You are here
Home > NFL

ROSTERANALYSE 2018 – POWER RANKING: #24-21

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, er vi nu klar til, i den sidste uge frem mod sæsonstarten, at løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store Rosteranalyse anno 2018.

Ligesom de foregående år har vi lavet et bud på et 53-mandsroster for hvert hold og gradet alle spillere – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. De samlet 1824 spillere og trænere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:

  • Best at Position (11)
  • Elite (10)
  • High Quality (8)
  • Good (6,5)
  • Above Average (5)
  • Average (3)
  • Below Average (1)
  • Unknown (0,5)
  • Replacement Level (-1)
  • Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Rookie-grades er baseret på den draft grade, vi gav dem tidligere på året, baseret på følgende kriterier:

  • Spillere med en førsterundegrade hos os, grades til Above Average
  • Spillere med en andendagsgrade grades til Average
  • Spillere med en tredjedagsgrade grades til Below Average
  • Spillere vi havde gradet som Undraftable er i Replacement Level
  • Rookies vi ikke har gradet tildeles en grade ud fra hvor de er draftet, ligesom ovenstående (1. runde = Above Average, 2.-3. runde = Average, 3. dagen = Below Average), mens undraftede spillere vi ikke havde gradet er placeret i Unknown-kategorien. Eneste undtagelse fra dette er kickers/punters, hvor vi har rykket dem én kategori højere op.

For hvert hold er gradet 57 spillere og trænere (de 52 spillere til vores bud på holdets 53-mands roster – long snappers som nævnt undtaget – foruden en grade til Kick Returner og Punt Returner, samt tre grades til coaches (Head Coach samt Offensive og Defensive Coordinator).

Foruden en grade på hver enkelt spiller er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST, Coaches), samt en vægtning der tager forbehold for, om en spiller er listet som starter eller som backup.

I forbindelse med gennemgangen af hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:

  • Team total (Det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
  • Player average (Rent gennemsnit af de 57 grades – ingen hensyntagen til positionel værdi, status som starter/backup ol.)
  • Starting 25 (Vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker og punter)

Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen.

Bud på rosters er låst fast pr. 29/8.

Tidligere gennemgange:
#32-29
#28-25

Vi fortsætter nu vores gennemgang af de 32 mandskaber med et kig på de fire hold, der ligger fra nummer 24 til 21.

#24: CINCINNATI BENGALS
Team total: 3,687 (#24)
Player average: 3,342 (#17)
Starting 25: 5,049 (#23)
Bedst rangerede enhed: TE/FB/H-BACK (#6)
Dårligst rangerede enhed: OL, DB (#27), QB (tied-#27)

Marvin Lewis var halvt ude ad døren og Bengals-fans kunne endelig se muligheden for at komme videre, men nej. Sådan skulle det ikke gå. En forlængelse kom i hus og Bengals kan altså se frem til endnu en sæson, hvor det mest succesfulde scenarie er one-and-done i slutspillet. Men spørgsmålet er dog om de overhovedet har holdet til at nå så langt, og om ikke det mest succesfulde holdet reelt kan opnå – i hvert fald på den lange bane – er at levere spil på et niveau, der tillader dem endelig at gå på jagt efter en ny cheftræner.

Quarterback Andy Dalton kan meget vel, ligesom Marvin Lewis, stå foran en make-or-break-sæson. Han vil være gratis at cutte efter sæsonen, og mens hans cap hit er en del lavere end mange andre quarterbacks (også mange, der er væsentligt dårligere end ham), kan Bengals ikke blive ved med at holde fast i Dalton, hvis ikke han mere kontinuerligt får lagt et bedre niveau for dagen. I hvert fald ikke hvis Bengals reelt har ambitioner om at spille med om en Super Bowl-titel. Mens han i de rette omstændigheder, med gode spillere omkring sig, har præsteret godt, har han også gentagne gange vist sine begrænsninger.

