en fin duo, men det er især på dybden at linjen formår at skille sig ud. David Onyemata (Good) og Mario Edwards (Above Average) sikrer to gode reserver.

Demario Davis (High Quality) havde en glimrende første sæson hos Saints sidste år, og returnerer i midten af linebackerkæden, med Alex Anzalone (Above Average) og A.J. Klein (Average) på hver sin side. Craig Robertson (Above Average) er en fin reserve, og efter at have tradet for Kiko Alonso (Average) er der sikret yderligere dybde i enheden.

I den bageste enhed kom Marshon Lattimore (High Quality) lidt ned på jorden sidste år, ovenpå en fremragende rookiesæson. Talentet er uomtvisteligt, og der skulle være gode muligheder for at Lattimore kan genfinde niveauet fra rookiesæsonen, men sidste år var tilpas svag til at vi har sænket hans grade. De øvrige cornerbacks holder ikke samme niveau, og både Eli Apple og P.J. Williams grader ud som Average hos os. Vi foretrækker Patrick Robinson (Above Average) over de to, men Robinson ser ud til at åbne som backup. Ken Crawley (Average) sikrer yderligere dybde.

På safety havde Marcus Williams (High Quality) endnu en flot sæson, og med Vonn Bell (Above Average) ved sin side, udgør de en solid duo. Med valget af Chauncey Gardner-Johnson (Above Average) i draften, har holdet fået sikret sig god dybde – Gardner-Johnson faldt til fjerde runde i draften, men vi anså ham for et førsterundetalent.

Saints er på stort set alle positioner godt besat i dybden, og det får også deres gruppe af reserver til at rangere som den bedste i ligaen hos os, og er med til at holde deres grade pænt oppe. Det startende angreb rangerer som nummer to i ligaen, men med reserverne indregnet, kravler det op som det bedste – på forsvaret grader den startende enhed “kun” ud som nummer 14, men med dybden med i kabalen, når forsvaret op som nummer seks.

2. PHILADELPHIA EAGLES
Team total:
6,353 (#2)
Player average: 4,939 (#1)
Starting 25: 7,317 (#1)
Bedst rangerede enhed: OL, TE/FB/H-Back (#1)
Dårligst rangerede enhed: RB (#23)
Strength of Schedule: #31 (Home: #25, Away: #30)

Der var lagt i ovnen til titelforsvar for Eagles, der gik ind til 2018-sæsonen styrket på mange positioner og med Carson Wentz på vej tilbage fra den skade, der kostede ham slutningen af den regulære sæson og slutspillet i 2017 (og måske også kostede en MVP-titel). Det var dog også et hold, der havde måttet tage afsked med en del af den offensive braintrust, efter både offensive coordinator Frank Reich og quarterbackcoach John DeFilippo, der havde fået hhv. et head coach- og offensive coordinator-job andetsteds i ligaen.

Nick Foles både startede og sluttede sæsonen under center, og mens hans spil i de første to kampe lod noget tilbage at ønske – kampe hvor Eagles gik 1-1 inden Wentz var tilbage – var han skarpere, da Wentz pga. en rygskade igen missede slutningen af sæsonen. Spillet stod ikke mål med hans præstation i slutspillet (især Super Bowl) 2017, men holdet blomstrede op og leverede de tre sejre til at lukke sæsonen, der var nødvendige for at sikre sig divisionen – og fulgte så op med en snæver sejr over Bears i slutspillet, inden det blev til et exit efter et tæt nederlag til Saints.

Wentz (High Quality) har leveret stærkt spil og havde i det store hele en solid sæson igen sidste år, om end det også var tydeligt at han havde noget rust, der skulle bankes af i de første kampe. Holdets 5-6-record i hans elleve starter var dog skuffende. Vi har beholdt ham i High Quality-kategorien, men der er noget at bevise, og trods godt spil må det også bekymre lidt at en spiller som Nick Foles, der ikke er en ligeså godt quarterback som Wentz, kan præstere så solidt som han har. Betingelserne var uden tvivl gode for Foles – men det burde de altså dermed også være for Wentz. Er det Foles’ evne til at løfte medspillerne omkring sig, der får ham til at præstere bedre end talentet, og som Wentz måske mangler?

Med Foles’ signing hos Jaguars, er det Josh McCown (Below Average), der er ny backup, og det er en nedgradering bag Wentz, og kan betyde problemer for Eagles, hvis Wentz igen skulle blive skadet – og efter to sæsoner på stribe med skader, er spørgsmålet om man så småt skal være lidt bekymret for hans evne til at holde sig på banen.

