You are here
Home > NFL

ROSTERANALYSE 2018 – POWER RANKING: #20-17

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, er vi nu klar til, i den sidste uge frem mod sæsonstarten, at løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store Rosteranalyse anno 2018.

Ligesom de foregående år har vi lavet et bud på et 53-mandsroster for hvert hold og gradet alle spillere – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. De samlet 1824 spillere og trænere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:

  • Best at Position (11)
  • Elite (10)
  • High Quality (8)
  • Good (6,5)
  • Above Average (5)
  • Average (3)
  • Below Average (1)
  • Unknown (0,5)
  • Replacement Level (-1)
  • Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Rookie-grades er baseret på den draft grade, vi gav dem tidligere på året, baseret på følgende kriterier:

  • Spillere med en førsterundegrade hos os, grades til Above Average
  • Spillere med en andendagsgrade grades til Average
  • Spillere med en tredjedagsgrade grades til Below Average
  • Spillere vi havde gradet som Undraftable er i Replacement Level
  • Rookies vi ikke har gradet tildeles en grade ud fra hvor de er draftet, ligesom ovenstående (1. runde = Above Average, 2.-3. runde = Average, 3. dagen = Below Average), mens undraftede spillere vi ikke havde gradet er placeret i Unknown-kategorien. Eneste undtagelse fra dette er kickers/punters, hvor vi har rykket dem én kategori højere op.

For hvert hold er gradet 57 spillere og trænere (de 52 spillere til vores bud på holdets 53-mands roster – long snappers som nævnt undtaget – foruden en grade til Kick Returner og Punt Returner, samt tre grades til coaches (Head Coach samt Offensive og Defensive Coordinator).

Foruden en grade på hver enkelt spiller er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST, Coaches), samt en vægtning der tager forbehold for, om en spiller er listet som starter eller som backup.

I forbindelse med gennemgangen af hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:

  • Team total (Det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
  • Player average (Rent gennemsnit af de 57 grades – ingen hensyntagen til positionel værdi, status som starter/backup ol.)
  • Starting 25 (Vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker og punter)

Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen.

Bud på rosters er låst fast pr. 29/8.

Tidligere gennemgange:
#32-29
#28-25
#24-21

Vi fortsætter nu vores gennemgang af de 32 mandskaber med et kig på de fire hold, der ligger fra nummer 20 til 17.

#20: CLEVELAND BROWNS
Team total: 3,845 (#20)
Player average: 3,746 (#9)
Starting 25: 5,414 (#17)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB (#3)
Dårligst rangerede enhed: Coaches (#30)

Browns har været ligaens klart dårligste hold de seneste to år, men trods 1-31 over de seneste to sæsoner, har de fundet vej ind i top 20 i vores rangering. Hue Jackson (gradet som ligaens dårligste head coach hos os) trækker ned, men selv med hans Liability-grade indregnet, rammer Browns altså den niendebedste gennemsnitlige grade i vores analyse.

Joe Thomas’ karrierestop har åbnet et lille hul på left tackle, og efter at have prøvet Shon Coleman af på positionen, ser det ud til at Browns har valgt at rykke Joel Bitonio (High Quality) fra guard til tackle. Rooke Austin Corbett overtager på left guard, og på højre side af linjen er Chris Hubbard (Average) kommet til fra Steelers. To High Quality-startere og en enkelt på Above Average sikrer, trods begrænset dybde (hvor Greg Robinson (Liability) trækker noget ned) at Browns’ offensive linje samlet set holder en rangering i den bedste halvdel af ligaen – og den startende offensive linje som den delt tiendebedste hos os.

Linjen blokerer for en solid gruppe af running backs, hvor to af tre spillere grader ud som Above Average, og den sidste er rookie Nick Chubb som vi akkurat havde udenfor første runde i vores draft grades. Det er tre fine spillere, der bør sikre kvalitet uanset hvem der er på banen. På quarterback er Tyrod Taylor kommet til i en trade, mens Browns brugte topvalget i draften på vores top-quarterback, Baker Mayfield – begge er gradet ud som Above Average, og mens vi har listet Taylor som starter (som han ventes at åbne sæsonen som), kan det meget vel kun være et spørgsmål om tid før Mayfield overtager starterjobbet. Med samme grade på begge har det ingen indflydelse på hvor Browns rangerer, hvem der starter.

