You are here
Home > NFL

Huddle Up-takt, Week 2: Houston Texans @ Cincinnati Bengals

Thursday Night Football – kl. 2.30:
Houston Texans @ Cincinnati Bengals (3+)
To af de største skuffelser fra Week 1 står med muligheden for hurtigt at få skampletten vasket væk, når Bengals tager imod Texans.

Bengals blev det 35. hold siden divisionsomlægningen til at få tildelt æg på hjemmebane i den regulære sæson (og det første siden Raiders, Packers OG Bucs anno 2006 til at opleve det i Week 1), efter en miserabel indsats mod Ravens.

Texans var om muligt endnu ringere, da de leverede den måske allerværste indsats af alle hold, omstændigheder i betragtning, i Week 1. Foran et hjemmepublikum, der ovenpå en hård tid efter Hurricane Harvey, var klar til at lægge naturkatastrofen bag sig, blev i stedet vidne til en on-field katastrofe. Det var ikke bare de ti sacks eller skaderne (herunder tre hjernerystelser til tight ends – den ene var nummer to for C.J. Fiedorowicz på kort tid og har kostet ham en tur på injured reserve). Det var heller ikke bare pinligheden i, at Bill O’Brien efter blot én halvleg i sæsonen måtte ty til et quarterbackskifte, fordi han – igen, igen, igen – ikke var i stand til at læse quarterbackrummet rigtigt op til sæsonstart (seriøst, hvordan kan man forsvare ikke at starte Deshaun Watson i Week 1, når Tom Savage åbenbart ikke har længere snor?!). Det var… ALT.

Deshaun Watson kom i aktion og løftede for en stund holdet, inden han også falmede mod slutningen. Trods en mindre skade, er han dog klar til sin første start mod et Bengals-forsvar, der – ligesom Jaguars – bør kigge frådende på Texans’ offensive linje, og være klar til at maltraktere den. Duane Brown har endnu ikke afsluttet sit holdout, og det efterlader nok engang et store huller på begge tacklepositioner, som især Carlos Dunlap bør være klar til at udnytte.

Bengals har dog også store problemer på den offensive linje. Den var mindst ligeså dårlig som forventet i søndags, og mod J.J. Watt, Jadeveon Clowney og Whitney Mercilus bliver det næppe i denne kamp, at Bengals’ angreb blomstrer op.

Der er kort sagt på papiret lagt op til et offensivt shitshow mellem to overmatchede offensive linjer. Bengals er på hjemmebane og har den bedre quarterback (selvom Dalton ikke just spillede som det i søndags), og selvom det er i Primetime og Bengals beklageligvis viste sig at være i slutspilsform i søndags, så må de tage favoritværdigheden på sig. Texans’ fravær har hobet sig så tilpas højt op, at det er svært at forestille sig meget dårligere omstændigheder for Watson at starte i – bortset fra at Texans’ forsvar bør kunne sikre at han ikke skal sætte alt for mange point på tavlen. Skal vi ud i at J.J. Watt kommer på banen som tight end i nogle situationer, og forsøger at smadre Bengals på begge sider af bolden? Jeg vil ikke afvise det. Men jeg tror ikke, det er nok.

Houston Texans 10 @ 13 Cincinnati Bengals

183 total views, 1 views today

Skriv et svar

Top