Betingelserne er nok engang rigtig gode, og der er ikke mange positionsgrupper, der ikke er godt besat for Eagles ved indgangen til denne sæson. Deres gruppe af running backs grader ud i den tungere ende af ligaen, men det er en konsekvens af at rookie Miles Sanders (Average) er projekteret som starter foran Jordan Howard (Good), der er hentet i en trade hos Bears – Sanders kan meget let vise sig klar til overgå sin grade, og med Howard som aflastning, og gode kort i Darren Sproles (Above Average) og Corey Clement (Average) er dybden generelt godt besat. Trods den lave rangering, bør der ikke være den store grund til bekymring på Eagles’ vegne, når det handler om deres running backs. 

De løber også bag en glimrende offensiv linje, der grader ud som ligaens bedste – både hvis vi inkluderer backups og hvis vi kun ser på starterne, hvilket med en Average-grade til left guard Isaac Seumalo er ganske påfaldende. Det vidner om kvaliteten af de øvrige fire startere – veteran-left tackle Jason Peters (Good) og en aldeles forrygende trio fra center til right tackle i Jason Kelce (Best at Position), samt Brandon Brooks og Lane Johnson (begge Elite). Førsterundevalget fra årets draft, Andre Dillard (Above Average) sikrer en kvalitetsreserve på ydersiden, og mens Halapoulivaati Vaitai (Below Average) ikke får en specielt god grade, er han ikke langt fra Average, og han har leveret anstændigt spil når han har været tvunget på banen pga. skader.

Receiverkorpset har fået hentet DeSean Jackson (Good) tilbage efter fem sæsoner hos først Redskins og siden Buccaneers, og selvom han ikke er ligeså stærk som tidligere i karrieren, præsterer han stadig på et meget fint niveau. Han slutter sig til Alshon Jeffery (High Quality) og Nelson Agholor (Above Average). Mack Hollins og rookie J.J. Arcega-Whiteside (begge Average) sikrer fin dybde på positionen.

Tight end Zach Ertz (Elite) er endnu et stærkt våben i kastespillet, og han leverede hele 116 catches sidste år – flest nogensinde af en tight end – og havde undervejs fem kampe med et tocifret antal catches. De blev omsat til 1163 yards og otte touchdowns, og Ertz har fået etableret sig som én af de bedste spillere på sin position. Dallas Goedert (Good) havde en solid rookiesæson sidste år, og der har udelukkende været positive meldinger om hans udvikling henover offseason.

Det startende angreb grader ud som det femtebedste i ligaen, og kombineret med et startende forsvar, der grader ud som det tredjebedste og en fin sparkende duo i kicker Jake Elliott (Good) og punter Cameron Johnston (Above Average) får det Eagles’ starting 25 til at slutte som den bedste i ligaen. Cleveland Browns er det eneste andet hold, der kan mønstre både et startende forsvar og angreb, der rangerer i top 10 hos os.

Et stærkt front-seven danner grundlaget for den fine grade for det startende forsvar. Den defensive front rangerer som den tredjebedste 4-3-linje, mens linebackertrioen har den delt fjerdebedste grade blandt 4-3-holdene. Samlet får det de forreste syv til at rangere som tredjebedst blandt alle hold i ligaen, kun overgået af Seahawks og Browns. Det startende secondary opnår en delt niendeplads i vores rangeringer.

Fletcher Cox (én af to Best at Position) er stjernen på den defensive linje, og mens holdet har sagt farvel til Michael Bennett, der er skiftet til Patriots, er Malik Jackson (Above Average) blevet hentet ind. Med Tim Jernigan og Hassan Ridgeway (begge Above Average) som reserver er indersiden af linjen virkelig stærkt besat. På ydersiden er Brandon Graham (Elite) og Derek Barnett (Above Average) en meget fin duo, og mens ingen reserver opnår en grade bedre end Average, er tre af de fire backups, anført af Vinny Curry, gradet til Average, mens rookie Shareef Miller i kraft af at være blevet valgt på tredjedagen “kun” får en Below Average-grade.

I linebackerkæden er Zach Brown (Elite) kommet til efter Redskins overraskende valgte at fritstille ham ovenpå en forrygende 2018-sæson. Han hæver niveauet i en enhed, der i Nigel Bradham (Above Average) og Kami Grugier-Hill (Average) ellers mangler lidt af det topniveau, der ellers er på resten af forsvaret. L.J. Fort (Above Average) er dog en dygtig backup.

