You are here
Home > NFL

Slutspilsbilledet før Week 16

To runder resterer af den regulære sæson, og slutspilsbilledet er begyndt at tegne sig i de to konferencer. Intet er dog endnu skrevet i sten, og meget kan endnu ændre sig. For flere hold kan (og vil) der komme en afklaring på situationen allerede i denne uge, og vi kan derfor i næste uge tage et endnu mere dybdegående kig på hvad der skal til i konferencerne.

Der vil jævnligt blive refereret til tiebreakerreglerne, så lad os hurtigt få dem remset op:

Indenfor divisionen:
Record i indbyrdes kampe
Record indenfor divisionen
Record i kampe mod fælles modstandere
Record i kampe indenfor konferencen
Strength of Victory (samlet record for de mandskaber holdene har besejret)
Strength of Schedule (samlet record for alle de mandskaber holdene har mødt)
[Flere følger herefter, men vil næppe komme i spil]

Bemærk, at der i praksis er én regel for tiebreakers ved to hold på samme record og én ved tre eller flere – indenfor divisionen er det dog de samme tiebreakers, der er i spil

Udenfor divisionen:
Først tilsikres, at man kun ser på ét hold fra hver division, hvor hold har samme record, ved at bryde evt. ties i divisionerne ved brug af ovenstående tiebreakers. Hvis to hold fra samme division har samme record vil holdet, der taber den indbyrdes tiebreaker være udelukket fra nedenstående tiebreakers, indtil det andet hold har fundet sin seedning.

To hold på samme record:
Indbyrdes kampe – hvis de har mødt hinanden
Record i kampe indenfor konferencen
Record i kampe mod fælles modstandere (vil altid være fem kampe, når sæsonen er slut)
Strength of Victory
Strength of Schedule
[Flere følger hereafter, men vil næppe komme i spil]

Tre eller flere hold på samme record:
Indbyrdes kampe – kommer kun i brug ved evt. sweeps, hvor et hold enten har vundet eller tabt til alle de andre hold
Record i kampe indenfor konferencen
Record i kampe mod fælles modstandere – hvis der er fire fælles modstandere
Strength of Victory
Strength of Schedule
[Flere følger hereafter, men vil næppe komme i spil]

Så snart ét hold i denne gennemgang har fundet sin seedning, starter man forfra (til sidst ved et kig på tiebreakeren for to hold på samme record).

Med tiebreakers af vejen, så lad os få kigget på de to konferencer.

Det aktuelle slutspilsbillede i AFC:
1. New England Patriots (11-3)
2. Pittsburgh Steelers (11-3)
3. Jacksonville Jaguars (10-4)
4. Kansas City Chiefs (8-6)

Wild cards:
5. Tennessee Titans (8-6)
6. Buffalo Bills (8-6)

In the hunt:
7. Baltimore Ravens (8-6)
8. Los Angeles Chargers (7-7)
9. Oakland Raiders (6-8)
10. Miami Dolphins (6-8)

Divisionstitlerne:
AFC East og AFC North er lukket og slukket – Patriots har et forspring på tre sejre til Bills, og Steelers har samme forspring til Ravens.

I AFC South er Jaguars to sejre foran Titans, men da Titans har vundet det første indbyrdes møde, og holdene mødes igen i sidste runde, kan de sikre sig tiebreakerfordel og divisionen på 10-6 hvis de vinder ud, og Jaguars taber sine to sidste.

AFC West er umiddelbart lidt tættere, men er i praksis ligeså tæt på være afgjort. Chiefs er 8-6, med Chargers på 7-7 – Chiefs er dog 2-0 indbyrdes, så Chargers kan kun tage divisionen med to sejre og to Chiefs-nederlag. Raiders er to sejre bagud, men kun 1-1 mod Chiefs og 2-3 i divisionen (Chiefs er 4-1, så er sikret at være bedre). Chargers er altså det eneste hold, der kan fravirste Chiefs divisionen – og det kan kun ske i ét scenarie.

