You are here
Home > NFL

Rosteranalyse 2017 – Power Ranking: #32-29

Efter en omfattende gennemgang af de 32 NFL-mandskabers rosters, kan vi frem mod sæsonstart løfte sløret for resultatet af Huddle Ups store rosteranalyse anno 2017.

Ligesom sidste år har vi lavet et bud på et 53-mandsroster for hvert hold, og gradet alle spillere – long snappers undtaget – med henblik på at nå frem til en endelig grade for holdet, der danner grundlaget for denne rangering. Husk, at det er kvaliteten af holdenes rosters, der bliver gradet baseret på grading af den enkelte spiller – der tages ikke hensyn til trænerstab, front office, spillernes evner til i samlet flok at præstere bedre end de enkelte spillere umiddelbart har kvalitet til. Skulle vi lave en power ranking, der udelukkende ser på hvordan vi ser holdene som helhed, ville den næppe se ud helt på samme måde som dette bud ender med at tage sig ud.

De samlet 1664 spillere, der er gradet, er blevet placeret i én af følgende kategorier:
Best at Position (11)
Elite (10)
High Quality (8)
Good (6,5)
Above Average (5) (vi har sat denne grade som max. på rookies)
Average (3)
Below Average (1)
Unknown (0,5)
Replacement Level (-1)
Liability (-3)

Tallet i parentes angiver den talværdi, som den enkelte grade oversættes til, når holdets samlede grade skal udregnes.

Foruden en grade på hver enkelt spiller, er indregnet en vægtning af de enkelte enheder (QB, RB, WR, TE/H-Back/FB, EDGE, IDL, Off-ball LB, DB, ST), samt en vægtning, der tager forbehold for om en spiller er starter eller backup.

I forbindelse med hvert hold angives den grade og rangering holdet har fået i tre kategorier:
Team total (det vægtede snit, der danner grundlaget for denne power ranking)
Player average (rent gennemsnit af de 52 gradede spillere – ingen hensyntagen til positionel værdi, starter/backup ol.)
Starting 25 (vægtet snit af de 11 offensive startere, 12 defensive startere (nickelback inkl.), samt kicker/punter)
Dertil kommer en angivelse af de bedst/dårligst rangerede enkeltstående enheder målt udover hele ligaen.

Analysen er baseret på rosters pr. 30/8 – om tiden tillader, følger en opdateret rangering af holdene inden sæsonstart, baseret på de endelige rosters.

#32: NEW YORK JETS
Team total: 2,612 (#32)
Player average: 2,144 (#31)
Starting 25: 3,821 (#31)
Bedst rangerede enhed: IDL (#6)
Dårligst rangerede enhed: QB, WR, ST (#32)

Surprise? Forhåbentlig ikke, for det burde stå klar for alle, der har taget et kig på Jets’ roster, at det står uhyggeligt skidt til. Det mest overraskende for mig personligt er, at de formår at klemme sig op på en plads som kun det næstdårligste hold, hvis man kun ser på den gennemsnitlige spillergrade og, ikke mindst, starterne – her hjælper det dog med et defensivt front-seven, der i Leonard Williams, Muhammad Wilkerson og Sheldon Richardson har tre startere, som vi har gradet til High Quality eller Elite, samt at deres to første draftvalg – safeties Jamal Adams og Marcus Maye – er gradet til Above Average. Det trækker i den rigtige retning, men så snart reserverne også skal tælles med, falder Jets til jorden med et brag. Ikke mindst offensiven ser horribel ud (sætter man den gennemsnitlige grade for alle holdene til index 100, grader Jets’ angreb som helhed ud på 46,9 og det startende angreb på 51,3).

