You are here
Home > NFL

Rosteranalyse 2017 – Power Ranking: #28-25

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, kan vi frem mod sæsonstart løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store rosteranalyse anno 2017. I går afslørede vi de fire nederste hold på listen, og nu er vi nået til nummer 28-25.

Ligesom sidste år har vi lavet et bud på et 53-mandsroster for hvert hold, og gradet alle spillere – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. Husk, at det er kvaliteten af holdenes rosters, der bliver gradet baseret på grading af den enkelte spiller – der tages ikke hensyn til trænerstab, front office, spillernes evner til i samlet flok at præstere bedre end de enkelte spillere umiddelbart har kvalitet til. Skulle vi lave en power ranking, der udelukkende ser på hvordan vi ser holdene som helhed, ville den næppe se ud helt på samme måde som dette bud ender med at tage sig ud.

De samlet 1664 spillere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:
Best at Position (11)
Elite (10)
High Quality (8)
Good (6,5)
Above Average (5) (vi har sat denne grade som max. på rookies)
Average (3)
Below Average (1)
Unknown (0,5)
Replacement Level (-1)
Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Foruden en grade på hver enkelt spiller, er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST), samt en vægtning, der tager forbehold for om en spiller er starter eller backup.

I forbindelse med hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:
Team total (det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
Player average (rent gennemsnit af de 52 gradede spillere – ingen hensyntagen til positionel værdi, starter/backup ol.)
Starting 25 (vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker/punter)
Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen.

Analysen er baseret på rosters pr. 30/8 – om tiden tillader, følger en opdateret rangering af holdene inden sæsonstart, baseret på de endelige rosters.

#28: MIAMI DOLPHINS
Team total: 3,196 (#28)
Player average: 2,538 (#30)
Starting 25: 5,502 (#26)
Bedst rangerede enhed: IDL (tied-#10)
Dårligst rangerede enhed: Off-ball LB (#28)

Bare rolig, Dolphins-fans, I kan finde trøst i, at vi også sidste år havde Dolphins rangeret i den tunge ende af feltet, og de alligevel fandt vej til slutspillet. Det skal naturligvis ikke afvises, at de kan gøre det igen i år, men det ser svært ud. Ryan Tannehill er ude for sæsonen og Jay Cutler er hevet ud af kommentatorboksen, inden han overhovedet nåede ind at påbegynde sin tilværelse som footballpensionist, for at prøve at gentage tidligere tiders succes under Adam Gase – Cutler havde karrierens bedste sæson under netop Gase hos Bears i 2015.

Vores grade af Dolphins er ikke blevet påvirket af udskiftningen på quarterbackpositionen, da vi også ville have haft Tannehill gradet som Average, som tilfældet er med Cutler, men mens graden er uændret, kan det få en del betydning for Dolphins’ angreb, at der er skiftet ud. Jarvis Landry har haft en hovedrolle i kastespillet de seneste år, men der er umiddelbart lagt op til at 2015-førsterundevalget DeVante Parker skal forsøge at leve op til sin draftstatus – og det skal absolut ikke afvises, at han overgår den Above Average-grade, vi har tildelt ham. Baseret på, hvad vi har set hidtil kan vi dog ikke forsvare at gå højere, uagtet at flere af os var fans af ham i draftprocessen. Cutler har en solid gruppe af spillere at kaste til – samtlige startende pass catchers er gradet som Above Average, og running back Jay Ajayi har sneget sig én kategori højere op.

Til gengæld er der store spørgsmålstegn omkring dybden – samtlige reserver er gradet til Below Average – og mens der er nogle stærke spillere på den offensive linje i left tackle Laremy Tunsil og center Mike Pouncey, lader resten af linjen en del tilbage at ønske, og også hér er reserverne en uinspirerende flok. Der mangler ganske enkelt noget etableret topniveau på angrebet. Potentialet er der for flere af spillerne, men vi har endnu til gode at se dem leve op til det – og én skade kan hurtigt sænke det offensive niveau gevaldigt.

På forsvaret er det den defensive front, der giver mest anledning til optimisme. Ndamukong Suh i midten frister en mere stille tilværelse i Miami end i Detroit, men er fortsat uhyre velspillende, og på ydersiden er Cameron Wake stadig, sin alder til trods, en farlig mand for modstandernes quarterbacks. De bliver suppleret i startformationen af to rookies – førsterundevalget Charles Harris på ydersiden (pt. er han ikke listet som starter hos Dolphins, men vi forventer han bliver den vigtigste mand på ydersiden bortset fra Wake, og lister ham derfor som starter) og femterundevalget Davon Godchaux, der har overhalet det tidligere andenrundevalg Jordan Phillips i kampen om startertjansen ved siden af Suh. Andre Branch giver lidt ekstra kvalitet i dybden på ydersiden efter at have fået et længe ventet lille gennembrud sidste år.