Førsteseedningen:
Efter sejren over Steelers i søndags har Patriots sikret sig tiebreakerfordel over Steelers, hvorfor de holder førsteseedningen. Steelers skal dermed slutte med en bedre record end Patriots, for at ende over dem.  Jaguars er én sejr efter både Patriots og Steelers, og kan også ende over dem begge – realistisk set er de dog nærmere i spil til…

Andenseedningen:
Jaguars er det eneste hold, der kan fravriste Patriots eller Steelers en friuge i slutspillet – én sejr efter begge, og med tiebreakerfordel over Steelers (vandt mødet i Week 5), er det ikke helt utænkeligt, selvom det kræver hjælp. Mens tiebreakeren mellem Jaguars og Steelers er helt ligetil er Patriots vs. Jaguars lidt mere kompliceret– Patriots er 8-2 indenfor konferencen med to kampe tilbage. Da de skal sætte én kamp til i forhold til Jaguars for at holdene ender på samme record, vil de altså ende enten 8-4 eller 9-3 indenfor konferencen; Jaguars på 9-2 har kun én kamp tilbage indenfor konferencen (Titans i Week 17), og vinder de begge kampe, mens Patriots taber én, så er der ingen ko på isen (Jaguars 10-2 mod AFC, Patriots 9-3), men skulle Patriots tabe begge de to sidste, skal Jaguars ”bare” gå 1-1 i de to sidste, og her kan nederlaget selvsagt komme både inden- og udenfor konferencen. Hvis de slår 49ers i weekenden og taber Titans, så de også ender 9-3, vil vi skulle én tiebreaker længere ned for at finde en afgørelse (bemærk, at eftersom Steelers har tabt til både Patriots og Jaguars vil de ved et three-way tie trække sorteper).

Skulle Patriots tabe ud og Jaguars tabe til Titans i sidste runde, skal vi se på kampe mod fælles modstandere, for at finde ud af hvem af Patriots og Jaguars, der ender forrest.

Begge hold har mødt Jets, Steelers, Chargers og Texans – Jaguars er 4-1 i disse kampe (tabte til Jets); Patriots er aktuelt 4-0, men mangler at møde Jets, og vi har forudsat to nederlag for at skulle kigge på denne tiebreaker – begge vil altså slutte 4-1. Dermed skal vi ned i Strength of Victory (SoV)-tiebreakeren for at finde en afgørelse, og med to runder tilbage har Patriots en ganske markant fordel hér. Den aktuelle stilling er:

Patriots’ SoV (Saints, Texans, Buccaneers, Jets, Falcons, Chargers, Broncos, Raiders, Dolphins x2, Steelers): 72-82
Jaguars’ SoV (Texans x2, Ravens, Steelers, Colts x2, Bengals, Chargers, Browns, Seahawks, 49ers): 56-98

Der er flere indbyrdes møder mellem holdene de har slået, så det vil blive svært for Jaguars at indhente det – hvis det reelt overhovedet er muligt (jeg har ikke tjekket, men jeg tillader mig at tvivle; er det relevant ser vi på det i næste uge).

Tredje-/Fjerdeseedningen:
Chiefs indtager fjerdeseedningen, og kan ikke overhale Jaguars – de har ikke mødt hinanden og Chiefs vil i bedste fald nå 8-4 indenfor konferencen. Skulle Titans vinde ud og sikre sig divisionen vil de være 8-4 indenfor konferencen, ligesom Chiefs – mod fælles modstandere (Raiders, Texans, Dolphins og Steelers) vil Titans blot være 1-4 (nederlag til Raiders, Dolphins og Steelers og 1-1 mod Texans), mens Chiefs i dette scenarie vil være 3-2 (de er 1-1 mod Raiders, har tabt til Steelers og slået Texans – og vil i scenariet slå Dolphins i denne runde). Chiefs’ eneste håb for tredjeseedningen er altså at vinde ud, mens Titans vinder ud og Jaguars taber sine sidste to kampe. Dette er også det eneste scenarie, hvor Titans vinder divisionen og ikke tager tredjeseedningen.

Chiefs kan dog som tidligere gennemgået også nå at sætte divisionen over styr med to nederlag og to Chargers-sejre. Sker det, vil Chargers være sikret fjerdeseedningen på 9-7.

Wild cards:
Kampen om wild cards er tæt, og mange tiebreakers kan komme i spil. Aktuelt har vi tre hold på 8-6 og Chargers på 7-7. Både Raiders og Dolphins lever endnu i den yderste teori, men skal dels selv vinde ud, dels bruge nederlag til holdene foran, for at kunne komme i spil. Deres chancer kan begge meget vel være udspillet efter denne runde, så lad os gemme scenarierne hvor de kan komme med i slutspillet til næste uge, hvis det fortsat er relevant til den tid.

