You are here
Home > Blogs

Draften, hvor det endelig vender for Browns: De kan nærmest ikke fucke det op, kan de?

Man skal ikke lede længe, før man finder det håndgribelige bevis på det, alle tænker. Browns stinker og har gjort det et stykke tid. Faktisk er Ohio-holdet ubehjælpeligt sidst, når det kommer til den ultimative indikator for succes i NFL, nemlig W/L-kolonnen. Siden år 2000 har Browns således hentet sølle 86 sejre, mens imperiet New England Patriots har kunnet gå fra banen som vindere hele 241 gange. Til sammenligning har Browns næsten 20 sejre op til den næstsidste på listen, Detroit Lions, der selv med 0-16-sæsonen i 2008 står noteret for 104 sejre i den knapt så positive statistik.

Ret skal være ret. Browns har to winning-seasons siden årtusindeskiftet – i 2002 (9-7) og 2007 (10-6). Dengang, i 2002, hed quarterbacken Tim Couch, og eneste levn fra det roster er placekicker Phil Dawson, der er still going strong et andet sted. I 2007-sæsonen var All-Pro LT Joe Thomas, der aktuelt overvejer sin fremtidige karriere, rookie – bare for at sætte tingene i perspektiv. Når det så er sagt, er det til gengæld kun gået én vej siden 2014-sæsonen, hvor holdet vandt 7 sejre under ledelse af HC Mike Pettine, OC Kyle Shanahan, DC Jim O’Neil og GM Ray Farmer. Lad os derfor tage fat i de tre seneste sæsoner. Her har holdet skuffet sig til sæsoner på henholdsvis 3-13 og 1-15, før holdet fuldendte den nærmest umulige mission og lavede den perfekte uperfekte sæson med en 0-16-record, året efter HC Hue Jackson lovede at hoppe i Lake Erie, hvis ikke holdet forbedrede den kedelige 1-15 record.

Før 2016 sæsonen blev der ellers lagt op til en helt ny strategi hos Cleveland Browns. Mike Pettine og Ray Farmer blev venligt eskorteret ud af døren. Ind trådte i stedet Sashi Brown og Paul DePodesta, manden bag Moneyball-strategien hos Oakland Athletics i MLB. Hvis du har set filmen, så kan jeg lige indskyde, at det ikke ham, der spilles af Brad Pitt, men derimod Jonah Hills karakter, der bygger på DePodesta. Manden med regnearkene, der på nærmest mirakuløs vis kunne gå mod strømmen og konventionel visdom og påvise, at visse ting rent analytisk over tid var nok til at få hele maskineriet til at køre. Derfor var der også med rette grund til at være ekstra opmærksom på de moves, som Browns’ nye front-office foretog sig. For kunne man med en mere analytisk tilgang og større fokus på metrics og grades skabe en vindende kultur? Selvfølgelig var det også en lidt naiv forestilling at have, at Browns skulle styres med regneark og avancerede statistikker. Der var stadig en masse gode football-minds i bygningen og inde omkring beslutningsprocesserne, så hvor meget fokus rent faktisk har været på ”Moneyball” er svært at sige. Alligevel er det interessant at se, hvordan beslutningstagerne hos Cleveland fyldte holdet med talent – eller manglen på samme – de seneste to off-seasons.

Fast forward til i år. Browns-fans gav holdet en ironisk parade i byen for at fejre, at nu var bunden nået, Hue svømmede og flød ovenpå i Lake Erie, selv om han i manges øjne var også var ude, hvor han ikke kunne bunde. En samlet 1-31 record på to sæsoner ville alle andre steder have været lig med jordens nemmeste fyreseddel – men ikke hos Browns. I stedet valgte man at sparke ansigtet på de seneste års strategi ud i form af Sashi Brown og beholde Hue Jackson som frontmand for holdet, mens man hentede John Dorsey ind som ny General Manager. Hue Jackson havde vundet magtkampen, og nu hviler beslutningerne i stedet på skuldrene af Dorsey, tidligere Director of Football Operations hos Packers og GM hos Kansas City Chiefs, der siden har fået selskab i Browns’ front office af den tidligere 49ers og Redskins’ GM Scott McCloughan som assisterende rådgiver. En af Dorseys første kommentarer var således også at kritisere det tidligere regime og, muligvis utilsigtet, en lang række af de spillere, der blev drafted ud fra Sashi Browns strategi til at være byggestenene for fremtiden hos Browns. I et interview med WKNR Radio udtalte John Dorsey følgende:

