You are here
Home > NFL

Rosteranalyse 2017 – Power Ranking: #12-9

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, kan vi frem mod sæsonstart løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store rosteranalyse anno 2017. Denne gang ser vi på holdene, der finder vej til top 12 – de teoretiske slutspilshold.

Ligesom sidste år har vi lavet et bud på et 53-mandsroster for hvert hold, og gradet alle spillere – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. Husk, at det er kvaliteten af holdenes rosters, der bliver gradet baseret på grading af den enkelte spiller – der tages ikke hensyn til trænerstab, front office, spillernes evner til i samlet flok at præstere bedre end de enkelte spillere umiddelbart har kvalitet til. Skulle vi lave en power ranking, der udelukkende ser på hvordan vi ser holdene som helhed, ville den næppe se ud helt på samme måde som dette bud ender med at tage sig ud.

De samlet 1664 spillere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:
Best at Position (11)
Elite (10)
High Quality (8)
Good (6,5)
Above Average (5) (vi har sat denne grade som max. på rookies)
Average (3)
Below Average (1)
Unknown (0,5)
Replacement Level (-1)
Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Foruden en grade på hver enkelt spiller, er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST), samt en vægtning, der tager forbehold for om en spiller er starter eller backup.

I forbindelse med hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:
Team total (det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
Player average (rent gennemsnit af de 52 gradede spillere – ingen hensyntagen til positionel værdi, starter/backup ol.)
Starting 25 (vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker/punter)
Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen.

Analysen er baseret på rosters pr. 30/8 – om tiden tillader, følger en opdateret rangering af holdene inden sæsonstart, baseret på de endelige rosters.

Du kan finde de tidligere gennemgange her:
#32-29
#28-25
#24-21
#20-17
#16-13

#12: MINNESOTA VIKINGS
Team total: 4,321 (#12)
Player average: 3,673 (#6)
Starting 25: 5,915 (#12)
Bedst rangerede enhed: EDGE (#2)
Dårligst rangerede enhed: OL (#26)

Vi har fået banet os vej til de tolv stærkeste rosters forud for 2017-sæsonen – seks fra AFC og seks fra NFC, og mindst ét fra alle divisioner, så reelt set kan det anses for et bud på de tolv slutspilsdeltagere, der venter i løbet af denne og de efterfølgende to gennemgange af vores rosteranalyse. Og lad der stadig ikke herske tvivl: Quarterbacks er vigtige i dagens NFL. Blot to af de tolv tilbageværende mandskaber, har ikke en startende quarterback, der er gradet bedre end Above Average, og i de to tilfælde har vi at gøre med rosters, der samlet holder så højt niveau, at den gennemsnitlige spillergrade rangerer i top 6.

Vikings er det første af disse hold. Sam Bradford satte en NFL-rekord for completionprocent i sidste sæson, men mens han fik bolden i hænderne på sine receivers, kneb det med at flytte kæderne, og det blev for ofte prioriteret at ramme en spiller, fremfor at ramme en spiller for en ny første down. Det blev en hæmsko for angrebet, og gør at vi, Bradfords øvrige kvaliteter til trods, ikke kan gå højere end en Average-grade til ham. Med en High Quality-quarterback ville de indtage en rangering som nummer fire, og det vidner om, at Rick Spielman har fået sammensat et stærkt roster til Mike Zimmer og trænerstaben.

Bradford gjorde et fint job efter med kort varsel at være blevet hentet ind ovenpå Teddy Bridgewaters grusomme knæskade mindre end to uger før sæsonstart, og mens Vikings næppe kunne have fundet bedre, så var Bradfords begrænsninger i sidste ende med til at holde dem ude af slutspillet. Kikser det igen i år for Vikings, vil Bradford med stor sandsynlighed være en del af forklaringen, selvom en hel offseason i systemet og med holdkammeraterne bør tale for, at han kan præstere bedre i 2017. Bridgewater åbner sæsonen på PUP-listen, og bliver han klar til at spille i år, skal det ikke afvises, at han overtager fra Bradford og derigennem giver Vikings muligheden for at vurdere, hvad de har i Bridgewater, inden der skal tages en beslutning om hans fremtid.