Linebackerkæden har et stort hul i midten, og den nylige signing af Rey Maualuga har ikke gjort det bedre end da vi havde Mike Hull udset som starteren mellem Lawrence Timmons og Kiko Alonso. Med tvivlsom dybde oveni, står denne enhed som ét af de helt svage punkter for Dolphins. Mens det bageste forsvar har nogle spændende spillere i genopstandne Byron Maxwell og up-and-coming Xavien Howard på cornerback, samt den stærke safety Reshad Jones, er der ikke meget mere kvalitet at komme efter, og det er samlet set svært at se det her forsvar gøre nok til at holde de bedste quarterbacks i skak.

På ryggen af Jay Ajayis gennembrudssæson overraskede Dolphins ved at nå slutspillet sidste år. Det bliver dog særdeles svært at gentage i denne sæson, uagtet at der især på angrebet er en del mere upside end vores grades umiddelbart kan antyde. Selv hvis angrebet overpræsterer i forhold til vores forudsigelse, vil forsvaret formentlig begrænse Dolphins for meget til at vi skal gøre os forhåbninger om at se dem kæmpe med om slutspil igen.

#27: DENVER BRONCOS
Team total: 3,236 (#27)
Player average: 3,442 (#9)
Starting 25: 4,250 (#29)
Bedst rangerede enhed: DB (#2)
Dårligst rangerede enhed: IDL (#31)

Få ting er mere skuffende end at se en quarterback valgt i første runde, der efter to offseasons ikke har været i stand til at vælte en middelmådig konkurrent af pinden som starter. Det er ikke desto mindre status i Denver, hvor det tidligere syvenderundevalg Trevor Siemian for anden sæson i træk åbner året som starter på bekostning af Paxton Lynch, som Broncos handlede sig op for at vælge i sidste års draft. Lad der dog ikke herske nogen tvivl om, at mens vi har dem begge gradet til Below Average, så ligger de i hver sin ende af den kategori, og vi har intet set fra Lynch, der berettiger ham som starter – en holdning vi også allerede luftede inden 2016-draften, hvor vi kun havde ham gradet som et tredjedagsvalg. Det kan meget vel vise sig at være Chad Kelly, årets Mr. Irrelevant, der er den bedste quarterback på Broncos’ roster, men det er næppe noget vi får be-/afkræftet foreløbig.

Siemian har i Demaryius Thomas og Emmanuel Sanders to stærke receivers, mens en dyb gruppe af running backs, anført af C.J. Anderson, og en fin offensiv linje med kun right tackle Menelik Watson (Below Average) gradet dårligere end Above Average, giver forhåbninger om at angrebet kan være ganske velfungerende i år. Tight end-positionen lader noget tilbage at ønske, men har nogle fine blokeringsspillere og pass catchers, der om ikke andet har noget upside. Med en bedre quarterback ville det her angreb være særdeles spændende. Nu står man nærmere tilbage med en ”what could’ve been”-fornemmelse.

På forsvaret er det uden sammenligning den bageste enhed, der skiller sig ud – og med god grund. Chris Harris Jr. og Aqib Talib er to af ligaens bedste cornerbacks, mens Bradley Roby har vist løbende fremskridt og begge safeties er også dygtige. Rookie Brendan Langley og sidste års tredjerundevalg Justin Simmons – som vi anså som et førsterundetalent – sikrer at der også er lidt kvalitet i dybden.

Arbejder man sig tættere på line of scrimmage, bliver det dog mere bekymrende. På ydersiden er Von Miller en force, mens Shane Ray havde en fin sæson sidste år (men pt. kæmper med en skade, der ventes i hvert fald at koste ham premieren), og indvendigt i linebackerkæden er Brandon Marshall en stærk mand. Derudover ser det lidt tvivlsomt ud. Todd Davis mangler kvalitet, og dybden halter både ind- og udvendigt i linebackerkæden, og på den defensive linje, er det kun Derek Wolfe og rookie DeMarcus Walker, der ligner en reserve, som vi har lidt fidus til. Domata Peko i midten er sæson efter sæson blevet udstillet hos Bengals, så medmindre han pludselig rammer et niveau, vi ikke har set i årevis, er han en klar liability.

