You are here
Home > NFL

ROSTERANALYSE 2019 – POWER RANKING: #16-9

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, er vi nu klar til, i den sidste uge frem mod sæsonstarten, at løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store Rosteranalyse anno 2019.

Ligesom de foregående år har vi gradet hver enkelt spiller på samtlige 32 53-mandsrosters – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. De samlet 1824 spillere og trænere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:

  • Best at Position (11)
  • Elite (10)
  • High Quality (8)
  • Good (6,5)
  • Above Average (5)
  • Average (3)
  • Below Average (1)
  • Unknown (0,5)
  • Replacement Level (-1)
  • Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Rookie-grades er baseret på den draft grade, vi gav dem tidligere på året, baseret på følgende kriterier:

  • Spillere med en førsterundegrade hos os, grades til Above Average
  • Spillere med en andendagsgrade grades til Average
  • Spillere med en tredjedagsgrade grades til Below Average
  • Spillere vi havde gradet som Undraftable er i Replacement Level
  • Rookies, vi ikke har gradet får tildelt en grade ud fra hvor de er draftet, ligesom ovenstående (1. runde = Above Average, 2.-3. runde = Average, 3. dagen = Below Average), mens undraftede spillere vi ikke havde gradet er placeret i Unknown-kategorien. Eneste undtagelse herfra er kickers og punters, hvor vi har rykket dem én kategori højere op
  • Dertil kommer yderligere én betingelse: Spillere, der gik undrafted sidste år, og ikke var blevet gradet af os, er blevet rykket til Replacement Level i år, hvis ikke de har været i aktion som rookies

For hvert hold er gradet 57 spillere og trænere (de 52 spillere på holdets 53-mandsroster – long snappers som nævnt undtaget – foruden en grade til kick returner og punt returner, samt tre grades til coaches (head coach samt offensive og defensive coordinator).

Foruden en grade på hver enkelt spiller er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST, Coaches), samt en vægtning der tager forbehold for, om en spiller er listet som starter eller som backup.

I forbindelse med gennemgangen af hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:

  • Team total (Det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
  • Player average (Rent gennemsnit af de 57 grades – ingen hensyntagen til positionel værdi, status som starter/backup ol.)
  • Starting 25 (Vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker og punter)

Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen (ikke at forveksle med hvilken enhed der på holdet er den bedste/dårligste), samt holdets rangering i Strength of Schedule, baseret på deres modstanderes Team Total i år (#1 = sværeste kampprogram, #32 = letteste kampprogram).

Bud på rosters er låst fast pr. 1/9 ovenpå holdenes cutdowns til 53-mandsrosters. Den sidste transaktion, der er indregnet, er Dolphins’ trade med Saints, der sendte Kiko Alonso til New Orleans og Vince Biegel den anden vej.

16. TENNESSEE TITANS
Team total:
4,543 (#16)
Player average: 4,132 (#5)
Starting 25: 6,012 (#13)
Bedst rangerede enhed: RB (#2)
Dårligst rangerede enhed: WR (#27)
Strength of Schedule: #23 (Home: #8, Away: #28)

Nummer 27 i ligaen i scorede point. Delt sidst i antal offensive drives i sæsonen og fjerdesidst i antal offensive spil. Det var ikke just fordi offensiven leverede varen for Tennessee Titans i sidste sæson, men takket være et uhyggeligt velspillende forsvar – nummmer tre i tilladte point – gik Titans alligevel sidste spillerunde af den regulære sæson i møde med et “win and in”-scenarie. Det blev dog til et nederlag til Colts og misset slutspil.

Titans spillede mange tætte opgør i starten af sæsonen – inden deres bye week efter syv runder havde de vundet tre kampe (i træk) med tre point og tabt to med ét point – mens det i anden halvdel af sæsonen oftere var enten relativt klare sejre eller store nederlag; kun én af de sidste ni kampe blev afgjort indenfor én scoring.

Rosteret er spækket med gode spillere – femtebedste i ligaen, baseret på gennemsnitlig grade – men som hold rangerer Titans alligevel kun akkurat i den bedste halvdel af ligaen. Årsagen er enkel: Den største bekymring på holdet er kasteangrebet – ikke mindst quarterbacksituationen, men også receiverkorpset mangler noget topniveau – og så mangler trænertrioen for alvor at udmærke sig. Mike Vrabel (Abover Average) kunne godt ligne en head coach, der er værd at satse på fremadrettet, men hans første sæson var lidt op og ned, og mens defensive coordinator Dean Pees (Above Average) er ganske dygtig, kan man også til tider savne at han for alvor maksimerer talentet på sine forsvar; offensive coordinator Arthur Smith (Below Average) er uden erfaring i sin nye tjans.

Marcus Mariota (Above Average) står foran en make-or-break-sæson på quarterback. Det tidligere andetvalg i draften har i flashes givet prøver på sit talent, men skader har været en fast bestanddel af hans karriere. I løbet af fire sæsoner har han endnu ikke formået at spille alle 16 kampe, men han har på den anden side heller ikke misset flere end fire kampe i en sæson. Skaderne har sin del af ansvaret for at han ikke har fået mulighed for at indfri sit potentiale, men vi er også på punktet hvor vi må stille spørgsmålstegn ved om han er manden for fremtiden – og i år skal han altså bevise det. Ryan Tannehill (Below Average) er hentet ind fra Dolphins som backup, og hvis Mariota ikke formår at få gang i sit spil, skal det bestemt ikke afvises at han ender med at blive bænket til fordel for Tannehill.

Receiverkorpset er blevet adresseret både i free agency og draft – Adam Humphries (Above Average) er hentet hos Bucs på det frie marked til at udfylde slotten, mens A.J. Brown (Average) er kommet til i draften. Sammen med det tidligere førsterundevalg Corey Davis (Above Average) udgør de en fin, men uspektakulær trio. Davis har potentialet til store ting, men har kæmpet med at levere på kontinuerlig vis – bl.a. fordi Mariotas spil ikke har været stabilt nok. A.J. Brown er lidt i samme båd – der er masser af talent, men vil det blive indfriet med Mariota? Tajae Sharpe (Average) er en solid reserve.

Tight end Delanie Walker (High Quality) var begrænset til én kamp sidste år pga. en brækket ankel, og mens man kan være lidt bekymret for om han kommer tilbage på fuld styrke i en alder af 35 år, er vi villige til at tro på det – i hver af de fire sæsoner fra 2014 til 2017 havde han mindst 800 yards. Bag ham har Jonnu Smith (Below Average) potentialet, men også han har kæmpet med at levere varen kontinuerligt.

Løbeangrebet anføres af Derrick Henry (Elite), der leverede en forrygende afslutning sidste år. Efter en rolig start på sæsonen, trådte han i karakter i den sidste måned, med altdominerende præstationer mod Jaguars (238 yards og fire touchdowns) og Giants (170 yards og to touchdowns). Otte af hans 12 touchdowns i sæsonen kom i løbet af fire kampe i december, og nu hvor trænerstaben har set hvad han virkelig kan udrette, bør de være klar til at lade ham få en endnu større rolle fra starten af denne sæson. Dion Lewis (Good) vil lide under dette som runner, men bør stadig få en del tid på kastedowns, da Henry ikke har bevist det store hér.

Left tackle Taylor Lewan (High Quality) er stjernen på den offensive linje, men vil sidde ude i de første fire uger af sæsonen pga. karantæne, og det er en bét for en ellers bundsolid linje. Dennis Kelly (Above Average), der har været en kompetent swing tackle både hos Eagles og Titans, træder ind og overtager jobbet i de fire uger, og mens et dyk i niveau er svært at undgå, bør han ikke falde igennem. På højre side af linjen er Jack Conklin (Good) en stærk mand. Indvendigt på linjen er Rodger Saffold (Good) kommet til fra Rams i free agency, og Ben Jones (Good) i midten er yderligere et stærkt kort. Right guard Kevin Pamphile (Below Average) er den svageste mand i gruppen. Optimalt set får tredjerundevalget fra årets raft, Nate Davis (Average), udviklet sig nok til at kunne presse på for et starterjob, men det er absolut ikke givet. Dybden er ramt lidt af at Jamil Douglas (Liability) klarede cuts.

