You are here
Home > NFL

ROSTERANALYSE 2019 – POWER RANKING: #24-17

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, er vi nu klar til, i den sidste uge frem mod sæsonstarten, at løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store Rosteranalyse anno 2019.

Ligesom de foregående år har vi gradet hver enkelt spiller på samtlige 32 53-mandsrosters – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. De samlet 1824 spillere og trænere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:

  • Best at Position (11)
  • Elite (10)
  • High Quality (8)
  • Good (6,5)
  • Above Average (5)
  • Average (3)
  • Below Average (1)
  • Unknown (0,5)
  • Replacement Level (-1)
  • Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Rookie-grades er baseret på den draft grade, vi gav dem tidligere på året, baseret på følgende kriterier:

  • Spillere med en førsterundegrade hos os, grades til Above Average
  • Spillere med en andendagsgrade grades til Average
  • Spillere med en tredjedagsgrade grades til Below Average
  • Spillere vi havde gradet som Undraftable er i Replacement Level
  • Rookies, vi ikke har gradet får tildelt en grade ud fra hvor de er draftet, ligesom ovenstående (1. runde = Above Average, 2.-3. runde = Average, 3. dagen = Below Average), mens undraftede spillere vi ikke havde gradet er placeret i Unknown-kategorien. Eneste undtagelse herfra er kickers og punters, hvor vi har rykket dem én kategori højere op
  • Dertil kommer yderligere én betingelse: Spillere, der gik undrafted sidste år, og ikke var blevet gradet af os, er blevet rykket til Replacement Level i år, hvis ikke de har været i aktion som rookies

For hvert hold er gradet 57 spillere og trænere (de 52 spillere på holdets 53-mandsroster – long snappers som nævnt undtaget – foruden en grade til kick returner og punt returner, samt tre grades til coaches (head coach samt offensive og defensive coordinator).

Foruden en grade på hver enkelt spiller er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST, Coaches), samt en vægtning der tager forbehold for, om en spiller er listet som starter eller som backup.

I forbindelse med gennemgangen af hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:

  • Team total (Det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
  • Player average (Rent gennemsnit af de 57 grades – ingen hensyntagen til positionel værdi, status som starter/backup ol.)
  • Starting 25 (Vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker og punter)

Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen (ikke at forveksle med hvilken enhed der på holdet er den bedste/dårligste), samt holdets rangering i Strength of Schedule, baseret på deres modstanderes Team Total i år (#1 = sværeste kampprogram, #32 = letteste kampprogram).

Bud på rosters er låst fast pr. 1/9 ovenpå holdenes cutdowns til 53-mandsrosters. Den sidste transaktion, der er indregnet, er Dolphins’ trade med Saints, der sendte Kiko Alonso til New Orleans og Vince Biegel den anden vej.

24. TAMPA BAY BUCCANEERS
Team total: 3,954 (#24)
Player average: 2,719 (#32)
Starting 25: 4,800 (#25)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB (#6)
Dårligst rangerede enhed: RB, DB (#32)
Strength of Schedule: #5 (Home: #12, Away: #2)

Bruce Arians’ pension varede én sæson. Efter at have meldt ud at han gik på pension efter 2017-sæsonen hos Cardinals, fik Buccaneers lokket Arians tilbage på sidelinjen. Han kan ikke beskyldes for at have overtaget et hold, der uden videre vil kunne få succes – tværtimod. Bucs sluttede sidst i NFC South sidste år, og har ikke nogen let vej til toppen af divisionen. Det er et projekt, og baseret på vores grades på holdene, har Bucs altså det femtesværeste kampprogram i ligaen i år – selvsagt “hjulpet” på vej af seks kampe indenfor divisionen.

Spiller for spiller, uden hensyntagen til positionel værdi, har Bucs ifølge vores grades det svageste roster i ligaen, med hele 13 spillere gradet til Replacement Level (ud af 57 vægtende grades – altså næsten 23%) – hele otte flere end noget andet hold (seks har har fem spillere gradet til Replacement Level og/eller Liability). Mere bekymrede er det, at to af de 13 spillere er udset som startere – right guard Alex Cappa og defensive end William Gholston.

Offensiven er Arians’ speciale, og han har overtaget et angreb med nogle spændende unge våben, i kraft af receivers Mike Evans (Elite) og Chris Godwin (High Quality), samt tight end O.J. Howard (High Quality). Det store spørgsmålstegn er quarterback Jameis Winston (Above Average), som næsten fra spil til spil kan gå fra at ligne en All-Pro til at ligne en spiller, der ikke hører hjemme i ligaen. Winston er et godt fit til Arians’ offensive mentalitet/filosofi, så der er håb for at vi kan få set quarterbacken gennemgå en positiv udvikling – og det er også nødvendigt for Winston, der er free agent efter sæsonen.

Bag Evans, Godwin og Howard tynder det hurtigt ud blandt pass catchers. Breshard Perriman (Below Average) viste lidt lovende takter sidste år hos Browns, hvor han snittede 21,3 yards pr. catch på sine 21 receptions. Der er dog lang vej til at leve op til sin status som et ex-førsterundevalg. Tight end Cameron Brate (Above Average) er faldet lidt i baggrunden efter Howards gennembrud, men har dog stadig 20 touchdowns over de seneste tre sæsoner og kan gøre en forskel i red zone. Sjetterundevalget Scott Miller (Below Average) har trukket en masse hype gennem offseason, og skal ikke udelukkes som en positiv overraskelse i år; men han er stadig et sjetterundevalg fra et relativt lille college, så hold forventningerne i skak.

Running back-gruppen er en uinspirerende flok. Peyton Barber (Average) gjorde det fint sidste år, men er en sub-4,0 yards pr. carry-plodder, der ikke bidrager nævneværdigt i kastespillet. Ronald Jones (Average) kunne vi godt lide i draften, men han kunne knapt komme på banen som rookie, og snittede elendige 1,9 yards pr. carry på sine 23 carries; vi lader tvivlen komme ham til gode med vores grade. Dare Ogunbowale (Replacement Level) har endnu intet vist som runner i to sæsoner siden han kom ind i ligaen som undrafted free agent, men han skulle have imponeret i training camp, og som en spiller på positionen, som rent faktisk kan gribe bolden, kan han godt få en rolle i år og overgå sin grade.

Den offensive linje har et par stærke kort i left guard Ali Marpet og right tackle Demar Dotson (begge Good), men derfra falder niveauet. Donovan Smith på left tackle og center Ryan Jensen (begge Average) går an, men er ikke prangende, mens Alex Cappa som nævnt grader ud som Replacement Level.

Størstedelen af den øvrige offensive dybde er Replacement Level. Begge backups på quarterback, de to sidste tight ends, de to sidste receivers og to af fire offensive linjemænd (og én af de sidste to er Unknown – undrafted rookie) har fået denne grade.

Forsvaret er bedre besat i dybden, men halter også i toppen. Defensive end Ndamukong Suh og linebacker Lavonte David på High Quality er profilerne på defensiven, og overordnet set er Bucs’ front-seven solidt besat – lige med undtagelse af tidligere omtalte Gholston på den ene end. Vita Vea (Above Average) mellem Gholston og Suh er en fin nose tackle, og førsterundevalget i årets draft, Devin White (Above Average) har bestemt potentiale til at overgå sin draftbestemte grade.