“You know what? You’ve got to get a guy like that (Hue Jackson) players,” he said. “And you know what? I’ll come straight out with it. The guys who were here before, that system, they didn’t get real players.”

Jeg gad godt vide, hvilken stemning den kommentar har skabt i Browns’ omklædningsrum. Måske det var godt, at holdet allerede var gået på ferie og ikke kunne sidde og pege fingre og kigge spørgende på hinanden. ”Er det mig, han mener?” Under alle omstændigheder må det give en mærkelig stemning internt på holdet, at man ikke ved, om man allerede er i unåde hos den nye høvding i klubhuset, der potentielt mener, at man ikke er en ”real player” og samtidig har en ordentlig bunke draftpicks og cap space i free agency at gøre godt med. Samtidig er det svært ikke at være temmelig uenig i den kommentar. Godt nok har Browns ikke dyppet sig i QB-poolen i første runde, siden de brændte nallerne på Johnny Manziel i 2014. Til gengæld har de akkumuleret draft picks som få andre hold og har de seneste to drafts tilføjet hele 24 (!) spillere til holdet, heraf fire førsterundevalg, to andetrundevalg og fire tredjerundevalg. Det er altså 10 spillere valgt i de første tre runder de seneste to år, og inkluderer man Joe Schobert, der er valgt med det #99 valg i 2016, så er de 11 byggesten fra de seneste drafts: Myles Garrett, Jabrill Peppers, David Njoku, DeShone Kizer, Larry Ogunjobi, Corey Coleman, Emmanuel Ogbah, Carl Nassib, Shon Coleman, Cody Kessler, Joe Schobert. Derudover har de altså haft råd til at tage chancer på 13 talenter mere, inklusiv spillere som Caleb Brantley, Howard Wilson, Roderick Johnson, Ricardo Louis, Derrick Kindred, Seth DeValve, Spencer Drango og Rashard Higgins. Pretty good haul, if you ask me. Og for at det ikke skal være løgn, så har holdet tilmed hentet starterne C JC Tretter, OG Kevin Zeitler, OLB Jamie Collins, CB Briean Boddy-Calhoun og CB Jason McCourty ind på holdet, plus man har stået ved løftet om at hjælpe WR Josh Gordon tilbage til NFL. Kom ikke og sig, at der ikke er noget at arbejde med, John Dorsey.

Og nå ja, så glemte jeg også at nævne, at Sashi Brown og co. igen, igen har formået at lægge lidt til side til hårde tider i form af draftpicks. I år har/havde holdet nemlig intet mindre end 12 valg, hvoraf de første syv er i top-100. Den er god nok.

  •      1st round, #1 overall
  •      1st round, #4 overall (via HOU)
  •      2nd round, #33 overall
  •      2nd round, #35 overall (via HOU)
  •      2nd round, #64 overall (via PHI)
  •      3rd round, #65 overall
  •      4th round, #101 overall
  •      Derudover: #123, #138, #159, #175, #219

Værsgo, John Dorsey. Du kan næste ikke fucke det op. Vel?

I hvert fald ser det ud til, at John Dorsey ikke sidder på sine hænder – eller sine draftpicks.