Defensiven ser atter uhyre stærk ud, og vi er for første gang nået til et helt angreb/forsvar, hvor alle spillere grader ud som mindst Above Average. Der er en håndfuld spillere, der “kun” opnår denne grade, men ligeså mange opnår en Good-grade, og så har vi i Jurrell Casey (High Quality) og Kevin Byard (én af to Best at Position på safety) de to største profiler på forsvaret.

Foruden Casey, udgøres den defensive front af DaQuan Jones (Good) og Brent Urban (Above Average), mens Austin Johnson (Average) sikrer en fin reserve. Starterne grader ud som den fjerdebedste front blandt ligaens 14 3-4-hold hos os.

Linebackerkæden bliver spændende at følge i år. Indvendigt havde Jayon Brown (Above Average) en fremragende sæson sidste år – en sæson, der kom lidt ud af ingenting baseret på hvad vi tidligere har set fra ham – og ved hans side er sidste års førsteundevalg Rashaan Evans (Good) en spiller, der absolut har potentiale til mere end den aktuelle grade. Wesley Woodyard (Above Average) er en solid backup. På ydersiden er veteranen Cameron Wake (Good) kommet til fra Dolphins. Han har rundet 37 år, men har samlet 28 sacks over de seneste tre sæsoner; man kan være bekymret for om han rammer muren, men det har vi sagt i årevis og han er forblevet effektiv sæson efter sæson. Harold Landry (Above Average) havde en lovende rookiesæson, men mangler endnu for alvor at sætte spillet sammen. Hvis han får det gjort i år, vil han klart kunne overgå vores grade. Sharif Finch (Good) er en stærk reserve i enheden, mens Kamalei Correa og Reggie Gilbert (begge Average) runder dybden af i en spændende gruppe.

I den bageste enhed er Kevin Byard den store stjerne, og sammen med Kenny Vaccaro (Above Average) udgør han en stærk duo. Dane Cruishank og rookie Amani Hooker (Average) udgør fin dybde. På cornerback er dybden knapt så stærk – to spillere på Below Average) – men starterne er en fin trio, i form af Logan Ryan og Adoree’ Jackson (begge Good) og Malcolm Butler (Above Average). Samlet grader det startende defensive backfield ud som det syvendebedste i ligaen.

Special teams-enheden har nogle virkelig stærkt kort i punter Brett Kern (Elite) og kick returner Darius Jennings (Elite) – Jennings snittede 31,7 yards pr. return sidste år med et touchdown. Der er dog nogle flere spørgsmålstegn omkring kicker Ryan Succop og Adam Humphries som punt returner (begge Average). Humphries kan potentielt se sig overhalet af Adoree’ Jackson som punt returner, men for nuværende ligner det at altså at det bliver free agent-signingen, der primært vil varetage tjansen.

15. PITTSBURGH STEELERS
Team total:
4,611 (#15)
Player average: 3,728 (#17)
Starting 25: 5,917 (#15)
Bedst rangerede enhed: OL (#5)
Dårligst rangerede enhed: EDGE (#27)
Strength of Schedule: #20 (Home: #20, Away: #16)

Efter fire år på stribe med slutspilsdeltagelse, måtte Steelers se på hjemmefra, da Super Bowl-deltageren skulle findes i sidste sæson. Et par dårlige stimer – en 1-2-1-åbning på sæsonen og siden tre nederlag på stribe i slut-november/start-december – blev kostbare for et hold, der også har kæmpet med at holde kontrol over sine offensive profiler udenfor banen de seneste år. Running back Le’Veon Bell valgte at sidde hele sidste sæson over, mens stjernereceiver Antonio Brown blev bænket til sæsonens sidste kamp og er i offseason blevet tradet. Quarterback Ben Roethlisberger fremstår også som en person, der er ganske high-mentenance udenfor banen – og det falder sammen med at hans niveau på banen også er dykket en smule.

Roethlisberger (Good) er droppet en kategori i vores rangeringer i forhold til tidligere år, og det er også i høj grad på dén bekostning at Steelers “kun” rangerer som nummer 15 hos os. Var han forblevet i High Quality-kategorien ville de ligge nummer 12 i stedet, og om ikke andet vidner det om at hvis Big Ben kan genfinde tidligere tiders niveau, kan Steelers snildt overgå placeringen her. For første gang siden 2014 spillede Roethlisberger samtlige kampe i sæsonen sidste år, men i løbet af i femten sæsoner har han kun gjort det fire gange – med forbehold for at han nogle gange er blevet holdt ude af ligegyldige kampe i uge 17, at han som rookie startede alle kampe efter han overtog starterjobbet tidligt i sæsonen, og at han i 2010 spillede alle kampe efter at have udstået fire kampes karantæne. Uagtet årsagerne, er det dog ikke fuldstændig utænkeligt at backup Mason Rudolph (begge Below Average) kan komme i aktion i år.

Le’Veon Bells langstrakte holdout, gav James Conner (Good) muligheden for at vise sig frem. Den lokale spiller – født og opvokset små to timer nord for Pittsburgh og gik på college på University of Pittsburgh – leverede en flot sæson, der i det store hele fik fans til at glemme alt om Bell. I 13 kampe – han sad nogle kampe ude med skade – samlede han 1470 yards og 13 touchdowns fra scrimmage, og kan han fortsætte hvor han slap sidste år, kan han meget vel rykke til en højere kategori i næste års rosteranalyse. Backup Jaylen Samuels (Average) viste gode ting i den tid han fik på banen i sidste sæson, herunder tre som starter.

Receiverkorpset har sagt farvel til Antonio Brown, og mens de ganske givet er tilfredse med at slippe af med den hovedpine han kan være for organisationen, er det uomtvisteligt også en helt fantastisk receiver – én af de bedste i sin generation – de har taget afsked med. Over de seks sæsoner fra 2013 til 2018 snittede han 114,3 catches, 1524,2 yards og 11,2 touchdowns pr. sæson. Hans season lows i de seks sæsoner var 101 catches, 1284 yards og 8 touchdowns i en sæson; noget som på tværs af alle spillere i ligaen kun er præsteret 18 gange i perioden – Antonio Brown med seks af dem, mens DeAndre Hopkins og Julio Jones som de eneste andre har gjort det to gange. Fra sidste sæson efterlader Brown sig 168 targets, som Steelers’ angreb skal erstatte i år.

JuJu Smith-Schuster (Elite) viste dog sidste år, at han er klar til at træde ind i rollen som topreceiver på holdet, og mens han ikke kunne matche Browns 15 touchdowns, sluttede Smith-Schuster med både flere catches og yards end Brown. Der er plads til mere for ham, men nyankomne Donte Moncrief og sidste års andenrundevalg James Washington (begge Average) vil også skulle tage en del af det på sig – Moncrief har vist pænt spil tidligere i karrieren, mens Washington i flashes viste sine evner ned ad banen og i contested situationer sidste år, men der skal være i hvert fald én af dem, der træder i karakter i denne sæson, så der er en trussel modsat Smith-Schuster. Dybden lader lidt tilbage at ønske i receiverkorpset – to spillere på Below Average, herunder rookie Diontae Johnson.

Tight end Vance McDonald (Above Average) viste solidt spil sidste år, og kan meget vel få en større rolle i denne sæson, efter Jesse James er skiftet til Lions. Xavier Grimble (Below Average) er nu den primære backup, men han er først og fremmest blocker.

Den offensive linje har været en stor styrke for Steelers i de senere år, og bør også være det i denne sæson. Left tackle Alejandro Villanueva (High Quality) har gennemgået en fremragende udvikling gennem karrieren – fra at være en spiller, der lignede en der knapt burde starte, til nu at være en decideret kvalitetsspiller i enheden. Right guard David DeCastro (Elite) er dog stadig stærkeste mand på linjen, og de to suppleres af tre Above Average-startere. Blandt reserverne ser det knapt så godt ud, men B.J. Finney (Average) er en solidt backup på indersiden.

Ligesom den offensive linje er stærk, er den defensive det også. Cameron Heyward og Stephon Tuitt er High Quality-startere på de to ends, mens Javon Hargrave (Good) er en stærk mand i midten. Med spillere som Daniel McCullers og Tyson Alualu (begge Average) som reserver, bør linjen stadig kunne holde godt niveau, selv hvis skaderne rammer – om end der selvsagt vil være et dyk i niveau. Den startende linje grader ud som den delt bedste blandt 3-4-forsvar i ligaen hos os, sammen med Panthers’.

