You are here
Home > NFL

Optakt: Denver Broncos – Carolina Panthers

Carolina Panthers @ Denver Broncos
Kampen sendes live på 3+ fra kl. 2.25

Så går det løs igen! Lidt over syv måneder er der gået siden Broncos overraskede ved at hente Super Bowl-titlen til Denver med en 24-10-sejr over Carolina Panthers. Og 2016-sæsonen starter, hvor 2015 sluttede – vi får nemlig et Super Bowl-rematch i åbningskampen, når Panthers kommer på nwsøg.

Broncos returnerer størstedelen af det Super Bowl-vindende roster, men må klare sig uden nogle nøglespillere. Peyton Manning har indstillet karrieren, og mens hans sæson sidste år lod virkelig meget tilbage at ønske spillemæssigt, så er hans rutine, lederevner og spilforståelse ikke til uden videre at erstatte. Det hænger nu på Trevor Siemian, der spillede ét snap (et kneel-down) i sidste sæson, at løfte arven, og det bliver en svær opgave, selvom han har gode pass catchers og et løbeangreb, der bør være bedre end sidste år, til rådighed. Defensivt er Malik Jackson, der sammen med Von Miller var den store profil for Broncos i Super Bowl-sejren, skiftet til Jaguars, og hans erstatning Vance Walker er ude for sæsonen. Linebackerkæden har mistet Danny Trevathan til Bears og må også klare sig med en klar nedgradering på positionen. I Wade Phillips har holdet dog en stærk defensiv koordinator, der om nogen kan få forsvaret til at præstere trods nedgraderingerne.

Panthers kan også gå ind til denne sæson med størstedelen af kernen fra sidste sæson tilbage – og de kan sågar byde velkommen tilbage til receiver Kelvin Benjamin, der er tilbage efter at have siddet ude hele sidste sæson med en skade, og cornerback Bené Benwikere, der røg ud i den sidste del af sæsonen. Holdet har dog måttet tage afsked med Josh Norman, der var blandt ligaens bedste cornerbacks sidste år, og de står til at starte to rookies på ydersiden i år i form af Daryl Worley og James Bradberry, der ligner ganske usikre kort. De forreste syv på forsvaret er dog fortsat så stærke, at usikkerhed i det bageste forsvar bør være til at overkomme. Det store spørgsmål er for mig at se, om Cam Newton kan fastholde den effektivitet, han viste sidste år. Flere af hans stats var på niveau med hans øvrige fire sæsoner i 2015, men enkelte andre begyndte at skille sig ud – ikke mindst hans touchdown%. 2015 ligner lidt en outlier for mig, og selvom jeg ikke forventer, at han vender helt tilbage til det niveau, vi havde set fra ham fra 2011-2014, så har jeg svært ved at se ham fastholde det høje niveau, selvom angrebet omkring ham kun bør være stærkere med Benjamin tilbage og den ekstra erfaring til Devin Funchess.

Cam Newton kom under massivt pres i Super Bowl, og Broncos var i stand til stort set at neutralisere Panthers’ angreb. Selv uden Malik Jackson tror jeg, at Broncos’ defensiv kan volde Panthers problemer i denne kamp, og forventer derfor ikke nogen pointeksplosion fra Panthers’ side. Selv hvis Broncos’ pass rush ikke kan dominere på samme niveau som i Super Bowl, har de et stærkt secondary, der bør have overtaget mod Panthers’ pass catchers. Omvendt er det også svært for mig at se, Broncos sætte masser af point på tavlen med Trevor Siemian på quarterback mod et forsvar, der på den defensive linje bør have overtaget overfor Broncos’ offensive ditto. Det kan risikere at blive en lang aften og hård starterdebut for Siemian.

Carolina Panthers 19 @ 10 Denver Broncos

396 total views, 1 views today

Skriv et svar

Top