Pass rush har været en udfordring for holdet de seneste år, men med Todd Bowles’ ankomst som defensiv koordinator, skiftet til 3-4, og tilføjelsen af Shaquil Barrett (Good), der spillede under Bowles hos Broncos, har Bucs fået noget potentiale til at forbedre den del af defensiven. Carl Nassib (Above Average) er en fin spiller modsat Barrett, mens rookie Anthony Nelson (Average) sikrer noget dybde. Det ligner dog stadig ikke en gruppe, der decideret vil kunne dominere kamp efter kamp – men fremskridt bør der være, og dét har også værdi.

Den bageste enhed er den store defensive svaghed, og hvordan vi end vender og drejer det, så er der ingen vej uden om at konstatere at Bucs’ secondary ifølge vores grades er det dårligste i ligaen – det startende secondary har den dårligste grade i ligaen, de startende cornerbacks har den dårligste grade i ligaen, de startende safeties har den delt femtedårligste grade i ligaen, og inkluderer vi alle backups i enheden, er Bucs igen på sidstepladsen. Dermed ikke sagt at der ikke er noget potentiale – det er bare ikke blevet indfriet. Vernon Hargreaves (Average) har aldrig levet op til sin draftstatus, Carlton Davis (Average) var et andenrundevalg sidste år, og backup, rookie Sean Murphy-Bunting (Average) ligeledes et andenrundevalg i år. Læg dertil safety Justin Evans (Above Average), der har gjort pæn figur, og vi har et secondary med potentiale, der dog er aldeles uindfriet indtil nu. Måske Bowles – der som positionstræner netop havde fokus på defensive backs – kan få det meste af spillerne. Hvis det sker, kan Bucs snildt overraske positivt på forsvaret.

Foruden den defensive linje, hvor reserverne har samlet én Below Average- og to Replacement Level-grades, er der Average-grades at finde blandt reserverne i alle øvrige defensive enheder. Det bør om ikke andet betyde at holdet ikke vil tage et alt for hårdt slag, hvis skader skulle ramme, da der er backups af nogenlunde tilsvarende niveau, men det er en hård opgave Bowles har foran sig.

23. BUFFALO BILLS
Team total:
4,005 (#23)
Player average: 3,877 (#14)
Starting 25: 4.567 (#28)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB (#4)
Dårligst rangerede enhed: IDL (tied-#27)
Strength of Schedule: #30 (Home: #31, Away: #24)

Vi er kun knapt forbi den dårligste fjerdedel af ligaen, før vi når til “Best of the rest” i AFC East. Men uagtet den lave placering, er der grund til optimsme i Buffalo-land. Selvom holdet ovenpå den overraskende slutspilsdeltagelse i 2017 faldt tilbage til seks sejre i 2018, var det en sæson, der gav lidt grund til optimisme om fremtiden. En 2-7-start blev vekslet til fire sejre i de sidste syv kampe, og henover sæsonen viste forsvaret stærkt spil, mens angrebet efter nogle horrible kampe i den første halvdel af sæsonen (fem kampe med et étcifret antal point), fandt sig til rette i den sidste del.

Quarterback Josh Allen (Average), som det ikke er nogen hemmelighed at vi ikke havde ret stor fidus til i draften sidste år, gjorde det bedre end ventet, og i hans elleve starter var holdet 5-6, og mens hans 10:12 TD:INT-ratio ikke er imponerende, samlede han otte touchdowns sammen på jorden, og viste sig som en klar trussel med bolden i hænderne – førte holdet med 631 rushing yards. Blandt quarterbacks er hans 52,6 rushing yards pr. kamp over en hel sæson kun overgået af Michael Vick (x3), Randall Cunningham, Robert Griffin III og Russell Wilson i Super Bowl-æraen. Hans evner som runner var med til at opveje nogle af manglerne som passer, men skal Allen løfte Bills, skal han forbedre – og stabilisere – sig i den del af spillet, som nu engang er den vigtigste for en quarterback.

Denne offseason er blevet brugt på at styrke angrebet omkring Allen – i alle faser og alle positionsgrupper. Receivers John Brown og Cole Beasley, samt tight ends Tyler Kroft og Lee Smith (alle Above Average) er ankommet i free agency – Brown ligner et spændende fit til Allens kanonarm og Beasley kan fortsætte sin rolle som sikkerhedsventil fra slotten, som vi kender ham i fra Cowboys-tiden – og running back-gruppen er lutter nye ansigter, i form af Frank Gore (Above Average), samt T.J. Yeldon og rookie Devin Singletary (beggeBelow Average).

Zay Jones (Average) ligner sidste starter på receiver, mens Robert Foster (Above Average) sikrer fin dybde. Tight end-gruppen har også fået tilføjet Dawson Knox (Average) i draften. Samlet set er det altså et fåtal af de skill position-spillere, der omgiver Allen, som vender tilbage fra sidste år – Zay Jones og Robert Foster er noget nær de eneste, der kan forvente en bare nogenlunde portion spilletid. Så mange nye ansigter kan give udfordringer i forhold til kontinuitet fra sidste år, men samlet set bør der være tale om tiltrængte opgraderinger af et angreb, der haltede gevaldigt efter på talentfronten sidste år, så hvis Allen kan gennemgå en positiv udvikling som passer, burde angrebet i højere grad nyde godt af det.

Også den offensive linje er blevet adresseret i offseason. Left tackle Dion Dawkins (Above Average) er eneste tilbagevendende starter på linjen. Han har på den anden side af linjen fået selskab af rookie Cody Ford (Average). Ty Nsekhe (Good), der har været en yderst kompetent backup og skadeserstatning for Trent Williams hos Redskins, burde ifølge vores grades starte, men ser ud til at være tilbage i en reserverolle. Left guard Quinton Spain (Above Average), center Mitch Morse (Average) og right guard Jon Feliciano (Below Average) er også kommet til i free agency.

Dybden på angrebet er hæderlig med fine backups i de fleste enheder, i kraft af fx Robert Foster, Lee Smith og Ty Nsekhe. Udover Nsekhe ser det mere tvivlsomt ud på den offensive linje med tre spillere gradet Below Average og én på Replacement Level.

Defensiven fandt det stærke spil frem mod slutningen af sæsonen, og der er absolut potentiale for endnu mere i denne sæson. Eksplosive Ed Oliver (Above Average) er tilføjet i draften til den defensive linje, hvor Star Lotulelei (Average) er kommet til i free agency, og skal hjælpe med at kompensere for tabet af Kyle Williams, der er gået på pension. Lotulelei havde en svag sæson for Panthers sidste år, men har bestemt potentiale til mere end vores grade, hvis han kan genfinde noget af niveauet fra tidligere i karrieren. Harrison Phillips (Above Average) er en dygtig backup, der ganske givet vil blive roteret ind med jævne mellemrum.

På ydersiden af linjen er Jerry Hughes (High Quality) en stærk edge rusher, der måske ikke har haft den sackproduktion, som mange andre med samme grade blandt edge rushers har haft – 7 sacks sidste år, 17 over de seneste tre år – men ganske enkelt bare er uhyre stærk i alle facetter af spillet. Trent Murphy (Average) havde fire sacks sidste år, men spillede ikke helt på 100% efter at have siddet ude i hele 2017 med en knæskade. Shaq Lawson (Average) giver lidt dybde.