Linebackerkæden grader ud i den lidt tungere ende af feltet blandt 3-4-mandskaberne, men det er ikke fordi der ikke er grund til optimisme som Steelers-fan. Valget af Devin Bush Jr. (Above Average) i første runde af årets draft, skulle meget gerne sikre holdet den defensive kaptajn de mistede, da Ryan Shazier pådragede sig sin alvorlige skade. Det vil absolut ikke overraske hvis Bush overgår sin grade – men den er nu engang så højt vi kan gå på rookies. Vince Williams ved hans side er en fin spiller, der også meget vel kan få hævet sit niveau af at Bush er kommet til. I dybden er Mark Barron (Below Average) kommet til i free agency, mens Ulysses Gilbert III (Below Average) er tilføjet i draften. Tyler Matakevich (Average) ligner det bedste kort blandt reserverne.

På ydersiden har Steelers i T.J. Watt (High Quality) en glimrende pass rusher, men på edge rush-side tynder det hurtigt ud bag ham. Bud Dupree (Average) har kæmpet med at indfri sit store potentiale, og er formentlig i gang med sin sidste chance nu – han spiller på sin fifth-year option og vil ramme free agency efter sæsonen, så der bør om ikke andet være motivation for at levere varen i år. Anthony Chickillo (Average) er den eneste nævneværdige reserve i enheden.

Det defensive backfield har nogle solide kort i cornerbacks Joe Haden og Mike Hilton (begge Good), mens Steven Nelson (Above Average) er blevet tilføjet i free agency efter nogle pæne år hos Chiefs. I dybden er Justin Layne (Average) en spændende, men også rå, spiller, tilføjet i draften, der kan være bedst tjent med ikke at skulle bidrage for meget i år. Og så venter vi stadig på at Artie Burns (Average) får spillet til at gå op i en højere enhed. Meget af det samme kan siges om safetyduoen Terrell Edmunds og Sean Davis (begge Average). Edmunds havde en svær rookiesæson sidste år, efter at være blevet valgt i første runde, og om noget skulle hans grade have været sænket yderligere end hertil – for nu lader vi dog tvivlen komme ham til gode efter en anstændig afslutning på sæsonen. Davis har i tre sæsoner siden han blev valgt i anden runde også været konstant op og ned. Ved begge spillere er der potentiale for mere, men i hvert fald med Davis må man efterhånden begynde at stille spørgsmålstegn ved om det kommer til at blive indfriet.

14. CHICAGO BEARS
Team total:
4,676 (#14)
Player average: 4,123 (#6)
Starting 25: 5,976 (#14)
Bedst rangerede enhed: DB (#2)
Dårligst rangerede enhed: RB (#25)
Strength of Schedule: #3 (Home: #2, Away: #18)

De forsvarende NFC North-mestre er blot treer i divisionen i denne gennemgang, men se det ikke som et tegn på at vi afskriver muligheden for at de genvinder divisionen. Der er uomtvisteligt potentiale på Bears’ hold, som den sjettebedste gennemsnitlige grade, uafhængigt af positionel værdi, også highlighter. Det startende forsvar grader ud som ligaens bedste hos os, så hvis de spørgsmålstegn der er omkring resten af holdet kan besvares positivt, ser det meget lovende ud.

Ovenpå en lidt ujævn rookiesæson leverede quarterback Mitchell Trubisky (Above Average) en fin sæson i det nye offensive system, som head coach Matt Nagy fik implementeret sidste år. Effektiviteten var markant forbedret, men trods en kamp mod Bucs med seks touchdowns og ingen interceptions, sluttede Trubisky stadig sæsonen med en relativt beskeden 24:12 TD:INT-ratio. Der er masser af plads til forbedring, og Trubisky er stadig ung, så der er bestemt plads til optimisme omkring hans udvikling – men det er absolut ikke givet at han kommer til at tage et stort skridt frem i år. Usikkerheden omkring niveauet på footballs vigtigste position er selvsagt med til at holde Bears’ samlede holdgrade nede. Chase Daniel (Below Average) er en erfaren backup, der startede to kampe i Trubiskys fravær sidste år.

Gruppen af skill position-spillere er stort set fastholdt siden sidste år, med forbehold for at running back Jordan Howard er sendt til Eagles, og den lovende rookie David Montgomery (Average) er kommet til. Montgomery har potentialet til klart at kunne overgå sin grade, og meget tyder på at han vil få chancen. Tarik Cohen (Good) vil formentlig fortsætte i sin rolle som change of pace-back, bag Montgomery. Mike Davis (Above Average) er også kommet til i denne offseason og sikrer god dybde, men den samlede grade for enheden holdes nede af, at det er den lavest gradede af de tre spillere, som ventes at være den primære running back.

Blandt pass catchers, er der kommet et par nye navne til, men både rookie Riley Ridley (Below Average) og Cordarrelle Patterson (Average – men Best at Position som kick returner) er udset reserveroller – der har dog været snak om også at lade Patterson få spilletid som running back, og det er en rolle vi kan se spændende potentiale i. Allen Robinson (Good), sidste års spændende andenrundevalg Anthony Miller (Above Average) og veteranen Taylor Gabriel (Average) vil være de primære receivers, mens Trey Burton (Good) vil bidrage fra tight end-positionen. Foruden de nyankomne, ovenfor nævnte spillere, er bl.a. syvenderundevalget fra sidste års draft, Javon Wims (Below Average), værd at holde øje med. På tight end er det en tynd kop te bag Burton, om end Adam Shaheen (Below Average) har noget potentiale – han har bare endnu ikke været i nærheden af at indfri det.

Den offensive linje er en solid gruppe med alle starterne på mindst Above Average. Left tackle Charles Leno Jr. (Good) har udviklet sig meget positivt over de senere år, fra at være en decideret liability tidligere i karrieren, til en kvalitetsstarter. Cody Whitehair (Good) ved hans side har stort set siden dag 1 vist solidt spil, og er blevet belønnet med en kontraktforlængelse. Sidste års andenrundevalg James Daniels (Above Average) tilbragte sin rookiesæson på guard, men vil nu rykke til center, der er hans naturlige position, og dermed sende Whitehair ud på left guard. Veteranen Kyle Long (Above Average) er en dygtig spiller, når han er på banen, men han har kæmpet med skader over de seneste år – har misset 8, 6 og 8 kampe de seneste tre sæsoner – og det giver lidt anledning til bekymring. Ligesom Leno var right tackle Bobby Massie (Above Average) forfærdelig tidligt i sin karriere, men har fået rettet op på spillet over de senere år.

Mens den startende enhed ser fin ud – grader ud som den tiendebedste i ligaen – giver dybden anledning til bekymring. To mand på Replacement Level og så rookie Alex Bars med en Below Average-grade i kraft af den sjetterundegrade vi gav ham op til draften. Med tanke på Kyle Longs skadeshistorik, kan man godt være bekymret for at dybden vil blive tvunget i aktion i længere tid.

Forsvaret returnerer størstedelen af spillerne fra sidste år, men har dog måttet sige farvel til nogle stærke kort – safety Adrian Amos er skiftet til Packers i free agency, men er blevet erstattet af Ha Ha Clinton-Dix (High Quality), der bør sikre at der stadig kan fastholdes et højt niveau, om end det ligner en nedgradering. Også slot corner Bryce Callahan er væk – og blevet erstattet af Buster Skrine (Average). Det sidste fravær kan dog vise sig at være det mest kostbare: Defensive coordinator Vic Fangio, der over de senere år har fået trænet enheden op til at levere det fantastiske niveau vi så fra den sidste år, har overtaget head coach-jobbet hos Broncos (og taget Callahan med), og selvom erstatningen, Chuck Pagano, bør kunne gøre et godt job, er det svært ikke at forvente andet end at forsvaret går lidt tilbage i år; også “bare” helt naturligt i kraft af regression efter en uhyggeligt flot sæson sidste år.

Uagtet at Pagano har meget at leve op til, kan man ikke komme udenom at han har gode betingelser for at kunne sende en glimrende defensiv i aktion i år. Det bageste forsvar – der er Paganos specialitet, efter at have været defensive backs coach i flere ombæringer – er stadig uhyre stærkt, og den startende enhed grader ud som den delt fjerdebedste hos os; cornerbackgruppen den delt 16. bedste, safetyduoen som den delt næstbedste.

