You are here
Home > Rankings > 2016

2016 Draft – Defensive rankings

Nedenstående oprindeligt lagt ud på NFLXpert.com og extrapoint.dk 28. april 2016

Draft Day 2016 er over os. I nat kl. 2 går det løs i Chicago, når de første 31 af 2016-draftens 253 valg skal foretages. Dermed er tiden også kommet til, at vi fra Huddle Up DKs side får gjort de sidste af vores rangeringer af spillerne offentligt kendt. Vi har diskuteret masser af disse spillere i vores podcasts gennem de seneste måneder, men vores evalueringer har ikke været endeligt fastlagte. Mens vi fortsat har tid til at analysere gametape – til at fastsætte grades på spillere vi endnu ikke har set på eller til at ændre holdning til prospects vi allerede har kigget på – låser vi dog rangeringerne fast nu.

Nedenfor følger vores rangeringer af denne drafts defensive prospects med en gennemgang af positionerne og en stor del af spillerne. Rangeringerne er et gennemsnit af, hvor vi har gradet spillerne – og vi er bestemt ikke altid enige.

Sammensætningen af vores grades er foregået ved en subjektiv grading af diverse traits på positionen – nogle er gengangere for alle positioner (fx størrelse), mens andre er positionsspecifikke. Vi har brugt forskellige skalaer og vægtninger i vores proces, men har i sidste ende stået med en endelig grade, som vi har kunnet oversætte til en rundespecifik grade.

Efter gennemgangen af de offensive prospects tidligere på ugen, følger her vores gennemgang af årets defensive prospects – med en grade på 104 spillere vi har som draftable.

INTERIOR DEFENSIVE LINEMEN:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 Sheldon Rankins Louisville 6’1” 299 1A
2 Andrew Billings Baylor 6’1” 311 1B
3 DeForest Buckner Oregon 6’7” 291 1B
4 Vernon Butler Louisiana Tech 6’4” 323 1C
5 Chris Jones Mississippi State 6’6” 310 2A
6 Jarran Reed Alabama 6’3” 307 2B
7 Willie Henry Michigan 6’3” 303 2B
8 Robert Nkemdiche Ole Miss 6’4” 294 2B
9 Kenny Clark UCLA 6’3” 314 2B
10 Javon Hargrave South Carolina State 6’1” 309 2C
11 Maliek Collins Nebraska 6’2” 311 2C
12 A’Shawn Robinson Alabama 6’4” 307 2C
13 Hassan Ridgeway Texas 6’3” 303 3B
14 Charles Tapper Oklahoma 6’3” 271 3C
15 Sheldon Day Notre Dame 6’1” 293 3C
16 Austin Johnson Penn State 6’4” 314 3C
17 D.J. Reader Clemson 6’3” 327 4A
18 Dean Lowry Northwestern 6’6” 296 4B
19 Matt Ioannidis Temple 6’3” 299 4B
20 Anthony Zettel Penn State 6’4” 277 4B
21 Adolphus Washington Ohio State 6’3” 301 4C
22 Jihad Ward Illinois 6’5” 297 6A

Årets gruppe af interior defensive linemen – dækkende over defensive/nose tackles og 3-4-defensive ends – er en dyb og stærk gruppe, og står som en af 2016-draftens stærkeste enheder.

Den anføres af Sheldon Rankins, der måske nok er lidt undersized, men til gengæld er en kaosskabende interior rusher med en evigt kørende motor, fremragende quickness og aktive hænder – og mens run stopping ikke er hans force, har han også vist sig i stand til at fungere her. Størrelsen taler imod Rankins, men her kan Aaron Donalds succes hos Rams meget vel have åbnet døren på klem.

Andrew Billings er også en smule til den korte side, men derudover er der ikke meget at indvende mod ham. Han er et decideret monster, der er tæt på ustoppelig i én-mod-én situationer, stopper løbet fremragende og samtidig kommer med noget upside som pass rusher. Få spillere i årgangen spiller med samme styrke som Billings, og han spiller – i kraft af sin begrænsede højde – med et lavt tyngdepunkt, og den kombination af leverage og styrke tillader ham kontinuerligt at vinde ved point of attack.

Mens vi foretrækker Rankins og Billings, er DeForest Buckner favoritten til at blive den først valgte spiller i denne gruppe – og en kandidat allerede ved tredjevalget. Størrelse er der ikke noget at indvende mod hos Buckner – om noget er han lidt for høj, men for sin størrelse spiller han lavt. Buckner virker mere NFL-klar end holdkammeraten Arik Armstead gjorde da han blev valgt af 49ers i første runde sidste år, og han kommer med masser af upside. Han dominerer mand-mod-mand og angriber double teams og bruger sin kombination af styrke og quickness til at glide af blokeringer for at lave spil. Teknikken er ikke dårlig, men der er plads til udvikling. Generelt har Buckner en god fornemmelse for spillet, men han kan til tider virke til at miste overblikket, så også hér kan han forbedre sig.

Mens de foregående tre spillere alle virker en smule begrænsede i deres positionsalsidighed kan Vernon Butler line op på både 3-tech og 5-tech og levere flot spil. Butler har en fremragende motor, spiller med god teknik og er en dygtig run-stopper med potentiale til mere som pass rusher. Han mangler ganske enkelt nogle moves som pass rusher og vinder for nuværende mest i kraft af et stærkt første skridt eller et effektivt bull rush.

Chris Jones er den vel nok mest alsidige spiller på vores liste – han har hos Mississippi State linet op overalt på linjen, og kan på NFL-niveau varetage begge defensive tackle-positioner i 4-3, og spille både nose og end i 3-4. Jones er glimrende bygget, uhyre stærk og kommer med et spændende atletisk potentiale. Han var en dygtig pass rusher i college, men skal udvikle sine moves for at blive ved med at finde en måde at nå quarterbacken på i NFL. Samtidig er det lidt bekymrende at han til tider forsvandt ud af kampe og ikke virker til at have den samme stærke motor som de hidtil nævnte spillere. Spillet er endnu ikke sat helt sammen for Jones, men går det op i en højere enhed for ham i NFL, kan han snildt ende som den bedste interior defensive lineman i årgangen.