Ud af 18 4-3-forsvar grader Bills’ startende linebackerkæde ud som den tredjebedste i ligaen. Lorenzo Alexander (High Quality) havde endnu en forrygende sæson – der findes et fåtal af spillere med et så sent gennembrud som Alexander, der ikke bare er one-year wonders, men han har leveret varen år efter år – og med Matt Milano (Good) og sidste års førsterundevalg Tremaine Edmunds (Above Average) er det en stærkt besat enhed, der har upside til endnu mere, hvis Edmunds indfrier sit potentiale. Alle reserver er gradet Average eller bedre med Julian Stanford (Above Average) som bedste mand

Bills’ secondary er også godt besat, og kan slot corner Taron Johnson (Average) bygge på de positive takter han viste sidste år, kan han sagtens overgå sin grade. Med Tre’Davious White (High Quality) og Levi Wallace (Good) som de andre startere, og en fin reserve i Siran Neal (Average) ser det solidt ud. Safetyduoen Micah Hyde (High Quality) og Jordan Poyer (Good) grader ud som den delt ottendebedste i ligaen.

Special teams fortjener også at blive nævnt for Bills. En solid sparkende duo i kicker Stephen Hauschka og punter Corey Bojorquez (begge Good), suppleres af en stærk returner i Andre Roberts (Elite som kick returner, High Quality som punt returner), og det placerer samlet set enheden som den delt fjerdebedste i ligaen ifølge vores grades.

Spiller for spiller står Bills med det 14. bedste roster ifølge vores grades, så mens de ender nede som nummer 23, når vi indregner positionel værdi, kan vi ikke komme udenom at det overordnet ser et solidt roster. Der er nogle mangler på de vigtige positioner, og det vil formentlig holde dem lidt tilbage – men det er dog positioner, der enten er forsøgt styrket i offseason (og i mange tilfælde også er blevet det) eller har noget naturlig upside. Bills har gang i et projekt, og det er ikke i år de skal toppe. Vi har stadig vores tvivl om Josh Allen, og projektet kan stå og falde med hvordan han præsterer – men indfrier han potentialet, ser det rigtig spændende ud.

22. ARIZONA CARDINALS
Team total:
4,086 (#22)
Player average: 3,307 (#26)
Starting 25: 5,338 (#19)
Bedst rangerede enhed: DB (#9)
Dårligst rangerede enhed: IDL (#30)
Strength of Schedule: #3 (Home: #3, Away: #13)

Det dårligste hold i ligaen anno 2018 – men næppe det dårligste hold i ligaen anno 2019. Der er masser af markante spørgsmålstegn omkring Cardinals op til denne sæson, ikke mindst på trænersiden, hvor Kliff Kingsbury – 35-40 som head coach hos Texas Tech fra 2013 til 2018, herunder 16-21 i de sidste tre sæsoner – er hentet ind som head coach, ovenpå fyringen af Steve Wilks efter blot én sæson.

Trods investeringen i Josh Rosen med et førsterundevalg i sidste års draft, valgte Kingsbury at hente sin egen quarterback ind i dette års draft, i form af Kyler Murray (Above Average). Heisman Trophy-vinderen er en helt anden type end Rosen, og tilbyder uden tvivl noget upside, både som passer og runner, men kommer også med nogle klare bekymringer. Evnen til at kunne løbe bolden har dog ofte vist sig effektiv for unge quarterbacks, og det bør kunne hjælpe Cardinals i år, at de ikke “kun” er afhængige af at Murray kan kaste bolden. På den lange bane er det påkrævet at kunne kaste, hvis han skal blive succesfuld, men på den korte bane kan det til en vis grad gå an uden.

Årets draft havde i høj grad fokus på at tilføje spillere til kasteangrebet, som Murray kan kaste til. Andy Isabella (Average), KeeSean Johnson (Below Average) og Hakeem Butler (Average) blev tilføjet. Deres impact i år kan dog være lidt begrænset – Butler er endt på IR med en fingerskade, Johnson ligner som udgangspunkt kun en reserve, og meldingerne om Isabella fra training camp har indikeret at han er et work in progress. Larry Fitzgerald (High Quality) og sidste års andenrundevalg Christian Kirk (Above Average) vil formentlig være de primære våben. Trent Sherfield (Average), der viste pæne takter mod slutningen af sidste sæson, har vi projekteret til at åbne året som starter foran Isabella, men det er bestemt ikke givet at det holder året ud.

Hold også øje med veteranen Michael Crabtree (Average), der i college spillede for Texas Tech under Mike Leach – Kingsbury var quarterback hos Texas Tech under netop Leach i sine sidste collegesæsoner, og det system han kører, er baseret på det Leach kørte. På tight end er Charles Clay og Maxx Williams (begge Average) hentet ind. Det vil formentlig blive en rotation på positionen, men Clay ser ud til at føre an. Mængden af targets til gruppen af tight ends vil dog formentlig være ret begrænset.

Der bør til gengæld være lidt flere targets til running back David Johnson (High Quality), der ovenpå et 2018, hvor han slet ikke blev brugt nok eller ordentligt, forventes at tage et klart skridt i den rigtige retning i år. Hans præcise rolle i Kingsburys system er svær at vurdere, men der er tegn på at hans fremragende evner som pass catcher, vil kunne komme i brug igen i år. Chase Edmonds (Below Average) er en anstændig reserve, der dog ikke fik mange muligheder for at vise sig frem sidste år.

Den offensive linje er anledning til en del bekymring, ikke mindst på indersiden. Mens de to tackles, D.J. Humphries (Above Average) og Marcus Gilbert (Good) opnår en solid grade, er alle tre spillere på indersiden gradet til Below Average. Dybden på linjen er heller ikke imponerende med rene Below Average- og Replacement Level-grades hos reserverne.

På forsvaret ser det anderledes godt ud, hvis alle startere er i aktion – det rangerer som det tiendebedste startende forsvar i ligaen hos os. Det kan dog blive udfordrende at få alle startere i aktion; stjernen på forsvaret, cornerback Patrick Peterson (Elite) åbner sæsonen med seks spilledages karantæne, mens nyankomne Robert Alford (Above Average), den anden starter på positionen, grundet et brækket ben ventes at misse en pæn portion af den første del af sæsonen – han er en IR-kandidat, med mulighed for at blive aktiveret i anden halvdel af sæsonen. Tramaine Brock (Average) og rookie Byron Murphy (Above Average) vil agere startere indtil Peterson/Alford er tilbage. Safety Budda Baker (Above Average) kan evt. rykke ind i slotten i sub-packages for at hjælpe med at opveje noget af den udfordrede dybde på positionen. Som udgangspunkt vil han dog line op ved siden af D.J. Swearinger (High Quality), mens rookie Deionte Thompson (Average) giver noget dybde.

Linebackerkæden har en flere stærke navne, hvor ikke mindst duoen på ydersiden, Terrell Suggs (Good) og Chandler Jones (High Quality) skiller sig ud – Brooks Reed (Average) er en solid, men uspektakulær, backup til de to – men også på indersiden har Jordan Hicks (High Quality) vist højt niveau hidtil i karrieren. Han liner op ved siden af det tidligere førsterundevalg Haason Reddick (Average), der aldrig for alvor har fået spillet til at leve op til det eller ganske potentiale. Dybden indvendigt består af fire spillere, men alle grader ud som Below Average eller værre.

