You are here
Home > Rankings > 2016

2016 Draft – Offensive rankings

Nedenstående oprindeligt lagt ud på NFLXpert.com og extrapoint.dk 25. april 2016

Draft Day 2016 nærmer sig. Torsdag nat kl. 2 går det løs i Chicago, når de første 31 af 2016-draftens 253 valg skal foretages. Dermed er tiden også kommet til, at vi fra Huddle Up DKs side får gjort vores rangeringer af spillerne offentligt kendt. Vi har diskuteret masser af disse spillere i vores podcasts gennem de seneste måneder, men vores evalueringer har ikke været endeligt fastlagte. Mens vi fortsat har tid til at analysere gametape – til at fastsætte grades på spillere vi endnu ikke har set på eller til at ændre holdning til prospects vi allerede har kigget på – låser vi dog rangeringerne fast nu.


Nedenfor følger vores rangeringer af denne drafts offensive prospects med en gennemgang af positionerne og en stor del af spillerne. Rangeringerne er et gennemsnit af, hvor vi har gradet spillerne – og vi er bestemt ikke altid enige. Bare på quarterback-positionen kan findes én spiller, som har både en undraftable grade og en fjerderundegrade hos os.

Sammensætningen af vores grades er foregået ved en subjektiv grading af diverse traits på positionen – nogle er gengangere for alle positioner (fx størrelse), mens andre er positionsspecifikke. Vi har brugt forskellige skalaer og vægtninger i vores proces, men har i sidste ende stået med en endelig grade, som vi har kunnet oversætte til en rundespecifik grade.

Her følger vores gennemgang af årets offensive prospects – med en grade på 109 spillere vi har som draftable. Gennemgangen af de defensive prospects følger senere på ugen.

QUARTERBACKS:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 Jared Goff Cal 6’4” 220 1A
2 Carson Wentz North Dakota State 6’5” 233 2A
3 Jeff Driskel Louisiana Tech 6’4” 237 3B
4 Paxton Lynch Memphis 6’7” 245 4B
5 Vernon Adams Jr. Oregon 5’11” 195 4B
6 Cardale Jones Ohio State 6’5” 250 4C
7 Christian Hackenberg Penn State 6’4” 236 6A
8 Connor Cook Michigan State 6’4” 220 6A
9 Jacoby Brissett North Carolina State 6’4” 246 6B
10 Dak Prescott Mississippi State 6’2” 226 7A
11 Kevin Hogan Stanford 6’3” 217 7A
12 Nate Sudfeld Indiana 6’6” 236 7A
13 Trevone Boykin TCU 6’0” 212 7B
14 Cody Kessler USC 6’1” 220 7C

Der er flere spændende quarterbacks i dette års draftklasse, men snakker vi spillere på positionen som vi har tiltro til kan udvikle sig til franchise quarterbacks skrumper gruppen hurtigt ind. Det formodede topvalg Jared Goff er i vores optik den klart bedste spiller på positionen i år. Han har måske ikke den største upside af alle quarterbacks i denne klasse, men han er stærk i lommen, den bedste i årgangen under pres og en dygtig og kølig beslutningstager og det sikrer umiddelbart et højt gulv, der bør sikre at han ikke falder igennem.

Carson Wentz har mere upside end Goff, men han er et small-school prospect, der har en stor indlæringskurve foran sig når han – formentlig – lander hos Eagles med andenvalget i draften. Wentz har en fremragende arm og har leveret nogle af de smukkeste kast af alle quarterbacks i denne klasse. Til gengæld har der også været nogle forfærdelige beslutninger imellem, og mens han kommer med større upside, er der også en større bustrisiko hos Wentz. Han kan udvikle sig til en franchise quarterback, men det er på ingen måde givet, og det får os til at holde hans grade udenfor første runde.

Har Jeff Driskel lagt sin forfærdelige tid hos Florida bag sig efter en stærk sæson hos Louisiana Tech? Det er ikke givet, men vi kan omvendt ikke underkende det faktum at det meste imponerende tape vi har set i vores evaluering af årets quarterbacks er Driskels kamp mod Arkansas State. Han leverer ganske enkelt det ene forrygende kast efter det andet, og virker til at have fået selvtilliden tilbage efter at være blevet bænket hos Florida i 2014 inden han altså valgte at skifte til Louisiana Tech. Vi er markant højere på Driskel end de fleste andre.

Forventningen er umiddelbart at Paxton Lynch bliver valgt som den tredje quarterback i år, og mens vi ikke vil afvise at han kan gå i første runde, så er det bestemt ikke noget vi vil opfordre et hold til at gøre. Lynch har alt det fysiske man kan håbe på i en quarterback, men teknikken – både fodarbejdet og kasteteknikken – lader noget tilbage at ønske, ligesom hans evne til at læse spillet heller ikke er på et ønskværdigt niveau. I den rette situation kan han måske finde succes, men han er i vores bog et for stort projekt til at tage chancen så tidligt som han formentlig kommer til at gå.

Vernon Adams Jr. og Cardale Jones er begge projekter – men vidt forskellige af slagsen. Adams har udviklet flere af de spillemæssige kvaliteter der skal til for på sigt at kunne finde succes, men mangler noget fysisk – han er blot 5’11, 195 lbs. Spørgsmålet er om den succes Russell Wilson har fundet trods sin begrænsede størrelse, kan få nogle hold til at tage chancen på Adams og håbe på noget lignende. Omvendt har Cardale Jones med sine 6’5, 250 lbs og raketarm de fysiske kvaliteter, men ovenpå en lovende afslutning på 2014-sæsonen, hvor han grundet skader overtog starterjobbet i de sidste kampe hos Ohio State, faldt han igennem i store dele af 2015. Skal man tro på at man kan udvikle på dét man så i 2014 eller frygte det man så i 2015?