Allerede fem dage inden starten på det nye liga-år, den 14. marts, foretog han de første handler på en pludselig meget begivenhedsrig fredag aften. Først tradede han sig til WR Jarvis Landry fra Miami Dolphins for et 4. rundevalg (angiveligt #123) og et 7. rundevalg i 2019. Altså tilsyneladende en relativt billig pris i forhold til kompensationen, men til gengæld har Browns også taget Landrys $16 millioner franchise-tag til sig uden vel at mærke at have sikret sig en langvarig aftale endnu. Man må håbe for Browns og Dorsey, at de ikke har givet to draftvalg og $16 mio for en 1-års rental, der så smutter videre fra taberfabrikken året efter, når spillere som Sammy Watkins, Allen Robinson og Paul Richardson var ledige på markedet i Free Agency til nogenlunde samme pris og uden kompensation i form af draftvalg. Når det så er sagt, så er kompensationen slet ikke ringe, og ret skal være ret, Landry er en fremragende spiller i slotten mellem Corey Coleman og Josh Gordon. Men Dorsey var slet ikke færdig. Kort tid efter ramte nyheden om, at Browns havde tradet sig til Bills’ QB Tyrod Taylor for det #65. valg i draften – det første i tredje runde. Her var der umiddelbart uenighed i Huddlen om værdien af det valg. Under alle omstændigheder har Browns sikret sig en dyr backup for en kompensation, der med al sandsynlighed ikke kunne have givet dem tilsvarende evner på samme tidspunkt i draften, mens de samtidig har sikret sig en mulig bridge eller spotstarter til bare $12 mio næste år uden nogle bindinger long-term. Hvis man mener, at det er et 3. rundevalg værd, så er der ikke noget at udsætte på den handel. Jeg vil dog personligt stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at give et tredjerundevalg væk, når du samtidig har muligheden for at drafte en QB med det første valg i draften eller hente en QB som Keenum, McCarron (som de var tæt på at trade sig til for få måneder siden), Bridgewater, Sam Bradford eller sågar Kirk Cousins uden at skulle dykke ned i det war-chest, der venter på Draftday. De kunne sågar have udnyttet deres knapt $100 mio cap space og sendt et guldrandet tilbud til Drew Brees uden at skulle give kompensation for det. Samtidig havde de DeShone Kizer på holdet som eventuel backup. Altså lige indtil omkring midnat dansk tid, hvor han røg til Green Bay Packers i bytte for Damarious Randall og et bytte af 4. og 5. rundevalg i år. Det er forståeligt, hvorfor Browns ville slå kløerne i Randall for et sent valg, og forholdet til Kizer lignede i den grad noget, hvor begge parter havde godt af en skilsmisse. Omvendt havde man dog haft cap-space til at jagte spillere som Richard Sherman, Trumaine Johnson eller Malcolm Butler i stedet – uden at skulle opgive noget i kompensation. Så skal man allerede nu gøre boet op, så har Browns hentet en (god) #3 WR til slotten, en (forhåbentlig, hvis alt går vel med dit #1st overall) #2 QB og en #2-3 CB, alt efter hvem der kommer ind via draften og Free Agency for et 3, 4 og 7. Rundevalg + andenrundevalgte DeShone Kizer. Man kan altså sige, at de med deres ammo skabte sig adgang til et marked og nogle spillere, som de ellers ikke ville have haft adgang til, men som også kostede en kompensation i form af draftvalg, de nu ikke kan bruge senere, og som kunne være undgået, hvis de havde kastet sig ud i Free Agency i stedet.

PODCAST: Hør eller genhør vores Free Agency-Jeopardy, hvor vi vendte mere end 50 af de største navne i det kommende Free Agency.

Men ret skal være ret. Det er bestemt ikke dårlige spillere, de har fået ind, og kompensationen har ikke været forfærdelig. Det er ikke til at sige, om måden at sparke den nye sæson i gang for det nye regime skyldes, at de ikke stoler på egne evner til at ramme plet på de mange picks, som Sashi Brown har efterladt, eller om de bare har identificeret nogle gode spillere til den nye sæson. Det vides heller ikke, om de ikke har haft tiltro til at kunne tiltrække de helt store Free Agency-navne på det åbne marked og i stedet måtte tage den direkte vej og tvinge dem ind i bygningen via et trade. Måske Factory of Sadness-ryet trods alt stadig klistrer lidt til navnet Browns på det åbne marked. Derudover valgte holdet at sende NT Danny Shelton og et 5. rundevalg til New England Patriots for et 3. rundevalg i næste års draft. For nu må vi antage, at Dorsey har gjort det rigtige og forstærket holdet på trods af prisen. Det efterlader nemlig stadig Browns med en masse muligheder i både Free Agency og Draften. De kan stadig ikke fucke det op, vel?