De offensive problemer starter på quartebackpositionen, men slutter absolut ikke dér. Hvem end Jets starter på footballs vigtigste position, vil være blandt ligaens dårligste startere, og kaste til en receivergruppe, der efter at have mistet Quincy Enunwa dybest set intet har at byde på af kvalitet, samt line op bag en offensiv linje, der nok har nogle anstændige spillere, men alt andet lige er dalet i niveau efter afskeden med bl.a. Nick Mangold. Løbeangrebet er det tætteste Jets kommer på et reelt offensivt lyspunkt, med Bilal Powell som starter og Matt Forté (hvor meget har han i tanken? Og bliver han handlet væk?) i en backuprolle – men hvad kan han/de få gang i når modstanderne ved at der ikke er andre trusler og den offensive linje er et så stort spørgsmålstegn som tilfældet er?

Alt andet end en horribel sæson for Jets vil være en gedigen overraskelse, og man må også have for øje, at selvom den defensive front ser fin ud, så underpræsterede den sidste år. De har nogle spillere at bygge op omkring – defensivt – men det her ligner bestemt ikke Jets’ år, og det vil kræve stærke argumenter at overbevise mig om noget som helst andet end at Jets er NFLs dårligste hold.

#31: SAN FRANCISCO 49ERS
Team total: 2,834 (#31)
Player average: 2,769 (#27)
Starting 25: 3,651 (#32)
Bedst rangerede enhed: Off-ball LB (#4)
Dårligst rangerede enhed: OL (#31), QB (tied #30)

Tingene kan hurtigt ændre sig i NFL. Det er ikke mange år siden 49ers var ét af ligaens allerstærkeste hold under Jim Harbaugh – 2017-udgaven er i år 1 af en stor genopbygning under general manger John Lynch og head coach Kyle Shanahan, der begge er i deres respektive stillinger for første gang. De lange aftaler de to blev signet til, indikerer at man er indstillet på, at det er en genopbygning der vil tage tid, og det bør give noget ro på de indre linjer i denne sæson.

49ers er dog et hold, der meget vel kan vise sig stærkere end deres rangering hér antyder. Nuvel, det er svært at forvente andet, end at de er blandt ligaens svageste hold, men der er bestemt også flere positive ting at pege på, når man ser på deres roster, især defensivt. De har et solidt front-seven med glimrende dybde på ydersiden – at EDGE-gruppen kun rangerer som nummer 14 hos os hænger helt enkelt på at starterne ikke er gradet højere end Above Average; få hold kan mønstre tilsvarende kvalitet blandt reserverne.

Problemet for 49ers er, at de er for svagt besat på to – måske tre – af de vigtigste steder. Af de enheder vi vægter højest – QB, efterfulgt af OL, IDL, EDGE – er de blandt de dårligst besatte på både quarterback og den offensive linje (foruden stærke Joe Staley på left tackle har vi ikke én eneste offensiv linjemand gradet bedre end Average, og kun to af de øvrige otte spillere opnår denne grade). På defensive tackle halter dybden, men vi skal ikke afvise, at Solomon Thomas kan præstere bedre end sin Above Average-grade – det er dog den højeste grade, vi kan strække os til for en rookie.

Kan Kyle Shanahan få vredet det bedste spil ud af Brian Hoyer, og nok engang gøre vidundere med et løbeangreb, kan 49ers’ offensiv godt blive en positiv overraskelse – Hoyer har gode våben at kaste til, og mens den offensive linjes beskaffenhed bekymrer, skal det ikke afvises at Carlos Hyde og/eller rookie Joe Williams kan få gang i noget på jorden.

Der er blevet tilføjet mange lovende spillere til 49ers’ roster i denne første offseason for det nye regime, men et roster, hvor kun fire spillere opnår en grade, der er højere end Above Average hos os (alle High Quality), er dømt til at ende langt nede i den samlede rangering. De kan vise sig bedre end #31, men det vil alt andet lige være en lille, artig overraskende, hvis ikke 49ers ender med at vælge i top 5 næste år. Og for holdets langsigtede planer vil det nok også næsten være at foretrække, hvis de ender med et så tidligt valg.

#30: CLEVELAND BROWNS
Team total: 2,957 (#30)
Player average: 2,875 (#25)
Starting 25: 4,313 (#28)
Bedst rangerede enhed: OL (#2)
Dårligst rangerede enhed: EDGE (#30), QB (tied #30)

Moneyball-Browns går sin anden regulære sæson i møde med et forstærket, men stadig hullet, roster. Sidste år lå Browns håbløst sidst i vores rangering, da vi fik færdiggjort vores rosteranalyse, så et spring op til nummer 30, er et markant fremskridt.