Kyle Fuller (High Quality) og Prince Amukamara (Good) er en solid duo på cornerback, med føromtalte Skrine i slotten, og på safety har Eddie Jackson (Elite), der spiller ved siden af Clinton-Dix, leveret exceptionelt spil over de seneste år. Jackson har leveret fem defensive touchdowns over sine første to sæsoner – otte interceptions har kastet tre return touchdowns af sig, og dertil to af fire fumble recoveries returneret til end zone – men han er ikke “bare” et human defensive highlight reel; han leverer varen i alle faser af spillet.

Dybden i den bageste enhed er lidt som starterne – stærk på safety, knapt så imponerende på cornerback. Sherrick McManis (Good), Deon Bush (Above Average) og DeAndre Carston-Houston (Average) er imponerende dybde på safety, mens to Below Average-gradede spillere på cornerback ikke just er høj kvalitet.

Det startende front-seven grader ud som det fjerdebedste i ligaen hos os – og det bedste blandt 3-4-forsvar, anført af den delt bedste linebackerkæde og den tredjebedste defensive linje blandt 3-4-holdene. Fronten har i Akiem Hicks (Elite) en klassespiller, der har Eddie Goldman (Good) ved sin side i midten, og Bilal Nichols (Above Average) på den anden end. Roy Robertson-Harris (Average) er en solid reserve, men dertil kommer to backups på Replacement Level. Uagtet hvem, der måtte skulle tage over, vil det være svært at undgå et klart dyk i niveau hvis Hicks eller Goldman skulle gå ned med skade.

I linebackerkæden leverede Khalil Mack (Elite) en stærk første sæson i Chicago sidste år. Leonard Floyd (Above Average) på den anden side af kæden, har kæmpet lidt med spillet – han har haft 36 pressures i hver af sine tre sæsoner, trods stigning år for år i pass rush-snaps, og antallet af sacks er faldet fra 7 over 4,5 til 4. Vi holder ham akkurat i Above Average-kategorien, men han trender i den forkerte retning. Aaron Lynch (Good) er en stærk backup, hvis rå produktion dog ikke står mål med det spil man ser fra ham på banen. Indvendigt udgør sidste års førsterundevalg Roquan Smith sammen med Danny Trevathan (begge Good) en glimrende duo, og ikke mindst Smith har potentiale til endnu mere. Tre af de fire backups på indersiden grader ud som Average, så der er solid dybde på positionen.

13. SAN FRANCISCO 49ERS
Team total:
4,793 (#13)
Player average: 3,947 (#11)
Starting 25: 5,624 (#18)
Bedst rangerede enhed: TE/FB/H-Back (#3)
Dårligst rangerede enhed: WR (tied-#25)
Strength of Schedule: #6 (Home: #4, Away: #20)

Ti sejre over to sæsoner. Instinktivt virker det voldsomt at få 49ers placeret helt op som nummer 13, når man ser på hvordan de første to sæsoner for Kyle Shanahan er gået. Man kommer dog ikke udenom at de første sæsoner har været plaget af usikkerhed på quarterbackpositionen – 2017 blev åbnet med ni nederlag på stribe, inden der kom sejre i seks af de sidste syv kampe, herunder fem på stribe til at lukke sæsonen efter Jimmy Garoppolo overtog starterjobbet.

Samme Garoppolo var under center fra starten af sidste sæson, men det blev blot til tre starter inden en knæskade sendte ham ud for resten af sæsonen. Med C.J. Beathard under center blev det til fem nederlag på stribe, inden en skade sendte Nick Mullens ind som starter, hvor han ud af ingenting leverede kompetent spil – først en helt forrygende kamp, siden mere ujævnt, men dog overordnet set solidt, spil.

Garoppolo (Above Average) er tilbage under center, men hvor han står, er uhyre svært at vide, og det skal ikke være en hemmelighed, at han er den sidste quarterback, der klarede cuttet til Above Average-kategorien hos os – røg han ned i Average, ville 49ers droppe til nummer 19 i rangeringen. Der har været meget blandede meldinger om Garoppolos spil gennem training camp, men det skal ikke påvirke vores beslutning. Tvivlen kommer ham til gode, men kun akkurat. Mullens (Average) ligner umiddelbart – især efter Jacoby Brissett er blevet opgraderet til starter hos Colts – én af ligaens bedste backups, mens Beathard (Below Average) og hans 1-9-record som starter runder gruppen af.

Tight end George Kittle (Elite) var den store oplevelse på angrebet sidste år. Hans 1377 yards er flest nogensinde af en tight end over en hel sæson, og han var i Week 14 blot fem yards fra at slå rekorden for fleste yards i en enkelt kamp af en tight end, da han greb 7 bolde for 210 yards – alle 210 yards blev hentet i første halvleg, men han så blot ét target efter pausen. Der er ingen grund til at forvente andet end at han igen vil være 49ers’ bedste våben i kastespillet, uagtet at han ikke nødvendigvis vil kunne gentage produktionen – om noget kan Niners håbe at Kittle får sat lidt flere touchdowns på tavlen, efter kun at være nået i end zone fem gange sidste år. Skulle Kittle blive skadet, ser det dog hurtigt værre ud. Levine Toilolo (Average) er en rigtig fin blocker, men har ikke den store upside som pass catcher, og mens Ross Dwelley (Below Average) var yderst produktiv i college, ligner han et projekt.

Receiverkorpset har upside, men kommer også med lidt bekymringer. Dante Pettis (Good) viste meget fine takter som rookie, men trænerstaben har været efter ham gennem preseason – om det er fordi de vitterligt er utilfredse med hans spil eller om det er et forsøg på at motivere ham til at blive endnu bedre, er svært at gennemskue; baseret på hvad vi så sidste år, er der rigelig grund til optimisme på hans vegne, og det er hvad vi har baseret vores grade på. Marquise Goodwin (Above Average) havde en ret forglemmelig sæson sidste år, men 2017-sæsonen med 962 yards er dog ikke så langt væk, at vi vil smide hans grade for langt ned. Rookies Deebo Samuel og Jalen Hurd (begge Average) er kommet til siden sidste år – Samuel er udset som starter, mens Hurd formentlig vil varetage lidt af en gadget-rolle; han kan line op både som receiver og i backfielden, så Shanahan burde kunne finde en måde at bruge ham på, men hvor stor hans rolle bliver er svært at spå om.

Running back-enheden har fået tilføjet Tevin Coleman (Good), der er kommet til fra Falcons. Han ventes at træde ind foran Matt Breida (Above Average) som den primære back, men Breida har vist godt nok spil hidtil i karrieren, til at hans rolle næppe vil blive minimeret alt for meget. Med Jerick McKinnon sendt på injured reserve er Raheem Mostert (Below Average) blot én skade fra at træde ind som backup – Mostert viste noget lovende spil i begrænset spilletid sidste år, men holdet vil være bedst tjent med at han forbliver som treer.

Sidste års førsterundevalg Mike McGlinchey havde en forrygende rookiesæson, og sammen med Joe Staley udgør han en High Quality-duo på ydersiden af den offensive linje. På indersiden er niveauet dog slet ikke ligeså højt. Laken Tomlinson og Mike Person (begge Average) er anstændige guards, mens Weston Richburg (Below Average) ser ud til at starte i midten. Her kunne de meget vel være bedre stillet med at lade backup Ben Garland (Above Average) træde ind, men det ser altså ikke ud til at ske. Resten af dybden er enten uprøvet eller uinspirerende.

Det defensive fokus i offseason har været på at styrke pass rushet. Dee Ford (High Quality) blev hentet i en trade hos Chiefs, ovenpå en fremragende sæson sidste år, mens 49ers brugte andenvalget i draften på Nick Bosa (Above Average), vores toprangerede spiller i årets draft. De slutter sig til en enhed, der i det tidligere førsterundevalg Solomon Thomas (Above Average), samt Ronald Blair og Jullian Taylor (begge Average) har yderligere nogle fine kort. Læg dertil at DeForest Buckner (Elite) havde 12 sacks fra indersiden sidste år, og der skulle være spændende potentiale i gruppen i år. Dee Fords fit kan dog bekymre – Chiefs’ skifte til et 4-3-forsvar var i høj grad medvirkende til beslutningen om at handle ham, og det er som udgangspunkt med hånden i jorden han vil skulle line op hos 49ers.

