You are here
Home > NFL

ROSTERANALYSE 2018 – POWER RANKING: #32-29

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters er vi nu klar til – her i den sidste uge frem mod sæsonstarten – at løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store Rosteranalyse anno 2018.

Ligesom de foregående år har vi lavet et bud på et 53-mandsroster for hvert hold og gradet alle spillere – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. De samlet 1824 spillere og trænere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:

  • Best at Position (11)
  • Elite (10)
  • High Quality (8)
  • Good (6,5)
  • Above Average (5)
  • Average (3)
  • Below Average (1)
  • Unknown (0,5)
  • Replacement Level (-1)
  • Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Rookie-grades er baseret på den draft grade, vi gav dem tidligere på året, baseret på følgende kriterier:

  • Spillere med en førsterundegrade hos os, grades til Above Average
  • Spillere med en andendagsgrade grades til Average
  • Spillere med en tredjedagsgrade grades til Below Average
  • Spillere vi havde gradet som Undraftable er i Replacement Level
  • Rookies vi ikke har gradet tildeles en grade ud fra hvor de er draftet, ligesom ovenstående (1. runde = Above Average, 2.-3. runde = Average, 3. dagen = Below Average), mens undraftede spillere vi ikke havde gradet er placeret i Unknown-kategorien. Eneste undtagelse fra dette er kickers/punters, hvor vi har rykket dem én kategori højere op.

For hvert hold er gradet 57 spillere og trænere (de 52 spillere til vores bud på holdets 53-mands roster – long snappers som nævnt undtaget – foruden en grade til Kick Returner og Punt Returner, samt tre grades til coaches (Head Coach samt Offensive og Defensive Coordinator).

Foruden en grade på hver enkelt spiller er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST, Coaches), samt en vægtning der tager forbehold for, om en spiller er listet som starter eller som backup.

I forbindelse med gennemgangen af hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:

  • Team total (Det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
  • Player average (Rent gennemsnit af de 57 grades – ingen hensyntagen til positionel værdi, status som starter/backup ol.)
  • Starting 25 (Vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker og punter)

Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen.

Bud på rosters er låst fast pr. 29/8.

Vi starter vores gennemgang af de 32 mandskaber med et kig på de fire, der ligger i bunden af vores power ranking og vil i løbet af otte artikler arbejde os igennem hele ligaen og op til holdet, der har scoret den højeste Team Total-grade.

#32: NEW YORK JETS
Team total: 2,719 (#32)
Player average: 2,632 (#31)
Starting 25: 3,621 (#31)
Bedst rangerede enhed: IDL (#9)
Dårligst rangerede enhed: TE/FB/H-Back, EDGE (#31)

For andet år i træk åbner vi gennemgangen i AFC East – og for andet år i træk starter vi ud med New York Jets. De indtog ikke bare sidstepladsen i rosteranalysen sidste år – de indtog en suveræn sidsteplads. I år er de atter sidst, men det er tæt i bunden. De fem sejre, de endte med at hive hjem i 2017, var en stor overraskelse for mange, men det vil absolut ikke chokere os, hvis de ender med klart at overgå denne rangering, når sæsonen er slut.

Jets’ problem er fortsat manglen på klart top-end talent, og det gør sig ikke mindst gældende på angrebet. Ikke én eneste offensiv spiller har vi gradet bedre end Above Average, og blot fire af de 25 spillere opnår den grade – de tre startende receivers samt left tackle Kelvin Beachum. Quarterbackpositionen har to spillere gradet til Average – rookie Sam Darnold i kraft af vores draft grade på ham (og den Average-grade skal det bestemt ikke afvises, at han er klar til at overgå) og Josh McCown, der leverede en solid sæson sidste år. Med Teddy Bridgewater tradet væk er McCown bundet i en klar backuprolle, hvor han også kan fortsætte den mentorrolle, han flere gange er blevet rost for at varetage på forbilledlig vis.

Running back-gruppen mangler toptalent, men er relativt dyb, og selvom den som enhed rangerer lavt hos os, er der både noget potentiale og plads til at rotere og komme igennem sæsonen, selv hvis skaderne rammer, uden at give for meget afkald på kvalitet. Mere bekymrende er det med en interior offensive line, hvor James Carpenter (Replacement Level) og Spencer Long (Below Average) skal forsøge at skabe plads til løbene op gennem midten.

