You are here
Home > NFL

HUDDLE UP 2018 MIDSEASON ALL-PRO + AWARDS

Alle ligaens mandskaber har rundet 2018-sæsonens midtpunkt, og tiden er dermed kommet til at gøre status over første halvsæson. Nye stjerner er trådt ind på scenen, gamle kendinge fortsætter med at levere varen, mens nogle af ligaens store profiler har skuffet fælt (looking at you, Marcus Peters).

Men hvem har været bedst? Jeg vil her forsøge at gøre status med mit bud på 2018-sæsonens Midseason All-Pro-mandskab. På flere positioner har kampen har været utrolig hård, men der er nu engang kun et vist antal pladser at arbejde med, så nogle må sorteres fra. Husk derfor på, at hvis en spiller fra det hold du holder med, ikke har klaret cuttet, er det selvsagt fordi jeg hader spilleren. Og dit hold. Og dig.

Lad os kaste os ud i det. Kommentarer modtages gerne – enten i kommentarerne her eller på Twitter (@HuddleUpDK/@NFLXPeter).

QUARTERBACK Patrick Mahomes, Kansas City Chiefs
Jeg er på nippet til at tro at jeg på forhånd tog dette valg mere for givet end jeg burde. Jo mere jeg overvejer situationen, jo mere fristet er jeg til at gå med Drew Brees, der spiller en stort set fejlfri sæson – ingen quarterback har tidligere kastet mindst 18 touchdowns i de første otte kampe af en sæson og holdt sig til max. én interception. Valget falder dog på Mahomes, der måske nok har flere turnovers (7 interceptions), men også har hele 11 touchdowns yderligere. Hans 29 touchdowns er delt fjerdeflest i historien efter ni kampe af en sæson (Tom Brady 2007 og Peyton Manning 2013 med 33 – Manning i 2004 med 31; Manning i 2014 også med 29), og han har været drivkraften bag Chiefs’ 8-1-start på sæsonen. Det eneste nederlag kom i en kamp, hvor han førte sit angreb til 40 point. Ja, der er flere fejl, men hans playmakerevner er med til at opveje det, og i en tæt kamp om pladsen, går den til Mahomes.

RUNNING BACK Todd Gurley, Los Angeles Rams
Kun tre non-kickers i NFL-historien har ni kampe inde i en sæson sat over 100 point på tavlen – LaDainian Tomlinson 2006 (18 touchdowns – 108 point), Shaun Alexander 2004 (17 touchdowns – 102 point) og Todd Gurley anno 2018 (16 touchdowns og tre two-point conversions – 102 point). En fremragende rookiesæson blev fulgt op af en middelmådig anden sæson, plaget af Jeff Fisher-coaching. Med Sean McVays ankomst, er Gurley blomstret op igen, og han har fulgt en fremragende 2017-All-Pro-sæson op med en om muligt endnu bedre start på denne sæson. Der er andre meget velspillende running backs – Kareem Hunt, Melvin Gordon, James Conner comes to mind – men jeg ser Gurley være in a league of his own lige i øjeblikket.

WIDE RECEIVERS Adam Thielen, Minnesota Vikings – DeAndre Hopkins, Houston Texans – Michael Thomas, New Orleans Saints
Adam Thielen leverede en flot breakoutsæson sidste år, og med Kirk Cousins’ ankomst hos Vikings, har han kun fået bygget på i år. Knivskarpe ruter, fremragende kropskontrol og stærke hænder, har katapulteret Thielen ind i diskussionen om ligaens bedste på positionen. For nu vil jeg holde Thielen under nogle af de mere etablerede navne på positionen – bl.a. også et par, der har misset cuttet til dette mandskab, i form af Antonio Brown og Odell Beckham Jr. – men nu har han både spiller og produktionen til for alvor at kunne komme i betragtning.