Der har været fokus på at opgradere den offensive linje i offseason, og mens left tackle Cordy Glenn og rookie-center Billy Price kun opnår en Average-grade, er det bedre end holdet var besat på de to positioner sidste år, og begge kan sagtens vise sig klar til at præstere bedre end dét. Clint Boling (Good) fuldender venstresiden af linjen, men de to pladser til højre for Price er svage punkter, og der er ikke meget hjælp at komme efter i dybden.

Våbnene omkring Dalton udgøres af en broget gruppe. A.J. Green (Elite) hører til blandt ligaens bedste på positionen, mens John Ross ovenpå en rookiesæson, hvor han stort set ikke så banen, skal forsøge at leve op til det førsterundevalg holdet investerede i ham sidste år. Tyler Boyd er fin, men ikke prangende, og dybden er relativt uprøvet. På tight end ser det bedre ud, ikke mindst hvis evigt skadede Tyler Eifert (Good) både kan holde sig fri af skader og levere spil på det niveau vi har set fra ham, når endelig han har kunnet holdet sig på banen. Tyler Kroft (Good) har gjort det godt i relief, og skulle Eifert gå ned med en skade, vil det umiddelbart kun være dybden det påvirker. På running back er Joe Mixon (Good) udset til en workhorse-rolle i år, og han har skill-settet til at fungere på alle tre downs – han skuffede en smule som rookie, men hvis linjen kan give ham plads, er potentialet til meget mere end vores grade. Gio Bernard (Good) vil formentlig indtage third-down rollen og aflaste Mixon, og han har over de seneste år vist sig som en kompetent spiller, der også kan gøre det fint i større roller, hvis behovet er der.

Defensiven står markant stærkere, ikke mindst i kraft af et stærkt front-seven – starterne grader ud som den sjettebedste enhed i ligaen hos os. En stærk defensiv front med to Elite-spillere i Carlos Dunlap og Geno Atkins, suppleres på indersiden af Andrew Billings (Above Average) og Michael Johnson (Average) på ydersiden. Til gengæld er dybden på defensive end stærk med Jordan Willis og Carl Lawson – og det skal bestemt ikke afvises at de i samlet flok kan vippe Johnson af pinden i løbet af sæsonen. I linebackerkæden er fem af seks spillere gradet Average eller bedre, anført af Vontaze Burfict (Good), der dog åbner sæsonen med fire spilledages karantæne.

Den bageste enhed er umiddelbart svagheden på forsvaret, men der er absolut potentiale til mere end vi har den gradet til. William Jackson III (High Quality) havde, lidt under radaren, en glimrende sæson sidste år, og Darqueze Dennard (Good) har – også lidt overset af mange – leveret stærkt spil. Derfra ser det lidt tyndere ud. Dre Kirkpatrick er umiddelbart udset af Bengals som deres top-cornerback, men spillet har haltet, og kan han ikke genfinde sit topniveau, er der en svaghed i enheden, som modstanderne kan udnytte. Safety George Iloka blev noget overraskende cuttet i preseason, hvilket må ses som et tegn på at holdet har store forventninger til rookie Jessie Bates, som de valgte i anden runde – vi havde dog blot Bates gradet til tredjedagen, og det holder hans grade nede.

Kan Bates leve op til Bengals’ forhåbninger og kan Kirkpatrick – eller en af de andre cornerbacks – levere varen, ser det pludselig rigtig stærkt ud på forsvaret. Pass rushet ser skræmmende ud og de har spillere med gode evner i coverage.  Hvis det hele går op i en højere enhed vil det lette presset en del på angrebet. Tilføjelsen af Teryl Austin som defensiv koordinator giver lidt forhåbninger om at netop den bageste enhed kan vise fremskridt – han er tidligere defensive backs-coach og har hos Lions bl.a. stået bag udviklingen af Darius Slay til én af ligaens topnavne på cornerback (og Glover Quin på safety). Der er begrundet håb for et stærkt Bengals-forsvar i år. Og hvad kan Dalton så præstere?