Den defensive front har i Corey Peters (Good) en stærk mand i midten, og han har Rodney Gunter (Above Average) og rookie Zach Allen (Average) på hver sin side. Dybden er lidt udfordret, med tre spillere på Below Average eller lavere, herunder to rookies – den ene undrafted.

I Vance Joseph (High Quality) har holdet fået en virkelig defensive coordinator, og det skal bestemt ikke afvises at han kan få flere af de allerede dygtige spillere til at hæve niveauet yderligere. I første omgang skal han dog nok finde ud af at sende et velspillende secondary på banen, mens Peterson og Alford er ude.

21. HOUSTON TEXANS
Team total:
4,144 (#21)
Player average: 3,518 (#22)
Starting 25: 5,273 (#20)
Bedst rangerede enhed: WR (#2)
Dårligst rangerede enhed: OL (#30)
Strength of Schedule: #10 (Home: #23, Away: #3)

Fra 0-3 til 11-5. Texans leverede et fornemt turnaround sidste år, ovenpå en horribel start. Ovenpå tre snævre nederlag til at åbne sæsonen hentede de back-to-back overtidssejre som de første to i en stime på ni sejre på stribe, og trods “kun” 2-2 i de sidste fire uger, var 11-5 nok til at vinde divisionen. Slutspillet bød dog på et kedeligt exit til Colts, i en kamp hvor Texans slet ikke var i stand til at bide fra sig. Løbeforsvaret blødte yards og angrebet kæmpede gevaldigt på vej mod et 7-21-nederlag.

Texans har nu vundet divisionen i tre af de seneste fire sæsoner, og ovenpå Andrew Lucks karrierestop, har de umiddelbart største konkurrenter i toppen taget et skridt tilbage. Texans er blot treer i divisionen i denne gennemgang, og det vidner om at det er et hold, der stadig er meget flawed – men de har vist sig i stand til at overkomme nogle af de bekymringer tidligere, og det skal bestemt ikke afvises at de kan gøre det igen i år. Det er et hold, der har nogle spillere, der virkelig kan gøre en forskel, og det kan være med til at kompensere for de svagheder, der uomtvisteligt er på holdet.

Snakker man svagheder, må man starte med den offensive linje. Det tog helt indtil cut day før sidste års dårligste linje formåede at blive adresseret på en måde, der kunne få den væk fra sidstepladsen igen i år. Ikke fordi Texans ikke havde forsøgt at adressere den i offseason – de første to valg i draften blev brugt på linjemænd, Tytus Howard og Max Scharping (begge Below Average) – men fordi valgene ikke havde den rette kvalitet. Howard og Scharping ligner begge backups til at starte sæsonen. Først helt op til sæsonstarten fik Texans fundet en spiller, der kunne gå ind og løfte niveauet på venstre side af linjen, da de hentede Laremy Tunsil (Above Average) i en trade hos Dolphins. Tunsil er en fin spiller med spændende potentiale, og en klar opgradering – men den topspiller på positionen, som man ud fra kompensationen skulle tro at de havde tradet for, er han ikke. Han lukker hullet på left tackle, men resten af den startende linje grader ud på Below Average, og reserverne følger trop. Backup-center Greg Mancz (Average) er eneste mand, der opnår en grade bedre end Below Average.

Quarterback Deshaun Watson (Good) havde nogle få, forrygende, kampe som rookie, inden han røg ud med en knæskade. Han kom tilbage og leverede fint spil sidste år, der cementerede hans plads som én af ligaens bedre unge spillere på positionen – og vidner om potentiale for mere. Spørgsmålet er dog i hvilket omfang han stoler på at linjen vil give ham tid til at fordele boldene – hvis ikke han har tiltroen, vil det hurtigt kunne give udfordringer. Bag Watson er A.J. McCarron (Replacement Level) en aldeles uinspirerende backup, hvis han skulle tvinges i aktion.

Receiverkorpset er uhyggeligt stærkt, og efter traden for Tunsil, der også inkluderede Kenny Stills (Above Average), er der også kommet solid dybde.. DeAndre Hopkins (én af to Best at Position-receivers) er fænomenal – over de seneste to sæsoner har han samlet 211 catches sammen for 2950 yards og 24 touchdowns (i 23 kampe med Watson som  quarterback: 159 catches, 2171 yards og 18 touchdowns) – og bag ham er Will Fuller (High Quality) en stærk dyb trussel. Keke Coutee (Above Average) leverede en særdeles lovende rookiesæson sidste år, men vil formentlig være bag Stills fra starten af året – han viste dog nok sidste år til at han bør kunne få en rolle i år. Derfra er der et dyk i niveau, men så længe Hopkins er i aktion har holdet vist sig i stand til at overkomme det.

Tilføjelsen af running back Duke Johnson (Above Average) i en trade i offseason, har yderligere tilføjet en stærk pass catcher til truppen, og skulle én af de bedste receivers være ude, vil Johnson kunne hjælpe med at overkomme tabet. Johnsons rolle er ganske givet kun blevet større ovenpå den sæsonafsluttende knæskade til Lamar Miller. Carlos Hyde (Average) er hentet ind som reserve, og han vil formentlig få en del spilletid, men det bør være Johnson, der er den klare etter.

Tight end-gruppen er en broget flok. Jordan Thomas (Below Average) og Jordan Akins (Average) ligner de primære aktører fra positionen. Rookie Kahale Warring (Average) kan henover sæsonen tilspille sig en større rolle, men missede starten af training camp med en skade, og har lidt at indhente. Veteranen Darren Fells (Above Average) får næppe en stor rolle, men er en spiller, der har bevist sig tidligere, så hvis behovet skulle være der, kan han godt overraske.

Efter at have misset 24 af 32 kampe over de seneste to sæsoner, var J.J. Watt (Elite) tilbage på noget nær fuld styrke sidste år, og fik samlet 16 sacks sammen. Han liner op på linjen sammen med D.J. Reader (Above Average) og Angelo Blackson (Average), mens der i Carlos Watkins (Above Average), rookie Charles Omenihu (Average) og Brandon Dunn (Average) er en fin gruppe af reserver.

Med Jadeveon Clowney sendt til Seahawks, ligner Brennan Scarlett (Above Average) nu pludselig en starter. Scarlett har ikke fået mange snaps på forsvaret – han er til gengæld en dygtig special teamer – men når han endelig har været i aktion defensivt, har han leveret solidt spil, og det bliver spændende at se ham få chancen modsat Whitney Mercilus (Above Average). Mercilus’ niveau er dykket lidt over de seneste år, men han er stadig en dygtig spiller, der kan levere et pænt bidrag. Jacob Martin (Above Average) og Barkevious Mingo (Average) kom til i Clowney-traden, og her er især Martin en spændende pass rush-specialist. Der er dog ingen vej udenom at traden har efterladt edge-gruppen klart svækket. Indvendigt i linebackerkæden er Benardrick McKinney (High Quality) og Zach Cunningham (Above Average) en stærk duo, men dybden bag dem lader noget tilbage at ønske.