Formentlig ikke. Men de ville træde ud på tynd is ved ikke at vælge en QB med det første valg i draften. For på trods af Tyrod Taylor-handlen har Browns stadig ikke en franchise QB hverken til nu eller til fremtiden. Til gengæld har rygterne siden combinen peget i retning af, at Browns hælder til at vælge Penn States RB Saquon Barkley med det første valg. I så fald efterlader de både Giants med frit valg til at vælge Eli Mannings afløser og et QB-hungrende hold til at handle med enten Giants og/eller Colts for at få deres QB. Potentielt er det to QBs, der ryger af boardet, før Cleveland kan vælge igen. Godt nok sætter det #4 overall valg en skruetvinge på mange andre hold i forhold til at drafte en QB, men det kan også være det, der trigger et hold til at handle sig op, hvis de ved, at ”their guy” kan være væk. Tør Browns spille højt spil ved at vælge Barkley frem for en QB? Umiddelbart er jeg fristet til at sige ja. Og der er ingen tvivl om, at Saquon Barkley ville være et fantastisk valg for Browns. På den måde kan de heller ikke fucke det første valg op. Men de kan overlade lidt af deres skæbne på den aller vigtigste position i football til beslutningstagerne hos Giants og Colts. Hvem er tilbage, når du vælger igen to valg senere som nummer fire? Det er i hvert fald så godt som sikkert, at tager du IKKE Barkley som nummer ét, så får du ham ikke.

Derfor spurgte vi også jer på vores Twitter-profil, om I ville sikre jer Barkley og rulle terningerne på andre holds beslutninger.

Her er der faktisk en overvægt af de 39 stemmer, der mener, at Browns skal tage Barkley med det første valg. 51 procent mener, at Barkley bør være førstevalget, mens Browns kan vente med at adressere QB til valg nummer fire. Ti procent mener, at de skal gøre det, hvis de har hentet en QB i Free Agency. Nu har de i princippet hentet Tyrod Taylor – dog ikke som FA – men der er en kapabel bridge, hvis det er den vej, man vælger at gå. De sidste 39 procent er trætte af Browns’ nøleri på QB-positionen og mener, at de bare skal trykke på aftrækkerne og hente den QB, de mener er årets bedste. Lad os gøre som flertal og rygterne dikterer og give dem Saquon Barkley med det første valg. Det er stadig umuligt at fucke det op.

Tre af enten Josh Rosen, Sam Darnold, Baker Mayfield, Josh Allen eller Lamar Jackson vil være ledige, når Browns kommer til fadet igen. Selvom der ikke er én, der lige nu skiller sig markant ud, som tidligere Andrew Luck og Winston har gjort gennem medierne, så ligner konsensus top-valgene flere steder nu enten Sam Darnold eller Josh Allen med Rosen som nummer tre. Vi lader til, sammen med PFF, at stå rimelig alene i vores rangering af Baker Mayfield som draftens – med afstand – bedste QB. Hvis vi forestiller os, at alt flasker sig, og enten Giants og Colts bliver og vælger Nelson og Chubb, så er der frit valg. Tager Giants afløseren til Eli Manning, kunne vi godt forestille os, at det ville være netop Darnold eller Rosen, hvis man ser på scheme og beslutningstagerne i klubben. Hold som Bills og Broncos er af forskellige årsager jokere, der kan trade sig op for at vælge en QB. Bills har om nogen ammunitionen til at trade sig op fra #21, mens Broncos ”kun” skal op fra nummer fem. Josh Allen vil i vores øjne være Paxton Lynch 2.0, og derfor kunne vi bedre forestille os, at et af de to hold ville vælge den tilbageværende af Rosen og Darnold. Colts vil have alle interesser i at handle med Broncos i det her scenarie, da de i så fald stadig kan tage enten Nelson eller Chubb med femtevalget. Uanset hvad har Browns mulighed for at tage en QB. Vi ville ikke tøve og vælge Baker Mayfield, hvis han var ledig ved nummer fire.

