You are here
Home > Blogs >

OPSAMLING PÅ 2019-DRAFTENS FØRSTE RUNDE – OG ET KIG FREM MOD ANDENDAGEN

Med første runde af 2019-draften afsluttet, er tiden kommet til at få samlet op på en førstedag, der trods enkelte overraskelser, forløb mere roligt på tradefronten end mange på forhånd havde ventet.

Inden vi vender blikket mod anden runde, der starter kl. 1 i nat, så lad os få samlet lidt op på førstedagen – lad os starte med selve overblikket over runden og de trades, der blev lavet i nat.

Draft recap:
#1: Cardinals – QB Kyler Murray
#2: 49ers – EDGE Nick Bosa
#3: Jets – DL Quinnen Williams
#4: Raiders – EDGE Clelin Ferrell
#5: Bucs – LB Devin White
#6: Giants – QB Daniel Jones
#7: Jaguars – EDGE Josh Allen
#8: Lions – TE T.J. Hockenson
#9: Bills – DL Ed Oliver
#10: Steelers (f/Broncos) – LB Devin Bush Jr.
#11: Bengals – OT Jonah Williams
#12: Packers – EDGE Rashan Gary
#13: Dolphins – DL Christian Wilkins
#14: Falcons – OL Chris Lindstrom
#15: Redskins – QB Dwayne Haskins
#16: Panthers – EDGE Brian Burns
#17: Giants – DL Dexter Lawrence
#18: Vikings – OL Garrett Bradbury
#19: Titans – DL Jeffery Simmons
#20: Broncos (f/Steelers) – TE Noah Fant
#21: Packers (f/Seahawks) – S Darnell Savage Jr.
#22: Eagles (f/Ravens) – OT Andre Dillard
#23: Texans – OT Tytus Howard
#24: Raiders – RB Josh Jacobs
#25: Ravens (f/Eagles) – WR Marquise Brown
#26: Redskins (f/Colts) – EDGE Montez Sweat
#27: Raiders – S Johnathan Abram
#28: Chargers – DL Jerry Tillery
#29: Seahawks – EDGE L.J. Collier
#30: Giants (f/Packers via Seahawks) – CB Deandre Baker
#31: Falcons (f/Rams) – OT Kaleb McGary
#32: Patriots – WR N’Keal Harry

DRAFT DAY TRADES
Steelers-Broncos:
Steelers afgiver 1.20 + 2.52 + 2020-3rd for 1.10

Packers-Seahawks:
Packers afgiver 1.30 + 4.114 + 4.118 for 1.21

Eagles-Ravens:
Eagles afgiver 1.25 + 4.127 + 6.197 for 1.22

Redskins-Colts:
Redskins afgiver 2.46 + 2020-2nd for 1.26

Giants-Seahawks:
Giants afgiver 2.37 + 4.132 + 5.142 for 1.30

Falcons-Rams:
Falcons afgiver 2.45 + 3.79 for 1.31 + 203

CARDINALS TAGER HUL PÅ EN NY ÆRA
Trods spekulation henover de seneste dage om at Cardinals kunne vælge at gå i en anden retning, blev det som ventet Kyler Murray, der endte som topvalget i årets draft.

Dermed er Cardinals det blot andet hold i over 50 år, der har brugt et førsterundevalg i to på hinanden følgende regulære drafts på at vælge en quarterback – Baltimore Colts gjorde det i 1982 og 1983 (Art Schlichter med valg nummer 4 i 1982; John Elway med nummer 1 i 1983 – og han blev som bekendt handlet til Broncos en uges tid efter draften). I 1989 brugte Cowboys sit førsterundevalg på Troy Aikman og i den efterfølgene Supplemental Draft investerede de deres 1990-førsterundevalg i en anden quarterback, Steve Walsh.

Og det er så dét.