Mens Thielen for nu må holdes ude af diskussionen om dén bedste, er DeAndre Hopkins absolut i spil. Fysisk dominerende, produktiv gennem hele karriere, uanset hvem Texans har haft på quarterback (og guderne skal vide at det til tider har været forfærdeligt), og han fortsætter ufortrødent i år. I Texans’ six-game winning streak har han fundet vej til end zone seks gange, fordelt på fem kampe, og den ene hvor han ikke scorede, greb han 9 bolde for 151 yards, bl.a. det 49-yard catch i overtid, der fik Texans i position til deres game-winning field goal.

Michael Thomas trådte allerede sidste år ind på scenen som én af ligaens bedste unge receivers, og han har været endnu bedre i år. Aldeles ustoppelig i lange stræk, og søndag decideret ydmygede han Marcus Peters, der var staklen i opdækning på størstedelen af Thomas’ 12 catches for 211 yards og et touchdown. Hans 110 receiving yards per game er kun overgået af Julio Jones og hans 8,75 catches per game er bedst i ligaen.

TIGHT END George Kittle, San Francisco 49ers
At Kittle kom ind i ligaen med upside, var ikke nogen hemmelighed – i en tight end-draftklasse med David Njoku, Bucky Hodges, Evan Engram, Gerald Everett, Jonnu Smith og O.J. Howard alle som top 16%-atleter, havde Kittle den bedste SPARQ-score, men med blot 48 catches for 737 yards (men dog ti touchdowns) var det ikke just fordi han var etableret som en stor trussel som pass catcher. Han har dog bevist sig som både en stærk blocker og en glimrende pass catcher, og mens hans produktion (41-692-3) ikke matcher Zach Ertz (61-644-3 i otte kampe) eller Travis Kelce (51-741-6 i ni kampe), må man også have for øje, at han har spillet størstedelen af sæsonen uden Jimmy Garoppolo under center, på et skadesramt angreb, hvor han har været efterladt som noget nær den eneste trussel. Der er uhyre tæt kamp om pladsen, og går du med Ertz eller Kelce, vil jeg ikke gøre indvendinger.

OFFENSIVE LINE David Bakhtiari, Green Bay Packers – Rodger Saffold, Los Angeles Rams – Jason Kelce, Philadelphia Eagles – Zack Martin, Dallas Cowboys – Mitchell Schwartz, Kansas City Chiefs
Som pass protector er der pt. ikke mange, der kommer i nærheden af David Bakhtiari, og mens jeg medgiver, at der kan findes mere komplette left tackles end Bakhtiari, så er pass protection min klare førsteprioritet når jeg skal vælge min starter til dette hold.

På den anden side af linjen er Mitchell Schwartz i gang med én af sine bedste sæsoner i karrieren – og han har haft flere gode. Schwartz er effektiv hvad enten han skal stoppe modstandere i beskyttelsen af Patrick Mahomes eller flytte modstandere i sine blokeringer for Kareem Hunt, og på en linje, der har mistet Laurent Duvernay-Tardif, og ellers ikke har meget at byde på udover Mitch Morse (Eric Fisher er ok, men ikke prangende på left tackle), gør Schwartz sit for at hjælpe NFLs mest scorende angreb.

På indersiden er Rodger Saffold det eneste ”nye” navn. Jason Kelce og Zack Martins evner er velkendte, beskrevet flere gange, både her og andre steder, så lad os ikke bruge så meget tid på dem, udover at konstatere at de fortsat leverer varen på vanligt højt niveau. Saffold viste stærkt spil allerede sidste år, men har i år 2 i Sean McVays system, løftet sit spil endnu mere. En vigtig mand i beskyttelsen af Jared Goff og en nøglebrik som run blocker for Todd Gurley.

INTERIOR DEFENSIVE LINE Aaron Donald, Los Angeles Rams – Michael Pierce, Baltimore Ravens – J.J. Watt, Houston Texans
Selv i en sæson, hvor angrebene dominerer som sjældent set, er der mange om buddet når der skal findes interior defensive linemen, og mens valget er faldet på et par gamle kendinge i form af Donald og Watt, er spillere som Fletcher Cox, Akiem Hicks og Geno Atkins ikke langt efter. Donald skiller sig nok engang ud fra mængden blandt NFLs defensive spillere, og er om muligt endnu bedre i år end tidligere. Watt skulle bruge et par kampe på at komme i gang, men har leveret varen lige siden.