#23: BALTIMORE RAVENS
Team total: 3,783 (#23)
Player average: 3,649 (#13)
Starting 25: 4,580 (#26)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB, ST (#2)
Dårligst rangerede enhed: OL (#31)

Ravens kunne næsten ikke have været tættere på slutspil end tilfældet var sidste år. Et 49-yard touchdown i sidste minut af sæsonens sidste kamp kostede pladsen og afsluttede den tredje sæson på stribe uden slutspilsdeltagelse – den længste stime for holdet i det her årtusinde. Presset ser ud til at være øget til denne sæson, der bliver general manager Ozzie Newsomes sidste. Afløseren er ganske vist blive fundet i egne rækker – Eric DeCosta, der i årevis har været kørt i stilling til at overtage – men vil han også have sin egen head coach, hvis det igen skulle kikse at spille med i januar? John Harbaugh nåede slutspillet i alle sine første fem sæsoner som head coach, men er siden Super Bowl-triumfen blot nået dertil én gang på fem sæsoner.

Spiller for spiller har Ravens et bundsolidt roster – rangerer som det 112 bedste hold målt på den gennemsnitlige grade, men når vi begynder at grave dybere og inkludere vægtningerne, tager holdet et dyk i rangeringen. En startende offensiv linje, der grader ud som den tredjedårligste i ligaen (og hopper én tak længere ned når vi inkluderer backups), er en soleklar bekymring. Der er to dygtige startere på linjen, men når de øvrige tre grades er to Replacement Level og én Liability, så ser det skidt ud. Dertil kommer at også quarterbackpositionen rangerer i ligaens dårligste halvdel. Joe Flacco er lidt af et conundrum – spillet har ladet meget tilbage at ønske, men han er samtidig også svær at evaluere helt i et vakuum fordi betingelserne over de senere år ofte har været aldeles forfærdelige, i høj grad pga. skader (og han har også selv været ramt på den front). En backup i førsterundevalget Lamar Jackson, der grader ud som Average holder den samlede grade af Ravens’ quarterbackgruppe lidt oppe, men der skal ske forbedringer spillemæssigt på positionen, for at have fidus til Ravens’ angreb.

Der er dog også taget en konsekvens på denne front. Receivers Willie Snead, John Brown og Michael Crabtree (alle tre gradet Good) er kommet til i offseason, og på tight end brugte holdet et førsterundevalg på Hayden Hurst (som vi dog blot havde en tredjedagsgrade på, hvorfor han ender i Below Average-kategorien), og også Mark Andrews blev tilføjet i draften. Hvis ikke de nye tilføjelser kan give kasteangrebet et boost, er det efterhånden svært at holde fast i Flacco som starteren, og mens Lamar Jackson er rå, og næppe er klar til at føre holdet til slutspillet, skal det absolut ikke afvises at han slutter sæsonen som starter. Løbeangrebet fandt noget stabilitet i Alex Collins (Good) sidste år og Buck Allen (Average) er en solid backup.

Forsvaret ser særdeles stærkt ud med fem startere gradet High Quality eller bedre og blot én (Brent Urban) ikke gradet over Average. Læg dertil rigtig god dybde – mindst én backup både på den defensive linje og udvendigt i linebackerkæden, der rammer en Above Average-grade, og yderligere seks Average-grades blandt reserverne.

Det startende seconday rangerer som det delt fjerdebedste ifølge vores grades, og kun to 3-4-forsvar scorer højere grades blandt starterne i linebackerkæden. Brent Urbans Average-grade koster lidt for den defensive linje, men hvad den mangler blandt starterne, kompenserer Willie Henry og Carl Davis som reserver ganske fint for.