Alabama har i Jarran Reed og A’Shawn Robinson to spillere, der begge ligner mulige førsterundevalg. Vi er ikke helt så høje på duoen, og især Robinson – der har været nævnt som et muligt top 20-valg – ser vi nødigt i første runde. Robinson er brølstærk, glimrende til at stoppe løbet og har en god motor, men han tilbyder ikke noget nævneværdigt som pass rusher og er aldeles uatletisk. En two-down run stopper er ikke hvad vi vil bruge et førsterundevalg på. Der er nogle af de samme bekymringer ved Reed, og også her er spørgsmålet om han kommer til at blive mere end en two-down run stopper. Der virker dog til at være mere at arbejde med hos Reed når det kommer til pass rush – han er hurtigere ude af startblokken, spiller med et lavere tyngdepunkt og arbejder bedre med hænderne, og det kan tale for at han får mere succes end Robinson på den front.

Willie Henry har nogle dominerende flashes hvor alt går op i en højere enhed for ham, men han har ustabil snap anticipation, kæmper med at komme fri af blokeringer og glemmer til tider at spille med leverage, hvorved han tager sig selv ud af spillet. Når han rammer snappet kan han dog eksplodere gennem gappet og ind i backfielden. Henry tilbringer masser af tid i vægtrummet og har udviklet sig år for år, og med den udvikling og arbejdsmoral skal det ikke afvises at Henry kan ende med at blive en bedre NFL-spiller end collegespiller.

2016-draftens største boom-or-bust-prospect er formentlig Robert Nkemdiche. Få spillere kan som han overtage kampe når han er på sit bedste – og siden forsvinde helt ud af kampe. Der er rejst bekymringer om arbejdsmoralen og han kommer med nogle andre bekymringer udenfor banen – en uheldig omgangskreds, hvori bl.a. hans bror (der også er i draften, men næppe bliver valgt) kan findes – og spørgsmålet er i bund og grund hvorvidt Nkemdiche ønsker at blive god. Hvis han ønsker det og er villig til at gøre det nødvendige for at blive det, kan han være All-Pro indenfor få år; hvis ikke kan han være ude af ligaen på ingen tid. Hvornår tør et hold tage chancen på det?

Kenny Clark er et af de yngre prospects i årets klasse – han fylder 21 til oktober – og har en fortid som wrestler. Ligesom Reed og Robinson er han en glimrende run stopper, der spiller med stor styrke, og kommer med nogle spørgsmålstegn som pass rusher. Clark har vist sig i stand til at nå ind til quarterbacken, men han vinder i kraft af et stærkt først skridt og god styrke ved point of attack – hvis ikke han finder succes dér, går han for ofte i stå.

På det lavere collegenivaeu har Javon Hargrave været aldeles dominerende, og han viste ved årets Shrine Game at han også kan dominere mod spillere fra det højere niveau. Der er atletisk upside, alsidighed og god teknik at arbejde med ved Hargrave, men der er også et endnu større spring fra South Carolina States modstandere til NFL end der var til Shrine Game-modstanderne, så omstillingen til NFL kan tage noget tid.

I dagens NFL er interior pressure vigtigere end nogensinde, og årgangen byder på flere spillere, der kan bidrage på den front. Maliek Collins og Sheldon Day er begge stærke interior rushers, der lader noget tilbage at ønske som run stoppers. Også Anthony Zettel er formentlig begrænset til en rolle som pass rusher – han kan line op både ind- og udvendigt på en firemandslinje. Han har et fint arsenal af pass rush-moves, og kombineret med sin quickness og gode motor, kan det hjælpe ham på vej til at finde en rolle. En every-down spiller bliver han dog næppe, da han mangler styrke til at begå sig i løbespillet.

Omvendt er det med Zettels holdkammerat hos Penn State, Austin Johnson, der primært ligner en spiller, der vil kunne bdirage i løbespillet. Han spiller med god styrke og viser potentialet til at komme af blokeringer, men trods nogle gode flashes, bliver han lidt for ofte taget ud i én-mod-én situationer. Adolphus Washington har et næsten ikke-eksisterende atletisk potentiale, og mens han ikke er decideret dårlig til nogle ting, mangler han nogle klare spidskompetencer – han er en fin run stopper og viser i glimt evnen til at komme efter quarterbacken, men det er for sporadisk, og han ligner ikke mere end en rotationsspiller.

Jihad Ward er en gåde for os – enkelte steder kan man finde ham gradet i eller tæt på første runde, men vi ser det slet ikke. Vi har kun adgang til en begrænset mængde gametape med ham, men han slår os som et massivt projekt, som udover god quickness og størrelse ikke har meget at byde på. Han bliver alt for ofte overmandet ved point of attack og mangler både tekniske færdigheder og atletisk upside.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets defensive linjemænd, kan du høre her.