Den offensive linje var, sammen med Bradford, den store hæmsko på angrebet sidste år, og mens linjen er blevet forbedret med bl.a. tilgangen af Riley Reiff (hans Average-grade er klart bedre end Matt Kalils – som vi kommer inden længe), er den stadig en svaghed. Til gengæld er Bradford efterhånden omgivet af en solid gruppe af spillere på skill positions. Stefon Diggs kæmpede sig gennem sidste sæson med en skade, men er en glimrende spiller, og Adam Thielen viste fornemme takter sidste år. Tight end Kyle Rudolph er en ofte overset spiller på positionen, og Michael Floyd og sidste års førsterundevalg Laquon Treadwell vil også kunne kæmpe om targets – Floyd skal dog først afsone fire spilledages karantæne. På running back er der sagt farvel til Adrian Peterson, og ind er kommet rookie Dalvin Cook og den tidligere Raider Latavius Murray. Cook ligner den klare arbejdshest i enheden, og kan bidrage både på jorden og gennem luften. Hans draftoptakt var noget skuffende og åbner for lidt spørgsmålstegn omkring hans niveau, men han var en dynamisk playmaker hos Florida State.

Defensiven er fortsat den helt store styrke, og uanset om vi kigger på det startende forsvar eller forsvaret som helhed, ender det i vores rangeringer som ligaens bedste. En stærk defensiv linje, med tre Elite-startere – ends Danielle Hunter og Everson Griffen, samt nose tackle Linval Joseph – har kun et lille spørgsmålstegn i Tom Johnson, der starter i Sharrif Floyds skadefravær (ude på ubestemt tid), og der er også kapable backups både ind- og udvendigt. I linebackerkæden havde Anthony Barr en lidt skuffende 2016-sæson, mens Eric Kendricks tog et skridt nærmere eliten på positionen, og til sammen bør de atter være en stærk duo. Resten af den enhed ser dog noget tvivlsom ud, men der vil ofte kun være to linebackers i aktion, og her er det de to bedste af slagsen, der fører an.

Det bageste forsvar har også flere stærke kort, anført af safety Harrison Smith og cornerback Xavier Rhodes. Nickelback Mackensie Alexander – et andenrundevalg sidste år – er eneste starter, der ikke opnår en grade bedre end Average, og i veteranen Terrance Newman har Vikings en glimrende reseve i enheden.

Forsvaret er ikke fejlfrit, som vi også så i enkelte kampe sidste år, men selv de bedste forsvar har off-days, men få forsvar er i stand til næsten på egen hånd at vinde kampe – det viste Vikings’ forsvar sig (sammen med special teams) i stand til sidste år. I de første tre kampe af sidste sæson, noterede forsvaret to touchdowns, mens angrebet stod for tre – dertil kom ét special teams-touchdown og en safety fra forsvaret. Og forsvaret forcerede i de første fem kampe, frem mod 5-0-starten ved indgangen til deres bye week, 12 turnovers, mens de selv blot havde én (og det var en mistet fumble fra forsvaret efter selv at have fået fat i bolden). God udgangsposition til angrebet, masser af field goals, og store spil i alle tre faser af spillet. Kan Vikings fortsætte med det over en hel sæson, kan de blive endnu farligere i år end denne rangering antyder.

#11: ATLANTA FALCONS
Team total: 4,366 (#11)
Player average: 3,320 (#15)
Starting 25: 6,064 (#9)
Bedst rangerede enhed: RB (#4)
Dårligst rangerede enhed: EDGE (#26)

Mange danske øjne har været rettet mod Atlanta i denne offseason, men det blev ikke til nogen 53-mands rosterplads til Andreas Knappe, der nu kan håbe på at ende på  et holds practice squad. Der var intet at indvende mod Knappes valg af hold ovenpå draften – Falcons havde intet bag de to etablerede startere, men den store dansker formåede ikke at gøre nok til at komme i betragtning til en plads som backup. Meget ærgerligt, men desværre ikke nogen stor overraskelse.

Matt Ryan leverede sidste år én af de mest statistisk imponerende sæsoner i NFL-historien, og har på baggrund af den taget springet op i High Quality-kategorien. Hvis Kyle Shanahan fortsat var at finde som offensiv koordinator for Falcons, kunne vi måske have været fristet til at rykke Ryan højere op, men Shanahan er væk, og det betyder et nyt system at finde sig til rette i for Matt Ryan. Han kan dog glæde sig over at størstedelen af spillerne omkring ham på angrebet returnerer til 2017-sæsonen – kun guard Chris Chester, der har indstillet karrieren, vender ikke tilbage som starter.

Selv hvis Shanahan fortsat havde været play-caller ville Ryan få svært ved at gentage sidste sæsons imponerende bedrifter. Han blev den tiende spiller i historien til (med 200+ completions) at snitte over 9 yards pr. attempt (9,3), og af de foregående ni var Peyton Manning (2004-2005) den eneste, der ikke snittede mere end én yard mindre pr. kast i den efterfølgende sæson (9,2 til 8,3) – de foregående ni så i snit deres YPA dale med lige over 1,5 i den efterfølgende sæson. Selv hvis Ryans effektivtet pr. kast falder, er han dog omgivet af så mange gode spillere på angrebet, at det er svært at se ham ikke fastholde et højt niveau. Han er mere afhængig af spillerne omkring sig end flere af de quarterbacks vi har gradet over (og i nogle tilfælde også i samme kategori) som ham, men så længe de spillere er der, bør han levere endnu en stærk sæson.