Ovenpå sin imponerende Freshman-sæson hos Penn State under Bill O’Brien var Christian Hackenberg af mange anset for noget nær et lock til at være et fremtidigt topvalg. Så skiftede O’Brien til Texans og ind kom James Franklin med et nyt system som ‘Hack’ aldrig fandt sig til rette i. Han har måske årgangens bedste fodarbejde og kaster en af de pæneste bolde, men er han damaged goods? Det fysiske potentiale – og det spil han viste i 2014 – kan få ham valgt ganske tidligt, men det er ikke en chance vi vil være villige til at tage. Connor Cook har også tidligere været anset for et fremtidigt førsterundevalg, men virker ikke længere for alvor til at være i spil til det. Hans tape skriger backup i vores optik, og dertil kommer nogle potentielle bekymringer omkring hans personlighed.

Herefter følger en broget gruppe af spillere og mens en spiller som Kevin Hogan i disse dage bliver nævnt af flere som en kandidat til at blive valgt tidligere end mange forventer – der har været rygter om Bills på andendagen – ser vi ikke det store lys i ham. Der er spillere imellem med glimrende produktion, men godt spil i college er ingenlunde ensbetydende med at de er projekterer godt til NFL. Det ligner backups at best. Dak Prescott blev anholdt for DUI i starten af marts, hvilket rejser nogle klare røde flag ud for hans navn.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets quarterbacks, kan du høre her.

RUNNING BACKS:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 Ezekiel Elliott Ohio State 6’0” 225 1A
2 Derrick Henry Alabama 6’3” 247 3A
3 Kenneth Dixon Louisiana Tech 5’10” 215 3A
4 Jonathan Williams Arkansas 5’11” 220 4A
5 Devontae Booker Utah 5’11” 219 4A
6 Jordan Howard Indiana 6’0” 230 4A
7 Paul Perkins UCLA 5’10” 208 4B
8 Alex Collins Arkansas 5’10” 217 4C
9 Keith Marshall Georgia 5’11” 219 5A
10 C.J. Prosise Notre Dame 6’0” 220 5B
11 Aaron Green TCU 5’11” 203 5B
12 Tyler Ervin San Jose State 5’10” 192 6A
13 Kelvin Taylor Florida 5’10” 207 6B
14 DeAndre Washington Texas Tech 5’8” 204 6B
15 Keenan Reynolds Navy 5’10” 190 6B
16 Tra Carson Texas A&M 5’11” 227 7A
17 Kenyan Drake Alabama 6’1” 210 7C

Running back-årgangen indeholder flere interessante navne, og der er flere backs med potentiale til at spille alle downs. Ezekiel Elliott skiller sig dog tydeligt ud som toptalentet i årgangen. Elliott er en foundation back, der stort set ikke har nogle huller i sit spil. Man kunne ønske sig lidt mere atletisk upside, men hans kombination af vision og fysik adskiller ham fra resten af årgangen, ligesom hans evne til stort set altid at falde fremad ikke skal underkendes. Samtidig er han NFL-klar i kastespillet, uanset om det handler om at gribe bolden eller beskytte quarterbacken.

Derrick Henry har stort set ikke bidraget i kastespillet hos Alabama, men han er til gengæld glimrende på early downs. Brandon Jacobs er den eneste running back siden AFL-NFL-mergeren i 1970, der har over 1000 career rushing yards med en størrelse på mindst 6’3, 245 lbs, så historien kan tale imod ham. For sin størrelse er Henry dog en glimrende atlet og han er overraskende god til at skifte retning og undvige tacklinger mens er oppe i fart – til gengæld går han lidt for ofte går ned ved første kontakt, da han – grundet sin størrelse – løber for højt.

En anden spiller med three-down potentiale er Kenneth Dixon. Han er på sit bedste i open space og danser til tider for meget rundt bag line of scrimmage i jagten på det store spil – hvis hullet åbner sig eksploderer han dog igennem det og bruger sine hurtige fødder til at undvige modstandere og sin relativt kompakte frame til at bryde tacklinger. Samtidig er han velfungerende pass catcher både ud af backfielden og på dybere ruter. I et offensivt system der kan bringe ham i spil i det åbne rum, kan Dixon blive særdeles farlig.

Efter at have misset hele 2015-sæsonen med en skade skal Jonathan Williams vise sig i stand til at genfinde tidligere tiders niveau. Få running backs har vist sig i stand til at bryde eller undvige tacklinger ligeså effektivt som Williams, men han har kæmpet med at holde fast i bolden – fem fumbles i 2014 – og har i tre sæsoner hos Arkansas blot grebet 26 bolde. Holdkammeraten Alex Collins er en kompakt bygget, fysisk power-runner, der er svær at bringe ned når han kommer op i fart. Også han har dog kæmpet med fumbles – 16 i 38 kampe – og han har kun 27 catches på tre sæsoner, og dermed er der også lidt uvished om hans reelle evner i den del af spillet.