Det ser bedre ud på forsvaret, hvor den defensive linje er den store styrke. To High Quality-spillere i Leonard Williams og Steve McLendon og Henry Anderson (Above Average) som sidste starter er yderst solidt (delt syvendebedste grade i ligaen for en startende defensiv linje), men derefter begynder det at halte. Gruppen af EDGE-rushers er yderst uinspirerende, og indvendigt i linebackerkæden er kun Avery Williamson (Good) gradet bedre end Average. Det bageste forsvar har tre startere gradet Above Average eller bedre, anført af sidste års førsterundevalg Jamal Adams (High Quality) og free agent-signing Trumaine Johnson (Good). Dybden på forsvaret lader dog generelt en del tilbage at ønske, og kun tre reserver har opnået en grade bedre end Below Average. Rookie-cornerback Parry Nickerson havde vi kun en tredjedagsgrade på i årets draft, hvorfor han er gradet Below Average, men vi kunne godt lide hans spil og tape, og skulle han få chancen, skal vi bestemt ikke afvise, at han kan vise sig klar til at overgå graden.

En førsterundevalgt quarterback kan altid komme til at gøre en stor forskel på et hold, og mens vi ”kun” havde en tidlig andenrundegrade på Darnold, er han absolut ikke uden chancer for at levere spil på et klart højere niveau i år. Jets ender muligvis atter på sidstepladsen i denne analyse, men som vores bold predictions afslører, er vi faktisk nogle stykker, der har fidus til at de kan overraske positivt igen i år.

#31: BUFFALO BILLS
Team total: 2,757 (#31)
Player average: 2,816 (#29)
Starting 25: 3,524 (#32)
Bedst rangerede enhed: ST (#7)
Dårligst rangerede enhed: QB, WR (#32)

Vi fortsætter i AFC East. Ligesom Jets overraskede positivt sidste år, var Bills en positiv overraskelse, da de gik 9-7 og nåede slutspillet for første gang siden 1999 – og begge rangerer altså lavt hos os i år.

Men hvorfor er et slutspilshold fra 2017-sæsonen det på papiret næstdårligste hold ved indgangen til 2018? Der er især sket nogle ændringer på angrebet, der trækker markant ned – Quarterback Tyrod Taylor er handlet til Browns, mens tre gode startere på den offensive linje er enten tradet væk eller har indstillet karrieren. Tilbage står holdet nu med en Quarterbackposition – den vigtigste position i football, og dermed også den der vægtes højest i rosteranalysen – der rangerer som ligaens dårligste. Bills investerede et førsterundevalg i Josh Allen, men da vi i vores draft rankings blot havde en fjerderundegrade på Allen, rangerer han som Below Average. Med reserver, der absolut heller ikke imponerer, er Bills bagud på point fra start. Den offensive linje har et par fine spillere i Dion Dawkins og Vladimir Ducasse, men nedgraderingen fra Eric Wood til Russell Bodine og fra Richie Incognito til John Miller trækker ned, og den startende offensive linje rangerer som den delt dårligste i ligaen.

Også gruppen af pass catchers lader meget tilbage at ønske med tight end Charles Clay som den eneste receiver/tight end, der er gradet bedre end Average. Løbeangrebet har potentiale – LeSean McCoy (Good) har en del wear and tear, men kan stadig skabe spil, og Chris Ivory (Average) er en solid backup, mens Patrick DiMarco (Good) er en stærk lead blocker. Men spørgsmålet er så, hvor meget push den offensive linje kan skabe? I dagens NFL er det vigtigste på angrebet dog at kunne kaste bolden, og her står Bills uhyggeligt svagt, hvilket også fører til at deres angreb rangerer som ligaens dårligste.

