You are here
Home > Blogs

TRAVIS ETIENNE: SUPER FREAK

College football is back!! Offseason i NFL og college football er så lang, at I efterhånden lignede en gruppe junkier, der havde ventet længe på sidste fiks, mens den nye sæson nærmede sig. Den er endelig kommet, og vi kan endelig tage nogle dybe indåndinger, sænke skuldrene og rette blikket mod fjernsynet, hvor en masse af vores favoritspillere endnu engang indtager diverse stadions rundt omkring i USA. Ikke blot til glæde for os, men for millioner af football fans over hele verden. Én af de spillere, vi har glædet os allermest til at følge i denne sæson, er Clemsons running back, Travis Etienne.

Peter har allerede highlightet Etienne som en spiller, vi holder øje med i denne sæson, og Etienne skulle kun bruge en enkelt kamp til at vise, hvorfor vi slet ikke har kunnet vente med at se, hvad han kunne gøre i 2019. I årets første kamp mod Georgia Tech løb Etienne blot bolden 12 gange, men nåede 205 yards og scorede 3 touchdowns på jorden. Det er et helt igennem #vanvittigt™ gennemsnit på 17,1(!) yards pr. carry. Han forcerede 9 tackles på hans vej mod end zone. Det er altså næsten en broken tackle pr. carry. Disse tal er virkelig vilde. Så hvad er det, at Etienne kan?

Tjo, svaret er på den ene side både relativt simpelt, men også relativt komplekst. Som det ses af ovenstående, hvilket stammer fra denne weekends kamp, så er Travis Etienne #vanvittigt™ hurtig. Vi snakker tit om, hvorvidt en running back har et “2nd gear”, men i Etienne’s tilfælde vil jeg næsten vove den påstand, at han udover 1. og 2. gear også besidder både 3. og 4. gear. Manden trækker decideret ubesværet fra samtlige spillere på banen, hvis man først giver ham lidt plads at løbe på (hvilket han bestemt også får på ovenstående spil). Etienne løb ud af college en 4.43 40 yard dash til et Nike SPARQ-event, hvilket er rigtig godt for hans størrelse, men hvilket slet ikke kommer til sin ret ift. hvad vi ser på banen. Etienne har den der build-up speed, som man også så fra fx Dalvin Cook (4.49 til Combine), som tillader dem decideret at decimere pursuit angles. Selvom han er omgivet af andre har Etienne top speed, der ganske enkelt er “rare”, og kan få de verdensklasseatleter, der også er på banen, til at ligne Average Joes.

Etienne er dog ikke kun en homerun-hitter. Han løber overraskende disciplineret mellem tackles og er i stand til at gøre sig helt kompakt, reducere sit surface area og løbe tæt til jorden, hvilket sikrer ham fantastisk leverage. Det giver også mere pop bag hans pads, end man ellers ville forvente af en cirka 5’10 210lb running back, som måske reelt set er tættere på 200lb på game day. På nedenstående spil er netop dette skill-set på display. Etienne bringer en kombination af leg drive, contact balance og power, hvilket gør ham i stand til at ramme sit gap lavt, og levere nok pop i hittet til en 300lb+ tung defensive tackle til at trække ham til en ny first down.

Travis Etienne er en relativt komplet back, men ét af de få områder, jeg har spørgsmålstegn omkring ham, er i kastespillet. Hans produktion gennem luften har været begrænset i college, og en del af det dataanalyse, jeg sidder og roder med, viser, at dette måske er dét område, der er vigtigst for en running back (det lyder mærkeligt, men dér, hvor en running back, relativt til andre running backs, kan levere mest værdi, er netop gennem luften). Det er derfor et af de områder, jeg vil holde mest øje med, hvorvidt Etienne udvikler sig. I denne uges kamp greb han dog blot en enkelt bold for 3 yards.

Hans elite traits er uden tvivl hans burst og long speed, som var klart for enhver flere gange undervejs. Jeg vil derfor slutte af med endnu et spil, der viser, hvordan selv et enkelt, eller to skridt i den forkerte retning, eller et par false steps, er alt, Etienne behøver for at destruere pursuit angles og dermed løbe for kæmpe gains. Hold her øje med, hvordan Georgia Techs linebackers og safeties bliver suget lidt op mod line of scrimmage, og én af dem tager et par skridt ud af boksen i coverage. Det er alt, der skal til, før man ikke engang har en chance for at stoppe Etienne.

Gør jer selv en tjeneste og indlæg jer selv til et par Clemson-kampe i denne sæson. Det er din tid værd.

Travis Etienne er en FREAK.

163 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top