Receiverkorpset har sagt farvel til Corey Coleman, der blev tradet til Bills, men har i Josh Gordon (High Quality) en spiller, der når han leverer sit bedste spil, er blandt ligaens bedste. Vi har desværre set alt for lidt til ham i årenes løb, og han kommer med en vis risiko udenfor banen. Kan han holde sig på banen og ramme topniveauet, kan selv denne høje grade vise sig for lav. Jarvis Landry er hentet i en trade hos Dolphins og bør være en opgradering over Coleman i slotten. Derfra falder kvaliteten lidt, men Rashard Higgins og rookie Antonio Callaway har begge potentiale, og kan bryde ud. Jeff Janis er atletisk og hurtig, men har ikke formået at sætte sit spil sammen på NFL-niveau endnu. En enhed med stort potentiale, men også en vis risiko. Vi har holdt graden lidt nede på tight end David Njoku (Average), der af flere er spået en gennembrudssæson. Han er stadig lidt rå, og det skal ikke afvises at han har brug for mere tid, før han er klar til at slå igennem. Potentialet er stort, men en stor sæson er ikke givet uden videre.

Det startende front-seven er stærkt besat og grader ud som det ottendebedste i ligaen hos os, hvilket i høj grad er baseret på en forrygende gruppe af linebackers (kun ét hold grader bedre ud på linebackerfronten end Browns, når vi ser på starterne) og stærke edge rushers. Sidste års topvalg Myles Garrett (High Quality) missede starten af sidste sæson med en skade, men samlede straks fire sacks sammen i sine første tre kampe – og lukkede året med ét sack i hver af de sidste to kampe. Han ligner en spiller, der er klar til at bryde helt igennem i år. Emmanuel Ogbah har ikke haft helt det samme impact som rusher, men er en virkelig stærk run stopper, der også kan skabe pres – og bag ham er Carl Nassib og Nate Orchard spændende reserver. Indvendigt på linjen er kvaliteten ikke helt så stor, men Larry Ogunjobi (Above Average), Caleb Brantley og Jamie Meder (begge Average) er en anstændig trio.

Linebackerkæden supplerer to High Quality-startere i Jamie Collins og Joe Schobert, med Christian Kirksey (Good) og en reserve i rookie Genard Avery, som vi havde en sen tredjerundegrade på i draften. Fyringen af Mychal Kendricks, efter sigtelsen for insiderhandel, kort før vi låste rosters til denne analyse, har trukket enheden ned fra den delt bedste i ligaen, sammen med Ravens, til nu ”bare” at være den tredjebedste.

Det bageste forsvar er en lidt underlig størrelse. Der er dygtige spillere over hele linjen – og en stærk reserve i Briean Boddy-Calhoun (Above Average) – men gruppen af cornerbacks består næsten udelukkende af spillere, hvis umiddelbart mest oplagte fit var i slotten, og nu skal de altså spille på ydersiden. Ikke at de ikke vil kunne gøre det, og gøre det på et pænt niveau, men det er en lille ting at holde øje med. På safety er Damarious Randall kommet til i en trade hos Packers – Randall er endnu en spiller, der også kan line op i slotten (og er også blevet brugt som outside corner), men han vil altså nu line op bagtil, ved siden af Jabrill Peppers, der havde en rookiesæson til glemmebogen, og blev brugt på helt absurde måder i løbet af sæsonen af defensive coordinator Gregg Williams.

Med en god coaching staff ville det her Browns-hold virkelig se stærkt ud – for referencens skyld: Hvis vi havde en head coach med en Above Average-grade ville Browns være nummer 13 i denne rangering, i stedet for nummer 20 – men både Hue Jackson og Gregg Williams kan meget vel holde mandskabet tilbage. Angrebet bør være styrket, ikke bare fordi Todd Haley er en stærk offensiv koordiantor, men også fordi Hue Jackson var en decideret katastrofe i den rolle sidste år – Jackson har gjort det stærkt som koordinator før, men som både head coach og play-caller var han ude hvor han ikke kunne bunde. Potentialet er spændende i Browns, men hvor langt det rækker, må tiden vise.

