You are here
Home > NFL

ROSTERANALYSE 2018 – POWER RANKING: #4-1

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, er vi nu klar til, i den sidste uge frem mod sæsonstarten, at løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store Rosteranalyse anno 2018.

Ligesom de foregående år har vi lavet et bud på et 53-mandsroster for hvert hold og gradet alle spillere – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. De samlet 1824 spillere og trænere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:

  • Best at Position (11)
  • Elite (10)
  • High Quality (8)
  • Good (6,5)
  • Above Average (5)
  • Average (3)
  • Below Average (1)
  • Unknown (0,5)
  • Replacement Level (-1)
  • Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Rookie-grades er baseret på den draft grade, vi gav dem tidligere på året, baseret på følgende kriterier:

  • Spillere med en førsterundegrade hos os, grades til Above Average
  • Spillere med en andendagsgrade grades til Average
  • Spillere med en tredjedagsgrade grades til Below Average
  • Spillere vi havde gradet som Undraftable er i Replacement Level
  • Rookies vi ikke har gradet tildeles en grade ud fra hvor de er draftet, ligesom ovenstående (1. runde = Above Average, 2.-3. runde = Average, 3. dagen = Below Average), mens undraftede spillere vi ikke havde gradet er placeret i Unknown-kategorien. Eneste undtagelse fra dette er kickers/punters, hvor vi har rykket dem én kategori højere op.

For hvert hold er gradet 57 spillere og trænere (de 52 spillere til vores bud på holdets 53-mands roster – long snappers som nævnt undtaget – foruden en grade til Kick Returner og Punt Returner, samt tre grades til coaches (Head Coach samt Offensive og Defensive Coordinator).

Foruden en grade på hver enkelt spiller er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST, Coaches), samt en vægtning der tager forbehold for, om en spiller er listet som starter eller som backup.

I forbindelse med gennemgangen af hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:

  • Team total (Det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
  • Player average (Rent gennemsnit af de 57 grades – ingen hensyntagen til positionel værdi, status som starter/backup ol.)
  • Starting 25 (Vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker og punter)

Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen.

Bud på rosters er låst fast pr. 29/8.

Tidligere gennemgange:
#32-29
#28-25
#24-21
#20-17
#16-13
#12-9
#8-5

Vi er nået til sidste gennemgang, og kan altså nu løfte sløret for hvilke fire hold, der er endt med de højeste grades hos os, og rækkefølgen de har placeret sig i.

#4: NEW ORLEANS SAINTS
Team total: 5,492 (#4)
Player average: 4,044 (#4)
Starting 25: 6,613 (#5)
Bedst rangerede enhed: QB (#2)
Dårligst rangerede enhed: TE/FB/H-Back (#25)

Lad det være sagt hér, inden vi for alvor dykker ombord i Saints’ roster – holdene i top 4 skiller sig ganske klart ud fra mængden – Saints’ 5,492 på fjerdepladsen er milevidt foran Steelers på 4,958 som nummer fem, og går man en tilsvarende afstand yderligere ned i vores rangeringer, vil man ende helt nede mellem Titans og 49ers på 14./13. pladsen. Springet fra fjerde- til femtepladsen i vores rankings er det største enkeltstående spring mellem to placeringer i hele analysen. Læg dertil, at med undtagelse Saints’ rangering som nummer 5 i Starting 25-kategorien, rangerer alle disse fire hold også i top 4 i alle tre ”hovedkategorier”. Med andre ord: Det er de stærkeste rosters, holdene med mest talent, uafhængigt af position, og de stærkeste startende enheder. Det er ikke ”bare” hold med høje grades på quarterback og/eller head coach, de højest vægtede positioner, der trækker ellers middelmådige hold op i toppen, om end gode coaching staffs vil være en genganger hos holdene. Og heller ingen af holdene er dårligt besat på quarterback.