Men når Cardinals har taget beslutningen om at gå i en ny retning på trænerfronten, smide Steve Wilks på porten efter én sæson og hente Kliff Kingsbury op fra collegerækkerne, så giver det altså også mening at lade Kingsbury selv vælge sin quarterback. Han har ingen aktier i Rosen-valget og har talt varmt om Murray længe, så det gav alverdens mening. Det er en bitter pille at sluge for Rosen, der ikke umiddelbart virker til at have et væld af bejlere – Giants og Redskins investerede førsterundevalg i quarterbacks, Dolphins er en mulighed, men det er også muligt at de har blikket rettet mod 2020-draften, Bengals virker også klar til spille den kommende sæson med Dalton; Chargers er også en mulighed – og spørgsmålet er også om de få bejlere, der så er, også er klar til at betale den pris Cardinals vil have. Hvis ikke, kan Rosen se frem til en backuptjans hos et hold, der aktivt har fravalgt ham som sin starter, ikke bare for nu, men også for fremtiden.

Med quarterbacken for fremtiden på plads, skal Cardinals nu i gang med at adressere resten af et talenthungrende roster. De har ni valg tilbage at arbejde med, men fem af disse ligger først i de sidste to runder (første og sjette valg i sjette runde og så tre af de sidste syv valg i draften). Det er ikke optimale betingelser, og kan det lade sig gøre for dem, vil det give mening at handle lidt ned allerede her i starten af anden runde. Der er behov praktisk talt overalt på rosteret, og der er ingen grund til at forcere valg – der er masser af glimrende receivers på brættet endnu til at der kan handles ned. Defensive backs flyder det også over med her på andendagen, og der er også faldet offensive linjemænd, der havde førsterundebuzz.

Foruden Rosen, har Patrick Peterson været nævnt som en mulig tradekandidat, der vil kunne indbringe ekstra valg, men vil Cardinals afgive én af ligaens topcorners for mindre end et førsterundevalg? Jeg er ikke overbevist.

For ”små” quarterbacks har april været en glimrende måned, og hvis der var nogen tvivl om hvorvidt ligaen overordnet set var ved at omstille sig, så må rekordforlængelsen til Russell Wilson og topvalget brugt på Kyler Murray være et bevis på at det stille og roligt går i den rigtige retning. Wilson gik i tredje runde i 2012, og der var umiddelbart bred enighed om, at hvis han havde været højere, ville han være gået i første runde. Nu er en endnu mindre quarterback gået first overall. The times they are a-changin’…

… OG SÅ ALLIGEVEL IKKE (HEJ, DAVE GETTLEMAN)
Mens nogle beslutningstagere har omstillet sig, er Dave Gettleman stadig af den gamle skole. Jeg vil af princip aldrig slagte et hold for at vælge en quarterback i første runde, hvis de har behovet. Hvis man tror på at en spiller er den langsigtede løsning på quarterbackpositionen, så er det bare at vælge ham. Go get your guy.

Hvordan Daniel Jones så kan være ”your guy”… ja, det forstår jeg så ikke. Eller jo, jeg forstår det egentlig godt, jeg er bare uenig. Jones har alle intangibles man ønsker i en quarterback. På det rent menneskelige/mentale/professionelle plan er der intet at indvende. High-character og leder på og udenfor banen.

Men han er bare ikke en god spiller. Ikke i min bog, i hvert fald. Nuvel, han har ikke været omgivet af stjernespillere, og hans uinspirerende completionprocent er da også påvirket af dette, men en 6,4 career-YPA vidner altså også om quarterbacken. Jeg ser Jones som et mere eller mindre færdigudviklet produkt med meget lidt upside. Det kan godt være han ikke falder helt igennem, men jeg ser bare ikke en spiller, der kommer til at gøre en forskel – og jeg havde personligt kun drafted ham som en backup. Men han har alt det beslutningstagere for 15-20+ år siden kiggede efter i en quarterback, og det har Gettleman altså forelsket sig i.

At Gettleman ovenikøbet vælger at investere et top 10-valg i Jones og efterfølgende giver udtryk for at han ikke nødvendigvis er overbevist om at rookien kommer til at spille i sine første tre sæsoner, gør mig ikke just mere begejstret. Jeg er, som folk der har fulgt hvad jeg skriver, af den klare overbevisning, at hvis man vælger en quarterback i første runde, så spiller man ham fra dag 1, medmindre man har en top-end-quarterback på positionen i forvejen (og i det tilfælde ville jeg så næppe bruge et førsterundevalg på positionen). Jeg tror ikke på at der er noget nævneværdigt at vinde ved at lade en quarterback sidde hverken ét eller flere år på bænken for ”at lære” – og da slet ikke en så mentalt pro-ready quarterback som Jones skulle være! – og hvis Giants vitterligt er klar på at køre på med Eli Manning i flere år, så ville det vel give mere mening at sammensætte et roster som han kan vinde med? Jeg kunne bedre leve med et valg af Jones heroppe, hvis Giants klart stod i en position, hvor Manning var på nippet til at indstille karrieren, og der var en tydelig succession plan med valget af Jones. Det kan selvfølgelig godt være at de har det og at de ved at Manning vil stoppe om et år eller to.