Arik Armstead (Good) liner op ved siden af Buckner, og sikrer en stærk inderside af linjen. Med Sheldon Day og D.J. Jones (begge Average) som reserver, er der også noget kvalitet i dybden. Den startende firemandsfront grader ud som den delt fjerdebedste blandt 4-3-forsvar hos os.

I linebackerkæden havde Fred Warner (Above Average) en lovende rookiesæson, men bag ham er kvaliteten begrænset. Kwon Alexander (Average) fik tildelt en stor kontrakt i free agency, men hans spil har ladet noget tilbage at ønske hos Bucs, og dertil kommer at han er på vej tilbage fra et overrevet korsbånd. Rookie Dre Greenlaw (Below Average) tager det sidste sidste starterspot, mens Mark Nzeocha (Below Average) er den primære backup.

Jason Verrett (Good) er blevet tilføjet cornerbackgruppen, og mens han er en fremragende spiller i skadesfri tilstand, må man stille lidt spørgsmålstegn ved hvor han er på dette tidspunkt i karrieren – i fem sæsoner siden han kom ind i ligaen har han spillet 6, 14, 4, 1 og 0 kampe; 25 kampe spillet, 55 misset, herunder altså 31 af de seneste 32 og 43 af de seneste 48. K’Waun Williams (Above Average) vil træde ind i slotten, hvis ikke Verrett kan holde sig skadesfri, og det bør ikke være et mærkbart fald i kvalitet. På ydersiden er Richard Sherman (High Quality) en stærk starter, mens Akhello Witherspoon (Average) stadig mangler for alvor at sammensætte sit spil. D.J Reed (Average) sikrer lidt yderligere dybde.

Bagtil er Jaquiski Tartt (Above Average) bedste mand på safety, men derefter er kvaliteten noget begrænset. Tarvarius Moore (Below Average) ser ud til at tage det andet starterjob – men han kan potentielt også rykkes til cornerback i tilfælde af skader. Han har et spændende potentiale og vil, efter at have tilbragt sidste sæson som cornerback, rykke til den position han spillede i college. Det giver forhåbninger om at han kan vise bedre niveau end sidste år, men overordnet set var hans rookiesæson lidt skuffende. Det tidligere førsterundevalg Jimmie Ward (Below Average) sikrer lidt dybde.

12. DALLAS COWBOYS
Team total:
4,800 (#12)
Player average: 3,991 (#10)
Starting 25: 6,484 (#9)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB (#2)
Dårligst rangerede enhed: ST (#26)
Strength of Schedule: #12 (Home: #18, Away: #8)

Med en fornem slutspurt – syv sejre i de sidste otte kampe – vendte Cowboys en 3-5-sæson til 10-6, divisionstitel og slutspilsfootball. Henover offseason er Jason Witten hentet tilbage fra sin kommentatortjans på Monday Night Football (tak for det, Cowboys!), mens holdets tidligere quarterback Kellen Moore er trådt ind som offensive coordinator, og de umiddelbare meldinger peger i positiv retning omkring det skifte.

Quarterback Dak Prescott (Good) kom tilbage på sporet efter en 2017-sæson, der ikke kunne stå mål med hans flotte rookiesæson. Tilføjelsen af Amari Cooper (High Quality), der blev hentet i en midseason-trade hos Raiders, var med til at hjælpe offensiven og Prescott – i de ni kampe Cooper spillede noterede Prescott sig for 14 touchdowns mod 4 interceptions og en passer rating på 103,0 (mod 8-4 – 87,4 i de første syv). Med en hel offseason til at arbejde på kemien, skulle der være potentiale til endnu mere for dem begge i år. Bag Prescott, er Cooper Rush (Below Average) en uerfaren reserve, der blot har forsøgt tre kast i to sæsoner – Cowboys har dog ikke gjort noget nævneværdigt for at forsøge at opgradere positionen, og virker fint tilfredse med hvad de har.

Michael Gallup (Above Average) viste solidt spil efter han blev kastet ind i startformationen i anden halvdel af sidste sæson, og sammen med Cooper og nyankomne Randall Cobb (Above Average) i slotten, skulle de udgøre en solid trio på receiver. Dybden har ikke umiddelbart det store at bidrage med – Tavon Austin (Below Average) er en gadgetspiller, der efterhånden har bevist at han ikke kan håndtere en større offensiv rolle, mens det tidligere andenrundevalg Devin Smith (Replacement Level), der ikke har spillet en betydningsfuld kamp siden 2016, har fundet sin vej tilbage på et NFL-roster. Mens det er imponerende og en god historie, at han har fået kæmpet sig tilbage, er det dog svært at have store forventninger til ham.

Tight end-positionen var en stor bekymring ved indgangen til sidste sæson, og selvom Blake Jarwin (Above Average) overordnet set gjorde pæn figur, valgte Cowboys altså at gå til en gammel kending og hive Jason Witten (Above Average) ud af pension efter én sæson, for at sende ham tilbage på banen som starter. Wittens produktion var dalende over hans sidste sæsoner, så forventningerne til ham i år skal nok holdes lidt nede. Dalton Schultz (Average) er en solid reserve, der om ikke andet bør kunne bidrage som blocker.

Løbeangrebet med Ezekiel Elliott (High Quality) leverede endnu en stærk sæson, og Elliott viste atter at han kan være effektiv både på jorden – 1434 yards, 4,7 yards pr. attempt, 7 100-yard kampe og 6 touchdowns – og som pass catcher – 77 catches, 567 yards, 3 touchdowns. Det er dog muligt, at Cowboys kommer til at åbne sæsonen uden sin stjerne-running back, da Elliott har gang i et holdout i jagten på en ny kontrakt. Han vil ikke få noget ud af at holde ud en hel sæson, men det virker mere og mere sandsynligt at Cowboys kan være tvunget til at klare sig uden ham i én eller flere kampe fra starten af sæsonen.

Hvis Elliott sidder over, tegner det til at blive rookie Tony Pollard (Below Average), der vil varetage tjansen. Der har været næsten lutter positive meldinger om Pollard gennem offseason, siden Cowboys investerede et fjerderundevalg i ham, og mens vi i draftprocessen stillede spørgsmålstegn ved om han vitterligt havde en naturlig position, kan vi ikke benægte at han var en playmaker i college, der kunne lave spil både på angrebet og special teams. Det er dog, alt andet lige, svært at se det som andet end en klar nedgradering fra Elliott. Endnu en rookie, Mike Weber (Below Average), runder enheden af.

De løber bag en offensiv linje, der kan byde center Travis Frederick (Elite) velkommen tilbage i midten, efter at han pga. sygdom sad ude hele sidste sæson. På sit bedste har Frederick været ligaens bedste på positionen, men det er uvist præcis hvor han står efter et år væk fra football – vi har med vores grade ladet tvivlen komme ham til gode. Left tackle Tyron Smith og right guard Zack Martin (begge Best at Position) er exceptionelle spillere, der sikrer at linjen atter bør være glimrende. Right tackle La’el Collins (Above Average) har været ustabil, men dog vist tilpas mange gode takter til at holdet kan føle sig trygge ved ham.

Usikkerheden på linjen er på left guard, hvor sidste års andenrundevalg Connor Williams (Below Average) ikke imponerede sidste år. Holdet investerede et tredjerundevalg i årets draft i Connor McGovern (Below Average) – ikke at forveksle med den offensive linjemand med samme navn, der allerede er i ligaen, men en skade har efter cutdowns sendt ham på injured reserve, så han kommer ikke til at presse på for Williams’ starterjob. Hele dybden grader ud som Below Average, med undtagelse af undrafted rookie Brandon Knight (Unknown), så skader til nogle af topnavnene vil altså betyde et dyk i niveau.

Forsvaret ser atter stærkt ud, og med Rod Marinelli (High Quality) som defensive coordinator, bør enheden levere nok en stærk sæson. Linebackerkæden er den store styrke, og grader ud som den bedste blandt 4-3-forsvarene i ligaen, anført af de unge Jaylon Smith og Leighton Vander Esch (begge Elite), mens veteranen Sean Lee (Above Average) runder trioen af. Smith var anset som et top 10-talent da han gik i draften, men en alvorlig knæskade fik ham til at falde til anden runde, hvor Cowboys tog chancen på ham, og efter at have brugt lidt tid på at genoptræne og spille sig tilbage i topform, leverede han en forrygende sæson sidste år, der også har kastet en velfortjent kontraktforlængelse af sig. Vander Esch, holdets førsterundevalg i sidste års draft, var i vores bog den mest imponerende rookielinebacker i 2018, selvom det var Colts’ Darius Leonard, der fik hæderen som både All-Pro og Defensive Rookie of the Year. Dybden i enheden er ikke overvældende, men holdet vil ganske givet tilbringe tilpas meget tid med kun to linebackers på banen, at det i første omgang vil være Sean Lee, der skal træde ind og varetage en every-down rolle.

