You are here
Home > College

2020 NFL DRAFT: 60 TO WATCH – RUNNING BACKS

Vi er nået til anden del i vores draftfokuserede optakt til årets collegesæson. Over ti dage retter vi blikket mod en gruppe af spillere på de forskellige positioner, som du med fordel kan holde ekstra øje med, når sæsonen starter.

Med en hel sæson at spille før spillerne skal vælges, kan mange nå at komme ud af ingenting, mens etablerede top prospects kan falde igennem, og derfor undlader vi at gå med rangeringer af spillerne, men har i stedet udvalgt 60 spillere, der kan gå i draften næste år. Sandsynligheden taler dog for, at flere af dem fravælger muligheden og først søger mod NFL i 2021.

Der er potentielle topvalg imellem, men denne gennemgang handler ikke kun om de bedste spillere – det handler om spillere, hvis spil henover den kommende sæson er værd at følge med i.

I denne omgang kigger vi på running back-positionen. Få positioner har som running back oplevet at blive devalueret over de senere år. Dét til trods skal vi tilbage til 2014 for at finde den seneste draft, hvor der ikke blev investeret mindst ét førsterundevalg i positionen, og 2014 er sammen med 2013 de eneste to drafts i dette årtusinde, hvor der ikke er valgt en running back i første runde. I år var Josh Jacobs med valg nummer 24 den eneste, der blev taget på førstedagen.

Bliver 2020 draften, hvor vi igen ikke får taget en running back i første runde? Det er muligt, men der er absolut spillere i årgangen, der kan komme i spil til første runde. Læs med nedenfor og bliv lidt klogere på running back-årgangen. Og mener du selv at der er en running back, som vi ikke kommer omkring hér, som er værd at holde øje med, så smid endelig en kommentar om hvem og hvorfor – og der er uden tvivl flere at holde øje med, men når hele gennemgangen skal begrænses til 60 spillere, må nogle navne sies fra.

Tidligere positionsgennemgange:
Quarterback

Jonathan Taylor, Wisconsin
Class: Jr
Size: 5’11, 219 lbs
Født: 19. januar 1999

Wisconsin og produktive running backs hænger næsten uløseligt sammen. Ron Dayne – college footballs all-time leading rusher med 7125 yards (599 yards foran nummer to) – spillede for Wisconsin, mens en anden Wisconsin-back, Montee Ball, med 77 touchdowns havde rekorden, da han gik i draften i 2013 (og siden er det kun en college-quarterback, Keenan Reynolds, der har haft flere, med 88). Mens Montee Balls NFL-succes var til at overse, har Chargers’ Melvin Gordon og Patriots’ James White gjorde sig stærkt bemærket over de senere år i de professionelle rækker.

Og nu kan tiden så været kommet til at den næste Wisconsin-running back gør sit indtog i NFL. Jonathan Taylor har i to sæsoner samlet hele 4171 yards og 29 touchdowns sammen, med et snit på hele 6,9 yards pr. carry, og det er den slags produktion, der – ikke mindst kombineret med hans atletiske formåen – vil få NFL-hold til at holde øje med ham. The Athletic’s Bruce Feldman havde Taylor med i sin årlige oversigt over de største freaks i college football – han kan angiveligt squatte 605 pund og løbe en 4,30 40-yard dash – men trods produktion og atletisk formåen har Taylor noget at bevise i år.

Taylor skal løbe bag en offensiv linje, der går ind til denne sæson med fire nye startere, og hans produktion er udelukkende kommet på jorden – mens han har 606 carries i to sæsoner har han blot grebet 16 bolde, og i dagens NFL skal man ganske enkelt kunne begå sig i kasteangrebet i højere grad end Taylor har vist. Dertil kommer så 12 fumbles på to sæsoner.

Wisconsin har tradition for en stærk offensiv linje, og Taylor kan ikke se sig fri for at linjen har gjort sit for at hjælpe ham på vej, men med vision, power og evnen til kontinuerligt at ramme de huller, der bliver åbnet, har Taylor vist at han som minimum kan skaffe hvad der bliver åbnet for ham – og han har nok styrke til at skaffe yards efter kontakt. Han spilder ikke tid bag linjen på at lede efter det store spil, men finder åbningen og rammer den.

Taylors produktion er både godt og skidt for hans NFL-forhåbninger, for mens produktion er godt, vil han med stor sandsynlighed ramme NFL med i omegnen af 1000 touches – 900+ carries – fra college, og hvor meget vil det afskrække NFL-holdene, selvom Taylor er gået fri af skader?

Et Heisman-trofæ er ikke udelukket for Taylor, hvis han kan fastholde niveauet fra sidste år, men der vil formentlig være behov for at vise mere som pass catcher, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at blive et højt valg i draften næste år- forudsat han vælger at søge mod NFL og ikke tage sin seniorsæson med.