Og så fik jeg vist alligevel slagtet det valg. Lidt i hvert fald.

De øvrige valg Giants foretog er jeg mere begejstret for. Jeg elsker Dexter Lawrence, og uagtet at det nok var en tand tidligere end jeg havde taget ham, så er han en spiller, der kan gå ind og gøre en forskel på holdet. Valget blegner en smule når man overvejer det faktum at holdet tradede Damon Harrison for et femterundevalg. Uagtet at Lawrence er yngre, billigere og har mere pass rush-potentiale end Big Snacks, så er jeg ikke sikker på at jeg ville lave den byttehandel, hvis jeg var Giants.

Deandre Baker er et af mine draft crushes i år, så jeg har intet negativt at sige om valget af ham. Traden op efter ham er jeg mindre begejstret for – værdien i traden er i sig selv ikke helt skidt, men Giants har så tilpas mange behov til at jeg ikke er glad for at afgive to ekstra valg for at flytte mig seks pladser op. Falcons formåede at flytte sig fjorten pladser op i draften til det efterfølgende valg uden at miste picks.

RAIDERS OVERRASKEDE
Tidligere på ugen kom der meldinger om at Raiders’ valg ved nummer fire kunne være en overraskelse, og sådan blev det så sandelig også. Clelin Ferrell – typisk mocket (med alle forbehold for at mocks ikke nødvendigvis afspejler hvor NFL-holdene som helhed havde spillerne rangeret) omkring valg nummer 20, blev Gruden og Mayocks første valg sammen. Et behov blev udfyldt, men umiddelbart var værdien ikke just til et tidligt valg.

Valget af Josh Jacobs ved nummer 24 var konsensus, mens Johnathan Abram ved nummer 27 var en spiller, der senere i processen var begyndt at blive nævnt som et muligt førsterundevalg. Man kan altid diskutere om en running back er værd at tage i første runde, og en safety hvis største impact umiddelbart er i løbespillet, kan man også så tvivl om. Når det så er sagt, så får forsvaret en tone-setter i Abram, og dét har manglet.

Det er spillere, der kan bygges en kultur op omkring i Oakland (eller Las Vegas, in due time). Jeg mener Raiders kunne have fået bedre spillere ved alle deres valg, men jeg kan forstå valgenen. Okay, ikke lige Ferrell. Ikke på det tidspunkt, i hvert fald.

TRADE-FESTFYRVÆRKERIET UDEBLEV – LINEBACKERS OG TIGHT ENDS I TOP 10
Vi var mange, der havde forventet en god portion trades relativt tidligt i draften – Redskins på udkig efter Dwayne Haskins og en gruppe OT-hungrende hold udenfor top 10 lignede oplagte kandidater – men sådan gik det ikke.

Det er bestemt ikke uhørt at vi skal et stykke ned i draften før det for alvor går løs – i 2015 kom den første trade først ved nummer 15 – men det var stadig lidt overraskende, at den første trade først kom ved valg nummer 10, hvor Steelers handlede op efter Devin Bush Jr., og fandt sin erstatning for Ryan Shazier. Der kom mere gang i det i den sidste tredjedel af runden, men blockbustertrades var der ikke just noget af.

Steelers’ trade op for Bush er jeg lidt splittet på. Jeg kan ikke underkende behovet for en erstatning for Shazier – forsvaret har taget et markant dyk siden hans alvorlige skade – men off-ball linebackers er bare ikke en position, der i sig selv har stor værdi, og Steelers har en del andre behov at udfylde. Men Bush kan gøre en forskel og der var umiddelbart kun ham og Devin White af klare three-down linebackers, og ville Steelers have ham, ja, så måtte de op efter ham.