Skal man have succes i dagens NFL, skal man være stærk på de rigtige positioner. Mens Broncos er stærke i det bageste forsvar og også har en solid offensiv linje, koster det meget, at de er svagt besat på både quarterback og den defensive linje. Intet hold i vores rosteranalyse har en så stor margin mellem deres rangering i vores vægtede grade og den gennemsnitlige spillergrade, som Broncos’ 18 pladser (#9 i gennemsnitlig grade, #27 i vægtet snit). Ingen andre hold har mere end ni pladser mellem deres rangering i de to kategorier (ikke i denne retning – flere hold lægger højt i vægtet snit, men lavt i gennemsnit). Det vidner tydeligt om, at Broncos er et hold, der har masser af gode spillere, men har behov for at spillere på vigtige positioner træder i karakter og hæver deres niveau. Hvis ikke det sker, bliver det svært at se dem kæmpe med de øvrige hold i divisionen i kampen om både divisionstitel og slutspilsplads.

#26: HOUSTON TEXANS
Team total: 3,283 (#26)
Player average: 2,683 (#28)
Starting 25: 4,665 (#24)
Bedst rangerede enhed: ST (tied #6)
Dårligst rangerede enhed: OL (#29)

Blot syv hold inde i vores power ranking rammer vi med Texans’ placering som nummer 26 det tredje slutspilshold fra sidste år, der ender i den nederste fjerdedel, når der skal gøres status over holdenes tilstand forud for den kommende sæson. Og det kunne snildt være endnu værre. Vi har placeret rookie Deshaun Watson som startende quarterback i forventning om, at han i sidste ende overtager starterjobbet fra Tom Savage, inden vi når halvvejs gennem sæsonen. Spåede vi Savage som starter, ville Texans være rangeret som nummer 31 i denne gennemgang.

Quarterbackpositionen er uhyre vigtig i dagens NFL, og mens Texans har formået at overkomme alverdens middelmådige til elendige startere på positionen i Bill O’Briens første sæsoner som head coach, har det i højere grad hængt på resten af divisionens manglende evner, og et godt forsvar, end på Texans’ egen offensive formåen. Angrebet er stadig den store bekymring, og mens quarterbackpositionen med Watson som starter ikke er stærkt besat, så vil det ikke ligne en decideret svaghed. Den offensive linje er til gengæld en markant bekymring. Duane Brown på left tackle er en stærk mand, men ikke én eneste anden linjemand opnår en højere grade end Average og Chris Clark på right tackle har vist sig som en decideret liability. Det koster meget for Texans, at linjen lader så meget tilbage at ønske, og at den offensive dybde generelt er uinspirerende, uanset hvor vi kigger hen. Kun fire offensive spillere har opnået en grade, der er bedre end Average og Greg Mancz, Ryan Griffin og fullback Jay Prosch er de eneste reserver, der er gradet til Average.

DeAndre Hopkins er en glimrende receiver, der blev holdt slemt tilbage af Brock Osweilers inkompetence sidste år, og bør nyde godt af en forbedring af spillet på positionen – selv hvis det er Tom Savage – og Braxton Miller og Will Fuller har potentiale til mere, end deres grade angiver (Fuller er dog ude i i hvert fald den første måned af sæsonen, hvor Jaelen Strong ventes at overtage fra ham).

Der er masser af positive ting at pege på på forsvaret, men også hér står en begrænset dybde som en klar bekymring med kun rookielinebacker Zach Cunninghams Average-grade som den eneste af sin art blandt reserverne. J.J. Watt er fortsat én af de to bedste blandt de defensive linjemænd, men han er til gengæld også en enmandshær på linjen, hvor kun nose tackle D.J. Reader ellers opnår en Average-grade. Clowney/Mercilus på ydersiden giver sammen med Watt en forrygende trio af pass rushers, der kan give hvem som helst problemer og på egen hånd kan vinde kampe, men en skade vil hurtigt kunne sætte en kæp i hjulet på dette (nuvel, de formåede at overkomme Watts skade sidste år).

De startende cornerbacks er en fin trio, der kombineret med et godt pass rush kan hjælpe holdet til flere sejre, end den defensive kvalitet ellers berettiger, for safetyenheden er middelmådig, og indvendigt i linebackerkæden, mangler der noget kvalitet, omend der er bedre dybde hér end noget andet sted på forsvaret.

