You are here
Home > NFL

HUDDLE UP-TAKT, 2018 – DIVISIONAL SUNDAY

Divisional Sunday:
Kl. 19.05:
Los Angeles Chargers @ New England Patriots
AFC-finalen kommer til at blive et revancheopgør, men bliver det Chiefs, der som værter på Arrowhead skal forsøge at revanchere nederlaget mod Patriots i Foxborough fra oktober, eller skal det blive det tredje opgør i sæsonen mellem Chiefs og Chargers, hvor Chiefs skal forsøge at få revanche for deres enlige hjemmebanenederlag i sæsonen, 28-29 i sidste måned?

Philip Rivers og Tom Brady har alt for sjældent stået overfor hinanden, når man tænker på hvor længe de begge har spillet og været en del af gruppen af de bedste quarterbacks i AFC. Det er ottende gang de to quarterbacks mødes, og Rivers har i dén grad revanche til gode efter at have tabt de foregående syv møder. Ét af de møder var AFC-finalen i 2007-sæsonen, som Rivers kæmpede sig (ret ineffektivt) igennem med et overrevet korsbånd i et 12-21-nederlag – en kamp hvor LaDainian Tomlinson måtte tage plads på bænken efter blot tre boldberøringer.

Men har Chargers hvad der skal til for at vende bøtten og endelig få skovlen under Patriots og Brady? På papiret vil jeg mene at Chargers er det stærkeste hold med både et bedre angreb og forsvar, så svaret burde være ”ja”. Men jeg er ikke sikker. Patriots har hjemmebanefordel og bør også have et mentalt overtag – og mon ikke de også har en fordel på special teams, hvor Chargers i sidste uge for guderne må vide hvilken gang, var ved at smide en kamp ved at lade alt, der kunne gå galt, gå galt.

Gillette Stadium er et modbydeligt stadion at gæste generelt, men i endnu højere grad på denne tid af året. Snevejr kan måske nok undgås, men det bliver en kold søndag i det nordøstlige USA med forventede temperaturer på op til -4 grader. Patriots er 14-3 siden 2001 i kampe med temperaturer under 25 grader Fahrenheit – herunder 9-1 i slutspillet. Chargers har med Philip Rivers på quarterback spillet blot to kampe i sådanne temperaturer – en 41-38-sejr på Arrowhead i 2013, og det tidligere omtalte 12-21-AFC-finale-nederlag til Patriots i 2007-sæsonen.

2018-sæsonen har været et stykke under vanlig standard for Patriots. Rob Gronkowski har i det meste sæsonen været en skygge af sig selv – ofte en komplet non-faktor – mens Julian Edelman også har haft svært ved at genfinde tidligere tiders niveau. Josh Gordon er væk igen, og Chris Hogan har også været langt fra det niveau vi tidligere har set. Det har ikke gjort betingelserne lette for Tom Brady, der dog også selv har været ukarakteristisk dårligt spillende i flere perioder – i hvert fald i forhold til hvad vi er vant til at se fra ham (og der er jo også lige en knæskade, der har voldt ham problemer). Løbeangrebet har ofte fået jobbet gjort, og ellers er nogle af de dårlige kampe kommet mod hold, der har vist sig endnu dårligere, så forsvaret har kunnet gøre det nødvendige for at tage sejren. Mens Patriots gik ubesejret gennem sæsonen mod hold, der nåede slutspillet – hvilket trods alt indikerer at de har kunnet løfte niveauet mod de bedre hold – er det altså blevet til fem nederlag mod hold, der ikke viste sig gode nok til at spille med i januar, hvilket vidner om et uvant lavt bundniveau. Tre af nederlagene har været tocifrede – vi skal ti år tilbage for at finde sidst holdet gik gennem en sæson med tre af den slags nederlag. Og det var i sæsonen hvor Brady var ude med skade – ellers skal vi tilbage til 2002 og 2005, hvor de led fire af slagsen. De tre nederlag på 10+ point i år tangerer hvor mange af slagsen de har lidt fra 2015 til 2017 – og det ene af dem faldt mens Brady var ude med karantæne i 2016.

Chargers har vist glimrende spil i flere kampe i sæsonen, og har på udebane hentet flotte comebacksejre mod både Steelers og Chiefs. Udenfor Los Angeles er holdet ubesejret i år – de fire nederlag i sæsonen fordeler sig med tre på hjemmebane og ét ude mod Rams – og mens Philip Rivers’ spil i den seneste måned har været under den standard han ellers har leveret i år, har holdet som helhed formået at overkomme det. Ikke mindst et stærkt spillende forsvar har gjort det nødvendige i de seneste kampe i Denver og, ikke mindst i sidste uge, hos Baltimore. Kan defensiven fastholde det høje niveau, kan det blive en hård dag på kontoret for Patriots’ angreb. Pass rushet er godt, løbeforsvaret lukkede ned, og Chargers’ secondary bør have fordelen overfor Patriots’ pass catchers. Samtidig kan angrebet formentlig byde velkommen tilbage til Hunter Henry, der ventes at få sæsondebut. For løbeangrebet er Melvin Gordon lidt en ubekendt – han har kæmpet med skader på det seneste, og har været relativt ineffektiv, mens han er hoppet ind og ud af kampe pga. diverse skavanker.