EDGE RUSHERS:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 Shaq Lawson Clemson 6’3” 269 1A
2 Joey Bosa Ohio State 6’5” 269 1A
3 Jonathan Bullard Florida 6’3” 285 1C
4 Noah Spence Eastern Kentucky 6’2” 251 1C
5 Kevin Dodd Clemson 6’5” 277 2B
6 Jordan Jenkins Georgia 6’3” 259 2C
7 Bronson Kaufusi BYU 6’7” 285 3A
8 Shilique Calhoun Michigan State 6’4” 251 3B
9 Kyler Fackrell Utah State 6’5” 245 3B
10 Carl Nassib Penn State 6’7” 277 3B
11 Kamalei Correa Boise State 6’3” 243 3C
12 Emmanuel Ogbah Oklahoma State 6’4” 273 3C
13 Jason Fanaika Utah 6’2” 271 4C
14 Tyrone Holmes Montana 6’2” 253 5A
15 Curt Maggitt Tennessee 6’3” 247 5A
16 Ian Seau Nevada 6’2” 259 5B
17 Yannick Ngakoue Maryland 6’2” 252 5B
18 Roman Okwara Notre Dame 6’5” 265 6A
19 Matt Judon Grand Valley State 6’3” 275 6B
20 Silverberry Mouhon Cincinnati 6’4” 248 7A
21 Shawn Oakman Baylor 6’8” 287 7C

Årets klasse af edge rushers byder på nogle stærke navne i toppen, men herfra falder niveauet kraftigt, og den begrænsede dybde efterlader umiddelbart en klasse, der samlet er under middel. Joey Bosa er af mange anset for topnavnet i årets klasse, men vi ser i stedet Shaq Lawson for det bedste prospect – han tilbyder en hel del mere end Bosa, ikke mindst i kraft af bedre atletiske evner. Lawson er ganske enkelt mere eksplosiv, og har et godt arsenal af pass rush-moves til at nå ind til quarterbacken – og med blot én sæson som starter hos Clemson, efter at have overtaget fra Falcons’ førsterundevalg fra sidste år, Vic Beasley, er der stadig plads til at bygge mere på hans spil. Samtidig er han alsidig nok til både at kunne line op på ydersiden i 3-4 og 4-3. Den form for alsidighed ser vi ikke i Bosa, der i vores optik er begrænset til left end i 4-3. Her kan han dog snildt blive en virkelig god spiller, og med et skill-set der ligner Chris Longs, kan en karriere a la Longs måske være værd at sigte efter. Bosa er en fremragende tekniker, og den vel nok bedste run stopper blandt alle årets edge rushers. Det dynamiske aspekt som Lawson tilbyder, ser vi ikke hos Bosa, der også lidt for ofte forsvandt ud af kampe og blev holdt i skak af tackles han burde kunne slå. Tag dog ikke fejl: Bosa kan blive virkelig god, og han har også et væld af moves til at vinde som pass rusher og hjælpes yderligere på vej af en evigt kørende motor.

Jonathan Bullard er en systemalsidig spiller, der kan line op både ind- og udvendigt på den defensive linje i 4-3 og også kan finde sig fint til rette på ydersiden af linjen i et 3-4-forsvar. Han har en fremragende motor, stærke hænder og vil fra dag 1 kunne hjælpe sit hold som run stopper – og samtidig kommer han med masser af upside som pass rusher. Det er muligt han skal bruge noget tid på at finde sig til rette som rusher, men med den rette coaching kan han blive en kæmpesucces.

Efter at være blevet suspenderet af Big Ten-konferencen for at have afleveret positive stofprøver, forlod Noah Spence Ohio State og fandt sig til rette hos Eastern Kentucky. På det lavere niveau var han dominerende, og han har holdt sig ude af problemer siden skiftet. Han kan bidrage både mod løbet og som pass rusher, har en stærk motor, god styrke og spiller med et lavt tyngdepunkt – hjulpet på vej af at han er lidt til den lave side. Off-field historikken må granskes af et hold før de vælger ham, men holder Spence sin sti ren, er der ikke mange bekymringer ved hans spil.

Lawsons holdkammerat hos Clemson, Kevin Dodd, er på mange punkter bare bundsolid. Han har testet ganske skuffende, men derudover tilbyder han et skill-set, der måske ikke på nogle punkter er fantastisk, men heller ikke på nogle punkter er dårligt. Han bliver næppe en spiller, der laver 15+ sacks, men han bør kunne bidrage med masser af pres – forudsat hans atletiske begrænsninger ikke bliver udstillet i NFL.

Jordan Jenkins er én af to Georgia-spillere i årets draft, som det er svært at placere (vi kommer til Leonard Floyd i næste positionsgennemgang). Jenkins spiller med god styrke og når han spiller et lavt tyngdepunkt får han presset sin modstander baglæns. Han er dog ustabil og spørgsmålet er hvilket position han hører til på – han er undersized til 4-3-end, og mens han har den atletiske upside til at kunne fungere i opdækning som 3-4-linebacker, er han relativt unproven på dette punkt.

To års missionærarbejde i New Zealand for Mormonkirken betyder at Bronson Kaufusi vil fylde 25 år inden han sætter sin fod på banen i NFL. Kaufusi er søn af BYUs defensive linjetræner og tilbragte sit første år hos universitet bag Ziggy Ansah. Ligesom forgængeren har Kaufusi et spændende atletisk potentiale, og han er mere poleret end Ansah var det da han gik i draften. Trods talentet, arbejdsmoralen og upside, er Kaufusi stadig på visse punkter et projekt, og her taler hans alder imod ham. Hvis han kan tage det næste skridt i sin udvikling, har han med det fysiske potentiale til at blive rigtig god.

Da Shilique Calhoun valgte at returnere til Michigan State i 2015-sæsonen forventede mange at han ville tage det næste skridt i sin udvikling og etablere sig som et af de absolutte topnavne i denne draftklasse. Sådan er det ikke gået, og der er et stykke vej for ham. Han har været en effektiv pass rusher i college, men skal han også være det i NFL, kræver det formentlig nogle tekniske forbedringer – samtidig skal han vise klare fremskridt mod løbet før han er klar til en every-down rolle. Han er formentlig for lille til at spille 4-3-end, og det kan begrænse ham til 3-4-outside linebacker, hvor han ikke har erfaring med at spille. Hans atletiske mangler kan samtidig risikere at blive udstillet mere fra den position.

