You are here
Home > Fantasy

Sådan vinder du på Lynholdet

Draftede du David Johnson first overall i din fantasy draft, eller draftede du bare et hold, der ikke har chancen for at vinde din fantasyliga? Det betyder ikke, at du ikke kan vinde i fantasy. Der er andre måder.

Du har måske set Draftkings og Fanduel-reklamer fra USA? De to udbydere har ikke licens til at udbyde spil i Danmark (endnu), men på Lynholdet.dk kan man sætte et hold, der kun gælder for den søndag, du sætter det. Det er samme opbygning som på holdet.dk, hvor der er Tour de France-manager, Premier League-manager eller NFL-Manager for den sags skyld. Man har et budget; hver spiller har en pris og så skal du vælge to WRs, to RBs, én QB, én TE, én kicker og ét forsvar. Du skal selvfølgelig vælge dem, som du tror kommer til at score flest point.

Men hvad spiller man om? Håneretten?

Nej, man spiller da om penge. Kuponer kan koste alt fra 5 kroner til 225 kroner, alt efter hvilken form for turnering, du går ind i. Der er tre forskellige Lynholds-former: “Duellen”, “Winner takes it all” og sidst men ikke mindst “Turnering”.

Duellen er ret simpel. To spillere lægger lige mange penge (indsats fra 10 til 550 kroner), og den, der scorer flest point af de to spilleres hold, vinder puljen.

Winner takes it all er ligeså simpel som navnet antyder. Fem spillere lægger det samme beløb (225 kroner) og den spiller med det højest scorende hold vinder puljen.

Turnering er der, hvor de store penge kan vindes, men også der, hvor det er sværest at vinde. I week 1 var der 68 kuponer, hvor hver spiller har lagt 100 kroner. Der var kun præmiepenge til de 13 bedste. Til Thanksgiving sidste år vandt jeg selv den konkurrence, og det gav mig blod på tanden.

Derfor har jeg nu sat mig for at lave en lille hjælp til folk, der gerne vil i gang med at spille Daily Fantasy. Så her er noget game theory:

Grundteori om Daily Fantasy

Hvis du skal vinde i turneringer på Lynholdet, så skal du have en bred viden om, hvilke spillere, der er de vigtige offensive brikker rundt om i ligaen. Det er dog ikke ligeså ekspertpræget, som det er i USA, da Lynholdets lønninger for spillerne sjældent tvinger dig ud i at skulle hente tredjereceiveren hos 49ers eller sådan noget. For det meste kan man ende med et hold af gode kendte spillere, hvor du ikke er kommet ud i at skulle starte Jeff Janis, Bryce Treggs eller Alex Erickson. Det er også tydeligt, hvis vi tager et kig på vinderen af 100 kroners-turneringen i week 1.

Bennekou vandt 2601 kroner med dette lineup. Og alle spillerne på holdet er nogen, man kender til. På runningback har han valgt to startende runningbacks, hvor der ikke er nogen backups, der rigtigt trænger sig på for at få carries. Ty Montgomery var på banen på stort set hvert eneste play, og Leonard Fournette løb 24 gange for Jacksonville, der ikke vil have, at Blake Bortles kaster for meget, fordi han er en dårlig quarterback.

Bennekou var også smart på en anden front. Han har valgt det, som i Daily Fantasy-verdenen hedder et ‘Stack’. For når man vælger quarterback på Lynholdet, så skal man vælge en, som kommer til at have en høj volume af yards og for den sags skyld touchdowns. Og det havde man forventet, at Falcons ville have imod Bears.

Men han spillede ikke kun Matt Ryan. Han parrede ham med Matt Ryans førstereceiver, Julio Jones, hvilket er et standardstack. For hvis Matt Ryan har en god kamp, så er der en stor chance for, at Julio Jones har en god kamp også. Den positive korrelation gør, at det er en smart strategi. Det giver for eksempel ikke mening at parre Carson Wentz med hans power runningback, LeGarrette Blount, da de to spillere har en negativ korrelation på hinanden. LeGarrette Blount bidrager ikke i kastespillet, så hvis LeGarrette Blount har en rigtig god kamp, så er det yards, som Carson Wentz ikke får del i; derfor negativ korrelation.

Han nøjedes dog ikke med et stack med Julio. Det som vandt Bennekou de 2601 kroner var, at han lavede et ‘Superstack’, hvor han også tog den startende tight end med i Austin Hooper. Tight enden endte med at være topscoreren på holdet med sit meget mærkelige 88-yard touchdown.

Et stack kan dog også være utraditionelt, hvis der er en god tight end på holdet. For eksempel til Thanksgiving sidste år havde jeg ingen af Kirk Cousins’ receivers, men derimod Jordan Reed.

Mit hold fra Thanksgiving sidste år.

Jo færre kampe, der er, jo mere ‘hipster’ skal man være, for jo færre spillere er der at vælge imellem. Derfor endte jeg på Thanksgiving, hvor der kun var tre kampe, med Cole Beasley og Jamison Crowder (der begge var underpriced ift., hvordan de blev brugt i angrebet).

Scoringssystemet er også vigtigt at tænke på i Daily Fantasy, og hvis vi skal bryde det ned, så er det ligesom standard-format i fantasy. Catches giver ikke nogen point. Det, der er anderledes på lynholdet er, at Passing touchdowns giver ligeså mange point som Rushing og Receiving touchdowns. Derfor er der ikke den store pointe i at vælge rushing quarterbacks, som jeg ser det. Det giver en god bund med rushing yards, men når touchdowns ikke tæller ekstra, så bliver jeg ikke rigtig tiltrukket af quarterbacks som Cam Newton og Tyrod Taylor.