De spillemæssige betingelser bliver næppe bedre for Chargers. De ligner det bedste hold og har overtaget i flere matchups – men de spiller deres anden tidlige kamp på østkysten i træk, i temperaturer, der absolut bør være til Patriots’ fordel, og mentalt må Brady og Patriots have overtaget. Så hvad gør man? Jeg er meget fristet af at gå med Chargers, men jeg kan ikke få mig selv til at gå mod Patriots på hjemmebane når vejret og tidspunktet på dagen umiddelbart går imod Chargers. Patriots er 11-1 når de spiller på hjemmebane i Divisional Playoffs – og det har ofte været klare sejre. Modstanderen i dag er én af de sværere de har fået fornøjelsen af, men jeg tror de formår at gøre nok til at tage sejren.

Los Angeles Chargers 23 @ 27 New England Patriots

Kl. 22.40:
Philadelphia Eagles @ New Orleans Saints
Cody Parkeys brændte field goal i sidste sekund sendte Eagles videre til dette opgør, hvor de skal forsøge at revanchere ét af sæsonens største blowouts. Meget er dog sket siden Saints for to måneder siden lammetævede Eagles med 48-7 på hjemmebane i den næststørste sejr i sæsonen (kun overgået af Ravens’ sejr i Week 1 over Bills og Nathan Peterman). En storsejr i den regulære sæson er dog ikke ensbetydende med et tilsvarende resultat – eller en sejr, overhovedet, i slutspillet. Spørg bare Patriots, der blev sendt ud af Jets i 2010-sæsonens slutspil (det enlige hjemmebanenederlag i Divisional Playoffs nævnt ovenfor) blot halvanden måned efter Buttfumble-kampen, hvor Jets blev udraderet med 45-3.

Det seneste opgør fandt sted i Saints’ stærkeste periode i sæsonen, mens Eagles ikke just havde gang i sin bedste periode. Der er sket en del siden, og Saints’ spil den seneste måned har ikke været specielt overbevisende – og Drew Brees har ikke spillet i tre uger, efter at have siddet over i sæsonfinalen og så været på bye i sidste uge – mens Eagles omvendt har opbygget god form med fire sejre på stribe, anført af Nick Foles.

Eagles’ forsvar har vist god form i de seneste uger, og angrebet har været effektivt med Foles under center. Han havde en skidt start på kampen i sidste uge, men fandt sig til rette som kampen skred frem og mens det kun blev til 16 point, var det mod ét af ligaens bedste forsvar det blev præsteret. Angrebet gjorde noget bedre figur i de foregående kampe mod mere overkommelige forsvar, og mens Saints’ defensiv bestemt ikke skal undervurderes, er det et umiddelbart mere overkommeligt matchup i denne uge for Foles og co.

Saints-offensiven tog et skridt tilbage i den sidste måned af sæsonen. Drew Brees’ høje niveau dalede en smule, mens forsvaret holdt modstanderne i skak og tillod Saints alligevel at vinde kampene. Det er dog stadig et stærkt og velbalanceret angreb Saints kan sætte på banen, og selvom det er nogle uger siden holdet for alvor har skullet præstere, er jeg ikke så bekymret for at det kommer til at knibe med at finde spillet. Saints er et velcoachet mandskab, der under Sean Payton ikke har tabt på hjemmebane i sluspillet – i 2009 ramte de slutspillet som førsteseedet med tre nederlag på stribe til at lukke den regulære sæson, og havde sparet Drew Brees i Week 17, og tog imod et Cardinals-mandskab, der ugen forinden havde sat 51 point på tavlen mod Packers. Saints vandt 45-14. Samlet er Saints 5-0 på hjemmebane under Payton i slutspillet, og mens jeg ser Eagles yde større modstand i dag end i det første møde, og jeg ikke vil undervurdere Foles, er jeg nødt til at gå med værterne. Og skyder på samme resultat som for 16 år siden, da Saints for første gang under Payton var på hjemmebane i slutspillet – i Divisional Playoffs. Mod Eagles.

Philadelphia Eagles 24 @ 27 New Orleans Saints

 

Redaktionens bud på dagens kampe – even split på den tidlige kamp og en lone wolf af Toke på den sene:

Vi vil også meget gerne have dit input til kampen – lad os høre nedenfor hvilke to hold, du tror går videre:

641 total views, 3 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top