Rookie DeShone Kizer har trukket starterjobbet på quarterback, og uagtet at han næppe bliver fantastisk i år, så var det det mest logiske at gøre, når alternatievrne er Cody Kessler og det tårnhøje helvede, Brock Osweiler. Offensiven omkring Kizer er ganske spændende, og føres an af én af NFLs stærkeste offensive linjer, hvor fire af fem startere er gradet som Good eller bedre, og med en fin running back-duo og nogle spændende våben at kaste til. Når boet gøres op, er Browns vitterligt kun en god quarterback fra at se virkelig godt ud på angrebet. Browns’ startende angreb har vi rangeret som nummer 22 i ligaen – hvis de havde en quarterback som vi gradede til High Quality ville de ligge nummer 8 i den kategori. Receiverdybden er lidt presset, og allerede så snart vi kommer bag Kenny Britt og Corey Coleman begynder det at se skidt ud med usikkerhed ved tredjevalget Ricardo Louis. Heller ikke tight end-dybden er specielt imponerende, og mens rookie David Njoku er virkelig spændende, er han også meget rå.

Defensiven er også på vej i den rigtige retning, og kan topvalget i årets draft, edge rusher Myles Garrett, leve op til sit valg allerede i år, vil Browns hurtigt få gjort vores rangering af deres EDGE-enhed som én af ligaens dårligste til skamme. Vi grader dog ikke rookies bedre end Above Average, og da dybden i dén grad halter, kommer det til at trække den samlede karakter for gruppen ned. Indvendigt på linjen mangler der lidt topniveau, men der er spændende dybde med bl.a. de to rookies Larry Ogunjobi og Caleb Brantley. Linebackerkæden føres an af Jamie Collins, der blev hentet i en trade med Patriots midt i sidste sæson, og han og Christian Kirksey ligner en solid duo, mens der ikke er meget kvalitet bag dem.

Den bageste enhed har fået tilgang af Jason McCourty, Calvin Pryor og rookie Jabrill Peppers, mens endnu en rookie, Howard Wilson, er et stykke tid fra spilletid og kan åbne sæsonen på PUP-listen. Briean Boddy-Calhoun, der har overtaget efter veteranen Joe Haden blev cuttet, er det største spørgsmålstegn i en enhed, der både mangler noget topniveau og dybde, men overordnet set har anstændige startere.

Indtil Browns får helt styr på quarterbackpositionen er det svært at se dem tage et stort skridt fremad. Om Kizer er løsningen må tiden vise – men selv hvis Kizer er manden, der fører Browns tilbage til relevans, er det næppe i år vi får det at se, så det ligner endnu en sæson med mange nederlag for The Factory of Sadness. Hvis nogen er vant til den slags, er det dog Browns-fans, som til gengæld forhåbentlig kan finde trøst i en sæson, hvor der bør være masser af spillemæssig fremgang, uagtet at det ikke udmønter sig i mere end en håndfuld sejre – og endnu et tidligt draftvalg.

#29: DETROIT LIONS
Team total: 3,092 (#29)
Player average: 2,096 (#32)
Starting 25: 4,092 (#30)
Bedst rangerede enhed: ST (#5)
Dårligst rangerede enhed: EDGE (#32), Off-ball LB (tied #31)

Lions var, sammen med med Dolphins, den største positive overraskelse i forhold til resultatet af sidste års rosteranalyse. Vi havde Matthew Stafford gradet lige på vippen mellem to kategorier og havde fået ham placeret i den laveste af de to, hvilket bidrog til at deres samlede grade endte et godt stykke nede i feltet. Efter Stafford i sin første hele sæson i Jim Bob Cooters system viste spil, der i perioder var en MVP værdig, har vi fået hævet hans grade betragteligt til denne sæson, men det har ikke forhindret Lions i igen at ende i den tunge ende. Denne gang skyldes det så stort set alt andet end NFL-historiens højest betalte spiller.