For Saints markerede 2017-sæsonen en længe ventet tilbagevenden til dominerende defensiv football. Efter i årevis at have kæmpet med at genfinde det defensive niveau, der var med til at sikre dem en Super Bowl i 2009-sæsonen (vi undlader lige at gå i detaljer omkring Gregg Williams og bounties…), og så stærkt spil på angrebet, hvor Drew Brees (Elite) for noget nær første gang i alle sine sæsoner hos Saints, ikke var tvunget til at bære offensiven.

Et forrygende løbeangreb, med en velspillende Mark Ingram (Good) og en fremragende change-of-pace back i Alvin Kamara (High Quality) førte an, og det er samme duo, der vil skulle bære læsset i år. Ingram åbner sæsonen med fire spilledages karantæne, og her vil rookie Boston Scott formentlig varetage en lidt større rolle end han ellers kan forvente at have i den øvrige del af sæsonen. Kamara snittede hele 7,7 yards pr. touch som rookie – fordelt på 120 carries (6,1 yards pr. carry) og 81 catches (10,2 yards pr. catch) – og noterede 13 touchdowns. Han er på papiret den bedste af de to running backs, men han er formentlig bedst hvis antallet af touches kan holdes i nogenlunde kontrol, om end det bør ende med flere end de 201 touches fra sidste år. Bolden vil skulle flyttes på jorden bag en offensiv linje, hvor kun left guard Andrus Peat (Below Average) er gradet dårligere end Above Average, og især de to tackles Terron Armstead (Good) og Ryan Ramczyk (High Quality) skiller sig ud. Dybden er ikke overvældende imponerende, men så længe starterne er i aktion, bør der ikke være stor grund til bekymring.

Drew Brees har i Michael Thomas (Elite) én af ligaens bedste unge receivers at kaste til og Ted Ginn Jr. (Good) har de seneste år fået etableret sig som en fin komplementærreceiver – først hos Panthers og nu altså hos Saints. I slotten er Cameron Meredith (Above Average) kommet til fra Bears. En skade holdt ham ude i 2017-sæsonen, men kan han genfinde det niveau han viste i 2016, kan han blive særdeles farlig. På tight end er Ben Watson (Average) kommet godt op i årene, men han er stadig en stabil herre, der ikke har noget specielt dynamisk aspekt til sit spil, men får jobbet gjort. Kamara – og i mindre grad Ingram – vil dog umiddelbart være de hyppigst brugte pass catchers efter Thomas, medmindre Meredith formår at få etableret sig som en stabil trussel.

Forsvaret noterede hele 20 interceptions i sidste sæson – tredjeflest i ligaen – og det kan blive svært at gentage. Saints’ secondary er dog fortsat meget stærkt besat, selvom der er sagt farvel til safety Kenny Vaccaro. Med Marshon Lattimore (Elite), Patrick Robinson (High Quality – hentet hos Eagles i offseason) og Ken Crawley (Good) på cornerback og Marcus Williams (High Quality) ved siden af Kurt Coleman (Average) på safety, grader Saints’ startende secondary ud som det delt fjerdebedste i ligaen hos os.

Enheden suppleres af et godt pass rush, hvor Cameron Jordan (Elite) og Alex Okafor (Good) fører an, med nogle atletiske backups i Trey Hendrickson og så rookie Marcus Davenport. Saints brugte et førsterundevalg i næste års draft på at handle op efter Davenport, selvom han er meget rå, og kan få svært ved at have et stort impact som rookie. Potentialet er der dog, og med to dygtige startere og to high-upside backups, ser det spændende ud. Indvendigt på linjen har Tyeler Davison, Sheldon Rankins og David Onyamata alle scoret en Above Average-grade og udgør en fin trio. Der kan dog også være beov for at linjen leverer godt spil, for det ser knapt så godt ud i linebackerkæden. Demario Davis (High Quality) i midten er en stærk spiller, men derefter tynder det ud med to Average-grades og tre Replacement Level-grades, hvor den ene altså umiddelbart ser ud til at trække et starterjob.