De bedste spillere på Bills’ roster skal findes på forsvaret. Fire startere – tre i deres secondary – og Kyle Williams på den defensive linje er gradet til High Quality, mens yderligere tre startere grades til Above Average. Dybden på forsvaret har nogle lovende spillere – EDGE-rushers Trent Murphy (Above Average), samt Terrence Fede, rookie Harrison Phillips (gradet til tredje runde hos os) og safety Rafael Bush på Average sikrer, at dybden på enkelte positioner er ganske solid, men når det kombineres med en startende EDGE-rusher i Shaq Lawson, gradet til Below Average og en Replacement Level-nickelback i Phillip Gaines, samt defensive coordinator Leslie Frazier (Below Average), bliver den samlede grade holdt nede. Der er potentiale i enheden, og kan Shaq Lawson også begynde at leve op til sin status som et førsterundevalg, ser kasteforsvaret faktisk ganske habilt ud.

I sidste ende står og falder Bills’ sæson dog med al sandsynlighed med angrebet – og Josh Allen. Det er muligt han ikke starter fra dag 1, men det er vores forventning, at han vil være den hyppigste starter på positionen henover sæsonen – og lad det være sagt, at selvom vi ikke var solgte på ham, så er han uden sammenligning den quarterback på rosteret, der har mest potentiale.

#30: MIAMI DOLPHINS
Team total: 3,088 (#30)
Player average: 3,105 (#25)
Starting 25: 4,346 (#29)
Bedst rangerede enhed: WR (tied-#6)
Dårligst rangerede enhed: QB, Coaches (#31)

Man fornemmer næsten en tendens, og ja, den er god nok: Vi rammer simpelthen tre hold fra AFC East på de tre nederste pladser her i rosteranalysen. Dolphins fik 2017-sæsonen delvist afsporet, inden den begyndte med quarterback Ryan Tannehills knæskade. Smokin’ Jay Cutler gjorde omtrent det forventede, men de gode perioder i sæsonen blev afløst af stimer af tabte kampe – efter en 4-2-start blev det til fem nederlag på stribe, og da Dolphins stod på 6-7 med tre kampe tilbage, herunder to mod Bills, blev det til tre nederlag.

Kan Tannehill (Average) efter et års skadespause komme tilbage og præstere på et højere niveau, end vi tidligere har set fra ham, er der noget spændende potentiale i angrebet, men vores tiltro til at det sker er ikke stor – han er umiddelbart, hvad han er, og nu skal han være det efter at have siddet ude en hel sæson. Hans receiverkorps giver lidt forhåbninger om succes. Ud af seks receivers er hele fem gradet til Average eller bedre – med alle tre startere på mindst Above Average. DeVante Parkers Average-grade er der uden tvivl talent nok i Parker til, at han kan overgå, men vi er nu ved punktet, hvor vi skal se det, før vi tror på det. Rookie-tight end Mike Gesicki testede fantastisk og kan blive et mismatch som pass catcher, men han har også flere mangler i sit spil, og tight end er én af de positioner, hvor historikken fortæller os, at forventningerne til selv de mest lovende rookies skal holdes lidt nede.

Frank Gore (Average) er kommet op i årene og viste lidt tegn på det hos Colts sidste år, men i en rotation med Kenyan Drake (Above Average) er der potentiale for at løbeangrebet kan gøre det godt – og rookie Kalen Ballage sikrer fin dybde. De vil løbe bag en linje, der i Josh Sitton har én af ligaens bedste guards, men til gengæld halter gevaldigt efter på resten af indersiden.

På forsvaret ser det bedre ud. Seks spillere gradet Good eller bedre – herunder tre edge rushers på én af Dolphins’ dybeste positioner med tre Good- og to Average-grades. Cameron Wake er blevet 36 år, men har ikke desto mindre rundet 10 sacks i tre af de seneste fire sæsoner. Rotationen med Wake, Quinn (hentet i en trade hos Rams i denne offseason), Hayes, Branch og sidste års førsterundevalg Charles Harris mangler måske noget topniveau, men den stærke dybde giver et godt udgangspunkt for at kunne få noget succes, når modstanderne kaster bolden. De suppleres af et lovende secondary, der har fået tilføjet Minkah Fitzpatrick i første runde af årets draft. Reshad Jones (High Quality) ved siden af Fitzpatrick er bedste mand på forsvaret, og med T.J. McDonald som reserve er Dolphins dækket ganske fint af på safety. Cornerbackgruppen har flere unge, lovende spillere. Xavien Howard, der mod slutningen af sidste sæson for alvor viste gode taker, og Bobby McCain opnår begge en Good-grade, mens Cordrea Tankersley skal forsøge at fastholde de gode takter fra en rookiesæson, der var meget op og ned. Tony Lippett, der missede sidste sæson med en akillesskade, er en solid backup, hvis han kan genfinde noget af formen fra 2016.