Travis Etienne Jr., Clemson
Class: Jr
Size: 5’10, 215 lbs
Født: 26. januar 1999

Det er Trevor Lawrence, der stjæler stort set alle overskrifterne for Clemson, men Travis Etienne Jr. havde også stor ære af den mesterskabssæson Tigers fik sat sammen i sidste sæson. Etienne noterede sig for 1736 yards og 26 touchdowns – langt størstedelen af begge på jorden – og snittede forrygende 8,1 yards på sine 204 carries, og var en vigtig faktor i den offensive præstation for holdet sidste år.

I en snæver sejr over Syracuse tidligt på sæsonen, hvor kasteangrebet havde det svært, samlede han 203 yards og tre touchdowns sammen på jorden, og han fulgte den præstation op med yderligere to kampe i træk med tre rushing touchdowns.

Ligesom Jonathan Taylor er der spørgsmålstegn omkring Etienne, når det handler om at gribe bolden, efter blot 17 catches på to sæsoner – han omsatte dog to af sine 12 catches sidste år til touchdowns, herunder ét i mesterskabskampen mod Alabama hvor han også scorede to gange på jorden. I modsætning til Taylor er der dog ikke de store bekymringer omkring ball security – Etienne har blot to fumbles på sine to sæsoner.

Etienne er typen, der er så eksplosiv, at han kan få forsvarsspillere til at se dumme ud, fordi han får forceret dårlige vinkler, og han kombinerer det med quickness, balance og power. Men er det nok til et højt valg? Hvis ikke han viser sig mere frem som pass catcher – og han har selv udtalt at han føler sig nervøs når bolden kastes i hans retning – kan det blive svært at overbevise NFLs beslutningstagere om at han er værd at bruge et højt valg på. Men der er tid til at udvikle både dén og andre dele af hans spil, og flere af de ting som Etienne kan gøre på et højt niveau, er ting som ikke kan læres.

D’Andre Swift, Georgia
Class: Jr
Size: 5’9, 215 lbs
Født: 14. januar 1999

Alabama er oplagt at fremhæve, hvis man snakker om colleges, der har sendt dygtige running backs ind i NFL, men efter at have sendt Todd Gurley, Nick Chubb og Sony Michel ind i NFL siden 2015, er Georgia efterhånden svære at komme udenom i den forbindelse. Og D’Andre Swift kan meget vel blive den næste succesfulde back fra Georgia, der finder vej til NFL i en tidlig runde.

Swift er af flere rangeret som den bedste running back i en på papiret rigtig stærk 2020-klasse, og mens hans produktion ikke helt står mål med de ovenfor nævnte spillere, har Swift andre fordele. Han kan gribe bolden – 32 catches sidste år – og han er ikke tvunget til at trække læsset på jorden for Georgia på samme måde som Taylor og Etienne har gjort for deres hold. Georgia har andre dygtige spillere, der kan løbe bolden, og det kan betyde, at han Swift kan få holdt antallet af carries lidt nede, og i stedet bidrage som pass catcher, hvilket kun bør booste hans draft stock – Georgia sendte tre receivers og en tight end ind i NFL i årets draft, så der er nok med targets at erstatte for holdet.

Som runner har Swift bevist sit værd. Han kan processere hvad der sker på banen, læse sine blokeringer, ramme hullet og har masser af elusiveness, og kan han tilføje lidt mere som finisher, er der ikke meget at udsætte på ham.

Swift er måske ikke den running back i 2020-draften, der har mest upside, men han er en pålidelig, komplet back uden nævneværdige huller i sit spil, og ikke mindst hans evner som pass catcher kan få ham til at skille sig ud fra de andre topnavne.

J.J. Taylor, Arizona
Class: RS Jr
Size: 5’6, 184 lbs
Født: 3. januar 1997

Et meget tidligt valg er nok udelukke for J.J. Taylor, men spillere som Darren Sproles og senest Tarik Cohen har bevist, at der er muligheder for at begå sig i NFL for små running backs, selvom det er undtagelsen, mere end reglen.

Taylor kombinerede for 1567 yards sidste år, og på et per game-niveau, er det kun overgået af Jonathan Taylor blandt FBS-spillere, der vender tilbage til college i år. Den produktion leverede Taylor på trods af at Arizona-quarterback Khalil Tate havde en skuffende første sæson i Kevin Sumlins offensive system, mens han samtidig kæmpede med skader. Kan Tate komme sig og træde i karakter, bør det åbne op for at også Taylor kan vise sig bedre frem i 2019-sæsonen.

Tag dog ikke fejl af Taylor, for trods sin størrelse kan han spille med styrke og begå sig som både pass blocker og som runner between-the-tackles, om end de største linjemænd kan få ham ned at ligge. Hans balance, joystick-agtige bevægelse, spin move og instinkt med bolden i hænderne, kan ikke læres, og mens han ikke har begået sig nævneværdigt som punt returner (22 kick returns med et touchdown sidste år, men blot tre punt returns på to sæsoner), har han absolut de naturlige evner til at kunne begå sig.