#3: MINNESOTA VIKINGS
Team total: 5,794 (#3)
Player average: 4,518 (#2)
Starting 25: 7,141 (#2)
Bedst rangerede enhed: WR, IDL, DB (#1), EDGE, Coaches (tied-#1)
Dårligst rangerede enhed: OL (#24)

Fra mirakelsejr til mageløst nederlag. Vikings-land var i den syvende himmel efter Stefon Diggs’ touchdown mod Saints i sidste sekund af Divisional Playoffs, og røg så eftertrykkeligt ned på jorden i NFC-finalen da Eagles overlegent vandt med 38-7. Offseason har budt på talrige kontraktforlængelse til profiler, signing af en ny quarterback og en opgradering af et allerede stærkt forsvar.

På quarterbackpositionen er Case Keenum blevet erstattet af Kirk Cousins (Good), og mens det i et vakuum er en opgradering – Cousins er en bedre quarterback end Keenum – er der ingen garanti for at 2018-udgaven af Cousins vil levere bedre spil end 2017-udgaven af Keenum, der viste sig som én af ligaens bedste quarterbacks. Presset på Cousins for at levere er stort på et hold, der er midt i sit Super Bowl-vindue. Han har gode våben til rådighed i den stærke receiverduo Stefon Diggs (Elite) og Adam Thielen (High Quality), og dertil kommer tight end Kyle Rudolph (High Quality). Selv bag Diggs og Thielen er der spændende navne, og mens vi er højest på Kendall Wright (Above Average) er det det tidligere førsterundevalg Laquon Treadwell (Average), der tager jobbet som tredjereceiver.

På running back viste Dalvin Cook (Good) nogle spændende takter som rookie, men han gik ned for sæsonen allerede i sin fjerde kamp, og selvom dét han viste i den tid han nåede at spille, var til mere end denne grade, så kan vi ikke forsvare at gå højere på dette grundlag. Latavius Murray (Above Average) gjorde pæn figur sidste år og er en mere end solid backup.

Den offensive linje giver dog fortsat anledning til bekymring. Allerede inden linjetræner Tony Sparanos utidige død lige inden training camp, var der grund til bekymring omkring linjen, men det er ikke blevet bedre siden med en sæsonafsluttende skade til Nick Easton og talrige andre mere eller mindre alvorlige skader i enheden i løbet af optakten til sæsonen. Mens det ser ud til at størstedelen af den projekterede startende linje vil være klar til sæsonstart, vil center Pat Elflein (Above Average), der er én af de bedste i enheden, formentlig misse i hvert fald premieren. Dybden er uprøvet og på papiret ikke specielt stærk, så offensive coordinator John DeFilippo (Good), der er kommet til fra Eagles, hvor han sidste år var quarterbackcoach, skal finde ud af at få sat angrebet i gode situationer, ligesom forgængeren Pat Shurmur formåede at gøre det sidste år.

Den defensive nedsmeltning i NFC-finalen var ganske chokerende for et mandskab, der sæsonen igennem havde leveret stærkt spil på forsvaret. Vikings var det hold i ligaen, der tillod både færrest yards og færrest point, og i forhold til sidste år, ser enheden kun styrket ud i år. To spillere gradet som Best at Position (nose tackle Linval Joseph, safety Harrison Smith) og yderligere fire Elite-grades (edge rushers Everson Griffen og Danielle Hunter, linebacker Eric Kendricks og cornerback Xavier Rhodes) suppleres af to High Quality- og to Good-grades blandt starterne, hvor kun nickelback Mackensie Alexander og linebacker Ben Gedeon (begge Average) ikke opnår mindst en Good-grade.

Den defensive front med free agent-signing Sheldon Richardson (High Quality) som den på papiret svageste spiller grader ud som den suverænt stærkeste defensive front i ligaen, og selv med Gedeons grade til at trække lidt ned i linebackerkæden, ender Vikings’ front-seven langt foran alle andre hold i vores grades. Med et secondary, hvor starterne grader ud som den tredjebedste startende enhed, oveni, er Vikings også langt foran resten af ligaen i vores grades. Dybden i linebackerkæden og på cornerback er de umiddelbart største bekymringer på et forsvar, der altså fortsat ser uhyggeligt stærk ud. Med gode coaches, både i head coach Mike Zimmer (Elite) og defensive coordinator George Edwards (Good), er der ikke umiddelbart grund til at forvente at forsvaret ikke atter vil levere stærkt spil.