Devontae Booker vil ramme NFL som en 24-årig rookie på vej tilbage fra en meniskskade og har 9 fumbles i 23 kampe i college – han har til gengæld glimrende vision, spiller med mere fysik end man umiddelbart forventer, holder fødderne kørende for at skaffe ekstra yards og har gode cuts til at undvige tacklinger. Samtidig er han NFL-klar på tredje downs med gode hænder og nogle af de bedste evner i årgangen i pass protection. Ligesom Booker har Jordan Howard glimrende vision og han spiller med god styrke og bryder tacklinger effektivt. Han er dog ikke videre eksplosiv og har begrænsede evner i kastespillet, så der er en klar risiko for at han ikke ender som mere end en two-down back.

Paul Perkins skiller sig ud fra mængden med sin lateral agility – han har leveret nogle af de største highlightspil på positionen – men han mangler fysik og går for let ned hvis en modstander får hænderne på ham.

Scouting Combines hurtigste 40-yard dash stod Keith Marshall for, og farten er også tydelig på tape. Han rammer topfarten lynhurtigt og er så godt som umulig at hente. Hans skadeshistorik og begrænsede lateral agility trækker dog bedømmelsen ned, og bortset fra farten mangler han en klar spidskompetence, selvom han er ganske solid i stort set alle faser af spillet. C.J. Prosise har en fortid som wide receiver og det er da også som pass catcher han skal gøre sig gældende. Som pure runner er han et projekt – naturligt med kun ét års erfaring på positionen. Han er dog i stand til at skaffe masser af yards når han finder åbent rum, men fem fumbles i ti kampe og en hjernerystelse og en ankelskade giver anledning til noget bekymring.

Jaguars-legenden Fred Taylors søn Kelvin Taylor har ikke sin fars talent, er begrænset atletisk, men han har en glimrende arbejdsmoral og har på 510 touches i sin collegekarriere aldrig fumblet. Keenan Reynolds spillede quarterback hos Navy, og er i draftprocessen blevet set an af hold som både quarterback, running back, wide receiver og defensive back.

Kenyan Drake er en spiller vi er markant lavere på end mange andre. Han har glimrende acceleration til at nå sin topfart, men derfra er det også bare “full speed ahead” og det virker simpelthen ikke til at han har en plan for hvor han vil løbe hen. Han læser spillet for dårligt, bruger ikke sin fysik godt nok og er en tvivlsom pass protector. Den rette træner kan måske finde ud af at udnytte Drakes potentiale som et alsidigt våben i kastespillet, men vil han nogensinde udvikle sig til mere end en pass catching back?

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets running backs, kan du høre her.

WIDE RECEIVERS:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 Josh Doctson TCU 6’2” 202 1A
2 Sterling Shepard Oklahoma 5’10” 194 1B
3 Laquon Treadwell Ole Miss 6’2” 221 1C
4 Corey Coleman Baylor 5’11” 194 2B
5 Malcolm Mitchell Georgia 6’0” 198 2C
6 Michael Thomas Ohio State 6’3” 212 2C
7 Leonte Carroo Rutgers 6’0” 211 3B
8 Tyler Boyd Pittsburgh 6’1” 197 3B
9 Rashard Higgins Colorado State 6’1” 196 4A
10 Mike Thomas Southern Miss 6’1” 197 4A
11 Will Fuller Notre Dame 6’0” 186 4A
12 Braxton Miller Ohio State 6’1” 201 4B
13 Jordan Payton UCLA 6’1” 207 4B
14 Devon Cajuste Stanford 6’4” 234 4C
15 Keyarris Garrett Tulsa 6’3” 220 4C
16 Paul McRoberts Southeast Missouri State 6’2” 202 4C
17 Demarcus Robinson Florida 6’1” 203 5A
18 Kenny Lawler Cal 6’2” 203 5A
19 Bralon Addison Oregon 5’9” 197 5B
20 Kolby Listenbee TCU 6’0” 197 5B
21 K.J. Maye Minnesota 5’8” 191 6A
22 Roger Lewis Bowling Green 6’0” 201 6A
23 Geronimo Allison Illinois 6’3” 196 6C
24 Aaron Burbridge Michigan State 6’0” 206 6C
25 Stephen Anderson Cal 6’2” 230 6C
26 Robby Anderson Temple 6’3” 180 6C
27 De’Runnya Wilson Mississippi State 6’5” 224 7A
28 Thomas Duarte UCLA 6’2” 231 7A
29 Jaydon Mickens Washington 5’10” 174 7B
30 Pharoh Cooper South Carolina 5’11” 203 7C

Vi er de i de seneste to drafts blevet forkælet af fremragende wide receiver-klasser, og har man vænnet sig til både den bredde og det fremragende topniveau i de to årgange, vil man blive skuffet når man kigger ned over dette års gruppe af receivers. Tag dog ikke fejl – mens vi ikke umiddelbart har et væld af fremtidige førstereceivers, så er dybden bestemt ikke dårlig, og der er masser af spændende prospects der kan blive væsentlige bidragsydere for deres hold.

Vi er ganske høje på Josh Doctson, der skiller sig ud med en forrygende kombination af teknik, kropskontrol, hænder og atletisk upside – han er dygtig til at gå op og highpointe bolden og er stærk i contested situationer. Han brækkede et håndled i 2015 og vil blive 24 år i sin rookiesæson, så han er lidt ældre end ønskværdigt.