Det bageste forsvar ser også fint ud, anført af cornerback Johnathan Joseph (High Quality). Bradley Roby (Above Average) er kommet til i free agency, og Aaron Colvin (Average) har noget at bevise efter en elendig sæson sidste år – Colvin var én af de bedste slot corners hos Jaguars, inden skiftet til Texans, men spillede elendigt i sin første sæson i Houston, og missede undervejs også seks kampe med skader. Dybden er lidt uprøvet – to rookies og så Keion Crossen, som er hentet i en trade med Patriots helt op til sæsonstart; alle spillere grader ud som Below Average. På safety er Tashaun Gipson (Good) kommet til som erstatning for Tyran Mathieu, og liner op ved siden af Justin Reid (Above Average), der viste lovende ting som rookie sidste år, og snildt kan ende med at overgå den grade vi har givet ham. Jahleel Addae (Above Average) sikrer god dybde.

20. BALTIMORE RAVENS
Team total: 4,350 (#20)
Player average: 4,088 (#8)
Starting 25: 4,871 (#24)
Bedst rangerede enhed: ST (#1)
Dårligst rangerede enhed: QB (#29)
Strength of Schedule: #13 (Home: #16, Away: #10)

Det kan virke lavt for de forsvarende AFC North-vindere – om end det er højere end de forsvarende AFC South-vindere, der sågar vandt én kamp mere end Ravens sidste år – og det kan også meget vel ende med at Ravens klart overgår denne rangering. Det handler ene og alene om hvorvidt holdet formår at indfri sit potentiale på nogle af de vigtigste positioner i football.

Spiller for spiller har Ravens’ roster det ottendebedste snit i ligaen, og foruden den stærkeste special teams-enhed (kicker Justin Tucker (Best), punter Sam Koch (Good), kick returner Chris Moore (Above Average) og punt returner Cyrus Jones (High Quality)), rangerer både deres gruppe af defensive backs og running backs som femtebedst i ligaen.

Men vedvarende succes i dagens NFL handler om at have succes med at kaste bolden, og det er hér, der er mest grund til at være bekymring omkring Ravens og deres angreb. Quarterback Lamar Jackson (Average) viste lovende takter, efter at have overtaget fra Joe Flacco sidste år, men der var omvendt ikke nogen tvivl om, at hvis han faldt igennem på ét område, så var det som passer. Ravens’ trænerstab lavede et imponerende offensivt skifte midt i sæsonen, for at tilpasse angrebet til Jacksons styrke – løb, løb og mere løb – og kombineret med et velspillende forsvar, bragte det Ravens langt. Jacksons mangler som passer blev dog udstillet, da der var behov for dem i slutspillet, og spørgsmålet er om han er klar til at tage det næste skridt på dén front allerede i år?

Hvis han kan hæve niveauet som passer, vil Average-graden formentlig være for lav (Ravens ville være nummer 14 i stedet for 20 i denne gennemgang, hvis vi havde gradet Jackson som Above Average i stedet). Bag Jackson er Robert Griffin III (Below Average) tilbage som reserve, mens undrafted rookie Trace McSorley (Unknown) runder af. Vi gradede ikke McSorley ud af draften, men så ham dog i aktion i flere kampe hvor vi scoutede andre spillere og sad tilbage med et indtryk af en uinspirerende passer, som dog kan have værdi i en rolle a la den Taysom Hill har for Saints.

Angrebet omkring Jackson er blevet adresseret i offseason – både med tilføjelsen af Mark Ingram (High Quality) på running back, hvor Gus Edwards (Good) ellers leverede stærkt spil sidste år; også den spændende rookie Justice Hill (Average) er tilføjet gruppen. Receiverkorpset blev adresseret med to draftvalg – Marquise Brown (Above Average) i første runde og den superatletiske Miles Boykin (Below Average) i slutningen af tredje runde. De slutter sig til Willie Snead (Above Average) som de primære receviers, mens Seth Roberts (Average) sikrer noget dybde.

Ligesom på quarterback, er der helt bestemt potentiale til mere i receiverkorpset end vores grades angiver, men det er absolut ikke givet at det går op i en højere enhed i år. På tight end ser det dog straks mere stabilt ud. Mark Andrews (Good) havde en lovende, om end lidt ustabil, rookiesæson, men alle meldinger gennem offseason har peget i retning af at han er klar til at tage det næste skridt i sin udvikling. Nick Boyle (Good) og Hayden Hurst (Above Average) runder enheden af.

På den offensive linje er situationen lidt den samme som de senere år. Der er nogle stærkt besatte positioner (left tackle Ronnie Stanley og right guard Marshal Yanda (begge High Quality)) og nogle med store spørgsmålstegn; Matt Skura og rookie Ben Powers (begge Below Average) på center og left guard. På right tackle fandt Ravens i Orlando Brown (Above Average) en dygtig spiller i sidste års draft, og kan han bygge på sit spil fra sidste sæson, kan han sagtens ende med at overgå sin grade. Hele dybden er gradet Below Average eller værre (undrafted rookie Patrick Menari (Unknown) eneste der ikke er Below Average).

Med få undtagelser, er defensiven særdeles stærkt besat. Indersiden af linebackerkæden har mistet C.J. Mosley i free agency, og ikke hentet en ny starter ind udefra. Patrick Onwuasor (Average) viste lovende spil mod slutningen af sidste sæson, og liner op ved siden af Chris Board (Below Average), og udgør den svageste enkeltstående gruppe på forsvaret. Der kan dog kompenseres for manglende niveau her, hvis de øvrige enheder leverer varen.

Den defensive front har i Brandon Williams og nose tackle Michael Pierce (begge High Quality) en uhyggelig duo, mens Chris Wormley (Average) runder linjen af. Pierce har været lidt i vælten i offseason, grundet udfordringer med sin vægt og form, men bør være klar til sæsonstart – og til at levere et stærkt bidrag som run-stopper. Dybden er Below Average.

Veteranen Terrell Suggs har skiftet Baltimore ud med Arizona, og det har svækket gruppen af edge rushers en smule. Hvad der mangler i topniveau, er der dog i solid dybde – af de fem edge rushers vi har gradet, opnår tre en Above Average-grade, én er på Average, og den ene Below Average er rookie Jaylon Ferguson, der kun havde en tredjedagsgrade hos os, men var ekstremt produktiv i college – kan han overføre det til NFL, så ser enheden ganske lovende ud. Der mangler noget sikkerhed omkring topniveau, men der er dygtige spillere med potentiale, og kan defensive coordinator Don Martindale få det meste ud af dem, kan de godt præstere bedre end vi har gradet dem.

Det startende secondary grader ud som det delt fjerdebedste i ligaen hos os – Jimmy Smith og Marlon Humphrey (begge High Quality), samt Cyrus Jones (Average) er en stærk trio, og mens det er et slag for forsvaret at Tavon Young er røget ud for sæsonen med en skade er der i Brandon Carr og Anthony Averertt (begge Above Average) dygtige reserver. På safety er Earl Thomas (Elite) blevet hentet ind efter en årrække hos Seahawks, og erstatter Eric Weddle, der er skiftet til Rams. Med Tony Jefferson (Good) ved sin side, runder de to et virkelig stærkt secondary af. DeShon Elliott og Anthony Levine (begge Average) sikrer lidt kvalitet i dybden.