Nu bliver det hele selvfølgelig mere tilfældigt. Der er 28 valg mere, før Browns igen kan vælge. Ser man på Browns’ needs er der dog rigtig god sandsynlighed for, at der vil være en god CB ledig dér. I det hele taget er Browns faktisk i en position, hvor de kan tillade sig at gå ”Best Available” på rigtig mange positioner. De er set på WR #1, 2, 3 med Gordon, Coleman og Landry. De har TE #1 på plads i Njoku. 4/5 af OL på plads fra Joe Thomas, Joel Bitonio, JC Tretter, Kevin Zeitler. Dertil Shon Coleman på RT. De har RB #1 og #2 i Barkley og Duke Johnson. De har EDGE #1, #2 på plads i Myles Garrett og Emmanuel Ogbah. LB-trioen rimelig stærkt på plads i form af Jamie Collins, Christian Kirksey og Joe Schobert. CB #2 i Jason McCourty, slot-CB i Briean Boddy-Calhoun, Dime/FS-hybrid i Damarious Randall og SS i Jabrill Peppers. Så der er egentlig frit valg.

Kunne man forestille sig, at 3-tech Maurice Hurst falder på grund af den irregulære hjerterytme, der blev fundet til combinen? Ellers er en spiller som Taven Bryan, DaRon Payne eller Harrison Phillips muligvis på brættet. Er en CB som Mike Hughes, Jaire Alexander eller Calton Davis ledig? En atletisk linebacker-freak såsom Leighton Vander Esch eller Lorenzo Carter til at spille modsat Collins? Er en spiller som OT Kolton Miller eller Tyrell Crosby ledig som enten starting RT-competition eller Joe Thomas’ afløser? Mulighederne er ekstremt mange. Lad os lege med tanken og give dem en 3T/DT i skikkelse af Taven Bryan ved pick #33 som supplement til Ogunjobi og Caleb Brantley, der kun faldt i sidste års draft på grund af off-field issues.

Og hov, søreme om ikke Browns vælger igen som nummer #35. Her kan de så tage enten CB eller OT. CB-klassen i år et ekstremt dyb, mens det ser ud til at være lidt sværere at finde startere på OT. Her kunne mulighederne også være store Orlando Brown efter hans miserable combine, hvis man stoler på hans tape, selvom han formentlig falder i draften, eller en af de to ovennævnte spillere. Det kunne også være en Brian O’Neill, som vi pt. har en 2B grade på. Pointen er bare, at Browns har alle muligheder for at blive bedre. Lad os bare sige, at de tager en OT med valg nummer #35.

PODCAST: Hør eller genhør den store analyse af årets bedste – og værste – atleter ovenpå NFL Scouting Combine.

Browns fuldender tilmed anden runde ved at vælge som nummer #64 overall. Deres femte valg allerede i år. Er det nu, de tager den CB, de måske mangler? En ny NT? Er en spiller pludselig faldet lidt? Eller vil de foretage et luksusvalg og forsyne deres QB med endnu et target. En af de mange receivers? En TE – måske Mark Andrews, som Mayfield allerede kender fra Oklahoma? Lad os bare lege med den tanke og give dem en sikkerhedsventil i TE Mark Andrews med nummer #64.

Og så er det nu, Browns skal nyde Tyrod Taylor. Han har nemlig kostet dem deres tredjerundevalg (65 overall), og derfor ryger en masse spillere nu af boardet, mens Browns tålmodigt venter på ”anden halvleg.” Ingen picks i tredje runde.