Angrebet ser anstændigt ud, hvis man kun ser på de forventede primære bidragsydere – Lions’ startende angreb rangerer som nummer 19 ifølge vores grades, og dét altså på trods af, at vi har to replacement level-startere på den offensive linje. På højre side af linjen er tackle Ricky Wagner og guard T.J. Lang blandt de bedste på deres respektive positioner, mens Golden Tate er en stærk, og lidt undervurderet, receiver, og på running back har Theo Riddick vist sig som én af de bedste pass catching backs i ligaen, hvilket – trods hans begrænsninger som pure runner – holder hans grade oppe på Above Average. Og så er der noget potentiale blandt de spillere vi har gradet som Average – rookiereceiver Kenny Golladay har vist lovende ting i sin første off-/preseason, tight end Eric Ebron kan langt om længe stå foran det gennembrud, der får ham til at leve op til det førsterundevalg Lions investerede i ham, og kan running back Ameer Abdullah holde sig skadesfri, er der også potentiale for ham. Hvis…

Og så har vi den offensive linje. Wagner og Lang er fremragende spillere, men resten ser stærkt bekymrende ud. Sidste års førsterundevalg Taylor Decker er en fin spiller på left tackle, men han åbner sæsonen på PUP-listen og er altså dermed tidligst tilbage til Lions’ syvende kamp, og i hans fravær ligner det, at det bliver det tidligere førsterundeflop Greg Robinson, der overtager jobbet. Det vil efterlade Lions med den suverænt dårligste starter på positionen, og milevidt dårligere besat end noget andet hold, hvis man ser på de tre startende linjemænd fra left tackle til center. Og dybden ser heller ikke just imponerende ud. Det siger alt om både dybden og de dårlige startere, at Lions – trods to Elite-grades – ender en offensiv linje, der blot rangerer som nummer 27 i ligaen hos os.

Defensive coordinator Teryl Austin står foran en kæmpestor opgave med at få det mest talentfattige forsvar i ligaen – by far – til at leve op til noget af det spil det har vist i tidligere sæsoner. Sættes NFL-snittet til index 100, har vi Lions’ forsvar til at ramme 43,6 og det startende forsvar når blot 49,8. Med andre ord har vi Lions-forsvaret til at være en del dårligere end NFL-genemsnittet end vi har Jets-angrebet til at være – og Jets’ angreb er altså virkelig piss-f%#king-poor. Vi har kun fire spillere på forsvaret gradet bedre end Average – cornerback Darius Slay (High Quality), edge rusher Ezekiel Ansah (Good), defensive tackle A’Shawn Robinson (Above Average) og safety Glover Quin (Above Average). De grades opvejes lynhurtigt af to startere – nickelback D.J. Hayden og linebacker Paul Worrilow – der er Liabilities, samt Ansahs makker på ydersiden af den defensive linje, Cornelius Washington (der har overtaget efter Kerry Hyders sæsonafsluttende skade), og linebacker Tahir Whitehead, der rammer Replacement Level.

Der er dog lidt håb på forsvaret, hvis man kigger på spillerne vi har gradet som Average. Især rookielinebacker Jarrad Davis og til en vis grad veteran-defensive tackle Haloti Ngata, kan komme til at overgå graden, men vi skal se det før vi tror det. Davis kan dog ikke vente meget hjælp fra sine medspillere på linjen, og hvis reserverne på den defensive linje skal i aktion, bliver det kun sværere for ham. Rookiecornerback Teez Tabor mangler fart, og det kan komme til at give ham problemer i år, på trods af de øvrige kvaliteter han besidder.

Skal Lions komme i nærheden af at gentage sidste års slutspilsplads, kræver det et defensivt mirakel – eller endnu større mirakler fra Jim Bob Cooter og hans angreb, for at kompensere for de defensive kvaler. Det er svært at forestille sig, så det ligner en lang og kedelig sæson i Detroit.

966 total views, 3 views today

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Top