#19: OAKLAND RAIDERS
Team total: 3,868 (#19)
Player average: 3,272 (#21)
Starting 25: 5,584 (#16)
Bedst rangerede enhed: EDGE (#7), OL (tied-#7)
Dårligst rangerede enhed: ST (#31)

[Bemærk: Denne gennemgang er skrevet inden nyheden om at Khalil Mack bliver tradet til Chicago Bears; havde vi inkluderet den trade og sat Tank Carradine ind som starter og ladet Frostee Rucker bliver på rosteret som femtemand på positionen, ville Raiders falde til nummer 27 i Team total-rangeringen]

Jon Gruden’s back in town, and I tell ya what, man… efter ni sæsoner på sidelinjen er det uhyggeligt svært at vide hvad man skal forvente fra Gruden og co., der har fået skiftet en del ud på rosteret og kører nye systemer ind. Det kan blive helt fantastisk og det kan ende med at blive en total katastrofe – og alt midtimellem. Forventningsafstemningen er sværere for Raiders end for stort set alle andre hold.

Den offensive linje er fortsat en stor styrke på holdet. Kun rookie Kolton Miller (Average, i kraft af vores andenrundegrade på ham i draften) opnår ikke en Good- eller High Quality-grade, og Raiders’ fem startere rangerer som enhed som den delt femtebedste gruppe i ligaen. Med reserverne inkluderet trækkes den rangering dog et par pladser ned. Især på indersiden ser springet fra startere til reserver kraftigt ud, mens David Sharpe og rookie Brandon Parker på ydersiden giver lidt mindre anledning til dybe panderynker.

Enheden blokerer for en gruppe af running backs, der anføres af en duo, der bedst kan beskrives som ”rutineret”. 32-årige Marshawn Lynch og 29-årige Doug Martin har til sammen kombineret for 14.636 rushing yards i karrieren, og mens Lynch har formået at forblive relativt produktiv (4,3 yards pr. carry og 7 touchdowns sidste år), har Martin kæmpet for at flytte kæderne, og har to sæsoner på stribe snittet ynkelige 2,9 yards pr. carry. Martin har talentet til mere, men vi er nødt til at se ham producere i nærheden af tidligere tiders niveau før vi kan tro på det. Jalen Richard ligner den bedre spiller, og der er risiko for at vi slet ikke får set ham i det omfang hans talent – og niveau – egentlig berettiger til (han kan også snildt ende bag DeAndre Washington og misse cuttet).

Gruden har rost quarterback Derek Carr (Above Average) i høje vendinger gennem offseason for hans evne til at lære og eksekvere det nye system. Vi skal ikke afvise at der er sandhed i rosen, men må også fastholde at mens det niveau vi så fra ham i 2016-sæsonen var højere end denne grade, så bliver Carr ofte gjort til noget han ikke er – og 2017-sæsonen (ovenpå en skade, bevares) havde tilpas mange bekymrende momenter til at vi ikke kan placere ham højere. Hans receiverkorps er en blandet landhandel af spillere, der tidligere i karrieren har leveret fornemt spil, men enten er kommet op i årene eller har haft svært ved at leve op til niveauet. Amari Cooper (Above Average) har været plaget af drops de seneste år og havde svært skuffende produktion i 2017, mens Jordy Nelson og Martavis Bryant (begge Average), der begge er kommet til i offseason, begge kommer med en del bekymringer – Nelson har rundet 33 år og var aldeles uproduktiv hos Packers sidste år (om end med Brett Hundley på quarterback), mens Bryant er ét fejltrin fra at misse en hel sæson pga. karantæne. Læg dertil at han endnu aldrig har formået for alvor at fastholde god produktion i et stærkt Steelers-angreb. Tight end Jared Cook (Good) scorer ikke mange touchdowns, men har over de seneste sæsoner vist sig mere stabil end tidligere i karrieren.