I midten af den defensive front er der sagt farvel til Ndamukong Suh, og det efterlader enheden ganske svækket (om end ikke helt i ruiner), og spørgsmålet er, om der er nok kvalitet i linebackerkæden til at kompensere for de mangler. Raekwon McMillan, andenrundevalget i sidste års draft, missede hele sin rookiesæson, men er nu på plads i midten ved siden af Kiko Alonso. Der er lidt kamp om den sidste starterplads, og rookie Jerome Baker kunne se ud til at tage pladsen foran Stephone Anthony, men da de begge er gradet til Below Average, har det dog ingen indflydelse på vores grade, hvem af dem der starter.

Trænersituationen er svær at komme udenom. Adam Gase har været en dygtig koordinator, men virker lidt ude, hvor han ikke kan bunde som head coach, mens Dowell Loggains var blandt ligaens dårligste offensive koordinatorer sidste år hos Bears. Det kan selv en Average-grade til Adam Burke ikke kompensere for.

Der er sket en del med Dolphins’ roster henover offseason, og mens der er kommet flere gode spillere til, er der også sagt farvel til nogle profiler. For et hold, der umiddelbart burde tænke i at bygge op til fremtiden, har det virket noget underligt at sige farvel til flere relativt unge, dygtige spillere for i stedet at hive de 32-årige Josh Sitton og Danny Amendola samt 35-årige Frank Gore ind. Det er gode spillere, der nok kan hjælpe holdet i år, men på den lange bane næppe vil gøre den store forskel, og er resten af holdet reelt set godt nok til, at Dolphins kan tillade sig at satse på, at disse spillere kommer til at gøre en nævneværdig forskel i år? Vores forventninger er ikke ret store, og mens de ikke er sluttet med den laveste grade, har flere af os en idé om, at de kommer til at slutte sæsonen som ligaens dårligste hold.

#29: NEW YORK GIANTS
Team total: 3,457 (#28)
Player average: 2,526 (#32)
Starting 25: 4,042 (#30)
Bedst rangerede enhed: TE/FB/H-Back (tied-#4)
Dårligst rangerede enhed: Off-ball LB, DB, ST (#32)

Med AFC East rundet af (altså, sådan nogenlunde – der er lige et enkelt hold tilbage, men mon ikke vi skal nogle artikler længere frem før vi finder dem?), er vi nået til det lavest rangerede hold i NFC. Og det er det hold, der også sluttede 2017 som NFCs dårligste hold. Sidste år var lige til glemmebogen for Giants, der blev ramt af skader, virkede dysfunktionelt, bænkede Eli Manning (og dermed stoppede hans stime af startede kampe på stribe) og slutteligt fyrede head coach Ben McAdoo. Efter at have været ligaens næstdårligste hold sidste år skal de nu – med ny trænerstab, med Odell Beckham Jr. tilbage, draftens andetvalg, Saquon Barkley, tilføjet, og med Eli Manning på quarterback – forsøge at vende tilbage til slutspillet, som i 2016-sæsonen.

Baseret på deres roster bliver det dog en meget hård kamp at nå dertil. Intet hold har flere spillere gradet dårligere end Average end Giants med 35 (29 Below Average, 5 Replacement Level og 1 Unknown), og selvom de har 15 spillere gradet Above Average eller bedre, står Giants tilbage med det roster, hvor den gennemsnitlige grade er lavest.

Odell Beckham Jr. (Elite) er tilbage fra den skade, der kostede ham størstedelen af sidste sæson, og sammen med Sterling Shepard udgør han en fin duo på wide receiver. Bag de to tynder det dog ud. Cody Latimer (Below Average) er hentet ind som erstatning for Brandon Marshall og er et uinspirerende tredjevalg. Det ser mere spændende ud på tight end med sidste års førsterundevalg Evan Engram (High Quality), der er klar til at bygge ovenpå en lovende rookiesæson og Rhett Ellison (Above Average), der er en fantastisk blocker.