Sterling Shepard er muligvis den bedste ruteløber i årgangen og er næsten umulig at dække mand-mod-mand. Trods sin begrænsede størrelse spiller han med mere fysik end man umiddelbart ville forvente og han er svær at bringe ned når han først har fået bolden i hænderne. Laquon Treadwell er manges topreceiver i årgangen, og mens vi kun har ham som treer, er der masser at kunne lide ved ham. Han er ikke nogen eksplosiv atlet, men han bruger sin fysik fremragende – han vinder næsten konstant kampen om bolden, er dygtig til at skærme af, og er årgangens bedste run blocker. Det er en decideret fornøjelse at se ham dominere sin direkte modstander i løbespillet.

Få spillere kan som Corey Coleman tage ethvert catch til huset i kraft af sine fantastiske evner med bolden i hænderne. Han har sine mangler – fokusdrops, upoleret ruteløb, tvivlsom blokeringsspiller – men han er så eksplosiv at han kan løbe fri når stort set når som helst, og får man bolden i hænderne på Coleman og lader ham selv skabe noget, kan der ske gode ting når som helst.

Malcolm Mitchell er en dygtig ruteløber med gode hænder og Pro Style-erfaring, og ligner på mange punkter en NFL-klar receiver, og selvom han “kun” er 6’0, 198 lbs har han store hænder og lange arme og han har fart nok til at kunne true et forsvar dybt. Michael Thomas har god størrelse, stærke hænder og løber gode ruter, men han spiller en smule soft af en spiller på 6’3, 212 lbs at være, og han har ikke løbet et fuldt rutetræ hos Ohio State, hvorfor hans omstilling til NFL ikke nødvendigvis bliver helt så gnidningsfri som man kunne foranlediges til at tro. Hans upside er dog spændende.

En anholdelse for domestic violence kostede to kampes karantæne for Leonte Carroo i den forgangne sæson, og er givet noget han har måttet adressere i sine møder med NFL-mandskaberne i løbet af draftprocessen. Carroos ruteløb bærer præg af en god spilforståelse og det tillader ham at løbe sig fri selvom han ikke er voldsomt eksplosiv. Han er kompakt bygget og spiller med god fysik, men det ville være rart også at ham spille med samme fysik som blokeringsspiller. Hans produktion hos Rutgers kan dog ikke underkendes – han omsatte 29 af 122 catches (23,8%) til touchdowns og snittede hele 19,5 yards pr. catch over tre sæsoner.

Tyler Boyd har årgangens måske bedste hænder og er en flydende ruteløber, der er hurtigt ude af startblokken og dygtig til at gå op og hente boldene ned. Ligesom Carroo er der lidt off-field historik – han blev anholdt for en DUI sidste sommer – men det største negativ ved ham er en mangel på fysik i spillet. Han skaber ganske enkelt for lidt med bolden i hænderne og går for ofte ned ved første kontakt.

Endnu en spiller der, ligesom Carroo, er i stand til at løbe gode ruter i kraft af sin evne til at læse spillet, er Rashard Higgins. Han her en glimrende fornemmelse for zonerne, men kan kæmpe med at komme fri mod mandsopdækning, da han mangler både et eksplosivt antrit og den ønskede topfart. Han viser dog god kropskontrol når han justerer til boldene i luften og han har leveret indtil flere stærke catches ved sidelinjen i sin collegetid. Mike Thomas (“den anden Michael Thomas”) har ingen store huller i sit spil, men mangler en klar spidskompetence. Det er den stik modsatte historie med Will Fuller; der er masser af ting man kan pege på, der taler imod ham – begrænset størrelse, små hænder, manglende fysik, for mange tabte bolde – men han er årgangens bedste dybe trussel, og evnen til at skabe store spil ned ad banen skal ikke underkendes i dagens NFL. Der er førsterundebuzz omkring Fuller og mens vi klart føler at det vil være for tidligt, så vidner det om hvor værdsat en evne det er.

“Upside” er nøgleordet når snakken falder på Braxton Miller. Den tidligere Ohio State-quarterback blev forud for sidste sæson konverteret til wide receiver, og han er et råt prospect i mange aspekter af spillet, men flasher potentialet som ruteløber – spilforståelsen fra tiden som quarterback kan meget vel spille ind her. Forventningerne til Miller var store forud for årets Combine, og dem var han ikke i stand til at leve op til, og det rejser lidt spørgsmålstegn omkring hvor meget upside han har – samtidig er Millers skadeshistorik ikke ubetydelig.

Jordan Payton er en dygtig blokeringsspiller med fine hænder, men hans upside er lidt begrænset, og spørgsmålet er om han i bund og grund “bare” er et “what you see is what you get”-prospect.

Devon Cajuste og Keyarris Garrett er begge store receivers, der kan blive gode mål i red zone. I Cajustes tilfælde kan man spekulere over om hans bedste position er som wide receiver eller tight end, men han kommer uanset hvad med et stort atletisk potentiale. Garrett har testet over middel og er nok en bedre kandidat til en tidlig rolle i kraft af sine gode hænder, om end han for en spiller på 6’3, 220 lbs er skuffende i blokeringspillet. Omvendt er det med Cajuste, der er klart bedre som blocker, men halter efter som pass catcher.

Evalueringen af Paul McRoberts kommer med visse usikkerheder, da der er begrænset med tape tilgængeligt – han kunne dog opleves ved årets Shrine Game. Der er flere bekymringer ved McRoberts – han er et small-school prospect, der har været ramt af en Lisfranc-fraktur – men dét vi har kunnet se med ham, er spændende.