Defensivt er det store spørgsmål om én af ligaens bedste spillere, edge rusher Khalil Mack (Elite) afslutter sit holdout og tropper op til sæsonstart. Hvis ikke det sker vil Raiders’ grade tage et dyk, når enten Tank Carradine (Average) eller Mario Edwards Jr. (Above Average, men umiddelbart starter på defensive tackle) tager starterjobbet; hvis det bliver Edwards, vil det med al sandsynlighed blive en rookie, enten Maurice Hurst (fjerderundevalg, men førsterundetalent i vores bog – faldt pga. helbredsbekymringer, ikke mangel på talent) eller P.J. Hall (andenrundevalg, men sjetterundetalent i vores bog), der trækker starterjobbet ved siden af Justin Ellis (Above Average). Bruce Irvin (High Quality) er en stærk starter modsat Mack, mens rookie Arden Key sikrer yderligere dybde.

Linjen liner op foran en linebackerkæde, der starter tre nye spillere i forhold til sidste år. Derrick Johnson (Average) var for fire-fem år siden blandt ligaens bedste på positionen – som tilfældet er for flere af Grudens signings – men på vej mod de 36 år, er han ikke hvad han har været, om end han stadig holdt et acceptabelt niveau sidste år. Tahir Whitehead (Above Average) ligner bedste mand i enheden, mens dybden ikke ser imponerende ud. Det er ikke en katastrofe, men det er samlet set én af de svagest besatte grupper af off-ball linebackers i ligaen.

Det ser noget bedre ud i den bageste enhed med fem startere, der har trukket en Above Average- eller Good-grade, og hvor der der absolut er potentiale til endnu mere, hvis fx Gareon Conley kan holde sig fri af de skader (begrænset til to kampe som rookie sidste år pga. en skade). Foruden fem listede startere over middel, udgøres dybden af spillere vi har gradet til Average, så der er solid dybde over hele linjen i Raiders’ secondary – og hvis ikke Khalil Mack tropper op, kan der også blive brug for den, hvis Raiders skal stoppe modstandernes kastespil.

#18: CHICAGO BEARS
Team total: 3,929 (#18)
Player average: 3,465 (#15)
Starting 25: 5,160 (#22)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB (#4)
Dårligst rangerede enhed: ST (#30)

[Bemærk: Som nævnt ovenfor er denne gennemgang skrevet inden rapporterne om at Bears trader sig til Khalil Mack – hvis vi inkluderede Mack som startende edge rusher i stedet for Sam Acho ville Bears rykke en enkelt plads op og ligge nummer 17 i Team total-rangeringen]

Efter tre sæsoner med John Fox ved roret, hvor det samlet blev til blot 14 sejre, kom det ventede skifte på head coach-positionen i offseason, og skiftet fra en garvet rotte til 40-årige Matt Nagy kunne næsten ikke være mere drastisk. Fra en træner, der virkede delvist fanget i middelalderen, til den mere innovative Nagy. Defensivt har han holdt fast i Vic Fangio som koordinator, hvilket virker ganske fornuftigt, da enheden har taget flere skridt i den rigtige retning over de seneste år – offensivt er det til gengæld tid til en større omvæltning med Nagy ved roret og Mark Helfrich som koordinator. Og det kan næsten kun være en omvæltning til det bedre.

Quarterback Mitchell Trubisky (Average) havde en so-so rookiesæson. I sig selv var det ikke overraskende, at det gik meget op og ned i et system, der ikke for alvor hjalp ham, og ét af ligaens dårligste grupper af pass catchers til rådighed. Der var positive tendenser at spore, og i sin anden sæson, med bedre receivers og et system, der kan være en hjælp, bør han vise sig en del bedre end sidste år. Han kan let vise sig klar til at overgå vores grade, men omvendt har vi svært ved at forsvare at grade ham højere end dette baseret på hvad vi har set. Adresseringen af receiverkorpset har været det store fokus i offseason – samtlige startere på receiver og tight end, Allen Robinson (Good), Taylor Gabriel (Average), rookie Anthony Miller (én af vores store personlige favoritter i draften) og Trey Burton (Good) er alle kommet til i denne offseason, og suppleres af endnu en nytilkommen receiver i form af rookie Javon Wims. Burton har taget starterjobbet på tight end foran sidste års draftvalg Adam Shaheen, som dog også stadig kan få en ganske pæn rolle.

