You are here
Home > NFL

Huddle Up-takt: Super Bowl LI

Super Bowl LI: New England Patriots vs. Atlanta Falcons (@NRG Stadium) – kl. 0.30:
15 år efter at have nedkæmpet The Greatest Show on Turf i Super Bowl XXXVI og sikret sig sit første Super Bowl-trofæ, skal New England Patriots søndag forsøge at hente sin femte triumf, når de står overfor ét af de mest frygtindgydende angreb siden Rams’, i form af Atlanta Falcons’ 2016-udgave.

Det er svært at sammenligne angreb fra forskellige æraer, og meget har ændret sig siden 2001-sæsonen, så uden at vurdere hvilket af de to angreb der var stærkest – og hvor Falcons’ angreb i år rangerer i forhold til angreb som 2007-Patriots, 2011-Packers og 2013-Broncos – så lad os blot konstatere at det er en skræmmende stærk offensiv, som Patriots skal forsøge at dæmme op for. Hvor stærkt Patriots’ forsvar er, er svært at vurdere ud fra hvad vi har set i denne sæson – holdet har endnu ikke for alvor stået overfor et stærkt angreb, og når endelig modstanderen har haft et godt angreb, har en skade frataget os muligheden for at se det for fuld styrke. Men Patriots har stadig vundet deres kampe – og vundet dem klart, størstedelen af tiden.

Det er dog svært at se Patriots lukke ned for Falcons’ angreb. Offensiven er fyldt med våben, og mens Patriots ofte har været dygtige til at udse sig den spiller, der er vigtigst at lukke ned for, og så få eksekveret den defensive gameplan ud fra dét, så kan det blive svært denne gang. Matt Ryan er uhyre velspillende og Falcons’ angreb har fungeret både med Julio Jones i storform og som en eftertanke. eeangrebet har i Devonta Freeman og Tevin Coleman to alsidige våben, der begge kan løbe og gribe bolden effektivt. Patriots’ opgave i opgøret bliver næppe at lukke ned for Falcons-angrebet – blot begrænse det. Og hér kan nøglen meget vel være at få holdt løbeangrebet i skak. Falcons’ center Alex Mack spiller Super Bowl, men næppe på 100% med et brud i sit ene ben, og det er en svækkelse af holdets forhåbninger om at løbe bolden effektivt.

Mens Falcons’ angreb mod Patriots’ forsvar ud fra statistikkerne er et matchup mellem ligaens bedste angreb og bedste forsvar, er det i virkeligheden nok det modsatte matchup, der er det virkelig interessante. Falcons bør være i stand til at sætte point på tavlen, og spørgsmålet er så hvad Patriots’ angreb kan præstere mod Falcons’ forsvar.

Ved første øjekast ligner dette et mere ulige matchup, med Patriots’ stærke angreb og et Falcons-forsvar, der rangerede blandt de dårligste i ligaen i både tilladte yards og point. Falcons har dog vist klare fremrskridt på forsvaret i anden halvdel af sæsonen – siden deres friuge har de i seks af otte kampe holdt modstanderne til max. 21 point; i de første ti kampe var det kun et Broncos-angreb med Paxton Lynch under center, der ikke scorede mindst 24 point. Pass rushet har vist sig effektivt, men modstanderne har også for Falcons ladet noget tilbage at ønske – Cardinals var svage på udebane i år, Rams og 49ers var dysfunktionelle på angrebet og Panthers var også langt fra sidste års niveau. Falcons nød dog også godt af at de var så velkørende på angrebet som tilfældet har været i de seneste måneder – en stor føring fra start har taget brodden ud af modstandernes angreb og gjort det let. For at få taget en stor føring har nogle gode spil fra forsvaret dog også været nødvendige, og det har de to sejre i slutspillet budt på. Seahawks marcherede effektivt ned ad banen på det første drive i Divisional Playoffs, og fulgte op med et field goal på det næste – derfra blev det blot til ét field goal på de næste fem drives (seks hvis man inkluderer de to spil startende fra egen 8-yard linje inden pausen), mens Falcons selv fik to point på en safety, og da Seahawks endelig igen fik fundet vej til end zone var det kun for at pynte på resultatet i en 36-20-sejr. Packers gjorde det svært for sig selv ved et brændt field goal og en mistet fumble i red zone på de første to drives – da de kom på banen for tredje gang var Falcons foran 10-0. 31-0 var Falcons i front før Packers i tredje quarter endelig kom på tavlen.