På nose tackle er valget sværere, og både Packers’ Kenny Clark og Lions’ (tidl. Giants’) Damon Harrison kunne ligeså godt have været valget. Pierce er uhyre undervurderet, men er en vigtig del af Ravens’ defensive front, der er blandt ligaens bedste mod løbet. Selv i kampe, hvor holdet tillader en del yards på jorden, er det meget sjældent der kan peges på Pierce når man skal finde syndebukkene (medmindre man vil klandre ham for at spillerne går på ydersiden og finder succes dér, fordi der er fyldt op på indersiden).

EDGE RUSHERS Khalil Mack, Chicago Bears – Dee Ford, Kansas City Chiefs
Der er også hér mange kandidater, og spillere som Von Miller, Danielle Hunter, Brandon Graham, Calais Campbell, Myles Garrett, Cameron Jordan og Jerry Hughes presser også alle på for en plads – men valget falder på Mack og Ford. Macks plads er på nippet til at være i fare pga. hans missede kampe, men det spil han har leveret når han været så godt, at jeg ikke kan komme udenom ham. Dee Ford har langt om længe fået sit spil til at gå op i en højere enhed (contract year, anyone?), og mens andre har flere sacks, får han også jævnligt ramt modstandernes quarterbacks inden de kaster – og er generelt bare en plage i modstandernes backfield.

LINEBACKERS Bobby Wagner, Seattle Seahawks – Luke Kuechly, Carolina Panthers
Kuechly trækker ofte den største ros, men Wagners spil har jævnligt været endnu bedre end 2012-draftkollegaen. Begge har år efter år leveret spil på højeste niveau, og det fortsætter i denne sæson, hvor Redskins’ Zach Brown dog også presser på for en plads. Både Wagner og Kuechly er afgørende brikker på deres respektive forsvar, og der er ikke meget nyt at rose denne fremragende duo for. Selv på 85-90% hører de til i den absolutte top af ligaen.

CORNERBACKS Byron Jones, Dallas Cowboys – Patrick Peterson, Arizona Cardinals – Kareem Jackson, Houston Texans
I en sæson, hvor Jalen Ramsey og Marcus Lattimore har kæmpet lidt med at ramme niveauet fra sidste sæson, og Marcus Peters’ spil er dykket voldsomt, har Patrick Peterson fundet vej tilbage til toppen af ligaen, selvom holdet omkring ham lader meget tilbage at ønske.

Byron Jones’ stærke sæson glæder mig især, da han var en spiller jeg var utrolig høj på i draftprocessen i sin tid. Efter at være skiftet fra safety til cornerback er Jones for alvor brudt ud, og han har leveret spil, der kan måle sig med praktisk talt hvem som helst på positionen i denne sæson. Skal man udsætte noget på hans spil, er det manglen på interceptions, men han får forsvaret masser af kast, og lukker sine modstandere ned i fornem stil.

Kareem Jackson har linet op overalt på Texans’ forsvar – safety, outside corner, inside corner, box safety – og har været en vigtig del af et Texans-forsvar, der efter en lidt sløv start på sæsonen, for alvor er trådt i karakter over den seneste måneds tid.

SAFETIES D.J. Swearinger, Washington Redskins – Derwin James, Los Angeles Chargers
For første gang i årevis sammensætter jeg et All-Pro-mandskab uden overhovedet at overveje Harrison Smith til en plads. Ikke at han har været dårlig, men den høje standard han har for vane at levere, har han ikke været tæt på at præstere i år, og for en sjælden gangs skyld, kan jeg se flere oplagte spillere at vælge foran ham, baseret på det spil der er præsteret i år (jeg ville stadig gå med Smith hvis jeg skulle pege på ligaens bedste safety). Ha Ha Clinton-Dix, Bradley McDougald og rookie Jessie Bates har alle leveret spil i år jeg ville foretrække over Smith. De misser dog alle cuttet til holdet, til fordel for D.J. Swearinger og rookie Derwin James

Det har været en lang process for Swearinger at nå til dette punkt. Et par skuffende sæsoner hos Texans blev fulgt op af af et par lidt bedre år hos Cardinals, inden han endte hos Redskins sidste år. Efter en solid første sæson, har han taget sit spil til et nyt niveau i år. Hans fire interceptions er delt flest i ligaen og dertil kommer to forced fumbles, en god håndfuld forsvarede kast og et højt niveau i løbespillet.