Fortiden som safety er let at spore når man ser Kyler Fackrell droppe tilbage i opdækning. Ligesom Kaufusi vil Fackrell være 25 år som rookie, og han er langt fra et færdigudviklet projekt. Han virker til tider til at mangle lidt instinkt, men han reagerer til gengæld hurtigt på det han ser, og virker på tape mere atletisk end han har testet. 2014-sæsonen missede han grundet et overrevet korsbånd. Carl Nassib – lillebror til Giants’ quarterback Ryan Nassib – har brugt de seneste år på at modbevise Bill O’Brien, der ikke troede på at Nassib, en walk-on, kunne blive til noget. O’Brien har selv erkendt at han tog fejl. Nassib har den rette attitude, såvel på som udenfor banen, og har gjort det godt både mod løbet og kastet. Med kun én sæsons startererfaring giver det noget at arbejde med for hans kommende hold, selvom hans upside er begrænset.

Kamalei Correa præsterede en hurtig 40-yard dash ved Combine, men den tid vidner ikke om hans potentiale – han er en straight-line speedster med begrænset quickness. Kan han ikke vinde med fart på ydersiden, kniber det for Correa, der mangler fleksibilitet i hofterne og ikke har så mange pass rush-moves som man kunne ønske sig. Han er dog en dygtig run stopper og velfungerende i opdækning, om end hans atletiske mangler også kan ses når han dækker op. Emmanuel Ogbah er anset som et potentielt førsterundevalg, og han har da også både glimrende produktion hos Oklahoma State og masser af atletisk upside – men har han mere? Teknikken halter, han er ikke specielt god mod løbet, kæmper med at komme af blokeringer, spiller for sjældent med et lavt tyngdepunkt og virker ikke til at læse spillet specielt godt. Han kunne vinde i college på at være en bedre atlet end størstedelen af sine modstandere. Det bliver ikke helt så let i NFL og det giver anledning til bekymring.

Tyrone Holmes har testet som en af de bedste atleter i denne klasse af edge rushers og havde 18 sacks på det lavere niveau hos Montana. Også Matt Judon har domineret på et lavere niveau – han førte nationen med 20 sacks hos Grand Valley State sidste år. Da CBS Sports i marts lavede en afstemning hos NFL-folk – dækkende alt fra scouts til general managers – blev Yannick Ngakoue betegnet som en af de mest undervurderede spillere i årgangen. Hvis det er tilfældet, er vi blandt dem der undervurderer ham – han er en fin tekniker og spiller med god styrke, men der er for få aspekter af hans spil, der for alvor skiller sig ud positivt og hans atletiske upside er også begrænset.

Årgangen byder også på afdøde Junior Seaus nevø, Ian Seau, der ikke har sin onkels talent, men kan finde en niche som pass rush-specialist. Han er en stærk finisher på sine rushes, har et fint arsenal af moves til at slå sin modstander både ind- og udvendigt – men han har klare mangler både i opdækning og run support, hvilket holder hans grade nede.

Få spillere har oplevet et større “fall from grace” end Shawn Oakman. Oakman var anset for at blive et fremtidigt højt valg i draften, men han nød ikke godt af at tage endnu et år hos Baylor, og har nu en sag om sexovergreb hængende over hovedet. De seneste problemer vil formentlig betyde at han ender med at falde helt ud af draften – men selv på banen har hans spil ikke berettiget ham til at være anset for meget mere end undraftable i vores optik. Oakman er 6’8”, og mens det i sig selv ikke er diskvalificerende, så er han med en sådan højde nødt til at kunne bøje i knæene – og det kan han ikke. “Leverage” findes ikke i Oakmans leksikon, og han er generelt et teknisk rod, og der skal gå mange ting op i en højere enhed for ham før han finder succes. Foruden anholdelsen tidligere på måneden har der været rygter om dårlige interviews ved Senior Bowl.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets edge rushers, kan du høre her.

OFF-BALL LINEBACKERS:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 OLB Jaylon Smith Notre Dame 6’2” 223 1A
2 OLB Myles Jack UCLA 6’1” 245 1A
3 ILB Reggie Ragland Alabama 6’1” 247 2A
4 OLB Joshua Perry Ohio State 6’4” 254 2A
5 OLB Su’a Cravens USC 6’1” 226 2A
6 OLB Darron Lee Ohio State 6’1” 232 2B
7 ILB Blake Martinez Stanford 6’2” 237 2B
8 OLB Joe Schobert Wisconsin 6’1” 244 2C
9 OLB Leonard Floyd Georgia 6’6” 254 3A
10 OLB Deion Jones LSU 6’1” 222 3B
11 ILB Nick Vigil Utah State 6’2” 239 3B
12 OLB Dadi Nicolas Virginia Tech 6’3” 235 3C
13 ILB Kentrell Brothers Missouri 6’0” 245 4B
14 OLB Travis Feeney Washington 6’4” 230 4B
15 ILB Jared Norris Utah 6’1” 241 4B
16 ILB Tyler Matakevich Temple 6’0” 238 4C
17 OLB Jatavis Brown Akron 5’11” 227 4C
18 ILB B.J. Goodson Clemson 6’1” 242 4C
19 ILB Nick Kwiatkoski West Virginia 6’2” 243 4C
20 OLB De’Vondre Campbell Minnesota 6’4” 232 4C
21 ILB Steven Daniels Boston College 5’11” 243 5A
22 OLB Eric Striker Oklahoma 5’11” 227 6A
23 ILB Scooby Wright III Arizona 6’0” 239 6B
24 ILB Dominique Alexander Oklahoma 6’0” 232 6C
25 ILB Antonio Morrison Florida 6’1” 233 7B

Skader er en forbandet ting, og årets linebackerklasse lider i høj grad under skadesbekymringer i toppen. Klassen har en del kvalitet på outside linebacker – trods skader – men halter en del efter på indersiden.