Den bageste enhed anføres af safety Malcolm Jenkins (High Quality), der med Rodney McLeod (Good) ved sin side udgør en meget fin duo. Andrew Sendejo (Good) sikrer en kvalitetsreserve, men bag ham er resten af dybden på safety er ganske uinspirerende. På cornerback er Ronald Darby og Avonte Maddox (Good), samt Rasul Douglas (Above Average) en fin trio. Dybden lader dog også noget tilbage at ønske med begge backups gradet til Below Average.

1. NEW ENGLAND PATRIOTS
Team total:
6,564 (#1)
Player average: 4,746 (#2)
Starting 25: 6,873 (#4)
Bedst rangerede enhed: DB, Coaches (#1)
Dårligst rangerede enhed: IDL (#28)
Strength of Schedule: #32 (Home: #30, Away: #32)

Quarterbacks og coaching trumfer alt. Nogle af de korrektioner vi lavede i forbindelse med årets rosteranalyse var bl.a. at korrigere vægtningen af de enkelte positionsgrupper, og i den forbindelse blev vægtningen af både quarterbacks og coaches skruet en lille smule op. Til sammen udgør de nu 37,5% af et holds samlede grade, og det har selvsagt bevirket at holdene i toppen af rosteranalysen også er de hold, der er bedst besat på de to positioner. De fem hold, der udgør top 5, er de fem hold, der grader bedst ud på coaching – de fem hold med en Elite/Best at Position-head coach. Det er samtidig hold, der grader ud i top 7 i vores quarterbackgrades, og derigennem i top 6 i starting offense.

Og ingen hold har en bedre kombination af startende quarterback og trænerstab end New England Patriots. Man kan diskutere hvor i Elite-kategorien Tom Brady hører til – at han hører til i den, er der dog ikke tvivl om – men når vi så indregner trænerstab, der er uden sammenligning i NFL, så står styrken af kombinationen ikke til diskussion. Bill Belichick er ikke bare ligaens bedste head coach, han er måske historiens bedste. Josh McDaniels’ personlighed kan man mene om hvad man vil, men der er ingen offensive coordinator, der kontinuerligt formår at udvikle sit angreb, udnytte modstandernes svagheder og sætte sine spillere i fordelagtige situationer (hvor meget Belichick har en indvirkning her skal vi dog lade være usagt), og efter Brian Flores er rykket til Dolphins som head coach, er Belichick nu også de-facto defensive coordinator, og her er der heller ingen vi vil foretrække over ham. Tre gange Best at Position. Absolut dominans på trænerfronten.

Patriots’ vedvarende succes over snart to årtier kan koges ned til kontinuitet og dominans på trænerfronten – via Bill Belichick – og en quarterback i Tom Brady, der år efter år har tilhørt NFLs elite. 2019 kommer næppe til at ændre på dette.

De danske blikke har været rettet mod Patriots siden draften, efter holdet valgte Hjalte Froholdt i fjerde runde, men en skulderskade har sendt den danske linjemand på injured reserve, uden mulighed for at blive aktiveret inden sæsonen er omme. Det er en bitter pille at sluge for danskeren, ikke mindst fordi Froholdt, efter Mark Andrews var blevet sat på NFI, stod til at være den primære backup på indersiden af linjen – nu vil han ganske givet skulle kæmpe en smule hårdere for overhovedet at få en plads på rosteret næste år, hvor nye spillere kan være kommet til.

Rookie Jarrett Stidham (Below Average) er den nyeste backup til Brady, og han er noget så sjældent som en spiller, der allerede som rookie vil agere direkte backup til veteranen. Patriots har haft tre quarterbacks på rosteret når de har beholdt en rookie, og så ladet rookien agere tredjevalg, inden han i år 2 har kunnet være den direkte backup. Stidham er dermed også den næste quarterback i rækken, der er hentet ind som potentiel arvtager til Brady, men indtil nu er Brady bare blevet ved, og det skal da ikke blankt afvises at Stidham også må ud og søge lykken andetsteds, inden Brady trækker sig. Brady har rundet 42 år og der er intet der tyder på, at han for alvor er tæt på at trække stikket. Det kan naturligvis hurtigt ændre sig, hvis hans spil pludseligt tager et voldsomt dyk, men hans spillestil og det system han spiller i under Josh McDaniels bør tillade at det ikke kommer til at ske.

I Julian Edelman (High Quality) har Brady stadig sit stærkt våben over midten af banen, og efter Josh Gordon (High Quality) er blevet reinstated, efter han i december blev suspenderet på ubestemt tid for at have forbrudt sig mod ligaens misbrugspolitik. På sit bedste er Gordon blandt ligaens bedste receivers, og vi fik lidt smagsprøver på det i løbet af de elleve kampe han nåede at spille for holdet sidste år. Phillip Dorsett (Average) runder starterne af. Holdet draftede N’Keal Harry (Above Average) i første runde, men han er siden cut downs blevet sat på injured reserve – med mulighed for at vende tilbage efter otte runder – og Demaryius Thomas (Good), der ellers var blevet cuttet er hentet tilbage. Dertil kommer bl.a. rookie Jakobi Meyers (Below Average) i enheden, der generelt ser stærkt besat ud.