På running back er det den samme duo, Jordan Howard (High Quality) og Tarik Cohen (Above Average), der vil trække læsset, med anstændige, men ikke prangende, Benny Cunningham (Below Average) som treer – Cunningham er fin at sætte ind på enkelte spil, men i en udvidet rolle, vil hans begrænsninger blive udstillet. På den offensive linje blev James Daniels hentet ind tidligt i anden runde, og med ham på plads på left guard, Cody Whitehair (Good) i midten og Kyle Long (Good) på right guard, ser indersiden af linjen godt besat ud. Left tackle Charles Leno Jr. (Above Average) var for få år siden blandt ligaens dårligste startende tackles, men har gennemgået en særdeles positiv udvikling. Dybden er ikke prangende, men kan den startende linje holde sig på banen ser det ganske fint ud (den grader ud som den delt 12. bedste startende OL i ligaen hos os).

Mens angrebet forventes at vise ganske klare fremskridt under Nagy/Helfrich, skal forsvaret blot fortsætte den positive trend fra de seneste sæsoner. I forhold til sidste år er den eneste væsentlige ændring at holdet brugte et førsterundevalg på inside linebacker Roquan Smith (nummer 4 på vores big board), og mens sagaen om hans rookiekontrakt kan betyde at han ikke åbner sæsonen som starter ved siden af Danny Trevathan (High Quality) bør det kun være et spørgsmål om tid – Nick Kwiatkoski (Above Average) vil kunne varetage jobbet fint i mellemtiden, og hvem af de to vi har listet som starter ændrer intet på Bears’ grade. De liner op bag en stærk defensiv linje, hvor Akiem Hicks (High Quality) lå lige på grænsen til at blive placeret én kategori højere. Eddie Goldman (Above Average) er dygtig i midten, og mens Jonathan Bullard ikke helt har levet op til vores forventninger, er der stadig untapped potential. Dybden er straks mere bekymrende.

Pass rushet føres an af Leonard Floyd (Good), der med 12,5 sacks over sine første to sæsoner, endnu har til gode for alvor at bryde igennem, hvilket dog også hænger på at han har misset ti kampe med skader. Mens han ikke nødvendigvis kommer til at blæse folk omkuld i år, bør han med en sæson uden missede kampe, levere et gennembrud. Sam Acho (Average) starter modsat og er på papiret én af de svageste startere i enheden, men med Aaron Lynch (Above Average) til at hjælpe i dybden, bør det kunne gå an. Edge rushet er dog ét af defensivens svageste punkter, hvilket blot gør behovet for at fronten, anført af Hicks, også kan få lagt pres.

Den bageste enhed er også godt besat med fem startere på Above Average eller bedre, hvor safety Adrian Amos (Elite) er hovednavnet. Amos har gennemgået en rivende udvikling de seneste år, og har fået etableret sig som ét af ligaens topnavne på positionen. Eddie Jackson (Above Average) leverede en fin rookiesæson og bør være klar til at bygge ovenpå den i år 2. I cornerbackgruppen trådte Kyle Fuller endelig ind på scenen sidste år. Vi var store fans af Fuller i draftprocessen, men efter tre år, var håbet så småt ved at svinde, inden han leverede en fremragende gennembrudssæson. Kan han fastholde niveauet kan selv denne Good-grade vise sig for lav. Prince Amukamara (Above Average) og Bryce Callahan (Good) i slotten runder enheden af, og Sherrick McManis (Average) sikrer lidt solid dybde.

Pilen peger opad for Bears, og potentialet er der absolut til at de kan overgå denne rangering. Omvendt er der også kommet mange nye brikker til, der skal spilles sammen i et nyt system, så måske det vil kræve endnu en sæson før de er klar til for alvor at kæmpe med.

#17: HOUSTON TEXANS
Team total: 4,146 (#17)
Player average: 3,211 (#23)
Starting 25: 5,256 (#19)
Bedst rangerede enhed: WR, Off-ball LB (#8)
Dårligst rangerede enhed: OL (#32)

Texans tog nogle store slag på skadesfronten i 2017, og trods lovende takter blev det blot til fire sejre. Med spillere som J.J. Watt, Whitney Mercilus og Deshaun Watson tilbage fra skader og nogle spændende tilføjelser, kan Texans være klar til at tage et pænt skridt frem i denne sæson, men der er stadig anledning til bekymring – selv hvis de føromtalte spillere genfinder deres topniveau.