Med tre hold i wild card-kampen aktuelt på 8-6 og ingen head-to-head sweeps (Titans har slået Ravens i det eneste indbyrdes møde de tre hold imellem), tager Titans foreløbig femteseedningen med den bedste record indenfor konferencen (7-4, mens de andre er 6-4). Da Titans har spillet én kamp mere, er de dog ikke automatisk garanteret at være bedre her når sæsonen slutter, hvis de forbliver på samme record. Bills er aktuelt foran Ravens med en bedre SoV (46-66 vs. 36-76). Lad os gemme alle diverse scenarier vedrørende disse wild card-tiebreakers til næste uge.

Det aktuelle slutspilsbillede i NFC:
1. Philadelphia Eagles (12-2)
2. Minnesota Vikings (11-3)
3. Los Angeles Rams (10-4)
4. New Orleans Saints (10-4)

Wild cards:
5. Carolina Panthers (10-4)
6. Atlanta Falcons (9-5)

In the hunt:
7. Detroit Lions (8-6)
8. Seattle Seahawks (8-6)
9. Dallas Cowboys (8-6)

Divisionstitlerne:
Eagles har sikret sig NFC East med et forspring på fire sejre til Cowboys, og Vikings’ sejr i søndags sikrede dem NFC North-titlen.

I NFC West har Rams et forspring på to sejre til Seahawks – holdene er 1-1 indbyrdes, men vinder Seahawks ud vil de være 5-1 i divisionen, mens Rams vil falde til 4-2 hér med nederlag i de to sidste kampe; dermed kan Seahawks altså stadig, i den yderste teori, sikre sig divisionen.

NFC South er den absolut tætteste division i ligaen med tre hold indenfor én sejr, hvoraf to af holdene selv styrer deres skæbne. Saints fører divisionen på 10-4, i kraft af at de er 2-0 indbyrdes mod Panthers. Vinder de de to sidste kampe, vil de altså sikre sig divisionen. Falcons er én sejr efter på 9-5, men skal møde netop Saints og Panthers i de to sidste kampe, og vil med sejre her komme på 11-5 med 2-0 indbyrdes mod Saints og 1-1 mod Panthers – og en 5-1-record i divisionen. De har altså tiebreakerfordel individuelt mod begge hold – og skulle det ende i et three-way tie på 11-5, vil Falcons’ 3-1-record i indbyrdes møder de tre hold imellem, være bedst. Panthers er dermed det eneste af de tre hold, der har brug for hjælp for at vinde divisionen, selvom de er 10-4. Ender de med en bedre record end både Saints og Falcons, vinder de divisionen – det er den eneste mulighed for dem for at tage titlen.

Førsteseedningen:
Eagles har taget teten i NFC, og er i praksis to kampe foran Vikings. Holdene har ikke mødt hinanden indbyrdes, og Vikings kan i bedste fald udligne tiebreakeren for kampe indenfor konferencen (Eagles er 10-1, Vikings 8-2 – de kan dog også ende med samme record med Eagles på 11-1 mod NFC). Hvis den ender uafgjort vil Eagles tage tiebreakeren på kampe mod fælles modstandere (Panthers, Redskins, Bears, Rams) – Eagles har ryddet bordet i disse opgør, og mens Vikings mangler én kamp mod Bears, har de allerede tabt til Panthers og vil altså slutte dårligere i den tiebreaker. Eagles har slået Rams indbyrdes og har også tiebreakerfordel over dem, hvis de skulle ende på samme record (to Rams-sejre, to Eagles-nederlag), og da Saints i bedste fald kan nå 9 sejre indenfor konferencen, kan de altså heller ikke overhale Eagles indbyrdes. Hvis flere hold skulle ende 12-4 vil Eagles stadig være bedst, takket være bedste record indenfor konferencen, så de er sikret mindst andenseedningen, og kan altså kun misse førsteseedningen med to nederlag og to Vikings-sejre.

Andenseedningen:
Vikings har indbyrdes sejre over både Rams og Saints og er altså dermed i praksis to kampe foran dem – Falcons er to sejre bagud, og har også tabt indbyrdes, så de har ingen mulighed for at passere Vikings. Panthers’ sejr over Vikings i forrige runde gør at de er det eneste af de bagvedliggende hold, der har en tiebreakerfordel – men den vil altså kun kunne komme i spil, hvis de vinder divisionen.