19. INDIANAPOLIS COLTS
Team total:
4,506 (#19)
Player average: 4,000 (#9)
Starting 25: 5,064 (#22)
Bedst rangerede enhed: OL (#2)
Dårligst rangerede enhed: RB (#27)
Strength of Schedule: #26 (Home: #32, Away: #5)

Der var lagt i ovnen til det helt store for Indianapolis Colts, og indtil for ganske nylig rangerede de helt oppe som nummer 6 i rosteranalysen. Så sprængte Andrew Luck bomben med sin melding om at han går på pension, og kombineret med de yderligere konsekvenser af cutdowns hos ligaens mandskaber, har det kostet et fald på tretten pladser i vores rangeringer. Vi skåner jer for en lang gennemgang om Lucks karrierestop på skrift – hør i stedet den første del af vores podcast #164, hvor vi gør status over hans karriere.

Super Bowl-vinduet, der så ud til at være blevet åbnet ovenpå et par stærke drafts, og en omvæltning af rosteret, der samtidig efterlod holdet med oceaner af cap space, blev lukket i da Luck meldte sit karrierestop, og selvom head coach Frank Reich var offensive coordinator på et Eagles-hold, der vandt Super Bowl med sin backup for et par sæsoner siden, så er det trods alt nok lidt for meget at tro på at han kan gøre det samme med Jacoby Brissett. Til gengæld vil det nok være noget lettere for spillerne, at købe en udmelding fra ham om at holdet har kvalitet til at nå langt, når de har set hvad man kan udrette med en solid backup, der har gode omstændigheder.

Og omstændighederne ser generelt fine ud for Brissett (Average), der leverede anstændigt spil, da han kort før sæsonstart i 2017 blev hentet hos Patriots, mens Luck var skadet. Det blev kun til fire sejre i de 15 kampe han startede, men han leverede kompetent spil for en spiller med så begrænset erfaring – ikke mindst i systemet – på et svagt hold. Colts var med i fjerde quarter – ofte foran – i en stor del af kampene, men endte med at tabe. Det hold Chris Ballard har fået opbygget bør vær bedre rustet til at give bedre betingelser for at fastholde sådanne føringer. Brissett havde efter cutdowns kun Chad Kelly (Below Average) bag sig, og da han åbner sæsonen med to spilledages karantæne, måtte holdet adressere positionen med en veteran, der kan fungere som mentor for Brissett, og det er blevet fundet i Brian Hoyer. Kelly kan dog sagtens ende med at agere backup når han er tilbage fra karantæne, og han er en spiller vi havde god fidus til som prospect ud af college (uden at indregne off-field bekymringer).

Mens Luck har været ude med skade i offsesaon har Brissett fået masser af træningstid med de øvrige startere, og det bør også være med til at forbedre betingelserne. I T.Y. Hilton (High Quality) har han en stærk førstereceiver, og med tilføjelsen af Devin Funchess (Above Average) i free agency og Parris Campbell (Average) i draften, er der en solid gruppe af spillere at kaste til. Chester Rogers og Zach Pascal (Average) giver noget fin dybde, mens Deon Cain (Below Average) havde trukket masser af hype i sidste offseason inden en skade sendte ham ud for sæsonen.

Tight end Eric Ebron (Good) viste sig som et fremragende våben i red zone sidste år – hans 13 touchdowns var to flere end han opnåede på fire sæsoner hos Lions – og Jack Doyle (Good) viste glimrende kemi med netop Brissett i 2017, inden han pga. skader blev begrænset til seks optrædener sidste år. I hans fravær trådte Mo Alie-Cox (Above Average) ind på scenen ud af det blå, og gjorde god figur. Kan alle tre holde sig fri af skader, ligner det en stærk trio, der alle kan se spilletid.

Gruppen af running backs er en broget flok. Marlon Mack (Above Average) viste stærkt spil mod slutningen af sidste sæson, men ligner også en spiller, der er ret afhængig af at linjen foran ham leverer varen. Bag ham har de tre spillere, der blot opnår en Below Average-grade. Der er upside til mere i gruppen, men den bliver næppe en decideret styrke på angrebet.

Den offensive linje har været et fokuspunkt de seneste sæsoner, kulminerende med de to homeruns i sidste års draft – left guard Quenton Nelson (Best at Position) og right tackle Braden Smith (High Quality). Ryan Kelly i midten og left tackle Anthony Castonzo (begge Good) er også stærke kort og på right guard leverede Mark Glowinski (Above Average) også en rigtig fin sæson sidste år. Le’Raven Clark (Average) er endelig er begyndt at få sammensat sit spil en smule, og er bedste reserve. Den startende offensive linje rangerer som den tredjebedste i ligaen hos os, men når kvaliteten af dybden indregnes, hopper Colts en enkelt plads op til nummer to.

Det mest overraskende ved Colts sidste år, var uden sammenligning kvaliteten af den defensiv Matt Eberflus fik sendt på banen. En enhed, der på papiret lignede én af ligaens dårligste, leverede yderst kompetent spil henover sæsonen, og spillere, der tidligere var blevet afskrevet, kom ind og leverede kvalitetsspil. Det store spørgsmål er nu hvorvidt det var et one-year wonder for forsvaret – og for mange af spillerne – eller om Eberflus vitterligt har fået vendt skuden og kan søsætte et solidt forsvar. Vores grades på nogle af de defensive spillere er en afspejling af denne usikkerhed, for baseret på sidste års spil, ville flere af dem sagtens have kunnet trække højere grades – men med enkelte undtagelser skal vi se det gentaget før vi er klar til at gå højere.

På den defensive linje var det især Denico Autry (Good), Margus Hunt og Jihad Ward (begge Above Average), der næsten ud af ingenting dukkede op og leverede spil af høj kvalitet, ikke mindst Autry, der fra indersiden af linjen samlede ni sacks sammen i tolv kampe – næsten en fordobling af hans total på fire sæsoner hos Raiders. Tyquan Lewis (Below Average) leverede ikke det store sidste år, men er alligevel udset som starter i midten ved siden af Autry. På ydersiden af linjen har Jabaal Sheard (Good) fået selskab af veteranen Justin Houston (High Quality), efter han blev cuttet af Chiefs i offseason, og det sikrer noget mere kvalitet til en enhed, der ellers manglede lidt topniveau. Dybden består af lutter unge spillere med Average-grades, herunder rookie Ben Banogu.

I linebackerkæden leverede Darius Leonard (High Quality) en stærk rookiesæson, der kastede en Defensive Rookie of the Year-titel og All-Pro-udtagelse af sig (vi havde taget Leighton Vander Esch over ham til begge), og han er stærkeste mand i den svageste enhed på forsvaret. Anthony Walker (Average) i midten er solid, men ikke prangende, og derfra er det lutter Below Average-grades, herunder to til rookies blandt reserverne.

Efter at have handlet ud af første runde i årets draft, brugte Colts tidligt på andendagen sit første valg på cornerback Rock Ya-Sin (Average), der slutter sig til Pierre Desir og Kenny Moore (begge Above Average). Kan Desir og Moore fortsætte hvor de slap sidste år, og Ya-Sin leve op til den hype han har trukket gennem offseason, kan alle tre dog meget vel overgå deres grades. Quincy Wilson (Above Average) er en fin reserve i enheden. Safeties Malik Hooker (High Quality) og Clayton Geathers (Above Average) runder defensiven af. Det er en solid startende duo, men dybden giver lidt anledning til bekymring med to Below Average-grades og én spiller på Replacement Level.