Texans har formået at overkomme svagheder på deres roster de seneste år, og det skal bestemt ikke afvises, at de er i stand til det igen. De to Patriots-disciple, Bill O’Brien og Romeo Crennel, har formået – dare I say it? ”i bedste Belichick-stil” – at få holdet til at præstere bedre, end kvaliteten af holdet egentlig berettiger. De er stærke de rigtige steder på forsvaret, og har været i stand til at bruge et godt forsvar til at løfte hele holdet. Kan de gøre det igen, skal endnu en god sæson ikke afvises. I en division, hvor der endelig er et hold, der virker til at have fået strikket et roster sammen, der er stærkt på begge sider af bolden, og ikke udelukkende afhænger af quarterbacken, får Texans dog sin sag for, hvis de skal vinde divisionen for tredje år på stribe.

#25: LOS ANGELES RAMS
Team total: 3,321 (#25)
Player average: 3,135 (#18)
Starting 25: 4,819 (#22)
Bedst rangerede enhed: ST (tied #2)
Dårligst rangerede enhed: QB (tied #28)

Det er slut med 7-9-bullshit hos Rams. Sean McVay har overtaget cheftrænerjobbet til denne sæson, og hentet ligaens bedste defensive koordinator, Wade Phillips, ind til at varetage forsvaret.

Defensiven har fået tilført lidt nye spillere i denne offseason, men det er ansættelsen af Phillips, der for alvor bør hæve niveauet betragteligt, og også potentielt få den til præstere endnu bedre end vi har den rangeret – og det er altså ganske højt; Rams’ starting defense er ifølge vores grades det sjettebedste i ligaen. Der er skiftet fra 4-3 til 3-4 og det rykker Aaron Donald fra defensive tackle til ydersiden af tremandsfronten – uagtet positionsskiftet bør han dog fortsat være en force, og Michael Brockers ved hans side holder også højt niveau. Connor Barwin er kommet til og giver sammen med Robert Quinn en god duo af pass rushers fra ydersiden. I den bageste enhed er cornerbacks Nickell Robey-Coleman og Kayvon Webster nye fine tilføjelser til holdet.

Dybden er en klar bekymring på forsvaret – ikke én eneste reserve har vi gradet bedre end Below Average, og dertil kommer tre startere, der ”kun” opnår en grade som Average. Et skadesfrit forsvar bør være særdeles farligt, men begynder Rams at blive ramt af nogle fravær på defensiven, er det op til Phillips at få reserverne til at hæve niveauet – og det skal bestemt ikke afvises at han kan det.

Der var ikke mange lyspunkter på angrebet sidste år, hvor først Case Keenum og siden topvalget i 2016-draften, Jared Goff, ikke fik gang i noget nævneværdigt på quarterbackpositionen. Running back Todd Gurley, der startede som lyn og torden i 2015, men siden kom ned på jorden i anden halvdel af rookiesæsonen, var tæt på en komplet non-faktor i 2016. Der skal laves om på begge ting i år, og der er gjort nogle ting for at få ændret det. Udover ansættelsen af McVay, der har styret Redskins’ angreb de seneste år, er der hentet flere gode spillere ind. Andrew Whitworth er en massiv opgradering over elendige Greg Robinson på left tackle, mens John Sullivan også bør sikre en opgradering i midten af linjen – han var én af ligaens allerbedste centers for blot få år siden, men har siden da kæmpet med skader og stort set ikke spillet, hvorfor det er svært at vide sig sikker på hans aktuelle niveau. Mens den offensive linje fortsat halter en smule – og ikke har nogen nævneværdig dybde – bør den altså være stærkere end sidste år, og det skulle gerne kunne hjælpe Todd Gurley til at blive mere produktiv.

Robert Woods blev hentet i free agency, og Sammy Watkins er kommet til i en trade, således at Goff nu kaster til de to receivers, der sidste år var Tyrod Taylors bedste våben. Deres ankomst skubber Tavon Austin ned i en rolle, der passer bedre til ham, og rookie Cooper Kupp kan også være værd at holde øje med. Tight ends Gerald Everett og Tyler Higbee kan begge vise sig bedre end den Average-grade vi har tildelt dem.

Potentialet er der på angrebet, og betingelserne for Goff er klart bedre end sidste år – både i forhold til spillerne og trænerstaben omkring ham. Goffs spil i 2016 var dog så forfærdeligt, at det er svært at være voldsomt optimistisk på hans vegne, uagtet at vi i det store hele havde pæn fidus til ham i draften. Begynder han at leve op til sit draftvalg, kan Rams blive en særdeles positiv overraskelse i år. Mest sandsynligt er 2017 dog fortsat et overgangsår, hvor Rams kæmper sig tilbage mod relevans.

763 total views, 1 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top