Gruppen af spillere omkring ham, føres an af én af ligaens topreceivers, Julio Jones, der suppleres af Taylor Gabriel, Mohamed Sanu og andenårs-tight end Austin Hooper, der viste sig fint frem mod slutningen af sidste sæson, og ser ud til at være klar til at tage det næste skridt i år. Running back-gruppen er én af ligaens stærkeste, med Devonta Freeman (der for nylig blev ligaens bedste betalte running back på en flerårig aftale) som starteren. Freeman har over de seneste to sæsoner samlet 2135 yards og 22 touchdowns sammen på jorden, og snittet over 500 yards gennem luften. Freeman og backup Tevin Coleman kombinerede for 85 catches, 883 yards og fem touchdowns som pass catchers i 2016, og kan meget vel få endnu større roller under den nye koordinator, Steve Sarkisian.

Den offensive linje har nogle dygtige tackles i Jake Matthews og Ryan Schraeder og en forrygende center i Alex Mack. Spillerne på hver side af Mack mangler dog lidt kvalitet. Andy Levitre har tidligere været blandt ligaens bedste, men er efterhånden en blød mellemvare, og Wes Schweitzer er ikke startermateriale. Dybden halter også både på linjen og som helhed på angrebet. Tevin Coleman og fullback Derrick Coleman er de eneste reserver, der ikke grader ud som Below Average eller værre – med backupquarterback Matt Schaub som en bundskraber, der vil efterlader Falcons helt på røven, hvis han kommer i aktion. Schaub har siden 2013 kastet 13 touchdowns mod 20 interceptions, og selv med gode våben omkring sig har vi ingen tiltro til, at han vil være i stand til at føre Falcons til sejre.

Defensivt er der ikke for alvor nogen enhed, der skiller sig ud. Det der mest af alt skinner igennem er potentiale. Der er masser af spændende spillere i alle enheder – Grady Jarrett på indersiden af linjen, Vic Beasley og rookie Takkarisk McKinley på pass rush-siden, Deion Jones og rookie Duke Riley i linebackerkæden og Keanu Neal på safety. Flere af dem viste et højt niveau sidste år, men én god sæson er trods alt ikke et fast etableret højt niveau. Der er potentiale for mere fra dem alle, selvom det var en lovende start. McKinley og Riley er spændende, men bestemt ikke garanteret nogen stor sæson i år.

Edge rush-gruppen rangerer ret lavt hos os, hvilket hænger på at Vic Beasley er indsat som strong-side linebacker og dermed tæller med i linebackerkæden og ikke som EDGE. Adrian Clayborn er en fin spiller og jeg har personligt længe godt kunnet lide Derrick Shelby som en rotationsspiller for dét han kan, men de er ikke spillere med et stort impact, og det samme kan siges om Brooks Reed og Jack Crawford.

Det bageste forsvar ser spændende ud med et par stærke cornerbacks i Desmond Trufant og Robert Alford, mens Keanu Neal skal vise at han kan bygge ovenpå sin fine rookiesæson. Brian Poole og Ricardo Allen er anstændige startere, der ikke bør blive udstillet, men også har klare begrænsninger. Jalen Collins viste endelig nogle fine ting mod slutningen af sidste år, men opnåede stadig kun en Below Average-grade hos os, og tilsjuskede sig så en karantæne på ti kampe for brug af præstationsfremmende midler, og det giver yderligere spørgsmåsltegn om dybden på positionen.

Vi så mange fine ting fra Falcons sidste år – ikke lige det sidste halvandet quarter af Super Bowl – og de bør atter være med i kampen om NFC South i år, og skal ikke dømmes ude som en Super Bowl-kandidat i NFC, hvis de først når slutspillet. Offensiven får dog meget svært ved at gentage sidste års niveau, og det vil lægge noget ekstra pres på forsvaret for at hæve niveauet, og mens det ikke skal afvises, at det sker, er det lettere sagt end gjort. Mens der i AFC er en lille eksklusiv klub af hold, der er med, når det bliver sjovt i slutningen af januar – og ikke mindst i februar – så veksler det meget i NFC, og sandsynligheden for at Falcons repeater som NFC-mestre, virker ikke fantastisk stor.