De liner op bag en defensiv linje, hvor Demarcus Lawrence (Elite) har fået etableret sig som en af ligaens bedste edge rushers. Kvaliteten modsat ham har været af svingende kvalitet, og Robert Quinn (Above Average) er hentet ind for at forsøge at hæve niveauet – Quinn åbner dog sæsonen med to spilledages karantæne. Kerry Hyder (Average) er en solid reserve. Indvendigt på linjen er der generelt god kvalitet. Antwaun Woods (Above Average) og Maliek Collins (Average) ligner starterne, men backup Tyrone Crawford (Good) har vist glimrende spil tidligere, og selvom han er udset til en reserverolle, bør han få nok med spilletid. Christian Covington (Above Average) og rookie Trysten Hill (Average) sikrer yderligere kvalitet i dybden.

I det bageste forsvar er cornerbackgruppen, anført af Byron Jones og Jourdan Lewis (begge High Quality) den stærkeste enhed. Chidobe Awuzie (Above Average) har oceaner af upside, men mangler endnu at få spillet til at gå op i en højere enhed. Anthony Brown (Average) er en solid reserve, mens C.J. Goodwin (Liability) bør holdes langt væk fra banen på forsvaret. På safety er Xavier Woods (Good) et stærkt kort, men bag ham er der flere spørgsmålstegn. Jeff Heath (Average) starter ved hans side, mens Darian Thompson og rookie Donovan Wilson (begge Below Average) er uinspirerende reserver.

11. ATLANTA FALCONS
Team total:
4,882 (#11)
Player average: 3,737 (#16)
Starting 25: 6,238 (#11)
Bedst rangerede enhed: WR (#4)
Dårligst rangerede enhed: EDGE (#31)
Strength of Schedule: #2 (Home: #1, Away: #12)

Skader, uhørte nederlag og en forfærdelig stime gjorde sit til at holde Falcons ude af slutspillet sidste år. Trods et velspillende angreb kunne holdet blot mønstre syv sejre. Skader – Devonta Freeman, Deion Jones, Ricardo Allen og Keanu Neal kunne tilsammen mønstre blot tolv starter, hvoraf Jones stod for halvdelen – gjorde sit til at besværliggøre sæsonen. Forsvaret spillede generelt en grusom sæson, men især nogle af de første runder blev kostbare. I tredje og fjerde spillerunde tabte Falcons på hjemmebane med 37-43 (OT) og 36-37 til Saints og Bengals, til trods for at angrebet ikke havde en eneste turnover, forud for 2018 var det blot sket én gang i historien, at et hold scorede 36+ point, havde nul turnovers og alligevel tabte på hjemmebane (Cowboys 1998) – i 2018 skete det fire gange, hvoraf Falcons altså stod for to af dem, i back-to-back kampe (i back-to-back uger efter Steelers havde gjort det i uge 2).

Det bidrog til en 1-4-start, som holdet kæmpede sig tilbage fra. Ved 4-4 gik det så galt igen med fem nederlag på stribe, inden tre sejre til slut, om ikke andet, sikrede en god afslutning på sæsonen. Konsekvensen blev en udskiftning i trænerstaben. Head coach Dan Quinn bevarede jobbet, og har derudover påtaget sig jobbet som defensive coordinator – Dirk Koetter er kommet ind som offensive coordinator og også special teams har fået ny mand i kontrol.

Lidt glemt og overset midt i den ærgerlige sæson er, at quarterback Matt Ryan (High Quality) leverede endnu en flot sæson. 2016-sæsonens MVP var tilbage på sporet efter et 2017 under standard, og med Steve Sarkisian ude og Dirk Koetter inde, bør der også være bedre chancer for at der bliver kørt et offensivt system, der passer til Ryans styrker. Backup Matt Schaub (Liability) har for længst passeret sidste salgsdato som spiller, men han er værdsat i backuprollen, og med Kurt Benkert sendt på injured reserve, vil Schaub atter tage plads på sidelinjen, mens Falcons håber at han ikke skal i aktion.

Julio Jones (Elite) leverede endnu en fornem sæson. Mens han i 2017 kæmpede med at finde vej til end zone, noterede han sig for otte sidste år, tangering af hans næstbedste total for en sæson, og havde med 113 catches og 1677 yards også sin næstbedste sæsontotal på begge disse parametre. Mohamed Sanu (Good) og Calvin Ridley (Above Average) runder enheden, der grader ud som den delt næstbedste receivertrio i ligaen, af. Ridley fik en forrygende start på sin rookiesæson og fandt end zone seks gange i løbet af de første fire runder; derfra blev det dog kun til fire touchdowns i resten af sæsonen. Han kan sagtens overgå vores grade, men vi vil se ham bevise det før vi går højere. Bag starterne er der et fald i niveau til en gruppe af reserver, der består af to spillere gradet Below Average, og én undrafted rookie på Unknown.

Gruppen af pass catchers rundes af med tight end Austin Hooper (Good), der samlede 71 catches sammen i sidste sæson. Luke Stocker (Above Average) er en stærk blokeringsspiller, der kender Koetters system, og Jaeden Graham (Replacement Level) runder enheden af.

Running back-gruppen har Devonta Freeman (Good) tilbage fra den skade, der sendte ham ud for sæsonen tidligt i 2018, men der er sagt farvel til Tevin Coleman, der forsvandt i free agency. Det efterlader lidt spørgsmålstegn ved enheden, for hvis ikke Freeman kan genfinde sit niveau, hvem er så klar til at træde i karakter? Alle reserver har blot opnået en Below Average-grade hos os.

Muligvis inspireret af Colts fra sidste år, valgte Falcons at gå målrettet efter at styrke den offensive linje til denne sæson med back-to-back valg af linjemænd i draften – først en guard, Chris Lindstrom (Above Average) og siden en tackle, Kaleb McGary (Average) (vores McGary-comparison op til draften var pudsigt nok netop den tackle Colts valgte med sit andet valg sidste år, Braden Smith). McGary vil formentlig åbne sæsonen som reserve efter at have gennemgået en hjerteoperation i slutningen af juli, men vores bedste bud er, at Ty Sambrailo (Average) kun starter på lånt tid. James Carpenter (Below Average) på left guard er det svage punkt på linjen, og det skal ikke afvises at han kan blive vraget til fordel for en af reserverne i løbet af sæsonen – Sambrailo kan spille guard, og kan evt. rykkes til den position når McGary er klar til at starte, men ellers er Jamon Brown og Wes Schweitzer (begge Average) kandidater til at overhale Carpenter. Carpenters spil kan dog potentielt også blive hjulpet på vej af, at han vil være omgivet af to High Quality-spillere, left tackle Jake Matthews og center Alex Mack.

Defensivt har den store udfordring over de seneste år været at skabe pres på modstandernes quarterbacks, og det kunne godt se ud til at blive et problem igen i år. Siden Vic Beasley (Below Average) leverede 15,5 sacks i 2016, er det blevet til to sæsoner på stribe med blot fem af slagsen, og mens Takk McKinley (Above Average) har 13 sacks over sine første to sæsoner, ligner han ikke umiddelbart en spiller, der er klar til at tage et klart spring frem i år. Adrian Clayborn (Good) er en dygtig spiller, der kan hjælpe godt mod løbet, og også kan skabe pres, men ser vi bort fra hans 6 sack-kamp i 2017 har han blot 13,5 sacks på fire sæsoner, så det er svært at have de helt store forventninger på den front.

Indvendigt på linjen ser det straks bedre ud.Grady Jarrett (Elite) har år for år taget positive skridt i sin udvikling og har nu fået etableret sig som en del af toppen blandt nose tackles i ligaen. Både han og Jack Crawford (Above Average) noterede hver seks sacks i sidste sæson. Deadrin Senat (Above Average) og Tyeler Davison (Average) sikrer fin dybde.