Om end Taylor kan begå sig mellem tackles, er det i open space han gør sig bedst, og det kan koste for ham – som mange andre spillere med big-play ability, kan han være lidt for tilbøjelig til at jagte det store spil, frem for at lade blokeringerne udvikle sig og hullerne åbne sig.

Sammen med Khalil Tate kan Taylor udgøre et spændende one-two punch på jorden, og selvom han ikke har voldsomt mange catches, er der ikke meget der peger i retning af at han ikke kan begå sig i dén del af spillet. Han er en kandidat til at føre FBS i all-purpose yards, og selvom han med al sandsynlighed er for begrænset – alene af sin størrelse – til at komme i spil til et tidligt valg i draften, er han en type spiller, der i dagens NFL holder meget større værdi end for ti år siden.

A.J. Dillon, Boston College
Class: Jr
Size: 6’0, 250 lbs
Født: 2. maj 1998

“Undersized” er måske det oplagte første ord at sætte på J.J. Taylor. Det er det ikke på A.J. Dillon. Han har størrelse – og han er ikke bange for at bruge den. Men i modsætning til mange andre tunge, fysiske backs, opsøger han ikke “bare” kontakten for at vise at han er den mest fysiske spiller. Er det nødvendigt, skal han dog nok bruge den.

Boston Colleges offensive system har ikke givet mange muligheder for Dillon til at vise sig frem som pass catcher – 0 (som i… nul!) catches mod 300 carries i 2017, og 8 catches mod 227 carries i 2018 er det blevet til – så der er ikke meget at basere en evaluering på, på denne front. Dillon skulle angiveligt have brugt en del af denne offseason på at arbejde på dén del af sit spil, der relaterer til kastespillet – både pass blocking og pass catching – og kan det afspejle sig i hans spil i den kommende sæson, vil det være en hjælp for hans chancer i draften.

Som minimum vil Dillon kunne vise sig attraktiv som en early-down/goal-line back, og der er næppe mange spillere i college football man hellere vil give bolden til på en 4th and goal fra 1-yard linjen (altså, forudsat man vælger at løbe bolden…). Hans ball security viste sig også bedre i 2018 – én fumble mod fire i 2017.

Der er spil på Dillons tape, hvor han viser overraskende gode atletiske evner for en spiller på sin størrelse, men kan han gøre det kontinuerligt? Har han fart og change of direction-skills nok til at blive mere end en fremragende early-down back? Hans udvikling på dén front bliver spændende at følge i 2019.

Det er ikke mange running backs Boston College har fået sendt ind i NFL i nyere tid – én i 1990’erne (Mike Cloud i anden runde i 1999), én i 00’erne (William Green i første runde i 2002) og én i 10’erne (Andre Williams som et fjerderundevalg i 2014). A.J. Dillon bør blive den første i 20’erne – mon han også bliver den eneste?

Michael Warren II, Cincinnati
Class: Jr
Size: 5’11, 218 lbs
Født: 12. november 19xx

2020-draften kan blive fyldt med spændende running backs, og Michael Warren II er næppe én af de allerførste spillere folk vil pege på i denne årgang, men det betyder ikke at han ikke kan vise sig meget værd at holde øje med.

Hans gennembrud i 2019 kom lidt ud af ingenting, efter at have været i en begrænset rolle som freshman i 2017, bag Gerrid Doaks. Doaks missede 2018 med sportsbrok, og det gav Warren chancen, og den udnyttede han til fulde. Med Doaks tilbage er Cincinnati stærkt besat på running back – der er også andre dygtige spillere på positionen – og de har i Desmond Ridder en quarterback, der i Bearcats’ offensive system også vil få masser af carries.

Det kan begrænse Warrens carries en smule, men han vil samtidig være svær at holde af banen ovenpå et 2018 med 1561 yards og 20 touchdowns fra scrimmage (25 catches for 232 yards og et touchdown som pass catcher). Warren er ikke nogen overvældende fantastisk atlet, men han er en intelligent back, der kender sine styrker – og nok så væsentligt, sine begrænsninger – og arbejder hårdt på at maksimere udbyttet af hvert eneste carry.

Det er meget muligt at den rå produktion i år ikke bliver ligeså god som sidste år, men færre touches kan være en blessing in disguise i forhold til hans draft stock, så længe han fortsat formår at få det meste ud af de touches han får. Hans atletiske formåen er nok tilpas begrænset til at han ikke vil gå meget højt, men mindre kan også gøre det. Så længe han spillemæssigt kan bygge ovenpå 2018, holde sig skadesfri – og ikke pludselig se sig overhalet af Doaks – kan Warren sagtens vise sig værd at holde øje med i 2019.

264 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top