Tredje-/Fjerdeseedningen:
Rams holder tiebreakerfordel over Saints i kraft af sejr i det indbyrdes møde. Skulle Panthers vinde NFC South kan det gå forskellige veje – Panthers kan i teorien vinde divisionen med kun én sejr i de sidste to runder, selvom det er urealistisk at det er nok; i givet fald vil de være 7-5 i konferencen. Samme record er Rams som minimum sikret, hvis de også går 11-5 (de er 7-4 mod NFC, så de kan også ende 8-4 og dermed tage tiebreakeren dér); mod fælles modstandere er Panthers 2-3 (49ers, Saints, Vikings og Eagles), mens Rams – med en kamp mod 49ers i hånden – er 2-2 i disse kampe. Hvis Rams taber til 49ers vil de begge være 7-5 i konferencen og 2-3 mod fælles modstandere, hvilket vil bringe os til en SoV-tiebreaker for at finde en afgørelse. Er det stadig relevant efter denne runde, ser vi på det dér.

Hvis Panthers tager divisionen på 12-4 og Rams også vinder sine to sidste kampe, er de begge 8-4 i konferencen, men Rams vil være 3-2 i kampe mod fælles modstandere og altså tage tiebreakeren. Vi kan i teorien også få både Vikings, Panthers og Rams på 12-4, og her bliver det for alvor sjovt med tanke på at der Vikings har en individuel tiebreakerfordel over Rams, der har tiebreakerfordel over Panthers, der har tiebreakerfordel over Vikings. Da der ikke er head-to-head sweeps. Med Vikings på 8-2 i konferencen vil de ende 9-3 hér hvis de slutter 12-4 – så her vil Vikings have tiebreakerfordelen, hvorefter vi atter skal have afgjort Rams vs. Panthers som ovenfor.

Falcons er én sejr bag Rams, men er 8-2 i konferencen, og er dermed garanteret at slutte bedre i konferencen, hvis de vinder divisionen og en tiebreaker skulle komme i spil.

Skulle Seahawks vinde NFC West vil de ende som fjerdeseedet, da NFC South ikke kan blive vundet på 10-6 grundet de indbyrdes opgør, der er tilbage.

Wild cards:
Skulle Rams tabe ud og sætte NFC West-titlen over styr, har de tiebreakerfordel mod Cowboys (indbyrdes sejr), mens Lions vil ende med en bedre record indenfor konferencen, hvis de begge ender på 10-6.

Falcons er som sjetteseedet – med den pt. dårligste record af alle NFCs slutspilshold – umiddelbart i størst risiko for at sætte sluspilspladsen over styr. De har dog den fordel, at de har besejret både Lions, Cowboys og Seahawks, og dermed i praksis er halvanden sejr foran dem alle, og derfor kun kan overhales hvis de taber to kampe, mens ét eller flere af de andre hold vinder sine sidste to.

Panthers har tiebreakerfordel over Lions, men vil med to nederlag være dårligere indenfor konferencen end Cowboys/Seahawks, hvis de skulle vinde ud (de mødes i denne uge, så de kan i hvert fald ikke begge ende 10-6).

Ugens kampprogram – hvad er på spil:
Lørdag:
22.30: Colts @ Ravens (Ravens spiller for wild card)
02.30: Vikings @ Panthers (Vikings spiller for NFCs førsteseedning)

Søndag:
19.00: Browns @ Bears (Browns spiller ”for” topvalget i draften; kan kun sættes over styr i et scenarie hvor de vinder begge de to sidste kampe)
19.00: Dolphins @ Chiefs (Dolphins spiller for wild card; Chiefs spiller for divisionen)
19.00: Bills @ Patriots (Bills spiller for wild card, Patriots for AFCs førsteseedning)
19.00: Rams @ Titans (Rams spiller for division, Titans spiller for divisionen og evt. et wild card)
19.00: Broncos @ Redskins (intet nævneværdigt på spil)
19.00: Buccaneers @ Panthers (Panthers spiller for divisionen)
19.00: Lions @ Bengals (Lions spiller for et wild card)
19.00: Falcons @ Saints (begge spiller for NFC South-titlen)
19.00: Chargers @ Jets (Chargers spiller for divisionen og evt. et wild card)
22.05: Jaguars @ 49ers (Jaguars spiller for divisionen og en friuge i slutspillet)
22.25: Giants @ Cardinals (Gianst spiller ”for” topvalget i draften – kan potentielt nås med to nederlag)
22.25: Seahawks @ Cowboys (begge spiller for et wild card – Seahawks potentielt også for divisionen)

Mandag:
22.30: Steelers @ Texans (Steelers spiller for AFCs førsteseedning)
02.30: Raiders @ Eagles (Raiders spiller for et wild card, Eagles for NFCs førsteseedning)

347 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top