Patriots har i seks Super Bowls under Bill Belichick endnu ikke scoret ét eneste point i første quarter – og møder nu altså dét angreb i ligaen, der har scoret flest point i første quarter i sæsonen. Det burde tale for Falcons, men det hører med til historien, at Patriots har holdt modstanderne til 15 point i første quarter i de seks Super Bowl-opgør – og at Patriots i år er nummer ét i ligaen i tilladte point i første quarter; og nummer to i scorede point i første quarter.

Men hvad skal Patriots gøre offensivt? Jeg er ikke sikker på at der kun er én velfungerende strategi, og jeg kan se dem have to ganske forskellige tilgange, uden at det vil overraske mig. No-huddle fra starten for at trætte Falcons’ forsvar, og afholde dem fra at skifte ud, eller løbetungt fra starten for at holde Falcons-angrebet på sidelinjen, begrænse antallet af possessions for Matt Ryan og co. – og også på den måde få trættet Falcons-forsvaret. Jeg ville selv hælde mest mod den sidstnævnte – Falcons’ løbeforsvar lader noget tilbage at ønske og i LeGarrette Blount og Dion Lewis har Patriots to gode running backs. Falcons har nogle unge nøglespillere ned gennem midten – andenårsspiller Grady Jarrett i midten af den defensive linje, rookie Deion Jones i midten af linebackerkæden og rookiesafety Keanu Neal i den bageste enhed – og planen kan meget vel blive at udfordre dem, uagtet at de alle tre har været velspillende i år.

Kan Falcons trække det længste strå når de har forsvaret på banen, er det svært at se Patriots tage sejren, men ligesom det er svært at se Patriots lukke ned for Falcons, er det også svært at se Falcons stoppe Patriots-angrebet. Patriots har snittet 36,5 point i snit over de seneste fire kampe – Falcons 37,75 i deres seneste fire – og det er de to angreb i ligaen, der har færrest turnovers i denne sæson. I 14 kampe med Brady under center har Patriots undgået turnovers i ti – til gengæld har de haft to eller tre i hver af de fire hvor de ikke har været turnoverfri, senest tre i sejren over Texans. Falcons har i 18 kampe “kun” været turnoverfri otte gange – til gengæld har de ikke en turnover i fire kampe på stribe, og kun én gang i år (mod Seahawks i Week 6) har de haft mere end én.

Selvom jeg forventer et shootout, ser jeg de to holds running backs være afgørende i kampen – både for at sikre noget balance og fordi de (med undtagelse af Blount) er gode i kastespillet. Mens Blount nok er Patriots’ bedste bud på en spiller med et rushing touchdown, har jeg mere fidus til at Dion Lewis bliver den vigtigste brik på positionen for dem. For Falcons er Freeman og Coleman begge så alsidige, at de kan ende med at blive afgørende, og mens Freeman er den bedste af de to, kan det ligeså godt være Coleman, der viser sig som en x-faktor i kampen. Begge er dygtige receivers og kan give store problemer for Patriots’ linebackers. Det er muligt at Patriots’ stærke løbeforsvar kan stoppe dem på jorden, men det bliver svært at holde dem helt ude af kampen, uden at have ekstra fokus på dem – og gør de dét, vil det give ekstra plads til andre våben.

Jeg har haft det svært med kampen hele vejen, og mens jeg fra første færd hældte i retning af Falcons, i kraft af at angrebet er stærkt som tilfældet er, er jeg kommet mere i tvivl som kampen er kommet nærmere. Der er ingen tvivl hos mig om at Patriots er favoritterne i opgøret – snævre favoritter, men favoritter – men mavefornemmelsen har sagt Falcons de seneste uger. Nu, på dagen hvor det går løs, er den fornemmelse ikke så stærk som tidligere. Det bør, uanset hvad, blive tæt, og det vil på ingen måde overraske mig uanset hvilket hold der trækker det længste strå – og jeg kan snildt lave masser af argumenter for begge hold. Mavefornemmelsen har altså trukket mere i retning af Patriots de seneste dage, men så længe det ikke er blevet til en klar fornemmelse af at de tager sejren, så holder jeg fast i den første indskydelse.

New England Patriots 30 vs. 31 Atlanta Falcons

389 total views, 2 views today

Skriv et svar

Top