Det er samlet set svært at pege på nogle oplagte huller på forsvaret. En enkelt usikkerhed er defensive coordinator Don Martindale, der har overtaget fra Dean Pees. Martindale har blot én gang tidligere været defensiv koordinator i NFL (Broncos, 2010), og dét forsvar rangerede som ligaens dårligste i både tilladte yards og point. Han har gjort et fint job som linebackercoach de seneste år, men det er ikke garanteret at de evner kan overføres til koordinatorjobbet.

#22: DETROIT LIONS
Team total: 3,788 (#22)
Player average: 3,044 (#26)
Starting 25: 4,563 (#28)
Bedst rangerede enhed: QB (tied-#6)
Dårligst rangerede enhed: IDL (#32)

Vi åbnede denne gannemgang med Teryl Austins nuværende klub, og nu er tiden så kommet til at se på hans tidligere klub. Austin tog turen til Cincinnati efter ansættelsen af Matt Patricia som ny Lions-head coach gjorde at den dygtige koordinator kom i overskud. Trods tre winning seasons på fire år, herunder back-to-back winning seasons i 2016 og 2017 (for første gang siden 1994-1995), røg pokerfjæset Jim Caldwell  ud. Fyringen var som sådan ikke overraskende – det viste sig for svært at fyre ham for Bob Quinn (tidl. front office-mand hos Patriots) da holdet nåede slutspillet i 2016, men efter et misset slutspil, trods samme record i 2017, var undskyldningen på plads. Er det et tegn på ambitioner i Motor City, som vi ikke har set i nyere tid, at Caldwells begrænsninger ikke skulle have endnu en chance, eller er det ”bare” Quinn, der vil have sin egen mand ind? Patricia har været en dygtig defensiv koordinator for Patriots, men han er unproven i head coach-rollen, og det vil være synd at sige at det vrimler med succeshistorier, når tidligere Belichick-assistenter har taget head coach-stillinger.

Patricia har holdt fast i offensive coordiantor Jim Bob Cooter, som har fået tilføjet nogle nye brikker til angrebet i denne offseason. Holdet brugte et førsterundevalg på Frank Ragnow, der ventes at træde ind på left guard, mens Graham Glasgow (Average) er blevet rykket fast ind på center, som han varetog på solid vis efter Travis Swanson gik ned med en skade sidste år. Kombineret med en styrket dybde – bl.a. tilgang af rookie-tackle Tyrell Crosby – ser enheden på papiret stærkere ud end sidste år. Linjen blokerer for en gruppe af running backs, der har fået tilføjet Kerryon Johnson i draften, og har hentet LeGarrette Blount (Average) hos Patriots i free agency. Ameer Abdullah har vi projekteret til fortsat at ramme rosteret, men han er faldet godt bagud i hierarkiet. Theo Riddick (Above Average) vil fortsat varetage rollen som third-down back. Hvor stærkt gruppen kommer til at stå er svært at vurdere – den ender ikke ret højt i vores RB-rankings – men der er upside i Johnson, og mens Blount i en stor rolle måske ikke er voldsomt effektiv, kan han vise sig at fungere fint i en short-yardage rolle.

I receiverkorpset er Golden Tate (High Quality) og Marvin Jones (Good) fortsat de to største navne, men kan sidste års tredjerundevalg Kenny Golladay (Average) leve op til den buzz, der har været omkring ham gennem offseason, ser det pludselig rigtig stærkt ud. På tight end er der sagt farvel til Eric Ebron, mens Luke Willson er kommet til. Willson (Average) har sine begrænsninger, men er et fint våben i red zone (som hans 6 touchdowns på 30 catches i de seneste to sæsoner hos Seahawks vidner om). Dybden er, både på tight end og wide receiver, ikke noget at råbe hurra for, så mens quarterback Matthew Stafford (High Quality) har en solid gruppe af pass catchers at kaste til, kan det hurtigt tynde ud, hvis skaderne rammer.