Vores rangeringer tager kun i begrænset omfang hensyn til skader, og vores rangering af Jaylon Smith som den bedste spiller på positionen, skal på ingen måde tolkes som en “accept” af at et hold måtte slå til på ham i toppen af første runde. Smith pådrog sig en alvorlig knæskade i sin sidste collegekamp i karrieren, og valgte at søge mod NFL velvidende at han næppe ville komme i aktion som rookie. Meldingerne om Smiths skade er mange og forskellige, men der virker til at være enighed om at 2016-sæsonen er tabt – spørgsmålet er så om han bliver klar til 2017 og i hvilken forfatning han evt. måtte blive det. 49ers tog i 2013 chancen på running back Marcus Lattimore – der også havde ødelagt sit knæ – i fjerde runde, men han kom aldrig i aktion for dem. I 2014 valgte de offensive lineman Brandon Thomas i tredje runde på trods af at han havde overrevet et korsbånd i løbet af draftprocessen – han er fortsat hos 49ers, men har endnu ikke spillet ét eneste snap. Både Lattimore og Thomas havde talent til meget højere valg, men skader har altså kostet dyrt. Situationen kan blive den samme for Jaylon Smith – men sæt hans gametape på, og du vil straks se hvorfor han inden sin skade var anset for et potentielt top 5-valg.

Flere anser Myles Jack for i skadesfri tilstand at være draftens bedste prospect, og mens der er spillere vi har foran ham, er vi helt enige i at han er en glimrende spiller. Jack overrev et korsbånd i den forgangne sæson hos UCLA og hans medical recheck i Indianapolis tidligere på måneden bragte ikke ubetinget gode nyheder med sig. Nogle hold meldes stærkt bekymrede om knæets tilstand og spår ham en kort karriere, mens andre ikke virker til at rynke nævneværdigt på næsen af skaden – vi har dog ingen mulighed for at vide hvor alvorligt det reelt er. Det er også muligt at de negative meldinger er forsøg på smokescreen fra nogle af de hold længere nede i draften, der gerne vil se et top 5-talent falde til dem. Inden skaderne var både Jack og Smith atletiske vidundere, der uden problemer kunne følge med modstandere 20-30 yards ned ad banen i opdækning, er ultrapålidelige tacklere med glimrende instinkter og god teknik. Jack har spillet både linebacker og running back hos UCLA og kunne også være et højt valg på running back – eller som safety, som nogle hold angiveligt har luftet tanken om at lade ham spillet.

Jack er listet som outside linebacker i vores rangering, men vi vil ikke afvise at et hold kunne finde på at vælge ham til at spille middle linebacker – den bedste “rene” inside linebacker er dog Reggie Ragland, der først og fremmest er en stærk run stopper. Han kommer effektivt af blokeringer, læser spillet godt og spiller med god teknik, og mens han gør det fint i coverage, er han mere begrænset på denne front end Jack og Smith, da han ikke er i nærheden af at være ligeså atletisk som duoen.

Joshua Perry er velfungerende i alle faser af spillet, har en konstant kørende motor og har gode instinkter. Han er stor og stærk, pålidelig når han skal bringe en modstander ned, god til at komme af blokeringer, og fin i opdækning, om end han mangler lidt fart og derfor kan være begrænset til de kortere zoner når han dropper tilbage.

Perrys holdkammerat Darron Lee er et atletisk freak med massiv upside, men til gengæld lader både hans teknik og spilforståelse noget tilbage at ønske. Lee har jævnligt linet op i slotten i opdækning, og har rigelig fart til at dække både tight ends og running backs – hans 6’1” kan dog give ham nogle problemer mod store tight ends i NFL. Su’a Cravens er på mange punkter Lees komplette modsætning. Cravens testede aldeles middelmådigt, men han har til gengæld de måske bedste instinkter i årgangen og er en dygtig tekniker i alle faser af spillet. På tape virker han som en bedre atlet end han testede, og han har trukket sammenligninger med Cardinals’ 2014-førsterundevalg Deone Bucannon, der blev valgt som safety, men siden har fundet sig til rette på inside linebacker – i Cravens’ tilfælde er spørgsmålet et hold må stille sig selv, om han er linebacker eller safety; eller begge dele. Eller ingen af delene. Vi foretrækker ham som linebacker.

Årgangen byder på en del gode run stoppers, og Blake Martinez har også sin styrke i den del af spillet. Også han læser spillet godt og er en spiller man kan stole på får bragt sin mand ned når han skal lave tacklingen. Mens han er velfungerende i opdækning kniber det mere når Martinez skal forsøge at lægge pres på quarterbacken. Joe Schobert har noget af det bedste tape af alle spillere i årgangen – hans kamp mod Iowa er enestående – og vi er umiddelbart højere på ham end mange andre. Man kan diskutere om Schobert er edge rusher, outside linebacker eller inside linebacker, og det er muligt at han i sidste ende ikke har nogen optimal position. Han er dog en fremragende footballspiller, der giver 100% på hvert eneste spil, har fremragende instinkter og hele tiden befinder sig omkring bolden. Han er en smule til den lille side og det hæmmer ham en smule i løbespillet og kan give ham problemer hvis han skal dække større tight ends. Hans gode teknik, stærke hænder og gode spilforståelse hjælper ham godt på vej, og når han rusher quarterbacken finder han en måde at nå frem på. Spørgsmålet er om det kan oversættes til NFL. Det er bestemt ikke givet at Schobert bliver en profil i NFL, men han er en spiller vi bare gerne vil have på vores hold – og så må man finde ud af at bruge ham derefter, også på special teams.

Vi teasede for Leonard Floyd i gennemgangen af gruppen af edge rushers, og nu er vi så nået til ham i denne positionsgennemgang. Floyd trækker i disse dage top 10-buzz, men vi er slet ikke solgt på ham så højt. Han har et spændende skill-set og har glimrende et atletisk potentiale, men indtil nu har han simpelthen bare ikke formået at sætte det hele sammen – med den rette træning kan han blive fantastisk, men han er lidt af et projekt. Hos Georgia blev han brugt flere steder på forsvaret – edge, linebacker, slotten – og han er også atletisk nok til at begå sig stort set hvor som helst. Vi foretrækker ham umiddelbart som 4-3-strongside linebacker, hvor han også kan få lov at rushe quarterbacken. Spillere som Jamie Collins og Anthony Barr kan være den type som et hold skal forsøge at forme Floyd efter – men vi ser for stort et projekt til at tage chancen tidligt.