#2: NEW ENGLAND PATRIOTS
Team total: 5,811 (#2)
Player average: 4,456 (#3)
Starting 25: 6,781 (#3)
Bedst rangerede enhed: TE/FB/H-Back (#1)
Dårligst rangerede enhed: RB (#22)

De forsvarende AFC-mestre og tabende Super Bowl-finalister indtager, ikke overraskende, toppositionen i AFC, og er den eneste repræsentant fra konferencen i top 4. NFC har taget teten i NFL over de seneste år, og i top 8 i denne rosteranalyse er AFC blot repræsenteret af to mandskaber. Patriots’ dominans i AFC har været uhørt stor og langvarig, og på vej ind i den 18. sæson med Bill Belichick og Tom Brady, er holdet atter storfavorit til at repræsentere konferencen i Super Bowl. Skulle det ske vil det være niende gang de to går hele vejen til Super Bowl – altså 50% af alle sæsonerne. Og i én af de sæsoner hvor de ikke nåede dertil var Brady altså ude med en skade.

Brady (Elite) spiller fortsat på et højt niveau og mens det enkelte gange har været til at se at han har rundet 40 år – han blev 41 i sidste måned – er der ikke nogen indikation af at han er på vej til at ramme muren på samme måde som vi så Peyton Manning gøre det for tre sæsoner siden. Det bedste våben til Bradys’ rådighed er fortsat tight end Rob Gronkowski (Best at Position). Få spillere har domineret på sin position i samme omfang som Gronk gør det, når han er i aktion. Men vi skal tilbage til 2011-sæsonen for at finde senest han spillede alle 16 kampe i en sæson, og han har i sæsonerne siden misset hhv. 5, 9, 1, 1, 8 og 2 kampe pga. diverse skader. Han er kommet tilbage og har domineret hver eneste gang, men før eller siden må skaderne begynde at påvirke spillet, og pensionsrygterne har også svirret omkring ham – for i år bør der dog ikke være nævneværdig grund til bekymring om andet end evnen til at holde sig på banen. Om det er som pass catcher eller som blocker er Gronkowski i særklasse. Bag ham er Dwayne Allen en solid backup, der dog primært gør sig gældende som blocker. I sin tid hos Colts viste han sig i stand til at levere spil i red zone, men som pass catcher tog han et skridt tilbage sidste år.

Julian Edelman (High Quality) er en stærk receiver, men der er noget usikkerhed om hvor præcis han står på nuværende tidspunkt, efter at have misset hele sidste sæson med en skade. Derudover åbner han denne sæson med fire spilledages karantæne. Chris Hogan (Good) har også kæmpet med skader, men i skadesfri tilstand er han endnu et godt mål for Brady. Derfra tynder det dog ud. Phillip Dorsett (Average) viste ikke meget i sin første sæson hos Patriots sidste år, og har generelt skuffet siden Colts brugte et førsterundevalg på ham. Potentialet er der, men det har været svært at grave frem. Nu får han en måske sidste chance for at vise sig værd at satse på. Cordarrelle Patterson (Below Average) har aldrig formået for alvor at slå igennem som receiver, men han har fået etableret sig som ligaens bedste kick returner, og kan offensive coordinator Josh McDaniels (Elite) skabe nogle situationer på angrebet, hvor Patterson kan bruge sine returnevner, kan det være han kan overraske. Men Pattersons historik taler efterhånden ret klart imod det.