Spiller for spiller (og vægtning for vægtning) opnår intet hold en lavere grade for sit forsvar, end Lions. To Replacement Level-startere i cornerback Nevin Lawson og defensive tackle Jeremiah Ledbetter, suppleres af tre Below Average-startere, og blot fire startere med en grade bedre end Average. Læg dertil en dybde, der på mange positioner består af lavt gradede spillere, og vi har et forsvar, hvor Patricia og defensive coordinator Paul Pasqualoni ”have their work cut out”.

Indersiden af den defensive linje grader ud som ligaens dårligste, i høj grad fordi den spiller (Ledbetter) vi anser for den dårligste af de fire vi har projekteret til at ramme rosteret, er udset som starter. Det ser lidt bedre ud på ydersiden af linjen, hvor Ziggy Ansah (Good) nok er meget hit and miss (14,5 og 12 sacks i to af de seneste tre sæsoner – men blot to i 13 kampe i 2016 – og selv med 12 sacks sidste år var han ikke kontinuerligt i stand til at skabe pres), men hvor vi dog må erkende at de spil han får lavet, kan gøre en forskel. Anthony Zettel (Average) starter modsat, mens Kerry Hyder (Above Average) er en dygtig reserve.

I linebackerkæden trækker sidste års førsterundevalg Jarrad Davis (Above Average) den enlige positive grade, mens to af de tre backups er Replacement Level. Det er kort sagt en svært udsat gruppe, og det er ikke engang umiddelbart en enhed, der ser ud til at komme med det store potentiale, udover Davis. Mens det halter i linebackerkæden, er der lidt mere grund til optimisme, når man kigger ned over Lions’ secondary. Darius Slay (Elite) og Glover Quin (High Quality) har begge gennemgået en fornem udvikling over de seneste år, og mens Teez Tabor grader Below Average, er han ikke uden potentiale. Nevin Lawson (Replacement Level) har bevist år efter år, at han ikke bør starte, og spørgsmålet er om DeShawn Shead (Average) kan fravriste ham starterjobbet i løbet af sæsonen.

Mens cornerback Jamal Agnew ikke har nogen stor rolle på forsvaret, er han en uhyre giftig punt returner, der sidste år snittede hele 15,4 yards på 29 punt returns, og nåede end zone to gange. Som kick returner var outputtet knapt så imponerende, men han forsøgte også kun 11 gange, så det skal ikke afvises at vi får set ham rette op på det i år.

Lions ender højere i vores ranking end sidste år, men der er stadig masser af bekymringer, og i en division, der ser styrket ud, kan det blive svært for Matt Patricia at matche Jim Caldwells sejrstotaler.

#21: DALLAS COWBOYS
Team total: 3,799 (#21)
Player average: 3,316 (#19)
Starting 25: 5,886 (#14)
Bedst rangerede enhed: RB (tied-#3)
Dårligst rangerede enhed: TE/FB/H-Back (#32)

Fire sejre i de sidste fem kampe var ikke nok til at nå slutspillet for Cowboys, der på 9-7 måtte se på hjemmefra, da divisionsrivalerne fra Eagles gik hele vejen til Super Bowl. Efter 13-3 i 2016 var forventningerne store, men en svag start på sæsonen, og tre katastrofekampe midt i sæsonen, var mere end holdet kunne overkomme.

Nu går Cowboyos ind til 2018-sæsonen med knapt så store forventninger, og det kan måske komme dem til gode. De ender ganske vist som nummer 21 i denne rangering, men ser vi udelukkende på holdets startere, har vi dem altså gradet som det 14. bedste hold i ligaen. Det er dybden, der ser kritisk ud i Jerruh-land.