#10: CAROLINA PANTHERS
Team total: 4,506 (#10)
Player average: 3,173 (#17)
Starting 25: 6,413 (#4)
Bedst rangerede enhed: IDL (#1)
Dårligst rangerede enhed: WR (#31)

Kigger du på de rangeringer, der er listet ovenfor omkring Panthers, kan man hurtigt udlede to af de ting, som rosteret også afslører. For det første, at Panthers er ganske stærkt besat på nogle af de vigtigste positioner; for det andet, at det ser ganske skidt ud når man når til reserverne. Et roster, der spiller for spiller ikke rammer top 16, ligger nummer 4, når man kun ser på starterne, vægtet efter positionel værdi. Intet hold rangerer ligeså mange pladser bedre når man ser på Starting 25 vs. Team total, som Panthers’ seks – Rams er det hold, der kommer nærmest med et spring på tre pladser.

Trods nogle klare spørgsmålstegn omkring receiverkorpset – Kelvin Benjamin var en skygge af sig selv i 2016 efter at have siddet ude med en skade i 2015, Devin Funchess is who we thought he is (not very good) og Curtis Samuel er en rookie, der mest af alt ligner en gadgetspiller i år. Og dybden er ikke imponerende. Med receivergruppen af vejen er vi også igennem den ene positionsenhed, der ikke rangerer i top 20 ifølge vores grades. Quarterback Cam Newton kunne ikke leve op til sin MVP-sæson og leverede en 2016-sæson, der lå mere på niveau med det vi tidligere har set fra ham. Til denne sæson blev de første tre draftvalg brugt på at styrke angrebet omkring ham – først med running back Christian McCaffrey, siden Curtis Samuel og sluttelig tackle Taylor Moton, der dog ser ud til at åbne karrieren som backup for Daryl Williams. Om det er nok til at få gang i Newton igen må tiden vise, men kan Kelvin Benjamin genfinde tidligere tiders niveau, vil det være et skridt i den rigtige retning, og med tilføjelsen af McCaffrey, der kan indgå i en fin duo med Jonathan Stewart, og sammen løbe bag en offensiv linje, der har et stærkt interior – to Elite-grades og én High Quality – er der bestemt potentiale for angrebet.

Ydersiden af den offensive linje ser til gengæld skidt ud. Matt Kalil blev én af dette års free agencys mest overbetale spillere, og er en nedgradering på left tackle i forhold til Michael Oher, der i forvejen ikke var specielt god. Reserverne på linjen er dog heller ikke specielt imponerende, og samlet byder angrebet på hele seks spillere gradet til Replacement Level eller værre, men kun med Kalil som en starter.

Forsvaret har samlet fire af disse grades sammen – alle dog i reserveroller. Mest bekymrende er det dog, at to af disse er i cornerbackenheden, der i forvejen ser lidt bekymrende ud. James Bradberry kom godt med som hans rookiesæson skred frem og vise gode takter for fremtiden, mens det kneb mere for det andet af sidste års draftvalg på positionen, Daryl Worley. Captain Munnerlyn er vendt tilbage i slotten og har en fin backup i Ældstemajsen, Corn Elder (stadig mit yndlingsnavn i en 2017-draft, der bød på en del fantastiske navne). Elder og Munnerlyn er begge på deres bedste i slotten og det efterlader dybden på ydersiden noget sårbar.

Resten af forsvaret er det svært at sætte mange fingre på. Julius Peppers er vendt tilbage til hvor det hele startede og giver et boost til pass rushet, hvor Charles Johnson begynder at virke lidt tynget af alderen – til gengæld er Mario Addison en stærk situational rusher. På indersiden har Kawann Short fået en velfortjent kontraktforlængelse, mens Star Lotulelei og sidste års førsterundevalg Vernon Butler sikrer yderligere kvalitet og god rotation på indersiden.

Få hold kan mønstre en ligeså stærk startende linebackerkæde som Panthers har i Luke Kuechly, Thomas Davis og Shaq Thompson. Dybden er til gengæld kritisk efter A.J. Klein skiftede til divisionsrivalerne Saints. Også safetyduoen Kurt Coleman og veteranen Mike Adams, der er kommet til fra Colts og har 12 interceptions over de seneste tre sæsoner, ser solid ud, mens dybden omvendt også hér halter en smule.

Foruden cornerbackenheden, ligner koordinator Sean McDermotts skifte til Bills som head coach, den største bekymring omkring forsvaret – hvis vi ser bort fra dybden udenfor den defensive linje. I skadesfri tilstand bør Panthers-forsvaret dog stadig være skræmmende stærk, og gøre livet lettere for angrebet. Panthers ender øverst i NFC South i vores rangering her, men det vidner om hvor tæt divisionen er, at de kun er én plads foran Falcons og tre foran Saints. Det kan gå alle veje, og bliver dybden afgørende, kan det give problemer for Panthers.