James var vores tredjerangerede spiller i årets draft, og mens det ikke var overraskende at han endte med at gå senere end dét, fordi han er safety, var hans fald til nummer 17 i årets draft, en overraskelse – og flere hold må ærgre sig godt og grundigt over at de fravalgte ham. James har levet op til alle forventningerne, og mere til, og han har gjort sig bemærket både i opdækning, run support og som pass rusher – hans 3,5 sacks er næstflest på holdet, og kun ét færre end Melvin Ingram.

KICKER Josh Lambo, Jacksonville Jaguars
Det var fristende at gå med Graham Gano, ikke mindst på baggrund af hans 61-yard game-winner, men to missede ekstra point koster, når man er oppe mod en kicker i Lambo, der er 100% på både field goals og ekstra point – Lambo har ramt på 12 af 12 field goals, herunder tre fra 50+ yards (samme antal som Gano) og samme 12 af 12 ekstra point (Gano 21 af 23). Jaguars’ angreb har ikke givet ham de store muligheder for at forsøge spark, men det er svært at gå imod en spiller, der immervæk har ramt på alt han har forsøgt.

PUNTER Johnny Hekker, Los Angeles Rams
Der er mange gode kandidater, og både Seahawks’ rookie Michael Dickson og Panthers’ Michael Palardy presser hårdt på for pladsen, men Hekkers kombination af spark indenfor 20-yard linjen og mængde af ikke-returnerede spark giver ham pladsen. 11 af 23 punts er sat indenfor 20-yard linjen og blot 5 punts er blevet returneret – det er tre færre end nogen anden punter. Læg dertil at blot ét af hans spark er gået for touchback, og vi har en punter, der bliver ved og ved med at spille på et højt niveau. Og da behovet var der for at træde til som kicker gjorde han det også med et 20-yard field goal og et succesfuldt ekstra point.

RETURNER Jakeem Grant, Miami Dolphins
Jeg kunne godt dele returns op i kick returns og punt returns, men eftersom jeg ville gå med Grant til begge pladser, bliver de slået sammen hér. 14 punt returns for 16,3 yards i snit med et touchdown – tre returns for 20+ yards og kun 6 fair catches (og nok så væsentligt: ingen fumbles) – giver ham pladsen som punt returner. Som kick returner har han snittet 32,3 yards pr. return med et touchdown, og skaffet 20+ yards på 13 af 14 returns – også her uden en fumble.

 

MIDSEASON AWARDS:
MOST VALUABLE PLAYER Patrick Mahomes, Kansas City Chiefs
MVP er – og bør være – en quarterback-award. Mahomes er min All-Pro-quarterback, og er derfor også det logiske valg til MVP.

OFFENSIVE PLAYER OF THE MIDSEASON Todd Gurley, Los Angeles Rams
Jeg kunne næsten ligeså godt gå med Mahomes, men skal jeg se bort fra positionernes vigtighed, så bliver jeg hurtigt draget mod Gurley.

DEFENSIVE PLAYER OF THE MIDSEASON Aaron Donald, Los Angeles Rams
NFLs bedste spiller, uafhængigt af position? Ja, det vil jeg mene – og han har levet op til det i år.

OFFENSIVE ROOKIE OF THE MIDSEASON Saquon Barkley, New York Giants
Kan en quarterback ramme en god stime i anden del af sæsonen, vil han være det oplagte valg (looking at you, Baker Mayfield), men for nu går jeg med Barkley, der selv i svære betingelser på et dårligt hold, har leveret fornemt spil. Phillip Lindsay er tættere på end mange nok vil medgive – og kan Calvin Ridley genfinde noget af dét han viste tidligere på sæsonen, skal han ikke glemmes.