Buccaneers slog til på Devin White allerede med valg nummer 5 – ét af de helt store konsensusvalg i draften. Fittet var oplagt, og White er også en fremragende spiller, men ikke-pass rushende linebackers i top 5 (og top 10) er i sig selv ikke fantastisk positionel værdi, om end både White og Bush er three-down linebackers. Hvis de bliver profiler på niveau med Luke Kuechly (valgt med nummer ni i sin tid), så vil det dog være svært at gøre de store indsigelser mod valgene.

De to linebackers i top 10 var altså ingen overraskelse, og det var det heller ikke at T.J. Hockenson blev et top 10-valg. Men to linebackers og en tight end i top 10, mens offensive linjemænd faldt ud af top 10. Den første (og eneste) cornerback – en position, der er i kraftig stigning på den positionelle værdiskala – blev valgt ved nummer 30.

Foruden de offensive linjemænds fald var det ikke så overraskende, men derfor er det stadig påfaldende. Vi har hyppigt set selv de bedste tight ends falde ud af top 10 og ned omkring valg nummer 20, selvom alt og alle har været solgt på dem – Hockenson gik ved nummer 8, endda i en årgang, hvor der er flere andre spændende tight ends at komme efter, så det er ikke fordi der var samme problem på tight end som på linebacker (om end toppen af klassen er lidt foran de resterende).

SEAHAWKS GJORDE DET IGEN
Stakkels Magnus…

To år i streg har Seahawks valgt at bruge et førsterundevalg på en spiller, vi havde rangeret i femte runde. Rashaad Penny sidste år og L.J. Collier i år – Collier havde ganske vist været nævnt som en kandidat i slutningen af første runde, men vi så det bare ikke. Ligesom vi ikke gjorde med Penny sidste år.

Penny var nummer 129 på vores big board og blev taget med nummer 27 – Collier var helt nede som nummer 182 på vores 255 mand store big board, og blev taget med nummer 29.

Seahawks har i hele Schneider/Carroll-æraen virket til at gøre en dyd ud af at have spillere rangeret markant anderledes end konsensus – og de er sluppet godt afsted med det flere gange (de blev, som det er ganske velkendt, slagtet for deres 2012-draften; en draft, der endte med at være en nøgle til deres succes) – men vi må nu engang forholde os til vores evaluering af Collier, og selvom han kan være et fint fit hos Seahawks, så var det bare ikke en spiller vi så et førsterundetalent i. Det kan være han modbeviser os – vi vil tage fejl på mange spillere, både den ene og den anden vej; sådan er det nu engang med evaluering af prospects – og det skal han være velkommen til, men vi kan ikke bifalde det her valg.

HISTORY REPEATING
2018: Josh Allen valgt som nummer 7
2019: Josh Allen valgt som nummer 7

FALCONS GÅR COLTS I BEDENE
I sidste års draft investerede Colts kraftigt i sin offensive linje med valgene af Quenton Nelson og Braden Smith – der skulle etableres en identitet på den offensive linje og et par fysiske blockers var vejen frem.

Mens Chris Lindstrom ikke just er i samme fysiske klasse som Quenton Nelson, er han et fremragende prospects – vores højest rangerede offensive linjemand – og han kan run blocke og flasher noget mean streak. Kaleb McGary havde fået en Braden Smith-comparison hos os, og også han har sin styrke som run blocker med evnen til at komme ud på 2nd level og skabe ravage.

Det er måske ikke helt den samme fysisk dominerende front Falcons er i gang med at stable på benene, men mindre kan gøre det – det ser i hvert fald ud til at de har ladet sig inspirere.

COLTS OG PATRIOTS ER FANTASTISK POSITIONERET TIL RESTEN AF DRAFTEN
Intet hold har mere draftkapital at arbejde med til de sidste to dage end Indianapolis Colts, der foruden alle sine egne valg har et kompensationsvalg i fjerde runde, samt Jets’ og Redskins’ valg i anden runde. Det giver mulighed for enten at tilføje noget spændende talent her på andendagen – der reelt nok er den vigtigste af de tre dage – eller navigere rundt og evt. samle fremtidige valg op.

Patriots gik ind til draften med flest valg i de første tre runder. De lukkede førstedagen med et spændende valg i N’Keal Harry, og har nu to valg i anden runde (Bears’ og deres eget), samt tre i tredje runde (Lions’ tidligt i runden og to kompensationsvalg i bunden af runden). De har lidt mindre at arbejde med på tredjedagen (dog fire valg blandt de sidste tolv), men der er nok til at navigere rundt, og det plejer Belichick at gøre aldeles fortræffeligt.