18. DETROIT LIONS
Team total:
4,507 (#18)
Player average: 3,833 (#15)
Starting 25: 5,887 (#17)
Bedst rangerede enhed: IDL (#1)
Dårligst rangerede enhed: Off-ball LB (tied-#25)
Strength of Schedule: #17 (Home: #7, Away: #26)

Efter en 3-3-start på sæsonen – med bl.a. sejre over Patriots og Packers og et snævert nederlag til Lions – faldt Lions fra hinanden og hentede blot tre sejre i de sidste ti kampe. En 6-10-record betød en sidsteplads i NFC North, men der er umiddelbart tegn på at holdet kan levere fremskridt i 2019. Darrell Bevell – offensive coordinator for Seahawks i Russell Wilsons første seks sæsoner – er hentet ind til at styre angrebet, efter Jim Bob Cooter. De fleste af investeringerne i offseason er lavet på forsvaret, men med en offensiv play-caller, der bør være et bedre fit til det personnel Lions har på angrebet, skulle der være mulighed for at se forbedringer i år.

Matthew Stafford (Above Average) leverede stærkt spil tidligt under Jim Bob Cooter, men tog et stort skridt tilbage sidste år. Han havde career lows (over 16 kampe) i completions, attempts, yards, yards pr. reception og yards pr. attempt, og ligner ganske enkelt ikke længere den spiller vi så for blot nogle få år siden. Josh Johnson (Replacement Level) er hentet ind som backup, men viste i sine tre starter for Redskins sidste år, ikke at han er klar til at gå ind og levere varen.

Kenny Golladay og Marvin Jones (begge Good) returnerer i receiverkorpset, og ikke mindst Golladay har potentiale til mere, om end det offensive system nok vil sætte en begrænsning på hans produktion. Danny Amendola (Above Average) er hentet hos Dolphins, og han kan – som en spiller med nogle års erfaring fra Patriots – også være med til at støtte Patricia i at få installeret den kultur, han vil have på plads i klubben (noget der virkede til at give lidt udfordringer sidste år). På banen vil Amendola overtage rollen i slotten som Golden Tate efterlod sig, da han blev tradet væk i sidste sæson. Dybden bag de tre startere er alt andet end imponerende med en Below Average-rookie og én spiller på Replacement Level. Både Jones og Golladay har misset kampe i løbet af de seneste år – Golladay har misset kampe i begge sine sæsoner, og Jones missede anden halvdel af sidste sæson med en knæskade – så dybden kan godt ende med at blive presset i aktion.

Tight end-positionen vil formentlig blive mere involveret i kasteangrebet i år. To nye spillere er kommet til siden sidste sæson – først Jesse James (Above Average) i free agency og siden T.J. Hockenson (Above Average) i draften. Begge er stærke blockers, og James har vist begrænset upside som pass catcher, men kan dog fungere i rollen, hvis der er behov for det. Hockenson vil formentlig åbne sæsonen som toer, men det bør være et spørgsmål om tid før han overtager starterjobbet – hans evner som både blocker og pass catcher gør ham til en spiller, der kan dominere på alle downs og være et potentielt mismatch a la dét vi så Rob Gronkowski være for Patriots i hans storhedstid (uden yderligere sammenligning af niveau).

Running back Kerryon Johnson (High Quality) spillede kun ti kampe som rookie, men leverede varen når han var på banen – 5,4 yards pr. carry (det dobbelte af LeGarrette Blount, som alligevel fik flere carries henover hele sæsonen), foruden 32 catches – og i år er backfielden som udgangspunkt Johnsons alene. C.J. Anderson (Above Average), der trådte ind som skadeserstatning for Todd Gurley hos Rams i slutningen af sidste sæson, og i lange stræk præsterede bedre end Gurley, er hentet ind som ny backup, og det skal da ikke afvises at han kan gøre sig fortjent til spilletid, hvis han kan fortsætte hvor han slap.

Den offensive linje linje er fint besat ydersiden – Taylor Decker og Ricky Wagner (begge Good) – men er lidt mere udfordret på indersiden. Center Graham Glasgow (Above Average) er fin i midten, mens sidste års førsterundevalg Frank Ragnow (Average) havde en so-so rookiesæson, men dog har potentiale til mere. På right guard er Kenny Wiggins det svage led. Dybden er dog ganske solid – Tyrell Crosby (Above Average) på ydersiden, foruden Joe Dahl og Oday Aboushi (Average) indvendigt.

Defensiven anføres af en skræmmende stærk front. Nose tackle Damon Harrison (Best at Position) blev hentet i en trade hos Giants i sidste sæson, og mens han har sine begrænsninger som pass rusher, er han en så fantastisk run-stopper, at vi stadig går med ham som den bedste på positionen. Han har ved sin side Mike Daniels (High Quality), der blev signet efter Packers overraskende valgte at cutte ham i denne offseason. På ydersiden er Trey Flowers (High Quality) blevet hentet hos Patriots på en stor kontrakt, ovenpå en fremragende sæson – han fortsætter i et system han kender, men spørgsmålet er om han kan være ligeså effektiv uden Belichick på sidelinjen – mens Da’Shawn Hand (Good) runder den startende linje af. Hand sluttede året på injured reserve med en knæskade, men leverede en forrygende rookiesæson. Tilsammen udgør de den stærkeste defensive 4-3-front i ligaen ifølge vores grades, og de bakkes op af reserver, der også holder pæn kvalitet – A’Shawn Robinson (Good) på indersiden og Romero Okwara (Above Average) på ydersiden er de primære backups.

Linjen skal levere varen, for arbejder vi os bare én kæde længere tilbage på forsvaret, er kvaliteten ikke just den samme. Linebackerkæden har blot to startere på Average og én Below Average – og ærligt talt ikke meget upside til mere; Jarrad Davis i midten (Below Average) har som et tidligere førsterundevalg ganske givet potentialet, men det er efterhånden svært at se det blive indfriet. Hele dybden grader ud som Below Avearge. Mens den startende defensive front grader ud som den bedste blandt 4-3-hold i ligaen hos os, opnår den startende linebackertrio den delt næstlaveste grade blandt 4-3-forsvar hos os. Samlet er den defensive front dog stærk nok til at Lions’ startende front-seven har den sjettebedste grade i hele ligaen.

Cornerbackgruppen er også en solid enhed – starterne opnår den delt niendebedste samlede grade i ligaen hos os – anført af Darius Slay (High Quality), der har fået selskab af Justin Coleman (Good) og Rashaan Melvin (Above Average) til denne sæson. Dertil er kommet en tilføjelse af rookie Amani Oruwariye (Average) i draften. Jamal Agnew (Below Average) har ikke den store værdi som cornerback, men er til gengæld den bedste punt returner i ligaen. Safetyduoen Quandre Diggs (Above Average) og Tracy Walker (Good) er en solid duo. Bag dem sikrer Tavon Wilson (Average) sammen med to rookies lidt dybde.