DEFENSIVE ROOKIE OF THE MIDSEASON Derwin James, Los Angeles Chargers
Den eneste rookie på mit All-Pro-hold, og mens det ikke i sig selv afgør sagen (var en rookie endt lige bag Donald og Watt, ville jeg godt kunne argumentere for ham), så er James det lette valg for mig. Aldeles forrygende sæson han har gang i.

COMEBACK PLAYER OF THE MIDSEASON J.J. Watt, Houston Texans
Der er mange kandidater, og jeg kan snildt have glemt nogen, men Watts spil efter den lidt svage start på sæsonen, giver ham pladsen. Efter at have misset 13, 11 og 7 kampe de seneste tre år, kunne man have sin tvivl om hvorvidt han kunne genfinde tidligere tiders niveau. Han er der måske ikke helt endnu, men han er uhyre stærkt spillende. Deshaun Watson og Andrew Luck kunne også være i spil til titlen.

COACH OF THE MIDSEASON Sean McVay, Los Angeles Rams
McVays imponerende start på head coach-karrieren fortsætter. Man kunne være (og jeg var) i tvivl om Rams kunne bygge ovenpå sidste sæson, men den tvivl er gjort til skamme. Angrebet McVay har bygget op er forrygende, og mens forsvaret ikke helt rammer det høje niveau man kunne have gjort sig forhåbninger om efter tilføjelserne i offseason, koster det ikke McVay titlen her.

EXECUTIVE OF THE MIDSEASON Brett Veach, Kansas City Chiefs
I et år, hvor ingen Executive for alvor skiller sig ud på baggrund af draftvalg og free agency-beslutninger i denne offseason (Colts’ Chris Ballard er tæt på, men når holdet ikke ligger bedre til koster det lidt i argumentationen – Texans’ Brian Gaine kan også overvejes med en draft hvor især Justin Reid og Keke Coutee har gjort god figur), er jeg nødt til at kigge lidt mere på ”the long haul” end jeg ellers bryder mig om til denne pris. Patrick Mahomes har været afgørende for holdets flotte sæson, og mens han blev valgt i sidste års draft, er det beslutningen om at handle Alex Smith i år, der har banet vejen for ham som starter. Kendall Fuller kom til i Smith-traden og har været et lyspunkt i et ellers so-so Chiefs-secondary, hvor Marcus Peters-traden – baseret på Peters’ spil hos Rams – ikke ser helt skidt ud. Draften har ikke kastet det helt store af sig, men Chiefs’ ageren over det seneste halvandet år har stor andel i at holdet er hvor det er nu, og det giver Veach prisen.

683 total views, 9 views today

2 thoughts on “HUDDLE UP 2018 MIDSEASON ALL-PRO + AWARDS

  1. Jeg synes mange glemmer hvor godt Richard Sherman spiller for 49ers. Hans stats er selvsagt ikke vilde, men han lukker bare ned for en den ene side af banen.

    Var han i dine overvejelser?

    Ellers savner jeg faktisk kun Danielle Hunter. Ellers synes jeg holdet er ret spot-on.

    Comback player of the year kan dog i min bog kun bare Andrew Luck. Det han præsterer i år, er vanvittigt på et Colts hold der generelt præsterer bedre end forventet – og det er tilmed uden T.Y.Hilton i et par kampe.

  2. Hej Chrisoffer

    Sherman var en spiller jeg havde inde i overvejelserne, men han endte i den halvstore gruppe af spillere, der missede cuttet.

    Ift. Comeback: Jeg havde egentlig skrevet Luck ind i første omgang, og hvis jeg lagde positionel værdi ind i beslutningen, ville han også have været valget. Men Watt er også kommet helt fantastisk tilbage fra to sæsoner på stribe, der er afsluttet før tid, og mens jeg er enig i at Luck spiller virkelig fint i år, er det bestemt også hjulpet godt på vej af god play-calling og en styrket offensiv linje. Isoleret set føler jeg at Watts spil i år er mere imponerende end Lucks (og begge skulle bruge nogle uger på at komme i gang) – men der er ingen tvivl om at begge er glimrende kandidater.

    Mvh Peter

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top