DE BEDSTE PÅ BRÆTTET:
Jf. vores big board er fem spillere med førsterundegrades fortsat tilgængelige ved indgangen til andendagen: WR D.K. Metcalf, CB Byron Murphy, S Chauncey Gardner-Johnson, S Nasir Adderley og OT Jawaan Taylor.

Det var kun Taylor, der af disse var anset for et noget nær ”sikkert” førsterundevalg, men usikkerhed omkring hans knæ har tilsyneladende fået ham til at falde ned gennem runden og til andendagen. Hvor bekymrede holdene er, er svært at vurdere, så hvor langt han falder, tør jeg ikke spå om.

Som jeg skrev i forbindelse med min første mock, ser jeg receivers og defensive backs være dominerende på andendagen, og jeg forventer da også at Metcalf, Murphy Garnder-Johnson og Adderley alle kommer af brættet relativt tidligt.

Nedenfor de 50 højest rangerede spillere på vores big board:

# Position Name School Grade Round Grade
9 WR D.K. Metcalf Mississippi 5,87 1B
14 CB Byron Murphy Washington 5,79 1B
15 S Chauncey Gardner-Johnson Florida 5,76 1B
18 S Nasir Adderley Delaware 5,74 1C
19 OT Jawaan Taylor Florida 5,73 1C
27 CB Greedy Williams LSU 5,64 2A
28 OT Dalton Risner Kansas State 5,64 2A
31 EDGE Jachai Polite Florida 5,63 2A
33 TE Irv Smith Jr. Alabama 5,61 2A
36 RB Darrell Henderson Memphis 5,60 2A
37 WR A.J. Brown Mississippi 5,59 2B
38 CB Rock Ya-Sin Temple 5,59 2B
39 CB David Long Michigan 5,58 2B
40 EDGE D’Andre Walker Georgia 5,58 2B
41 WR Hakeem Butler Iowa State 5,58 2B
42 S Amani Hooker Iowa 5,57 2B
43 CB Julian Love Notre Dame 5,56 2B
44 WR Kelvin Harmon North Carolina State 5,55 2B
45 OT Yodny Cajuste West Virginia 5,55 2C
46 TE Jace Sternberger Texas A&M 5,55 2C
47 OG Nate Davis Charlotte 5,54 2C
50 CB Trayvon Mullen Clemson 5,53 2C
51 CB Sean Bunting Central Michigan 5,51 2C
52 CB Justin Layne Michigan State 5,51 2C
53 EDGE Charles Omenihu Texas 5,50 2C
54 EDGE Anthony Nelson Iowa 5,50 3A
55 RB Rodney Anderson Oklahoma 5,50 3A
56 QB Drew Lock Missouri 5,50 3A
57 RB Miles Sanders Penn State 5,49 3A
58 OC Erik McCoy Texas A&M 5,49 3A
59 LB Mack Wilson Alabama 5,49 3A
60 IDL Trysten Hill Central Florida 5,47 3A
61 OT Cody Ford Oklahoma 5,47 3A
62 IDL Renell Wren Arizona State 5,47 3A
63 IDL Zach Allen Boston College 5,46 3A
64 WR Emanuel Hall Missouri 5,46 3A
65 WR Parris Campbell Ohio State 5,46 3A
66 S Taylor Rapp Washington 5,46 3A
67 WR Stanley Morgan Jr. Nebraska 5,44 3B
68 OT Greg Little Mississippi 5,43 3B
69 QB Brett Rypien Boise State 5,43 3B
70 EDGE Justin Hollins Oregon 5,42 3B
71 RB David Montgomery Iowa State 5,42 3B
72 S Juan Thornhill Virginia 5,42 3B
73 RB Justice Hill Oklahoma State 5,41 3B
74 OT Bobby Evans Oklahoma 5,41 3B
75 S Deionte Thompson Alabama 5,41 3B
76 EDGE Oshane Ximines Old Dominion 5,41 3B
77 EDGE Ben Banogu TCU 5,40 3B
78 LB Blake Cashman Minnesota 5,40 3B

793 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top