#9: OAKLAND RAIDERS
Team total: 4,561 (#9)
Player average: 3,635 (#8)
Starting 25: 6,127 (#7)
Bedst rangerede enhed: ST (#1)
Dårligst rangerede enhed: Off-ball LB (#30)

En skade til Derek Carr satte en gevaldig kæp i hjulet for Raiders’ slutspilschancer sidste år. Det kostede formentlig et nederlag i sidste runde, førte til en udekamp i slutspillets Wild Card-runde mod Texans, som blev tabt. Med en sejr i Week 17 ville Raiders have taget AFCs andenseedning, en oversidderrunde i slutspillet og en efterfølgende hjemmekamp mod Steelers. Ikke at de uden besvær ville vinde den kamp, men med Carr under center, ville de bestemt have haft muligheder for at avancere til AFC-finalen. I stedet blev det til et ganske klart nederlag til et Texans-hold, der ikke burde have givet alt for store problemer.

Nu er Carr tilbage og klar til 2017-sæsonen, som han går i møde omgivet af et fortsat stærkt mandskab. Marshawn Lynch har genoptaget karrieren for den ene klub, han gerne ville vende tilbage og spille for – i hjembyen Oakland – og mens det er svært at vurdere i hvilken forfatning Lynch vender tilbage, vil en motiveret Lynch være særdeles farlig for modstanderne at have med at gøre. Han bakkes op af et par fine andenårsspillere, Jalen Richard og DeAndre Washington, der begge snittede over 5 yards pr. carry i sidste sæson på over 80 carries. Også kasteangrebet ser fint ud med Amari Cooper og Michael Crabtree som stærke våben på ydersiden, mens tight end Jared Cook er kommet til og er en tiltrængt opgradering over Clive Walford.

Den offensive linje var en stor styrke sidste år, og der er brugt masser af penge på at sammensætte enheden, der dog kommer med et stort hul på right tackle, efter Austin Howards fritstillelse. Resten af linjen er uhyre stærk med to High Quality-, én Elite- og én Best at Position-grade. Left tackle Donald Penn havde gang i et holdout i jagten på en ny aftale, men vendte tilbage til holdet for små to uger siden, og det bør give lidt ro på forud for sæsonstarten. Hvad linjen har i starterkvalitet (right tackle undtaget), mangler den dog i dybde – to reserver har vi gradet som Replacement Level og resten af reserverne er Below Average. Det vil være et mærkbart drop i kvalitet, hvis én af de fire gode startere på linjen misser spilletid.

Forsvaret kommer med bekymringer i linebackerkæden, hvor begge startere og begge reserver på indersiden blot har opnået en Below Average-grade, men derudover er der masser af positive ting at spore på den defensive side af bolden. Pass rush-duoen Bruce Irvin og Khalil Mack er forrygende, og på den defensive linje er Mario Edwards Jr. og Justin Ellis begge dygtige spillere, mens der er nogle interessante reserver.

Det bageste forsvar har kun nickelback T.J. Carrie gradet dårligere end Above Average (og hans Average-grade er markant bedre end den D.J. Hayden, som han har afløst, har fået), med Sean Smith som High Quality og førsterundevalget Gareon Conley som Above Average på cornerback. Også safetyduoen Karl Joseph og Reggie Nelson er stærk og rookie Obi Melifonwu er en fænomenal atlet og lovende backup.

Angrebet skal føre an i år, og Derek Carr skal hæve sit niveau yderligere. Det kan godt være han i et par måneder nåede at være NFLs bedst betalte spiller på positionen, men han er slet ikke i nærheden af eliten endnu. Vi gradede ham som Good, men han lå lige på vippen til kun at ende som Above Average (Raiders ville være nummer 12 i denne rangering, hvis han havde været gradet som dét). Han er en fin spiller, der har vist lovende takter, men han skal hæve sit niveau, hvis Raiders skal tages alvorligt både i år og på den lange bane. Raiders overpræsterede en smule sidste år, og kan meget vel ende med færre sejre i år – også selvom de ikke nødvendigvis spiller dårligere. Kan de nå slutspillet, skal de nok være ganske farlige, men om de er klar til at udfordre toppen i AFC, er dog fortsat tvivlsomt. Der er mange stærke kort, men sårbarheden overfor skader på mange positioner, kan besværliggøre Raiders’ sæson.

833 total views, 2 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top