You are here
Home >

Magnus Bendixen

Jeg har fulgt grundigt med i NFL, siden jeg i 05/06 var udvekslingsstudent i USA, hvor jeg blev smittet af min min værtsfar, som var football-fanatiker, selv havde spillet division 1 football, og sad på en skammel foran fjernsynet med en pind og forklarede mig spillets regler og spillernes ansvar. Det var også i USA, jeg først selv prøvede kræfter med sporten.

Efter at have fulgt Reggie Bush gennem hele den sæson, samt at have set Vince Young i Rose Bowl, var jeg solgt for evigt. Siden da har jeg selv spillet for et par hold i den danske liga over flere omgange, og er desuden blevet opslugt af ikke blot NFL, men også college football i en sådan grad, at jeg ofte drømmer om det om natten.

Mit interesse område er især hele processen, der leder op til draften, altså især scouting af spillere, og at forstå salary cappet og dets indvirkning på draften. Jeg har studeret på Scouting Academy og cutter derudover game film af draft prospects til DraftBreakdown.com. Derudover interesserer jeg mig en især for X’s & O’s, og jeg elsker at lære om det skakspil, som football nu engang er.

Ellers er jeg kendt for at rante om middelmådighed på vores ugentlige podcast.

Du kan finde mig på twitter her: @BendixenNFL

 

Peter Meier Jensen

Har fulgt NFL siden 2003 og skrevet om ligaen siden 2008, hvor jeg blev NFL-ekspert på BetXpert.com, hvor jeg stadig slår mine folder i dag. Redaktør på NFLXpert.com fra 2010-2016 (afsluttet samtidig med denne sides opstart). Uddannet matematiker (bachelorgrad fra Aarhus Universitet) og den baggrund kan komme til udtryk i en del af de ting jeg skriver – jeg elsker regneark med masser af data, der kan graves i og analyseres på, med henblik på at finde nogle mønstre.

 

Blev fanget af football efter at have set Peyton Manning dirigere Colts’ no-huddle-angreb – dengang den slags ikke var hverdagskost i NFL – og har holdt med Colts siden. Følger dog ikke holdet indgående og har generelt gjort en dyd ud af at have et solidt indblik i alle hold, fremfor et dybdegående indblik i enkelte hold – noget, der næsten er en nødvendighed hvis man skal have en god chance for at skabe overskud som bettingekspert på ligaen.

 

Du kan finde mig på twitter her: @NFLXPeter

 

Toke Gerding Jensen

Så min første NFL-kamp i 2005-sæsonens playoffs, hvor det var Bengals imod Steelers. Jeg kan huske, at jeg heppede på Bengals, fordi de var bagud. Jeg har altid godt kunnet lide en underdog. Sæsonen efter begyndte jeg så at følge sporten rigtigt. Jeg har skrevet og podcastet om NFL siden 2011, hvor jeg begyndte på Firstdown.dk, og siden har jeg i en periode skrevet spiltips for Tipperen.dk. Sidst, men ikke mindst, har jeg arbejdet for Tv3sport de sidste to sæsoner. I 2014 som blogger og skribent, og i 2015 som en del af liveholdet som Redzone-ansvarlig og som researcher i playoffs.

Jeg er ved at uddanne mig til journalist på Danmarks Medie- og journalisthøjskole i Aarhus, og mine journalistiske briller har virkelig hjulpet mig med at blive bedre til at formidle min NFL-viden. Jeg har også lært at holde Magnus og Peter så godt i snor, som man nu kan, for de er ikke til at styre på ti tønder land. Selv med mit journalistiske udgangspunkt kan jeg ikke sige mig fri for at have et favorithold, som er Cincinnati Bengals. Det har været et hårdt ægteskab, men følelserne er der endnu. Min viden er dog ikke specifikt møntet på Bengals, men mere bredt over hele ligaen.

Du kan finde mig på twitter her: @TokeDK

I øvrigt mange tak til Nikolai Eugen Lucas, der har lavet vores logo!

Du kan også kontakte os via twitter (@HuddleUpDK) eller på email: huddleupdk@gmail.com

804 total views, 2 views today

Top