Den offensive linje ser fortsat stærk ud (rangerer som den næstbedste i ligaen, målt udelukkende på de fem projekterede startere), med tre spillere gradet Elite eller Best at Position. Rookie Connor Williams er tilføjet til linjen og erstatter Ronald Leary, der forsvandt i free agency. Bag starterne er kvaliteten dog i dén grad til at overse, og allerede inden sæsonstart, er den stærke linje en smule udsat. Travis Frederick er blevet diagnosticeret med Guillan Barre Syndrome, som kan ende med at koste ham flere uger af sæsonen, og dertil kommer, at Zack Martin har kæmpet med knæproblemer (men umiddelbart ventes klar til sæsonstart), mens Tyron Smith var plaget af skader i sidste sæson. Og Connor Williams’ spil i preseason har umiddelbart ladet en del tilbage at ønske. Det er alt for tidligt at trykke på panikknappen, men… tread lightly.

Takket være Zeke Elliott, scorer RB-gruppen højt i vores rangeringer. Siden han kom ind i ligaen, fører Elliott alle running backs i rushing yards pr. kamp. Rod Smith viste i glimt gode ting sidste år, og syvenderundevalget i årets draft, Bo Scarbrough, er en spændende atlet, der kan ende med at overgå sit draft slot som early-down bruiser, men ikke tilbyder det store i kastespillet. Skulle Elliott gå ned med skade, vil Smith og Scarbrough med al sandsynlighed deles om jobbet.

Kasteangrebet har sagt farvel til to markante navne i Jason Witten, der har indstillet karrieren, og Dez Bryant, der blev fritstillet i offseason. Allen Hurns (Above Average) er hentet hos Jaguars for at hjælpe med at dække af på Bryants plads, og Michael Gallup blev tilføjet til gruppen i draften, men samlet set lader gruppen af pass catchers en del tilbage at ønske – og det gør sig ikke mindst gældende, hvis man inkluderer Cowboys’ tight ends i den ligning. Det er den ene spiller efter den anden, der intet har bevist på NFL-niveau, der udgør den gruppe, der skal erstatte Witten, og mens der har været noget buzz omkring nogle af spillerne, er det svært at have de store forventninger. Det lægger pres på Dak Prescott (Above Average), der ovenpå en flot rookiesæson, tog et skridt tilbage i 2017. Med et svækket receiverkorps, en offensiv linje med nogle spørgsmålstegn (i hvert fald i starten af sæsonen), skal han ud og hæve niveauet igen. Men kan han det, eller var rookiesæsonen bare ”the perfect storm”?

Mens offensiven kommer med mange bekymringer, ser det straks bedre ud på forsvaret – i hvert fald blandt starterne. Det startende forsvar grader ud som det femtebedste i vores rankings, i høj grad i kraft af at blot én starter – Jaylon Smith – ikke er gradet bedre end Average. Smith har bestemt talentet til at præstere bedre end dét, og meldingerne omkring ham har været positive. Nu skal han så også levere det. Sean Lee (High Quality) og førsterundevalget Leighton Vander Esch runder et solidt linebackerkorps af. De tre spiller bag en defensiv linje, der også er stærkt besat på starterpladserne, og runder et front-seven af, der rangerer som det femtebedste hos os. På ydersiden af linjen er der solid dybde, men der er dog lidt grund til bekymring i starten af året, ligesom på den offensive linje. David Irving åbner sæsonen med fire spilledages karantæne, og hvad end det måtte blive Datone Jones eller Jihad Ward, der træder ind i hans sted, vil det være en klar nedgradering. Resten af enheden bør dog være stærk nok til at overkomme det.

I den bageste enhed er alle fem startere gradet Above Average eller Good. Det er måske ikke helt fantastisk, men det er bundsolidt, og hvis DeMarcus Lawrence og resten af edge rush-gruppen kan skabe pres, kan Cowboys’ forsvar blive særdeles svært at bide skeer med.

Men ligesom på angrebet, er dybden den store bekymring. Kun på edge rush er der reserver, der opnår en Average-grade eller bedre, og springet fra starter til backup er på alle positioner ganske mærkbart. Det er et skrøbeligt fundament, men uhyre spændende, hvis de undgår skader.

756 total views, 2 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top