Løbeangrebet har nogle spændende navne i Rex Burkhead (Above Average), rookie Sony Michel og James White (Average). White var Super Bowl-helten i 2016-sæsonen, da han greb 14 bolde og scorede tre touchdowns i comeback-/overtidssejren over Falcons. Det har dog knebet med kontinuerligt at vise sig frem på holdet som andet end third-down back, hvorfor graden heller ikke ender højere. En skade har kostet Michel noget tid i preseason og kan koste ham spilletid i starten af sæsonen, hvor Burkhead meget vel kan få en vigtig rolle. Burkhead havde blot 94 touches i sidste sæson, men det tal bør end markant højere i år, og han har vist – helt tilbage til Bengals-tiden – at når endelig han får chancen, så kan han også præstere.

Gruppen af running backs løber bag en offensiv linje, der selv uden førsterundevalget Isaiah Wynn, der er røget ud for sæsonen med en skade, står ganske stærkt. Den startende linje grader ud som den fjerdebedste i ligaen hos os med alle mand gradet Above Average eller bedre. Trent Brown (Good) er kommet til i offseason og afløser Nate Solder på left tackle. I backup La’Adrian Waddle (Above Average) er der også en dygtig reserve, der kan dække de to tackle-positioner. Wynns skade svækker dog dybden på indersiden. Fullback James Develin (High Quality) er en stærk lead blocker, der også kan give løbeangrebet noget plads at løbe på.

Forsvaret er ikke fantastisk, men har nogle stærke kort, og takket være stærk dybde – ni reserver gradet Average eller Above Average – bliver forsvaret trukket op fra nummer 23 (det startende forsvar) til nummer 14 (forsvaret som helhed). Tre High Quality-startere – linebacker Dont’a Hightower, cornerback Stephon Gilmore og safety Devin McCourty – gør sit for at sikre et solidt niveau på forsvaret, og de suppleres af edge rusher Trey Flowers og defensive tackle Malcom Brown (begge Good).

Mens starterne samlet set lader lidt tilbage at ønske på forsvaret, er der altså mindst én reserve gradet Average eller bedre i alle enheder, og især på den defensive linje kan den gode dybde blive vigtig. God coaching er nøglen til at overkomme talentmæssige begrænsninger, og hér er det naturligvis en bekymring, at defensive coordinator Matt Patricia har overtaget cheftrænerjobbet hos Lions og efterlader Brian Flores som et lidt ukendt kort på positionen. Med ligaens bedste head coach i Bill Belichick bør Patriots dog stadig være i stand til at kunne overkomme skiftet og levere varen med gode game-plans på forsvaret. Det har de kunnet tidligere, trods nogle defensive udfald, og det bør de altså også kunne i år.

#1: PHILADEPHIA EAGLES
Team total: 6,258 (#1)
Player average: 4,807 (#1)
Starting 25: 7,838 (#1)
Bedst rangerede enhed: OL (#1), Coaches (tied-#1)
Dårligst rangerede enhed: ST (#21)

De forsvarende mestre er også det på papiret stærkeste mandskab ved indgangen til den kommende sæson. Og det er ikke tæt. Nummer 1 i Team total, player average, Starting 25, offense, Starting offense – og inkluderer vi koordinatorer i vores grades af enhederne, vil forsvaret (både det startende forsvar og forsvaret som helhed) gå til tops. Af alle enheder er special teams den eneste, der ikke grader ud i ligaens bedste halvdel hos os, og af de offensive og defensive enheder er det kun gruppen af defensive backs, der ikke slutter med en top-10 rangering.

På papiret er Eagles the team to beat i 2018 – og som forsvarende mestre er de det samme. Der er lang vej til at genvinde titlen, og konkurrencen i NFC er virkelig hård, så selv med ligaens stærkeste roster og trænerstab, er intet givet. Ét udfald på det forkerte tidspunkt kan blive kostbart.