Talent har Demarcus Robinson masser af, men off-field bekymringer – han er blevet suspenderet en lille håndfuld gange i løbet af sin tid hos Florida – kan sende ham længere ned i draften end hans talent berettiger. Samtidig spiller han meget soft og yder reelt intet bidrag i blokeringsspillet. Kan han holde sin sti ren og spille op til sit bedste, skal man ikke blive chokeret hvis han ender som en af de bedste receivers i denne årgang – men det er langt fra givet.

Der er andre interessante navne i årgangen – anført af en spiller vi ikke har i vores rankings. Tyske Moritz Boehringer er 6’4”, 225 lbs og har ikke spillet college football, men fik lov at deltage ved Florida Atlantics Pro Day i slutningen af marts, hvor han blæste alle omkuld med en 4,45 40-yard dash, 4,10 short shuttle, 6,65 three-cone drill, 39” vertical jump og 10’11” broad jump. Han blev kåret til Rookie of the Year i den tyske liga sidste år efter at have hevet 70 bolde ind for 1461 yards og 16 touchdowns. Der er kun highlighttape tilgængeligt med ham og vi kan ikke lave en sigende rangering af ham på den baggrund. Han er dog en dark horse-kandidat til et valg på andendagen alene på baggrund af størrelse og atletisk upside – men omstillingen fra den tyske liga, der kvalitetsmæssigt er i hvert fald ét niveau under college football, til NFL er stor.

Gruppen indeholder også et par navne vi ikke har stor fidus til – De’Runnya Wilson har testet blandt de allerdårligste i årgangen, og trods fremragende størrelse, har vi svært ved at se ham blive mere end et red zone-våben. Han mangler både fart, acceleration og quickness til at skabe separation og udnytter alt for sjældent sin fysik. Pharoh Cooper er flere steder projekteret til et valg på andendagen, men vi er på ingen måde fan af ham. Hans størrelse og begrænsede fart vil formentlig holde ham til slotten på NFL-niveau, men hans skill-set passer ikke ret godt hér. Vi er på nippet til at anbefale det hold, der måtte vælge ham, at prøve at konvertere ham til running back.

Både Stephen Anderson og Thomas Duarte er fanget et sted mellem at være oversized slot receivers og undersized tight end. Devon Cajuste var også en spiller, der kunne blive anset for både receiver og tight end, men han kommer med både mere talent og mere upside end denne duo, og deres begrænsninger på disse fronter gør at vi ikke kan se dem som andet end senrundevalg.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets wide receivers, kan du høre her.

TIGHT ENDS:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 Nick Vannett Ohio State 6’6” 257 2B
2 Hunter Henry Arkansas 6’5” 250 3A
3 Tyler Higbee Western Kentucky 6’6” 249 3B
4 Austin Hooper Stanford 6’4” 254 3B
5 Ben Braunecker Harvard 6’3” 250 5A
6 Jerell Adams South Carolina 6’5” 247 5A
7 Bryce Williams East Carolina 6’6” 257 5A

Det hører lidt til sjældenhederne at vi ser store rookiesæsoner fra tight ends, og denne årgang giver ikke anledning til de store forventninger om at det ændrer sig. Der er en lille udvalgt gruppe af spillere, der kan gøre sig gældende, men tight end står som én af de klart svageste positioner i dette års draft – og vi har blot syv spillere med en draftable grade.

Nick Vannett er en NFL-klar blokeringsspiller – både i pass protection og som run blocker – og han har umiddelbart evnerne som pass catcher, om end man sjældent fik lov at se det i college. Han nåede ikke i end zone i 2015 og havde blot 38 catches for 382 yards over sine sidste to år hos Ohio State.

Situationen er umiddelbart omvendt for Hunter Henry, der af mange anses for den bedste tight end i årgangen. Der har været snak om at han kan gå i slutningen af første runde, og hans stærke ruteløb og glimrende hænder kan være med til at sikre ham en rolle tidligt som pass catcher. Spørgsmålet er dog om NFL-mandskaberne er trygge ved at sende ham på banen som rookie når han skal blokere. Han flasher evnerne til at kunne bidrage i den del af spillet, men han er et projekt som blocker.

Årgangen svækkes af at Tyler Higbee blev anholdt tidligere på måneden for et overfald, og vores rangering af ham tager kun begrænset hensyn til off-field bekymringerne. Indregnes de vil vi være fristet til at kalde ham undraftable. På banen er han en alsidig tight end, der både kan blokere og gribe bolden effektivt, og mens han ikke løber de mest graciøse ruter, er han i stand til at finde åbent rum, og han er stærk med bolden i hænderne, og bruger sin frame godt i red zone. Han spillede på et lavere niveau hos Western Kentucky, men viste sig i stand til at dominere – han omsatte 53 catches til 12 touchdowns over sine sidste to sæsoner i college.

Også Austin Hooper er en god all-round tight end, der er en effektiv blokeringsspiller og god pass catcher. Han har fungeret i alle dybder af banen som pass catcher, og mens hans ruteløb fortsat har plads til forbedringer, er Hooper stadig ung med plads til at udvikle sig.

Ben Braunecker har et spændende atletisk potentiale – bedste SPARQ-score i årgangen – men de spillere han har stået overfor hos Harvard er hverken ligeså store eller stærke som dem han vil møde i NFL, og han kan være et stykke fra at bidrage.