Deion Jones (High Quality) er tilbage fra skade i midten af linebackerkæden, og det bør hjælpe en enhed, der ellers lader noget tilbage at ønske. Foyesade Oluokun (Average) er en kapabel starter ved siden af Jones, men derfra er det rene Below Average-grades i kæden.

Med safeties Keanu Neal og Ricardo Allen (begge Good) tilbage fra skader, bør det bageste forsvar også vise fremgang i år. Sammen med Desmond Trufant (High Quality), Damontae Kazee (Good) og Isaiah Oliver (Above Average) udgør de et startende backfield, der rangerer som det delt niendebedste i ligaen i vores rangeringer. Cornerbacks Robert Alford og Brian Poole er skiftet væk i free agency, hvilket har betydet nye folk som starter og presset dybden. To rookies er kommet til på cornerback – Kendall Sheffield og Jordan Miller (begge Below Average) – og udgør dybden sammen med Blidi Wreh-Wilson (Average). På safety er Sharrod Neasman (Average) bedste reserve.

10. LOS ANGELES CHARGERS
Team total:
5,022 (#10)
Player average: 3,895 (#12)
Starting 25: 5,906 (#16)
Bedst rangerede enhed: RB (#1)
Dårligst rangerede enhed: IDL (#32)
Strength of Schedule: #29 (Home: #17, Away: #29)

Ovenpå en svær start med nederlag i to af de første tre kampe, fik Chargers styr på spillet, og sejrede i elleve af de sidste tretten kampe i sæsonen, og stod med muligheden for at sikre sig hjemmebanefordel gennem slutspillet, hvis Chiefs skulle snuble. Det gjorde de – men det gjorde Chargers også. Chiefs tog divisionstitlen og topseedningen, mens Chargers – trods AFCs næstbedste record – måtte på udebane i slutspillet. De hentede en fin sejr i Baltimore, men kollapsede så totalt defensivt mod Patriots i Divisional Playoffs. En forfejlet defensiv gameplan kostede touchdowns på hvert eneste af Patriots’ første fire drives, og fem af de første seks, og nede 7-35 ved pausen var kampen effektivt afgjort.

Skader var en bekymring omkring Chargers’ roster allerede ved indgangen til sidste sæson, og denne sæson er ikke anderledes med fravær af profiler som left tackle Russell Okung og safety Derwin James. Okung er blevet ramt af blodpropper i lungerne – noget han selv har betegnet som en nærdødsoplevelse – og han åbner sæsonen på NFI, så han som minimum misser de første seks kampe i sæsonen. Patriots’ center David Andrews ventes ude for sæsonen, mens Bengals’ guard Clint Boling har indstillet karrieren, pga. en tilsvarende lidelse, så det er bestemt ikke givet at Okung vender tilbage allerede efter seks kampe.

Uden Okung (High Quality) står Trent Scott (Below Average) umiddelbart til at varetage left tackle, og det må, ligesom resten af linjen, give anledning til bekymring. Right guard Michael Schofield er eneste starter, der opnår en Average-grade, og left guard Dan Feeney er helt nede og runde på Replacement Level. Vi er pudsigt nok mere glade for reserverne end for starterne, og både Forrest Lamp og tredjerundevalget Trey Pipkins opnår en Average-grade (Pipkins i kraft af hvornår han blev valgt – vi havde ikke gradet ham forud for draften). Scott Quessenberry (Below Average) runder dybden af.

En startende offensiv linje, der ifølge vore rangeringer kun rangerer over Miami Dolphins’, er bekymrende for quarterback Philip Rivers (Good). Ikke just kendt for sin mobilitet, og på vej mod 38 år, er der grund til at så tvivl om hvordan han kan præstere. Rivers havde en stærk sæson sidste år, men falmede en smule mod slutningen af sæsonen – halvdelen af hans 12 interceptions i sæsonen kom i de sidste tre runder, og han havde blot tre touchdowns mod de seks interceptions i disse kampe. På sit bedste er Rivers fantastisk – og vi så en del af hans bedste spil i løbet af sidste sæson – men vi er bekymrede for at han tager et skridt tilbage i år, og har derfor trukket ham en kategori ned i forhold til sidste års rosteranalyse. Bag Rivers er Tyrod Taylor (Below Average) hentet ind som backup.

I Keenan Allen (Elite) har Rivers en fremragende pass catcher. Allen har kæmpet med skader tidligere i karrieren, men har formået at holde sig på banen til samtlige kampe de seneste to sæsoner, og samlet 199 catches, 2589 yards og 12 touchdowns sammen i perioden. Ty Williams er skiftet til Raiders i free agency, og det giver Mike Williams (Good) pladsen som den klare toer blandt receivers – Williams havde 10 touchdowns i sidste sæson ovenpå en meget stille rookiesæson – mens Travis Benjamin (Average) tager den tredje starterplads. Tilføjelsen af Dontrelle Inman (Average), der er tilbage i klubben, sikrer lidt dybde.

Tight end Hunter Henry (High Quality) missede størstedelen af sidste sæson med en skade, men vendte tilbage i slutspillet, og går denne sæson skadesfri i møde. Han bør kunne hjælpe med at fastholde et produktivt kasteangreb, selv efter receiverkorpset er blevet en smule svækket. Backup Virgil Green (Below Average) er en solid blocker, men tilbyder ikke det store i kastespillet.

Melvin Gordon (Elite) har fundet sin plads som en af ligaens bedste running backs over de seneste år, og nu vil han også betales derefter. Det kan meget vel ende med at koste endnu et fravær for holdet, foruden James og Okung, i starten af sæsonen, da Gordon har gang i et holdout. Chargers virker samtidig ikke indstillet på at skulle betale ham, så det kan ende med at strække sig langt ind i sæsonen – Gordon vil skulle melde sig under Chargers’ faner inden sæsonens sidste seks kampe for at få godskrevet sæsonen, og da Chargers har en stærk gruppe af backups, er det svært at se at det bliver dem, der bukker under for presset. Vi har fastholdt Gordon på oversigten i forventning om at han vender tilbage inden midseason, men det er ikke givet. Austin Ekeler (Good) har leveret stærkt spil i sin reservetjans de seneste år, og Justin Jackson (Average) vil supplere ham indtil Gordon måtte være tilbage. Troymaine Pope (Below Average) runder gruppen af.

Forsvaret har i Joey Bosa og Melvin Ingram (begge High Quality) én af ligaens stærkeste edge rush-duoer. Bosa spillede blot i syv kampe, men samlede 5,5 sacks sammen, og har i 35 kampe i karrieren fået 28,5 sacks. Ingram er knapt så produktiv, men han leverer stadig stærkt spil, der ikke nødvendigvis kan aflæses i de rå stats. Bag den stærke duo ser det dog ret tyndt ud. Isaac Rochell (Below Average) er vigtigste reserve, og viste nogle positive ting sidste år, men han er langt efter Bosa/Ingram i niveau.

Indvendigt på linjen varetager Brandon Mebane og rookie Jerry Tillery (begge Average) de to starterjobs. Mebane har sine bedste sæsoner bag sig, mens Tillery er en spændende, atletisk interior rusher, som holdet investerede et førsterundevalg i. Vi var ikke helt så høje på ham (andenrundegrade hos os), men anerkender absolut at han kan ende med at overgå vores grade. Også på indersiden er dybden en bekymring, med Damion Square og rookie Cortez Broughton (begge Below Average) som bedste mand.

Linebackerkæden har fået tilføjet veteranen Thomas Davis (Good), der er kommet til fra Panthers. Han glider ind på den ene side af Denzel Perryman (Good), mens Uchenna Nwosu (Above Average) runder trioen af. Kyzir White (Average) og Jatavis Brown (Below Average) er de primære reserver, mens resten af dybden er rookies, der blev valgt på tredjedagen i år.

I cornerbackenheden er der sagt farvel til Jason Verrett, der efter talrige skadesplagede sæsoner, har forsøgt at se om der er mere held hos 49ers. Det sender Michael Davis (Average) ind i startformationen, som tredjevalg bag den måske bedste cornerbackduo i ligaen, Casey Hayward (Elite) og Desmond King (én af to Best at Position). Trevor Williams (Good) er en fremragende backup, der i princippet nok burde have startet over Davis, men altså må tage til takke med en reservetjans. Også han har kæmpet med skader – missede halvdelen af sidste sæson – men han sikrer altså kvalitetsdybde.