Og det kan gå galt allerede fra start. Skader kan nemlig blive en udfordring tidligt i sæsonen. Carson Wentz (High Quality) vil misse sæsonpremieren med en skade og wide receiver Alshon Jeffery (High Quality) er ude på ubestemt tid. Det er to stærke spillere at skulle klare sig uden, og selvom holdet kom gennem slutspillet og vandt Super Bowl med Nick Foles (Average) på quarterback, er det ikke givet at det kan gentages. Offensive coordinator Frank Reich og quarterbackcoach John DeFilippo er begge væk til denne sæson (Doug Pederson er der dog stadig), og slutspillet var lidt the perfect storm for Foles. Vi har tidligere set en quarterback få alt til endelig at klikke i slutspillet, og Joe Flacco har som bekendt ikke været i nærheden af dét niveau siden. Foles har dog også 2013-sæsonen på CV’et som et år, hvor tingene for alvor spillede for ham, så der er måske lidt anledning til at give ham benefit of the doubt.

Når Wentz bliver klar og får Jeffery til rådighed, vil han have en spændende gruppe af pass catchers til rådighed. Nelson Agholor (Good) fik endelig spillet til at hænge sammen sidste år, og med Mack Hollins (Above Average) og Mike Wallace (Average) er der også noget kvalitet lidt længere nede i gruppen. I perioden hvor Jeffery er ude kan det dog meget vel i endnu højere grad end ellers blive tight end-enheden, der skal hjælpe til. Zach Ertz (Elite) er et fremragende våben og rookie Dallas Goedert har spændende potentiale. Dertil kommer så running back-gruppen, hvor især Darren Sproles (Above Average) kan yde et bidrag som pass catcher. Sproles havde meldt ud at 2017 skulle være hans sidste sæson, men efter en sæsonafsluttende skade blev det skudt en enkelt sæson, så han kunne slutte af på egne vilkår – kan han genfinde niveauet fra inden skaden, vil han kunne blive særdeles værdifuld for Wentz/Foles.

Jay Ajayi og Corey Clement (begge Good) fører an i running back-gruppen, foran Sproles, og vil være de primære ball carriers. De løber bag en linje, der med fire spillere gradet Elite (Jason Peters, Jason Kelce og Brandon Brooks) eller Best at Position (right tackle Lane Johnson), er ligaens klart bedst startende front. Stefen Wisniewski (Above Average) er svageste mand på linjen, men ville kunne være en opgradering hos mange hold. På ydersiden er Halapoulivaati Vaitai (Above Average) en dygtig reserve, men dybden på indersiden lader til gengæld noget tilbage at ønske.

På forsvaret er den defensive front stærkt besat med en god og dyb gruppe af edge rushers – Brandon Graham (Elite) og Michael Bennett (Good) er en god primær duo, mens Chris Long og Chris Barnett (begge Above Average) og rookie Josh Sweat sikrer stærk dybde. Indvendigt på linjen fuldender Fletcher Cox (én af de to bedste interior defensive linemen i vores grades) og Tim Jernigan (Good) en linje, der grader ud som den næstbedste blandt 4-3-forsvarene i ligaen. Med linebackerkæden – hvor Jordan Hicks og Nigel Bradham begge har opnået en High Quality-grade – indregnet, står Eagles med det næstbedste startende front-seven ifølge vores grades.

Dybden på linjen og i linebackerkæden lader lidt tilbage at ønske – Haloti Ngata er en fin defensive tackle, men er ikke hvad han har været, og i den starterrolle han vil indtage i starten af sæsonen (Jernigan åbner sæsonen på reserve/NFI og er derfor ude i de første seks uger af sæsonen), kan han måske komme lidt til kort. I linebackerkæden opnår ingen bag Bradham og Hicks andet end en Below Average-grade – og også hér er der lidt problemer fra start, da Bradham er ude med karantæne i sæsonpremieren.

Den bageste enhed er den svageste del af forsvaret. Der er sagt farvel til nickelback Patrick Robinson, der er skiftet til Saints, og selvom Sidney Jones (Average) er spændende, er han uprøvet efter kun at have været i aktion i Week 17 sidste år. Ronald Darby (High Quality) og Jalen Mills (Above Average) er solide startere, og Rasul Douglas (Average) sikrer også lidt kvalitet i dybden. På safety er Malcolm Jenkins (High Quality) og Rodney McLeod (Good) en stærk duo, men der er ikke den store hjælp at komme efter bag dem.

353 total views, 2 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top