Deion Jones spillede 51 kampe i sin karriere hos LSU, men han fik kun et begrænset antal som starter. Han er ganske instinktiv, men er for ofte for aggressiv i sin jagt på tacklinger, hvilket har kostet et væld af missede tacklinger – ifølge Pro Football Focus har han misset 1 ud af hvert 5,3 forsøg på at bringe en modstander ned. Dertil kommer mangler i opdækning og begrænset størrelse. Han er dog en glimrende blitzer, og han har også skill-settet og det atletiske potentiale til at fungere i opdækning, så det kan være et spørgsmål om at han ender i den rette situation og trænerstaben får finpudset ham. Han er en god special teamer og bør uanset hvad kunne bidrage tidligt dér.

De’Vondre Campbell er et udviklingsprojekt, der med tiden kan udvikle sig til starter, men formentlig er begrænset til special teams tidligt. Han er generelt velfungerende i alle faser af spillet, men mangler nogle klare spidskompetencer og kunne måske med fordel lægge nogle ekstra pund på kroppen. Eric Striker har haft fantastisk produktion hos Oklahoma, har en god fornemmelse for spillet og viste sig i stand til både dække op, stoppe løbet og blitze – men han er undersized og uatletisk, og det er ikke givet at han kan overføre de positive aspekter af sit spil til NFL. Dertil kommer spørgsmålet om hvorvidt han hører hjemme på linebacker eller safety – vi foretrækker ham umiddelbart på linebacker, hvis vi skal låse ham fast på en position. I sidste ende kan han meget vel ende med “kun” at blive special teamer.

“Uatletisk” er et ord, der går igen når man ser ned over den øvrige gruppe af linebackers – især inside linebackers. Kentrell Brothers, Tyler Matakevich, Dominique Alexander, Scooby Wright og Antonio Morrison har alle testet horribelt – SPARQ-scoren for Matakevich placerer ham blot i den 11. percentil (altså, blot 11% har testet dårligere end ham) siden 1999, og han har den bedste SPARQ-score i denne gruppe. Både Brothers og Matakevich kan vi dog se udvikle sig til solide bidragsydere med tiden. Værre står det til med de øvrige og især Wright og Morrison er så begrænsede at vi stort set kun ser dem bidrage på løbespil op gennem midten – Morrisons evaluering krydres derudover af en lang skadeshistorik og off-field bekymringer. Få kan dog som han smadre blokeringer og give plads til andre.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets gruppe af linebackers, kan du høre her.

DEFENSIVE BACKS:

Rank Spiller College Height Weight Grade
1 CB/S Jalen Ramsey Florida State 6’1” 201 1A
2 CB Vernon Hargreaves III Florida 5’10” 204 1A
3 S Justin Simmons Boston College 6’2” 202 1C
4 CB Kendall Fuller Virginia Tech 5’11” 187 1C
5 CB/S Sean Davis Maryland 6’1” 201 2A
6 S Keanu Neal Florida 6’0” 211 2A
7 CB Mackensie Alexander Clemson 5’10” 190 2A
8 CB William Jackson III Houston 6’0” 189 2A
9 S Karl Joseph West Virginia 5’10” 205 2A
10 CB Eric Murray Minnesota 5’11” 199 2B
11 CB Eli Apple Ohio State 6’1” 199 2B
12 CB KeiVarae Russell Notre Dame 5’11” 192 2C
13 CB Xavien Howard Baylor 6’0” 201 3A
14 CB/S T.J. Green Clemson 6’2” 209 3B
15 CB Cyrus Jones Alabama 5’10” 197 3B
16 S Kevin Byard Middle Tennessee State 5’11” 196 3B
17 CB Artie Burns Miami (FL) 6’0” 193 3B
18 CB D.J. White Georgia Tech 5’11” 193 3C
19 S Miles Killebrew Southern Utah 6’2” 217 4A
20 S Jalen Mills LSU 6’0” 191 4A
21 CB Will Redmond Mississippi State 5’11” 182 4A
22 S Jeremy Cash Duke 6’0” 212 4B
23 S Darian Thompson Boise State 6’2” 208 4B
24 CB Zack Sanchez Oklahoma 5’11” 185 4C
25 CB Taveze Calhoun Mississippi State 6’0” 192 4C
26 S Vonn Bell Ohio State 5’11” 199 4C
27 CB Maurice Canady Virginia 6’1” 193 4C
28 CB Tavon Young Temple 5’9” 183 4C
29 S K.J. Dillon West Virginia 6’0” 210 4C
30 CB Rashard Robinson LSU 6’1” 171 5A
31 CB DeAndre Houston-Carson William & Mary 6’1” 201 5A
32 S Tyvis Powell Ohio State 6’3” 211 5A
33 CB Jonathan Jones Auburn 5’9” 186 5B
34 S Deon Bush Miami (FL) 6’0” 199 5B
35 CB Briean Boddy-Calhoun Minnesota 5’9” 193 5C
36 CB Harlan Miller Southeast Louisiana 6’0” 182 6A
37 CB Anthony Brown Purdue 5’11” 192 7A
38 S Elijah Shumate Notre Dame 6’0” 216 7B

Årets defensive back-klasse er ganske stærkt besat og nogle af vores personlige favoritter i denne årgang findes netop i denne gruppe af spillere.