En basketballbaggrund har kastet flere dygtige tight ends af sig i NFL. Jerell Adams har baggrunden, men han bliver næppe den næste Antonio Gates eller Jimmy Graham. Han plukker effektivt boldene ned, men skal forbedre sine ruteløb og sine evner i blokeringsspillet. Bryce Williams har klare begrænsninger – han testede horribelt ved Combine – men han har størrelse, blokeringsevner og gode hænder, og bruges han rigtigt kan han gøre et fint bidrag.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets tight ends, kan du høre her.

OFFENSIVE LINEMEN:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 OT Laremy Tunsil Ole Miss 6’5” 310 1A
2 OT Ronnie Stanley Notre Dame 6’6” 312 1A
3 OT Taylor Decker Ohio State 6’7” 310 1C
4 OT Jason Spriggs Indiana 6’6“ 301 1C
5 OG/OT Cody Whitehair Kansas State 6’4“ 301 1C
6 C Max Tuerk USC 6’5“ 298 2A
7 C Ryan Kelly Alabama 6’4” 311 2A
8 OG Joshua Garnett Stanford 6’4“ 312 2A
9 OT Shon Coleman Auburn 6’5“ 307 2B
10 OT Jack Conklin Michigan State 6’6“ 308 2B
11 OT Germain Ifedi Texas A&M 6’6“ 324 2B
12 OG Joe Thuney North Carolina State 6’5“ 304 2C
13 OT Kyle Murphy Stanford 6’6“ 305 2C
14 OG Connor McGovern Missouri 6’4” 303 3A
15 C Nick Martin Notre Dame 6’4“ 299 3A
16 C Isaac Seumalo Oregon State 6’4“ 303 3A
17 OG Christian Westerman Arizona 6’3“ 298 3B
18 OG Joe Dahl Washington State 6’4“ 304 3B
19 OT Jerald Hawkins LSU 6’6” 305 3C
20 OT/OG Brandon Shell South Carolina 6’5“ 324 4A
21 OT Caleb Beneoch UCLA 6’6“ 311 4A
22 OG Rees Odhiambo Boise State 6’4“ 314 4B
23 OT Joe Haeg North Dakota State 6’6“ 304 4C
24 C Evan Boehm Missouri 6’2“ 309 4C
25 C Jack Allen Michigan State 6’1“ 294 4C
26 OT Joe Gore Clemson 6’6“ 300 4C
27 C Jake Brendel UCLA 6’3” 286 4C
28 OT Willie Beavers Western Michigan 6’4“ 324 5A
29 OT Le’Raven Clark Texas Tech 6’5“ 316 5A
30 OT Halapoulivaati Vaitai TCU 6’6“ 320 5A
31 C Graham Glasgow Michigan 6’6“ 307 5B
32 OG Denver Kirkland Arkansas 6’4“ 335 5B
33 C Austin Blythe Iowa 6’2“ 291 5C
34 OG Sebastian Tretola Arkansas 6’4“ 314 6A
35 OG Landon Turner North Carolina 6’4“ 330 6A
36 OT John Theus Georgia 6’6“ 313 6A
37 OG Vadal Alexander North Carolina 6’5“ 326 6A
38 OT/OG Fahn Cooper Ole Miss 6’4“ 303 6B
39 C Mike Matthews Texas A&M 6’2“ 294 6B
40 OT Cole Toner Harvard 6’5“ 306 6B
41 OT Tyler Johnstone Oregon 6’5“ 301 6B
42 OT/OG Spencer Drango Baylor 6’6“ 315 6C

I sidste års draft blev der valgt 47 offensive linjemænd. Vi har i år – uden at have været igennem hvert eneste potentielle valg – fundet 42 prospects vi mener er draftable, og de udgør en spændende klasse med det bedste prospect på positionen i flere år, og en glimrende dybde. Centerklassen er den vel nok bedste i årevis, ikke mindst i kraft af en spændende dybde – selv blandt de spillere vi har gradet til de senere runder, er der potentiale for at finde en fin starter.

Over de senere år har vi oplevet begrænset succes for de højt valgte tackles – siden Tyron Smith blev taget med niendevalget i 2011-draften er der brugt top 10-valg på Matt Kalil, Eric Fisher, Luke Joeckel, Lane Johnson, Greg Robinson, Jake Matthews, Brandon Scherff og Ereck Flowers. Ingen af disse har endnu reelt formået at leve op til det høje valg – Kalil havde en god rookiesæson, Johnson har vist spændende takter og Matthews kom godt igen i sidste sæson ovenpå en horribel rookiesæson. De nylige spor skræmmer – men det bør ikke afholde et hold fra at slå til på Laremy Tunsil tidligt. Mange af de høje valg har enten været fremragende atleter eller dygtige teknikere med begrænset atletisk potentiale – Tunsil kombinerer fremragende teknik og stort atletisk potentiale og står for os som et top 3-prospect i denne ganske stærke draftklasse.

Ligeså sikkert Tunsil sidder på førstepladsen blandt gruppen af offensive linjemænd, ligeså sikkert indtager Ronnie Stanley andenpladsen. Stanley falder ind i den gruppe af linjemænd, der er fremragende teknikere, men mangler lidt atletisk potentiale – han kan til tider virke tungere end han er, men tag ikke fejl: Han kan være totalt dominerende og hans spilforståelse er blandt de bedste i årgangen.