Derfor bliver det også herfra rigtig svært at spå om, hvilke spillere der er tilbage på brættet, og hvem Browns bør vælge. Men det eneste egentlige hul, der ser ud til at være tilbage på rosteret er CB #1. Vi er også i et territorium nu, hvor Browns kunne overveje at vælge en stor, bruising RB, der kan aflaste Barkley eller give ”noget andet” i short-yardage-situationer. Er en Nick Chubb røget? Er Bo Scarbrough væk? Kalen Balage? Royce Freeman? Rashaad Penny? Mulighederne bør være der, hvis det er den vej, de vil gå. Ligesådan på CB kan Tony Brown, Duke Dawson, måske Tarvarus McFadden efter hans skrækkelige 40-tid, Holton Hill, Quenton Meeks, Kevin Tolliver, Anthony Averett, Tony Brown eller Levi Wallace være der. Selvom ingen af dem profilerer som en shutdown corner fra dag 1, så er der noget seriøst talent at finde på CB her senere i draften. Måske de vil kigge efter en Lowell Lotulelei, Tim Settle eller Nathan Shepard på DT? For sjov – og for at illustrere, hvad mulighederne fx kunne være – simulerer jeg resten af draften på fanspeak.com’s simulator med deres eget board og standard-settings. Dog er der ikke taget højde for, at flere af Browns’ draftpicks har ændret sig efter de mange trades. Derfor laver jeg enkelte (stadig realistiske) justeringer efterfølgende. Et bud på en Browns-draft kunne derfor se sådan her ud:

  •      1: Saquon Barkley, RB, Penn State
  •      4: Baker Mayfield, QB, Oklahoma
  •      33: Taven Bryan, DL, Florida
  •      35: Brian O’Neill, OT, Pittsburgh
  •      64: Mark Andrews, TE, Oklahoma
  •      95: Tim Settle, DT, Virginia Tech
  •      133: Bo Scarbrough, RB, Alabama
  •      150: Kemoko Turay, EDGE, Rutgers
  •      175: Tarvarus McFadden, CB, FSU
  •      219: Sean Welsh, OL, Iowa

Og nå ja, så har jeg bevidst helt udeladt at gisne om, hvad Browns bruger de resterende godt $80 mio cap-space på i Free Agency. Henter de den #1 CB, det umiddelbart var sværest at finde til dem her i draften i Trumaine Johnson, Kyle Fuller, Aaron Colvin eller Malcolm Butler? Går de all-in på en Muhammad Wilkerson eller Sheldon Richardson som 3-tech? Poe, Logan eller DaQuan Jones som 1-tech? Jimmy Graham? Tyler Eifert? Nate Solder? Kenny Vaccaro, Morgan Burnett, Eric Reid på S?

Formentlig drafter Browns 6-8-10 helt andre spillere end de foreslåede. Måske henter de endnu flere spillere via trades, eller måske går de helt amok i Free Agency også. Pointen er stadig den samme. Selvom han blev vist døren inden sæsonen og erstattet af John Dorsey, så har Sashi Brown og det tidligere regime sat Browns i en fantastisk position til at vende det hele i den her off-season.

Så medmindre John Dorsey begynder at udskifte de eksisterende brikker på Clevelands roster fremfor at styrke det eksisterende og på forunderlig vis lader sig nøje med mindre end middelmådighed på QB, så ligner Cleveland Browns et hold, der endelig kan vende skuden i den her off-season. Lad os ikke håbe, at Tyrod Taylor-handlen besvarede det spørgsmål om middelmådighed. Og nå ja, så kræver det selvfølgelig også stadig, at Hue Jackson med hjælp fra sin nye OC Todd Haley får bedre styr på sig selv og tropperne rent ledelsesmæssigt i den kommende sæson. Men så er der i det mindste ingen undskyldning. Hvis heller ikke John Dorsey kan finde ham ”real players”, så må man formode, at tredje tur i Lake Erie bliver den sidste for Hue Jackson som HC for Cleveland Browns. Men de kan ikke fucke det op igen i år, kan de? De kan da ikke være elendige for evigt. Eller kan de?

Deltag i debatten. Skriv til os på Twitter eller Facebook og lad os høre jeres mening.

601 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top