Uden Derwin James (Elite) indtil i hvert fald november, hvis man skal tro meldingerne, vil Rayshawn Jenkins (Average) og rookie Nasir Adderley (Above Average) varetage de to starterjobs på safety. Selvom det er en fin duo, vil det pynte gevaldigt at få James tilbage, hvis han kan gå ind og præstere på det niveau han viste sidste år. Han leverede spil, der var All-Pro-værdigt, både mod løbet, i opdækning og som blitzer, og han havde sin del af ansvaret for at Chargers-forsvaret tog et skridt i den rigtige retning i 2018. Adrian Phillips (Above Average) er en solid reserve på positionen, der i virkeligheden nok burde starte over Jenkins.

9. GREEN BAY PACKERS
Team total:
5,026 (#9)
Player average: 3,439 (#23)
Starting 25: 6,683 (#6)
Bedst rangerede enhed: QB (#3)
Dårligst rangerede enhed: WR (#30)
Strength of Schedule: #16 (Home: #27, Away: #6)

Det er nye tider i Green Bay. Ovenpå en 7-9-sæson i 2017 skulle skuden vendes i 2018, men på trods af en skadesfri Aaron Rodgers, stod holdet efter 12 runder med blot en 4-7-1-record. Rygterne om interne stridigheder mellem Rodgers og head coach Mike McCarthy tog til, og McCarthy trak det korte strå og blev fyret med en måned tilbage af sin 13. sæson.

Ny head coach er Matt LaFleur, der har trænet under nogle stærke offensive coaches i de senere år. Først tilbragte han to sæsoner som quarterback coach hos Falcons under Kyle Shanahan (han havde tidligere samme tjans under Kyles far, Mike Shanahan, hos Redskins i bl.a. Robert Griffin IIIs første to sæsoner) – og var altså positionstræner for Matt Ryan i dennes MVP-sæson – og da Shanahan blev udnævnt som head coach for 49ers, overtog LaFleur jobbet som offensive coordinator under Sean McVay hos Rams, hvor han dog ikke fik lov at agere play-caller. Den chance fik han så sidste år hos Titans, og mens angrebet ikke leverede det helt store, var det brugbar erfaring, som han nu skal prøve at bruge i traditionsrige Green Bay.

Erfaringen med quarterbacks har ganske givet spillet ind i beslutningen om at hyre LaFleur, for hvordan man end vender og drejer det, står og falder Packers’ succes med hvilket spil Aaron Rodgers (Elite) leverer, og selvom Rodgers’ stats har været pæne, kan man ikke have set ham spille og være i tvivl om, at spillet over de seneste år kun er gået nedad. Vi har fastholdt Rodgers i Elite-kategorien, men det er på absolut yderste mandat, og han skal bevise at han hører til i den, for ikke at ryge ud af den til næste sæson. Rodgers’ touchdownprocent på 4,2 sidste år var hans klart laveste i karrieren – det var hans inteceptionprocent på 0,3 dog også. 2 interceptions på 16 kampe er fremragende, men 25 touchdowns på 16 kampe er uhørt for en spiller af Rodgers’ kaliber i en sæson, hvor han næsten kaster bolden 600 gange. Og mens de to interception vidner om at Rodgers var påpasselig med bolden, fortæller de – sammen med hans lave touchdowntotal – også om en quarterback, der ganske enkelt ikke tog de chancer han tidligere har gjort for at få sat point på tavlen. Risikovilligheden var væk, og dermed gav han også afkald på sin evne til at dominere på den slags spil, som vi har set tidligere.

LaFleur skal forsøge at få hanket op i Rodgers, og med trænerens quarterbackhistorik, er der da også grund til optimisme, men man må også spørge sig selv om Rodgers ganske enkelt bare har toppet. Ikke at han behøver præstere på samme niveau som da han var allerbedst for at være en fremragende quarterback, men vi har vænnet os til at se ham levere på højeste niveau, og vi skal måske bare acceptere at det ikke kommer til at ske igen. I tilfælde af et Rodgers-fravær, ser det skidt ud med Tim Boyle (Below Average) som den direkte backup.

Receiverkorpset er en broget flok, hvor én spiller dog skiller sig ud. Davante Adams (Elite) samlede 111 catches, 1386 yards og 13 touchdowns (ét flere end resten af holdets pass catchers) sammen sidste år, og vil igen i år være det klare topvåben. Marquez Valdes-Scantling og Geronimo Allison (begge Below Average) er umiddelbart de to øvrige startere, mens der har været noget hype omkring Jake Kumerow (Below Average), som en spiller, der også kunne træde i karakter i år. Der er dog ingen vej uden om at konstatere, at det er bekymrende, at foruden Adams, er der ikke én eneste spiller i enheden, der grader ud bedre end Below Average.

Tight end Jimmy Graham (Good) var toer på holdet i targets sidste år, og kan også meget vel tænkes at blive det i år. Graham har sine bedste år bag sig, men er stadig ganske effektiv. Rookie Jace Sternberger (Average) er en spændende pass catcher på positionen, og mens han er rå i mange facetter af spillet, kan han gribe bolden ned ad banen, og det kan sagtens komme til at kaste nogle produktive targets af sig i år. Bag de to er dybden uinspirerende.

Løbeangrebet viste noget bid sidste år, da Aaron Jones (High Quality) overtog starterjobbet. Både som rookie i 2017 og i sidste sæson har han snittet flotte 5,5 yards pr. carry, og et touchdown pr. start (4 i 2017, 8 i 2018), og han går ind til denne sæson som utvetydig starter på positionen. Jamaal Williams (Average) har haltet gevaldigt efter med sin produktion, men skulle Jones gå ned med en skade, bør Williams kunne håndtere jobbet anstændigt.

Den offensive linje var længe en stor styrke for Packers, men mens det stadig ser rigtig godt ud på ydersiden – David Bakhtiari (Elite) på left tackle og Bryan Bulaga (High Quality) på højre side – er der lidt mere usikkerhed på indersiden, hvor de ellers også i mange år stod rigtig stærkt på især guard. Corey Linsley (Above Average) leverede en flot sæson sidste år, og han har nu fået Lane Taylor på sin venstre side, mens Billy Turner (Average) er kommet til som right guard. Det bør sikre en linje, der er bedre end sidste år. I hvert fald så længe starterne holder sig på banen. I dybden er rookie Elgton Jenkins (Average) – valgt i anden runde af årets draft – og Cole Madison (Below Average) de bedste, mens to spillere blot opnår en grade bedre som Replacement Level.

På forsvaret er der noget overraskende taget afsked med én af de bedste spillere gennem de senere år, defensive end Mike Daniels. Det efterlader en lidt svækket defensiv front, hvor Kenny Clark (High Quality) i midten dog stadig er rigtig stærk. Han har Dean Lowry (Above Average) og Montravius Adams (Average) på hver side, mens der er solide reserver i Tyler Lancaster (Above Average) og rookie Kingsley Keke (Average).

Pass rushet fra ydersiden har været et fokuspunkt i denne offseason. Clay Matthews og Nick Perry væk, men ind er kommet stærke kort som Preston Smith (High Quality) og Za’Darius Smith (Good), der overtager de to starterjobs. Derudover brugte holdet sit førsterundevalg i draften på Rashan Gary (Average). Kyle Fackrell (Average), der lidt under radaren samlede 10,5 sacks sammen sidste år, ligner dog den primære backup på ydersiden. Indvendigt er Blake Martinez (Good) et stærkt kort, men det er tyndt bag ham. Oren Burks (Replacement Level) har taget starterjobbet, men rookie Ty Summers (Below Average) kan meget vel presse på og overtage det i løbet af sæsonen.

I det bageste forsvar er Adrian Amos (Elite) kommet til på safety og sikrer en opgradering af enheden. Rookie Darnell Savage Jr. (Above Average), som Packers handlede op i første runde for at sikre sig, vil starte ved hans side, og det ligner en potentielt rigtig stærk duo. Cornerbackgruppen er på papiret knapt så stærk, men har også spændende potentiale. Jaire Alexander (Good) er et stærkt kort, mens både Kevin King og Josh Jackson (begge Average) har upside til mere end deres aktuelle grades. I dybden er Tramon Williams (Above Average) en dygtig veteran, der bør kunne træde ind og overtage. Resten af dybden har trukket Below Average-grades hos os – foruden Chandon Sullivan, der er helt nede og runde som Liability.

249 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top