Med Rob Gronkowskis karrierestop er der blevet åbnet et hul på tight end. Der har tidligere været stor forskel på hvordan Brady har præsteret i kampe med og uden Gronkowski på banen. Mens det virker til at den forskel er blevet indsnævret en smule over de senere år, og selvom Gronkowski ikke var helt på vanlig standard sidste år, er det stadig et stort tab, at holdet må sige farvel til den måske bedste tight end i historien. Veteranen Benjamin Watson (Above Average) er vendt tilbage til klubben, der i sin tid draftede ham. Watson er ikke hvad han har været, men kan stadig levere anstændigt spil. Han åbner dog sæsonen med fire spilledages karantæne, og her vil Ryan Izzo og/eller Matt LaCosse (Below Average) udfylde hullet.

Running back Sony Michel (Above Average) leverede en fin rookiesæson og samlede i tre slutspilskampe ligeså mange rushing touchdowns (6) som han gjorde i hele den regulære sæson. Michel kommer med nogle skadesbekymringer, og efter holdet valgte Damien Harris (Average) i draften, kunne hans rolle se ud til at være lidt presset, men der er intet der peger i retning af andet end at Michel atter vil dominere carries, mens James White (Above Average) tager sig af kastespillet. Rex Burkhead (Average) sikrer en fin backup i enheden.

På den offensive linje er Trent Brown skiftet væk i free agency og det sender sidste års førsterundevalg Isaiah Wynn (Above Average) ind i starterjobbet på left tackle. Wynn missede hele sin rookiesæson med en skade og lignede ud af college et bedre fit på indersiden, men med to glimrende guards i Joe Thuney (High Quality) og Shaq Mason (Elite), vil han nu varetage den position han også spillede i college. Ted Karras (Above Average) har overtaget i midten efter Mark Andrews (Good) røg på NFI, og Marcus Cannon (Good) runder linjen af på right tackle. De udgør samlet en startende linje, der grader ud som den fjerdebedste i ligaen hos os. Dybden består af spillere, der er blevet hentet i trades op til sæsonstart – Korey Cunningham (Average) udvendigt, foruden Jermaine Eluemunor og Russell Bodine (Below Average) på indersiden.

Defensiven har sagt farvel til Trey Flowers, der skiftede væk i free agency. Ind er kommet veteranen Michael Bennett (High Quality), der bør sikre at niveauet ikke daler nævneværdigt. Deatrich Wise (Average) starter modsat, mens John Simon (Above Average) og den lovende rookie Chase Winovich (Below Average) sikrer dybde. Indvendigt på linjen er Lawrence Guy (Good) et stærkt kort, mens Adam Butler (Below Average) ved hans side, ligner svageste starter på forsvare. Danny Shelton (Above Average) er en fin reserve i enheden.

I linebackerkæden er der lutter Above Average-grades – en solid startende trio i Kyle Van Noy, Elandon Roberts og Dont’a Hightower, samt backups Ja’Whaun Bentley og Jamie Collins. Collins er vendt tilbage til Patriots efter små tre sæsoner hos Browns, der tradede sig til ham i 2016-sæsonen.

Cornerback Stephon Gilmore (én af to Best at Position) leverede en forrygende sæson sidste år, der har kastet denne grade af sig, og han suppleres af Jason McCourty (High Quality) på den anden side af banen. J.C. Jackson (Above Average) leverede en fin rookiesæson på indersiden efter at være kommet til som undrafed free agent. Samlet udgør de den næstbedste cornerbacktrio ifølge vores grades, og med safeties Devin McCourty (High Quality) og Duron Harmon (Above Average) oveni, står Patriots’ startende secodary med den tredjebedste grade i ligaen hos os.

Dybden på cornerback er begrænset, med Jonathan Jones (Average) som bedste mand, men det ser bedre ud på safety. Patrick Chung og Terrence Brooks (begge Above Average) sikrer sammen med Nate Ebner (Average) solid dybde. Chung kan også ende med at starte over Harmon, men det ændrer ikke på den endelige grade for holdet – han har dog også andet at bekymre sig om, efter han har fået en sag om kokainbesiddelse på nakken, som potentielt kan ende med at koste en karantæne.

235 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top