You are here
Home > NFL

Huddle Up-takt, Week 3: Los Angeles Rams @ San Francisco 49ers

Thursday Night Football – kl. 2.30:
Los Angeles Rams @ San Francisco 49ers (3+)
Siden 49ers 6. december 2015 hentede en overtidssejr mod Chicago Bears, har de spillet 22 kampe med en 3-19-record til følge; 3-0 mod Rams, 0-19 mod alle andre.

Nu står divisionsrivalerne så overfor hinanden i Primetime i San Francisco med 49ers på jagt efter sæsonens første touchdown. Det har været en grim offensiv omgang for Kyle Shanahans tropper hidtil med blot fire field goals som resultat af de to kampe mod Panthers og Seahawks. Rams’ forsvar er måske ikke helt på niveau med de andre modstandere, men det er bestemt ikke et forsvar, hvor værterne kan tage for givet, at de kommer til at flytte bolden effektivt.

Rams fik en drømmestart på året med en overlegen sejr over Colts, men kunne ikke helt følge op på det mod Redskins, hvor holdet dog kunne glæde sig over, at Todd Gurley atter begyndte at vise lidt liv. Angrebet er bedre kørende end på noget tidspunkt med Jared Goff under center sidste år, men har dog ikke umiddelbart nogen let opgave foran sig mod et 49ers-forsvar, der har gjort sit for at holde angrebet inde i kampene – ikke mindst mod Seahawks i søndags. Men er det 49ers’ forsvar, der har gjort det godt, eller Panthers og Seahawks, der bare slet ikke er kørende offensivt? De to mandskabers kampe mod hhv. Bills og Packers, har ikke just været præget af offensivt festfyrværkeri, så det er ikke bestemt ikke givet, at 49ers’ forsvar kan tage æren for de offensive kvaler både Panthers og Seahawks havde mod dem.

Rams kan ikke komme udenom favoritværdigheden i opgøret, og mens 49ers’ forsvar nok godt kan begrænse den offensive produktion for Rams, er de også nødt til at få gang i deres eget angreb, hvis ikke det skal blive et tredje nederlag. At 49ers ved, at de har givet Rams problemer de seneste sæsoner – under to andre trænere – og at de var i front ind i fjerde quarter mod Seahawks i søndags, bør give forhåbninger om, at de kan få presset Rams. Jeg ser det bare ikke være nok. Rams’ forsvars fordel overfor 49ers’ angreb bør vise sig større end den 49ers’ forsvar har overfor Rams’ angreb, så selv i en formodet lavtscorende kamp, bør gæsterne vise sig stærkest.

Los Angeles Rams 17 @ 10 San Francisco 49ers

181 total views, 1 views today

Skriv et svar

Top