Efter de forreste er der et spring til den efterfølgende gruppe, der i vores optik anføres af Taylor Decker, der er endnu en dygtig tekniker med lidt begrænset upside. Han har den rette mentalitet og leder efter altid en spiller han kan tage ud af spillet og er velfungerende i begge faser af spillet. Til gengæld viser hans tape også en spiller, der for ofte er sidste mand ude af stance (og omvendt også til tider er for hurtigt ude af startblokken), og mens hans teknik kan være god nok til at holde ham på venstre side af linjen, er spørgsmålet om et hold vil være mere tryg ved at sætte ham på højre side af linjen hvor de begrænsede atletiske evner ikke udstilles i samme omfang.

Mens Stanley og Decker ikke har testet så imponerende ved Combine og Pro Days, er Jason Spriggs omvendt blandt de bedste atleter i gruppen af offensive linjemænd. Teknisk er han ikke helt så velfunderet som de foregående navne og han mangler noget styrke, hvilket til tider kan give ham problemer som run blocker – til gengæld er han en stærk pass protector, hvilket bør sikre at han kan træde ind på left tackle.

Efter denne top fire følger de bedste interior linemen i årgangen. Vi har bedst fidus til Cody Whitehair, der kan spille både på tackle og guard. Whitehair har trukket mange sammenligninger med Zack Martin, og hans spilforståelse, høje bundniveau og alsidighed, gør det til en oplagt sammenligning. Ligesom Martin vil han dog formentlig passe bedst på indersiden. Max Tuerk og Ryan Kelly er vores to bedste centers. Kelly er af de fleste anset for årgangens bedste center, men vores grades tager kun i begrænset omfang hensyn til skader, og det sikrer Tuerk en plads foran Kelly hos os – Tuerk er en god atlet, der vil passe i et zoneblokeringssystem, men han er på vej tilbage fra en korsbåndsskade han pådrog sig i oktober. Hans spil har ingen nævneværdige huller og han vil kunne gøre et hold glad hvis han vender tilbage fra sin skade for fuld styrke. Kelly er en fremragende pass protector, der over de seneste to år ikke har tilladt et eneste sack, men han kan også gøre det godt i løbespillet, og spiller med god teknik. Han kan til tider blive lidt for ivrig i jagten på at lægge en blokering og det har kostet nogle grimme whiffs – men får han fat i en modstander, er han også i stand til at vinde den kamp.

Joshua Garnett afslutter gruppen af 2A-prospects hos os. Han er først og fremmest en stærk power blocker i løbespillet, der med god teknik tager sin modstander ud af kampen. Han mangler dog lidt styrke i underkroppen, hvilket til tider kan få ham udstillet i løbespillet. Dertil kommer begrænsede atletiske evner, og det kan ses når han bevæger sig i second level. Til trods for at han egentlig virker let på fødderne, kommer han for ofte ikke altid ud til sin modstander i rette tid.

Kan Shon Coleman finde succes i NFL vil det være en af årgangens bedste historier. Han blev ramt af leukæmi kort efter at være ankommet til Auburn i 2010 og gennemgik kemoterapi i 30 måneder. Han er nu cancerfri og på vej ind i NFL – men han vil være 25 år ved sæsonstart og har døjet med knæproblemer siden slutningen af sidste sæson. På banen har han flashet storspil, ikke mindst som run blocker, og han har et spændende potentiale som pass protector. Spørgsmålet er dog hvor højt NFL vil vælge en snart 25-årig, der stadig er lidt af et projekt? Vi har Coleman i anden runde, men vil ikke blive chokeret hvis han først bliver valgt i løbet af tredjedagen.

Jack Conklin er manges favorit til at blive valgt som den tredje offensive linjemand – potentielt i top 10 – men vi er slet ikke så høje på ham. Conklin har gjort sit job godt spil efter spil i college, men har sjældent domineret, og vi er ikke solgt på at han kan blive ved med at vinde sine matchups i samme omfang, når han står overfor de større, stærkere og hurtigere modstandere i NFL. Conklin er ikke et dårligt prospect, men der er for mange spørgsmålstegn ved ham til at vi ville bryde os om at tage ham i første halvdel af første runde, hvor han ser ud til at blive valgt.

Tre år i træk har Texas A&M fået valgt en offensive tackle i første runde – Luke Joeckel, Jake Matthews og Cedric Ogbuehi – og jo tættere vi er kommet på draften, jo større virker det til at chancen er for at Germain Ifedi kan gøre det til fire på stribe. Vi ville ikke selv gøre det, for mens Ifedi har størrelse og atletisk upside som få andre i årgangen, er han fortsat uhyre ustabil og har for mange mangler teknisk til at vi ser ham slå igennem med det samme. Evnerne som run blocker kan ingen dog tage fra Ifedi, men er det nok til at vælge ham i første runde? Det er jo heller ikke just fordi Joeckel, Matthews og Ifedi har været den ene bragende succes efter den anden hidtil.

Joe Thuney er en spiller vi er højere på end en del andre. Han har en fremragende fornemmelse for spillet omkring sig, leder altid efter en at blokere og tilbyder glimrende alsidighed – erfaring fra kamp eller træning med alle fem positioner på linjen, og bør i praksis kunne bemande en hvilken som helst position han måtte blive bedt om på NFL-niveau. Hans bedste fit ser dog ud til at være på indersiden. Kyle Murphy overtog på left tackle hos Stanford efter sidste års førsterundevalg Andrus Peat, men hans NFL-fremtid ligger formentlig på den anden side af linjen. Murphy har den rette mentalitet og gør det fint i alle faser af spillet, men hans arbejde med fødderne halter til tider, og det kan give ham problemer i pass protection på NFL-niveau.