Den startende offensive linje rangerer som ligaens dårligste, sammen med Bills’, og tager vi reserverne med i betragtning står Texans ifølge vores grades tilbage med ligaens værste enhed på positionen. Blot to startere opnår en Average-grade – den ene i kraft af en rookiegrade – og Nick Martin (Replacement Level) i midten er det svageste punkt. Det giver anledning til bekymring både for løbeangrebet – Lamar Miller (Above Average) har talent, men var ikke specielt effektiv på linjen sidste år, og med D’onta Foreman (Average) i risiko for at åbne sæsonen på PUP-listen, står Alfred Blue (Below Average) atter tilbage som en uinspirerende backup.

Deshaun Watson (Good) viste fremragende takter i sine få optrædener i sidste sæson, og var han ikke gået ned med skade og havde fastholdt niveauet, kunne Texans let have kæmpet med om divisionen og Watson været i spil til MVP-titlen – og en højere grade end vi har givet ham. Usikkerheden om hvor han står ovenpå en skade og en sample size på blot seks en halv kamp, afholder os dog fra at rykke ham højere op, selvom han absolut ikke skal afvises at præstere til det. Skulle Watson blive skadet ser det skidt ud bag ham med Brandon Weeden og Joe Webb (begge Replacement Level).

DeAndre Hopkins har vi gradet som én af ligaens to bedste på positionen, og han leverer varen år efter år, quarterback efter quarterback. Uanset hvem der var under center for Texans sidste år, var Hopkins produktiv, og derfor kan det blive svært at få bedre produktion end han gjorde i 2017 – men det vil også være rigeligt godt. Will Fuller (Good) er en god dyb trussel, der omsatte 28 catches til 7 touchdowns sidste år – den catch:TD-ratio kan han næppe fastholde, men mindre kan også gøre det. Efter otte missede kampe i sine første to sæsoner, er helbreddet dog en bekymring. Efter C.J. Fiedorowicz har indstillet karrieren står tight end Ryan Griffin (Average) tilbage som en solid, men uspektakulær starter på positionen.

På den defensive linje er J.J. Watt (Elite) på den ene end en fantastisk spiller (hans 24 missede kampe de sidste to sæsoner kan dog ikke bare ignoreres), mens den anden end lader lidt tilbage at ønske. Christian Covington (Below Average) missede ni kampe sidste år, så begge startere er altså på vej tilbage fra skader. De suppleres af D.J. Reader (Above Average) i midten, og dermed står Texans med en linje, der er lidt ”business as usual” – når Watt har præsteret på sit topniveau har linjen været fint i stand til at overkomme sine mangler. Carlos Watkins er en solid reserve i enheden.

Linebackerkæden rangerer som den stærkeste fire-mands linebackerkæde i ligaen hos os, og sikrer at Texans’ front-seven rangerer som nummer syv i ligaen på baggrund af vores grades. Jadeveon Clowney og Whitney Mercilus (begge High Quality) er én af ligaens stærkeste edge rush-duoer, og de suppleres af Benardrick McKinney (Good) og Zach Cunningham (Above Average) i midten til at fuldende enheden. Dybden lader noget tilbage at ønske, men kan starterne holde sig på banen, bliver de svære at bide skeer med.

Cornerback Aaron Colvin (High Quality) er hentet hos Jaguars i free agency og skal vise at dét spil han som slot corner præsterede hos divisionsrivalerne, kan overføres til et fuldtidsjob, på ydersiden (i base defense), hos Texans. Vi har tiltroen til at det lader sig gøre, og sammen med Jonathan Joseph (Above Average) udgør han en god starterduo. Kevin Johnson (Replacement Level) havde en horribel sæson sidste år, og skal hæve niveauet til i år, hvis han skal fastholde jobbet. Kayvon Webster (Average) er blevet signet kort før sæsonstart, og det skal ikke afvises at han står klar til at overtage jobbet fra Johnson, hvis ikke der er fremskridt at spore fra det tidligere førsterundevalg. I safetyenheden er Tyrann Mathieu (Good) og rookie Justin Reid kommet til i offseason, og fuldender et solidt secondary, der på flere punkter er godt besat, men trækkes en del ned af Kevin Johnson.

578 total views, 5 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top