Eli Manning har om ikke ramt muren så fundet sig til rette på et nogenlunde fast niveau. Det giver ham kun en Average-grade, men det skal bestemt ikke afvises, at hans kemi med især Beckham kan sikre fin produktion, uagtet at spillet ikke altid er helt i skabet. Head coach Pat Shurmur gjorde vidundere for Case Keenum sidste år som offensiv koordinator for Vikings, og kan han og Mike Shula tilpasse det offensive system, skal en lille overraskelse for angrebet ikke afvises.

Tilføjelsen af Saquon Barkley bør give et boost til løbeangrebet og også være en hjælp for Manning, men dybden på positionen er bekymrende, og den offensive linje efterlader også mange spørgsmålstegn. Nate Solder (Good) er en fin tilføjelse på left tackle og skubber Ereck Flowers over på den (for ham) mere naturlige højre side af linjen. Rookie Will Hernandez er en old-school mauler, der bør hjælpe i løbespillet, men Jon Halapio (Replacement Level) i midten som erstatning for Weston Richburg, der forsvandt i free agency, er en klar nedgradering, og hele linjen fra center til right tackle lader en del tilbage at ønske.

Defensiven har enkelte virkelig stærke spillere, men det gode opvejes desværre også hurtigt af det dårlige. Den defensive tre-mandsfront er stærkeste enhed på forsvaret med fantastiske Damon ’Big Snacks’ Harrison (Elite) i midten og med Dalvin Tomlinson (Above Average) og rookie B.J. Hill (valgt i tredje runde, men vi havde en fjerderundegrade på ham, derfor kun Below Average) omkring sig. To gode spillere, men ellers tvivlsom dybde. EDGE-rusher Olivier Vernon (High Quality) er en dygtig rusher (og run stopper), men Giants har set sig lune på at Kareem Martin skal starte modsat ham, mens en mere rutineret (og bedre) spiller i Connor Barwin og en spændende rookie i skikkelse af Lorenzo Carter er udset til reserveroller. Indvendigt i linebackerkæden er Alec Ogletree en anstændig spiller, der dog ikke er sin kontrakt værd, men alt derefter er skidt.

I det bageste forsvar er Landon Collins (High Quality) bedste mand, men pladsen ved hans side er endnu en svagt besat position, hvor det ser ud til at blive Curtis Riley (Replacement Level), der trækker starten. På cornerback opvejes Janoris Jenkins’ Above Average-grade af en Below Average-grade til B.W. Webb i slotten. Med undtagelse af EDGE kan Giants ikke mønstre én eneste defensiv reserve, der opnår en Average-grade, og set over hele holdet er Rhett Ellison den eneste anden, der når derop.

Og hvis så bare special teams kunne trække lidt op. Men ak. Cody Latimer er en solid kick returner, men han opvejes af Kalif Raymond, mens de to sparkere også lader meget tilbage at ønske.

Giants skal naturligvis ikke bare kaste håndklædet i ringen på forhånd. Offensiven har noget potentiale, og på forsvaret skal det ikke afvises, at de virkelig dygtige spillere kan trække andres niveau op – eller at en spiller som Janoris Jenkins kan vise sig bedre end Above Average (det kræver bare noget mere stabilitet – hans topniveau er til meget mere), ligesom Eli Apple trods alt var et førsterundevalg. Ud fra hvor de står her og nu, kan vi dog ikke gå højere end tilfældet er, og det efterlader altså Giants som det på papiret dårligste hold i NFC.

Hvad siger I til følgende fire placeringer i rosteranalysen? Giv jeres besyv med på Twitter @HuddleUpDK. Vi løfter sløret for de næste fire hold i morgen. 

622 total views, 1 views today

One thought on “ROSTERANALYSE 2018 – POWER RANKING: #32-29

  1. Hvordan diffenere I graden ‘Average’? Er det et udtryk for gennemsnittet for alle spilleres kvalitet på en given position for dette år? Eller er det f.eks. for de sidste fem eller ti år? Da det betyder noget i forhold til hvad en ‘Average’ OL spiller er. Jeg vil påstå den gennemsnitlige kvalitet for OL er faldet i ligaen over de sidste fem år, modsat RB, hvor kvaliteten er stedet de sidste fem år.

    mvh
    Simon

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top