Connor McGovern er en fremragende atlet, men er fortsat lidt rå – får hans kommende trænerstab rettet op på nogle af de tekniske mangler, kan McGovern blive fremragende. Han er uhyre stærk, og når han undgår at spille for højt, ses den styrke også på hans tape. Nick Martin minder på mange punkter om sin storebror Zack Martin, men han bliver holdt tilbage af atletiske begrænsninger og han har også kæmpet med flere skader de seneste år. Hans opmærksomhed på spillet omkring sig er stort set på niveau med broderens. Skader har også hæmmet Isaac Seumalo, der sad ude i 2014 med en fodskade, der krævede to operationer. Seumalo har vikarieret på ydersiden af linjen hos Oregon State, men hans bedste NFL-fit er som center. Han spiller med glimrende styrke og er en fin tekniker, der meget vel vil kunne starte tidligt i karrieren.

Hvor hører Christian Westerman til? Hans størrelse kan afholde ham fra at spille guard – hans arme er lidt for korte og han er en smule til den lette side – og mens han har størrelsen til at spille center, har han ingen erfaring på positionen. Vi tror han ender på guard, og så længe han bliver begrænset til at arbejde i “telefonboksen” er han yderst velfungernde med gode evner både mod løb og kast, hurtigtarbejdende fødder og fin styrke – hans atletiske begrænsninger udstilles så snart han tvinges til at arbejde væk fra de små områder. Joe Dahl er endnu en spiller det kan være svært at placere – hans manglende styrke kan blive et problem mod de stærke defensive tackles han vil stå overfor på indersiden, mens han omvendt mangler noget størrelse til at begå sig på ydersiden. Vi foretrækker ham dog på guard, og han har vist sig i stand til at overkomme den manglende styrke ved at spille med et lavt tyngdepunkt og god teknik.

Jerald Hawkins har testet som en af de dårligste atleter i årets klasse, og det vil formentlig holde ham væk fra left tackle i NFL. Han er dog en fin tekniker, der i det store hele har gjort det godt i alle faser af spillet overfor SEC-modstandere. Brandon Shell har glimrende størrelse og atletisk upside, men skal have finpudset teknikken – ikke mindst arbejdet med fødderne. Mens han tilbragte 2015 på left tackle hos South Carolina, vil han formentlig blive rykket til right tackle eller indvendigt til guard i NFL.

Af de øvrige spillere vi har gradet som tredjedagsvalg kan findes Carson Wentz’ left tackle hos North Dakota State, Joe Haeg, der ligesom Shell har spændende atletisk upside, men tvivlsom teknik. Hans begrænsede styrke og tvivlsomme leverage kan give ham problemer i NFL, så han er et projekt. Le’Raven Clark er en spiller mange er højere på end os. Vi ser det ganske enkelt ikke med ham. Han kommer ikke uden upside, men er spillemæssigt ét stort rod, der kæmper med både speed og power i pass protection og alt for ofte blokerer luft på løbespil. Han er bygget som en offensive tackle, men teknikken kræver så meget arbejde at vi ikke vil føle os trygge ved at starte ham foreløbig.

På guard er Landon Turner og Vadal Alexander begge yderst afhængige af at ende i det rette scheme – de er uhyre uatletiske power blockers, der får problemer i pass protecion og hvis de bliver bedt om at arbejde i åbent rum. I den rette situation kan de bidrage, men det er ikke en chance vi vil tage så tidligt som mange har haft spået dem til at gå i løbet af draftprocessen. Situationen er stort set den samme for Arkansas-duoen Sebastian Tretola og Denver Kirkland – Kirkland spillede tackle i college, men vil skulle rykke indvendigt i NFL.

Centerklassen byder på flere potentielle startere på tredjedagen. Evan Boehm er fantastisk stærk og vinder kontinuerligt ved point of attack. Også han falder er begrænset til et power blocking scheme, for han er aldeles uatletisk og så snart han skal vise den del af sit spil frem får han problemer. Jack Allen er mindre end ønsket og uatletisk, men spiller til gengæld med et fremragende lavt tyngdepunkt, og hans atletiske begrænsninger udstilles ikke helt så meget som Boehm. Jake Brendel kan håbe at gå i bedene på Jason Kelce, der også var noget til den lette side, men en god atlet, og har fundet fin succes i NFL. Brendel skal forbedre sig teknisk, men han spiller med god styrke og er en dygtig run blocker, der spiller hvert spil til fløjten.

Graham Glasgow er svær at placere – hans 6’6” er meget for en interior lineman, og mens han er god til bøje i knæene og spille lavt, kan størrelsen meget vel blive udstillet i NFL. Teknisk er Glasgow dog dygtig, og der er meget at kunne lide ved ham – han kommer dog også nogle off-field bekymringer. Mike Matthews er næste mand fra Matthews-familien – Bruce er hans far, Jake storebror og Clay er hans fætter – og hans bloodlines kan måske hjælpe ham til at få chancen i NFL. Matthews er aldeles uatletisk og halter bagud på mange punkter, og det er svært at se ham ende som starter.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets offensive linjemænd, kan du høre her.

1,045 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top