Et andet aber dabei i forhold til scoringssystemet: Der findes ikke noget, der trækker ned på forsvarets point, så man skal mere tænke i big plays end om det rent faktisk er et godt forsvar. Det er ligegyldigt om forsvaret tillader tonsvis af yards og/eller point, så længe de kan sacks quarterbacken, skabe turnovers, og måske endda score et touchdown.

Sæt teorien i brug

Det første jeg gør, når jeg vælger et hold er at bestemme mig for, hvilket stack – eller Superstack – jeg vil bruge. Derefter bygger jeg rundt om det. Hvis vi skal kigge på week 2, så er der nogle forskellige stacks, som alle giver mening. Lad mig lave en liste.

  • Patriots stack vs. Saints (evt. Superstack)
  • Packers stack vs. Falcons (evt. Superstack)
  • Falcons stack vs. Packers (evt. Superstack)
  • Saints stack vs. Patriots
  • Raiders stack vs. Jets
  • Risky: Bucs stack vs. Bears
  • Risky: Dolphins stack vs. Chargers
  • Risky: Steelers Stack vs. Vikings

De fem primære stacks i denne uge (QB + Passcatcher fra samme hold), bliver de fem, som jeg har skrevet i toppen, som jeg ser det. Patriots bliver nok rigtig populær, især nu hvor Danny Amendola er blevet dømt ude af kampen med en skade og Chris Hogan kun koster 4.5 millioner ud af 50 millioner salary.

Saints’ forsvar fik i sidste uge Sam Bradford til at ligne en Hall of Famer, og nu møder de så en kommende Hall of Famer, som på trods af en svag week 1 imod Chiefs, nok skal komme til at producere her. Den første overvejelse, når du vælger et stack, er, hvilken passcatcher du vil have med quarterbacken. Ved Patriots står valget mellem Chris Hogan, Brandin Cooks og Rob Gronkowski. Imod Saints ser jeg et Super stack som rigtigt tiltrækkende, især med den bedste tight end i football, Rob Gronkowski, selvom han skuffede i week 1.

De andre stacks (Rodgers-Nelson, Ryan-Julio, Brees-Thomas og Carr-Crabtree/Cooper) er også rigtigt gode, og kan være en god måde at skille sig ud på, men personligt kan jeg ikke forbigå chancen for at tage et godt angreb imod et af de dårligste forsvar i ligaen. Derfor vælger jeg et Patriots Superstack. Det er min Rib-eye. Nu skal jeg have tilbehøret.

Jeg gik med Hogan over Cooks for at spare tre millioner.

Stacket er det primære i din lineup. Ligesom hvis du går på restaurant og bestiller en rib-eye, så står tilbehøret med småt nedenunder. Det her er retten. Nu skal vi have de ovnbagte kartofler, rødvinssaucen og de sauterede grøntsager.

Vi skal have noget, der lægger en god bund pointmæssigt. Vi er nået til det tunge tilbehør. Derfor kigger jeg nu på runningbacks og leder efter dem, som er sikret en høj volume.

Denver Broncos’ løbeforsvar er ikke det bedste i verdenen, og der er ikke nogen, der truer Zeke Elliotts carries lige nu (undtagen Roger Goodell i fremtidige uger), så det undrer mig egentlig, at han ikke er den med den højeste pris. Derfor vælger jeg ham. Derudover så Leonard Fournette rigtigt god ud imod Texans i week 1, og nu møder han et dårligere løbeforsvar i Titans. Samlet set koster de to runningbacks 15,5 millioner, hvilket efterlader mig med 13,5 millioner til defense, kicker og den sidste wide receiver.

Jeg kigger faktisk på Defense og kicker først for at se, om jeg overhovedet har råd til en receiver, som jeg gerne vil have. Når jeg vælger defense, så vælger jeg eé, der kan skabe turnovers. Det kan Minnesota Vikings’ defense. Og når jeg vælger kicker, skal kigger jeg efter et hold, som formentlig kommer til at score over 24 points og tager så den billigste af dem. Derfor ender jeg med Younghoe Koo fra Chargers.

Men til sidst: Myntebladet på Rib-eyen. Det sidste krydderi: Receiver nr. 2. Jeg har fem millioner tilbage, og derfor er det ikke en top-receiver, som jeg ender med. Men der er nogle spændende receivers nede ved fem millioner. LISTETID!

  • 5 millioner: Stefon Diggs, Martavis Bryant, Jamison Crowder, Emmanuel Sanders, DeSean Jackson, Corey Coleman
  • 4,5 millioner: Nelson Agholor, Chris Hogan (som jeg tog som min første receiver), Pierre Garcon, Nelson Agholor, Jeremy Maclin, J.J. Nelson (fordi John Brown er blevet dømt ude), DeVante Parker, Cooper Kupp (ligner Jared Goffs bedste ven), Alshon Jeffery.

Jeg vil ikke afsløre mit krydderi, da jeg ikke vil have et identisk hold med andre, men resten af mit hold kan I se her:

Mit hold uden mynteblad.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg håber, at I har fået noget inspiration til at bygge jeres lineups med denne guide. Dette er ikke ment som, at I skal bygge det samme hold som mig, men det er lavet sådan, så I kan se min tankeproces, når jeg bygger. Så kan I bruge den samme tankeproces, når I bygger jeres, eller I kan finde jeres egen fremgangsmåde.

Held og lykke! Jeg håber, at I vinder (bare ikke over mig). Hvis I har fået lyst til at spille, kan I gøre det her:

375 total views, 1 views today

Skriv et svar

Top