17. CAROLINA PANTHERS
Team total:
4,530 (#17)
Player average: 3,588 (#21)
Starting 25: 5,786 (#12)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB (#3)
Dårligst rangerede enhed: ST (#32)
Strength of Schedule: #7 (Home: #10, Away: #9)

Det startede så godt… Panthers åbnede 2018-sæsonen med sejre i seks af de otte første kampe, og lignede et hold, der var klar til at kæmpe med om slutspilspladser. Den gode start blev fulgt op af et 21-52-nederlag til Steelers, og derfra gik det kun én vej. Syv nederlag på stribe blev det til, inden en sejr over Saints’ reserver i sidste runde.

At det gik så galt, var bl.a. en konsekvens af at quarterback Cam Newton (Good) døjede med en skulderskade, der tydeligt satte begrænsninger på hans evne til at kaste bolden, og i sidste ende fik holdet til at lukke ham ned for resten af sæsonen med to kampe tilbage. Det var en skade, der kostede en operation for ham i offseason, og skabte usikkerhed om hvor han stod til denne sæson. Skulderen skulle dog være helt klar, og hvis Newton er klar til at levere sit bedste spil – både som passer og runner – er der spændende potentiale i Panthers-offensiven. Kyle Allen og rookie Will Grier (begge Below Average) sikrer dybden på positionen, og mens Allen for nu ligner den direkte backup, kan det meget vel bare være et spørgsmål om tid før Grier overhaler ham.

Receiverkorpset anføres af en ung og lovende duo i Curtis Samuel (Good) og D.J. Moore (Above Average). Samuel har vist løbende fremskridt og ligner en spiller, der er klar til et gennembrud – han har kontinuerligt gennem offseason trukket hype, og er af lokale medier blevet nævnt som training camp-MVP. Moore er en exceptionel atlet, med spændende potentiale – han mangler dog endnu at sætte spillet helt sammen, men lykkes det, vil det se uhyre spændende ud. Begge kan snildt ende med at overgå vores grades, hvis Newton er helt klar. Veteranen Chris Hogan (Average) er et uspektakulært tredjevalg, der har lagt sine bedste år bag sig. Jarius Wright (Average) ligner bedste reserve.

På tight end er Greg Olsen (Good) en god spiller, når han er på banen, men efter at have  misset hhv. 9 og 7 kampe over de seneste to sæsoner med fodskader, har det vist sig svært nok for ham. Han ligner en spiller, der kraftigt nærmer sig slutningen på sin karriere, og han har da også fået tilbudt kommentatorjobs – han har tidligere ageret gæstekommentator, mens han var ude med skade, og vil i år bruge søndagen i Panthers’ bye week i kommentatorboksen til kampen mellem Giants og Cardinals. Han er dog indstillet på at spille i år, og forudsat han undgår skader, skulle han kunne levere en god sæson. Bag Olsen er Ian Thomas og Chris Manhertz (begge Below Average) relativt uinspirerende backups.

Det store 2018-gennembrud hos Panthers kom fra running back Christian McCaffrey (High Quality), der efter en lidt skuffende rookiesæson brød ind på scenen med 1965 yards from scrimmage – 1098 yards og syv touchdowns på jorden, med et snit på 5,0 yards pr. carry, foruden hele 867 yards på hele 107 catches, krydret med seks touchdowns. De 107 catches var 52 flere end nogen anden spiller på holdet, og mens den margin formentlig vil blive nedbragt en smule i år, bør McCaffrey atter føre holdet i catches – og med en umiddelbart styrket offensiv linje, skulle betingelserne for succes på jorden også være på plads. Reggie Bonnafon (Replacement Level) og rookie Jordan Scarlett (begge Below Average) er de primære reserver, men ligesom på tight end, er det et kraftigt drop-off fra starteren.

Styrkelsen af den offensive linje er primært kommet i kraft af tilføjelsen af center Matt Paradis (High Quality), der er kommet til fra Broncos og erstatter Ryan Kalil, der gik på pension efter sidste sæson – for dog at lade sig lokke ud af pensionisttilværelsen igen af Jets. Kan Paradis fastholde det stærke spil fra sidste år, ligner det en klar opgradering over Kalil, der var begyndt at dale i niveau. Også i draften blev der lavet en tilføjelse til linjen med valget i anden runde af Greg Little (Average), som dog ser ud til at åbne sæsonen som backup. Daryl Williams (Good) starter på left tackle, men hvor han står efter pga. knæproblemer at have været  begrænset til én kamp sidste år, er svært at vide. Sammen med Taylor Moton (Good) bør han dog udgøre en god tackleduo. Greg Van Roten (Average) og Trai Turner (Good) på guard runder en linje af, der pludselig ligner en potentiel styrke på angrebet, efter at have været lidt af et spørgsmålstegn sidste år. Foruden Little er dybden ikke specielt imponerende.

Defensiven er rykket til en 3-4-front som base defense, og tremandslinjen er stærkt besat. Gerald McCoy (High Quality) er kommet til efter han blev fritstillet af Bucs, og bemander den ene end, modsat Kawann Short (High Quality), mens Dontari Poe (Good) er en god mand i midten. Kyle Love (Above Average) og Vernon Butler (Average) sikrer fin dybde i enheden. Den startende front grader ud som den delt bedste i ligaen blandt 3-4-forsvar, ifølge vores grades.

Gruppen af edge rushers er blevet adresseret i offseason med tilføjelsen af Bruce Irvin (Above Average) i free agency, samt Brian Burns (Above Average) og Christian Miller (Below Average) i draften. De slutter sig til Mario Addison (Above Average) og sikrer en solid gruppe, hvor det er Burns’ potentiale, der giver forhåbninger om at enheden kan være mere end “bare” solid. Indvendigt i linebackerkæden er Luke Kuechly (én af to Best at Position) og Shaq Thompson en stærk duo, men der er et stort drop i niveau, hvis reserverne skal i aktion.

Samlet grader Panthers’ startende front-seven ud som det ottendebedste i ligaen, men når vi så indregner det bageste forsvar, tager det startende forsvar som helhed et drop til det 15. bedste. Panthers’ startende secondary grader således ud som det tredjedårligste i ligaen hos os. Ikke fordi det er en dårlig gruppe som sådan – alle startere har minimum en Average-grade – men der mangler etableret topniveau – ingen dårligere end Average, men heller ingen bedre end Above Average. Cornerback James Bradberry (Above Average) har potentialet til mere, men har kæmpet med at stabilisere sit niveau, hvilket holder graden nede. Donte Jackson (Average) havde en til tider lovende rookiesæson, men også han kæmpede med for alvor at levere uge efter uge. Der er absolut potentiale til mere i enheden, men det er ikke garanteret at det sker.

Dybden i det bageste forsvar er dog ganske solid – Kevon Seymour og Ross Cockrell (begge Average) på cornerback, samt Rashaan Gaulden (Above Average) på safety og bag starterne Tre Boston og Eric Reid (begge Above Average) sikrer at der skulle være mulighed for at niveauet ikke falder for meget, hvis starterne blive ramt af skader.

Med de største defensive bekymringer værende i det bageste forsvar, og lidt usikkerhed om topniveauet hos gruppen af edge rushers, ligner kasteforsvaret umiddelbart svagheden på Panthers-defensiven. Mens det næppe behøver give dybe panderynker, er det dog noget at holde øje med.

255 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top