Klassen anføres af 2016-draftens i vores optik bedste prospect, Jalen Ramsey. Mange peger på ham som cornerback, men vi foretrækker ham som safety – evt. i en hybridrolle a la den Tyrann Mathieu har været fantastisk i for Arizona Cardinals de seneste år; safety i base, nickel i sub-packages. Ramsey er årgangens måske allerbedste atlet og han har et alsidigt skill-set – selvom vi foretrækker ham på safety, ville han også være blandt de bedste prospects i år hvis vi gradede ham som cornerback, og han har desuden også linet op som linebacker i perioder hos Florida State. Dertil kommer at han er en glimrende special teamer. Han har en fremragende føling for spillet, har fart nok til at følge med stort set hvem som helst ned ad banen, glimrende closing speed og gode evner til at forhindre bolden i at nå frem til receiveren. Får han fat i bolden er han en playmaker, men netop dét at gribe bolden har det knebet med. Han har blot tre interceptions på tre sæsoner – og nul i 2015.

Vernon Hargreaves III er endnu en fænomenal atlet, og de evner er lette at se når han bevæger sig rundt på banen så flydende som nogen anden spiller i draftklassen. Hargreaves er lidt mindre og lidt langsommere end ønsket – 5’10” og 4,50 40-yard dash – men ingen af de to ting er nævneværdige bekymringer; han kan hoppe højt og derigennem kompensere en smule for den manglende højde, og han har glimrende closing speed til at opveje den manglende fart på de dybe bolde. Han er en instinktiv cornerback med glimrende teknik, og kan spille både press, man og zone på et højt niveau. Dertil kommer gode evner mod løbet – han spiller fysisk i run support, især på løb på ydersiden. Den aggressive spillestil går nogle gange over kanten og han kan trække nogle unødvendige flag.

Sammenholder man vores rangeringer med de rangeringer man kan finde rundt omkring på nettet fra de større sider, er vores placering af Justin Simmons i første runde nok den største uenighed der kan findes – i hvert fald med en spiller vi er højere på end “big draft”. Simmons er endnu en fantastisk atlet, men han er ikke bare et råt talent – han har en god fornemmelse for spillet, tager gode vinkler og er en yderst pålidelig wrap-up tackler, der sluttede sin collegekarriere hos Boston College af med 5 interceptions, 2 forced fumbles og 3 fumble recoveries i 2015. Der er plads til forbedringer i spillet – han mangler noget styrke og kan også forbedre sin teknik.

Chicago Bears valgte i første runde af 2014-draften Kyle Fuller, og i år kan lillebror Kendall Fuller potentielt gå ham i bedene som et førsterundevalg – i forvejen har Kyle og Kendall to brødre, der har ramt NFL. Umiddelbart ventes Fuller først at gå i anden runde, men stod det til os ville vi ikke være bange for at slå til mod slutningen af førstedagen. En knæskade kostede det meste af 2015-sæsonen, men han ventes at blive klar til training camp. Mens Fuller har spillet en del press coverage hos Virginia Tech ligger hans styrke umiddelbart væk fra bolden – i off eller zone. Han kan i perioder overmandes fysisk og er mere stiv i hofterne end spillerne vi har rangeret foran ham, men han læser spillet godt og angriber hurtigt spillet i run support. Med seks interceptions i sin første collegesæson har Fuller også vist sig i stand til at få fat i bolden, selvom det kun er blevet til to interceptions siden.

Sidste år valgte Eagles i anden runde Eric Rowe, og i år har vi i Sean Davis en spiller, der næsten er en klon af Rowe. Ifølge mockdraftable.com stemmer Davis og Rowes measurables – højde, vægt, 40-yard dash, broad jump mm. – vanvittige 99% overens. Davis spillede cornerback i 2015 hos Maryland, men projekterer bedre til safety i NFL. Han læser spillet godt, rammer hårdt – fremtvang fem fumbles i sidste sæson – men går for ofte efter at lave et stort spil, hvilket har bidraget til at han har misset 40 tacklinger over tre sæsoner.

Keanu Neal og Karl Joseph er et par spændende hard-hitters på safety. Begge har kæmpet lidt med skader – Neal har misset syv kampe over de seneste to sæsoner, mens Joseph blot fik fire kampe i sidste sæson inden han gik ned med en knæskade. Neal kæmper til tider med at få placeret sig rigtigt og får taget sig selv ud af lidt for mange spil, men når han er i position, er han dødbringende at stå overfor. Joseph har god range, og kan både spille single high og line op i slotten, og han er et varmesøgende missil, der rammer som et godstog – men også koster lidt for mange missede tacklinger, mens hans hits kan komme til at trække nogle flag. Joseph samlede fem interceptions og to sacks sammen i sine fire kampe sidste år, men den form for produktion har han ikke præsteret i tidligere sæsoner.

Mackensie Alexander og William Jackson III har begge været nævnt som formodede førsterundevalg – og Jackson er en dark horse til at blive den første cornerback af brættet (hvis vi her betragter Jalen Ramsey som safety). Vi er ikke helt så høje på duoen, men ser dog begge som fine prospects. Begge har testet dårligere end umiddelbart ventet, og kommer med nogle bekymringer – Alexander er umiddelbart begrænset til et system, hvor han kan spille press coverage, og han har i tre sæsoner hos Clemson ikke præsteret én eneste interception eller ét eneste sack. Han spiller dog med en dejlig intensitet og er stærk mod løbet. Jackson havde fem interceptions – to af dem returneret for touchdown – i sidste sæson, og leverede sit bedste spil mod de bedste hold. Han har masser af fart i stængerne, men mangler noget fleksibilitet i hofterne, og skal have finpudset sin teknik. Hans instinkt er heller ikke i top, men han reagerer hurtigt når han ser noget ske.

Eli Apple er af mange anset for at være lige efter Vernon Hargreaves på positionen, men mens vi bestemt ikke ser ham som en dårlig spiller, mangler han en klar spidskompetence. Han er dygtig i press, erfaren i zone, men virker til at mangle fornemmelse for at spille off coverage, og lidt for ofte er det som om han virker opsat på ikke at blive slået dybt, hvilket koster for mange lette, korte completions. Mens han er god i run support, mangler han lidt fysik og kan lidt for let dirigeres væk fra spillet af en modstander – dertil kommer for mange missede tacklinger. Der er masser at kunne lide ved Eric Murray, der har den rette “never say die”-mentalitet på banen, læser spillet godt og reagerer hurtigt på det han ser. Hans fysiske spillestil kastede tre forced fumbles af sig i sidste sæson, hvor han også havde to interceptions, men han ligner også en omvandrende penalty risk. Han har alt for meget kontakt ned ad banen, og holder han ikke igen vil det koste både holding- og pass interference-straffe i NFL.

Også Xavien Howard har trukket for mange straffe – 14 pass interference-straffe og fem holdings over to sæsoner – men han har et spændende atletisk upside og er erfaren i mandsopdækning. Teknisk er der dog lidt bekymringer, da det til tider ganske enkelt virker til at hans teknik falder fra hinanden. KeiVarae Russell var suspenderet i 2014-sæsonen af akademiske årsager, og brækkede benet i slutningen af 2015-sæsonen, så der er nogle røde flag ud for hans navn. På banenbevæger han sig flydende rundt, følger sin receiver godt ned ad banen, og det er tydeligt at der er en del at arbejde med hos ham.

T.J. Green er en konverteret wide receiver, der blot har ét års startererfaring som safety hos Clemson – hans størrelse og fart (4,34), kombineret med receivererfaringen, kan dog tale for at han bliver rykket til cornerback i NFL, og der har i de seneste dage op til draften været spekuleret i at han kan ende med at gå højere end holdkammeraten Mackensie Alexander. Mens Green har et spændende skill-set og et tydeligt potentiale, er der dog et stykke vej igen, og det er uvist om han kan få sat det hele sammen. 17 missede tacklinger i 2015 giver også anledning til noget bekymring.

Endnu en cornerback, der har trukket noget førsterundebuzz, er Artie Burns. Burns er en track-star og derfor var det skuffende at han kun løb en 40-yard dash på 4,46. Han er et projekt, der trods fremragende flashes, har et stykke vej igen spillemæssigt. Instinkterne er ikke noget særligt – trods seks interceptions i sidste sæson – og han virker ikke så atletisk eller eksplosiv som nogen mener han er. Will Redmond overrev korsbåndet i sidste sæson – hans eneste som starter hos Mississippi State – og mens han gør det fint i opdækning, er der alt for mange missede tacklinger, og han er endnu en spiller, hvor vi må spørge hvad spidskompetencen er.

Cornerbackklassen byder på flere spændende navne – D.J. White har en fantastisk aggressiv “min bold”-mentalitet og giver alt på hvert eneste spil, men misser lidt for mange tacklinger når han går efter at slå bolden løs. Rashard Robinson har ikke spillet  en kamp siden midten af 2014-sæsonen grundet karantæne af akademiske årsager – han formåede dog som freshman at holde Mike Evans (der havde i omegnen af 10 cm og 25 kg ekstra på kroppen i forhold til Robinson) pænt i skak i LSUs møde med Texas A&M. Robinson er meget let for sin størrelse, har testet uhyre uimponerende, og spørgsmålet er om han efter godt to år væk fra banen, kan genfinde det spil han viste inden. Zack Sanchez har 15 interceptions over sine tre sæsoner hos Oklahoma (13 i 2014-2015) – omvendt tillod han 12 touchdowns i samme periode. Han tager chancer, og det giver store spil – og koster store spil. På det lavere niveau hos Southeast Louisiana har Harlan Miller været lidt af en playmaker – 33 forsvarede kast og 11 interceptions blev det til på tre sæsoner, og han snittede flotte 18,2 yards pr. interception return, mens han også som punt returner gjorde sig fint bemærket med et snit på 11,3 yards pr. return. Dertil kommer to blokerede spark. Hans tape er ganske spændende, men der er et spring i niveau til NFL og han kan få brug for noget tid til at finde sig til rette.

Miles Killebrew og Jalen Mills er begge et par spændende safeties i mellemrunderne. Mills har erfaring som cornerback både ind- og udvendigt og har spillet safety, hvor vi også ser hans bedste fit i NFL. Han mangler noget fysik, men har været fremragende i opdækning – én takeaway over de seneste to år trækker lidt ned, men han havde dog fem i sine første to år hos LSU. Killebrew er – ligesom Su’a Cravens, som vi rundede under linebackergennemgangen – en spiller, der kan blive set både som safety og linebacker. Han er en fremragende tackler, der både tager de rette vinkler og får bragt sin mand ned med den rette teknik. Instinkterne halter dog en smule, og han mangler lidt fart, hvilket kan hæmme ham i opdækning. Ser et hold ham som linebacker vil han få brug for at lægge nogle pund på sin 217 lbs-frame.

Mange anser Vonn Bell, Jeremy Cash og Darian Thompson for andendagsvalg, men det er lige højt nok i vores optik. Der er en del at kunne lide ved Bell, men han testede aldeles elendigt og bliver for ofte løbet over. Også Thompson testede forfærdeligt ved Combine – dog angiveligt delvist pga. madforgiftning – men det vil blive udstillet mindre hvis han spiller i boksen, hvor vi foretrækker ham, til trods for at hans 11 interceptions over de seneste to sæsoner kunne indikere at han skal line op et stykke fra spillet. Cash er ligeledes en box safety – 33 af hans 98 tacklinger i 2015 blev lavet indenfor to yards af line of scrimmage. Han har i tre sæsoner hos Duke fremtvunget ni fumbles og lavet fem interceptions – ingen af de fem kom dog i 2015, og hans evner i opdækning lader noget tilbage at ønske. Han kan dog få et fint impact i boksen mod løbet.

Vores podcast, hvor vi diskuterede årets defensive backs, kan du høre her.

1,003 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top